L 98 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA i forbindelse med foretræde den 3/12-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. december 2020

J nr.

2020 - 2414

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. december stillet mig følgende

spørgsmål 13 til L 98, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 13

Ministeren bedes

–

i forlængelse af L 98

–

svar på spm. 6

–

kommentere den po-

wer point-præsentation, som DANVA anvendte i forbindelse med sit foretræde den

3. december 2020, jf. L 98 - bilag 6.

Svar

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af L 98, er jeg blevet bedt om at kommen-

tere på DANVAs materiale fra deres foretræde for udvalget d. 3. december.

Effektivisering af anlægsinvesteringer

I første del af præsentationen fremfører DANVA, at effektiviseringskravet til nye an-

lægsinvesteringer medfører manglende omkostningsdækning og presser selska-

bernes eksisterende forretning. I præsentationen fremlægger DANVA et eksempel,

der viser en anlægsinvestering på fx 100 mio. kr., med en omkostningsdækning på

58 pct. over 75 år.

Det betyder ifølge DANVA, at fx nye klimatilpasningsprojekter vil give underskud,

og gøre det nødvendigt at finde yderligere besparelser i den eksisterende forret-

ning, hvilket er svært grundet de allerede meget høje effektiviseringskrav.

DANVA foreslår derfor konkret at fjerne effektiviseringskrav til anlægsinvesteringer

på tillægsaktiviteter, dvs. opgaver der går ud over den eksisterende opgaveporte-

følje fx udvidelse af forsyningsområde og i forbindelse med klimatilpasning.

Angående effektivisering af anlægsinvesteringer vil jeg henvise til mit svar på

spørgsmål 9-10 til L 98, hvor jeg blandt andet redegør for baggrunden for en vurde-

ring af, at selskaberne kan effektivisere på alle deres omkostninger, også klimatil-

pasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksisterende anlæg ud-

skiftes, hvilket sker løbende.

Jeg vil supplerende bemærke, at Forsyningssekretariatet oplyser, at DANVAs be-

regninger ikke giver et repræsentativt billede af vandselskabernes omkostnings-

dækning for deres anlægsudgifter. Det skyldes, at DANVA i beregningerne har ta-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

L 98 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA i forbindelse med foretræde den 3/12-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

get udgangspunkt i et tal for et enkelt år (2020), hvor effektiviseringskravet til inve-

steringer var væsentligt højere end i tidligere år. Det høje effektiviseringskrav i

2020 er en følge af den måde, hvorpå tal for produktivitetsudviklingen i andre sek-

torer indgår i den gældende beregningsmetode for effektiviseringskrav. Selv med

den gældende beregningsmetode er det ikke repræsentativt at lægge til grund, at

et sådan effektiviseringskrav vil gælde hverken 25 eller 75 år ud i fremtiden. Hvis

DANVA eksempelvis i deres beregning i stedet havde lagt effektiviseringskravet fra

år 2019 til grund, ville deres beregning have vist, at selskaberne ville blive over-

kompenseret for deres omkostninger til investeringen.

Som nævnt i mine tidligere svar på spørgsmål 8-12 til L 98, så er partierne i aftalen

også enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske re-

gulering skal overvejes, om der er behov for at ændre i fastsættelsen af sektorens

effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de

nuværende krav er så retvisende som muligt.

Fremsynet regulering

I forhold til DANVA’s anbefalinger til en fremsynet regulering vil jeg helt indled-

ningsvist sige, at formålet med lovforslaget er at styrke rammerne for vandselska-

bernes klimatilpasning, så de får bedre mulighed for at lave kloge og effektive kli-

matilpasningsprojekter. L 98 vedrører således ikke den bredere regulering af vand-

sektoren, og forholder sig heller ikke til ejerskabsformer.

Herudover er jeg helt enig i, at selskabernes investeringer skal være samfundsøko-

nomisk fornuftige. Formålet med den samfundsøkonomiske metode, som der læg-

ges op til med lovforslaget, er netop at understøtte, at den klimatilpasning, som

vandselskaberne udfører og får tillæg til i deres indtægtsramme, sker til et niveau,

der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Fremover forpligtes kommunerne til

at regne samfundsøkonomi, når de fastlægger serviceniveauet i spildevandsplanen

–

alternativt kan kommunen skrive ind i spildevandsplanen, at spildevandsselska-

berne skal foretage de samfundsøkonomiske beregninger og fastlægge serviceni-

veauet. Det vil i begge tilfælde skulle ske efter en statsligt metode fastsat i de nye

regler.

Når det kommer til omkostningsdækning er formålet med den økonomiske regule-

ring at sikre, at selskaberne kan få tillæg til samfundsøkonomisk hensigtsmæssige

investeringer og at selskaberne gennemfører samfundsøkonomisk hensigtsmæs-

sige investeringer så effektivt som muligt. Samlet set understøtter den samfunds-

økonomiske metode og den økonomiske regulering således, at der udføres klimatil-

pasning på et passende niveau og at denne klimatilpasning gennemføres, uden at

den er unødigt dyrt for forbrugerne.

Endelig vil jeg i forhold til DANVAs pointe om, at der ikke skal stilles krav til anlægs-

projekter, der har været i udbud, henvise til mit svar på spørgsmål 8 til L 98 samt

den politiske aftale om klimatilpasning fra maj 2020. Det fremgår heraf, at tillæg til

Side

2/3

L 98 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA i forbindelse med foretræde den 3/12-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

selskaberne til alle typer klimatilpasningsprojekter skal omfattes af effektiviserings-

krav.

Endvidere forklares det i spørgsmål 8, hvorfor selskaberne i praksis også vurderes

at have mulighed for at påvirke omkostningerne til deres klimatilpasningsprojekter.

Det er fx muligt for selskaberne at stille krav til materialer, valg af løsninger, løsnin-

ger over eller under jorden etc. Valget af løsning kan være mere eller mindre hen-

sigtsmæssig uanset om løsningen gennemføres ved udbud eller af selskabet selv.

Effektivitet opstår både fordi, et selskab køber effektivt ind, og fordi selskabet orga-

niserer produktionen mere effektivt, f.eks. ved at anvende andre investeringsgoder

end de sædvanlige eller i andre kombinationer end sædvanligt.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3