Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98
Offentligt
2297822_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. december 2020
J nr.
2020 - 2414
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november stillet mig føl-
gende spørgsmål 10 til L 98, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 10
Der skal være fuld omkostningsdækning for vandselskaber. Vil ministeren redegøre
for, hvordan bestyrelser i vandselskaber skal kunne prioritere at udvide aktivite-
terne til også at omfatte klimatilpasningsprojekter, når det sætter vandselskabet ba-
sisøkonomi yderligere under pres? Spørgsmålet stilles, da vandselskaberne på
grund af effektiviseringskrav kun har en omkostningsdækning på deres anlægsud-
gifter på 56 pct. ved afskrivning over 75 år
Svar
Jf. mit svar på spørgsmål 9, er det ikke intentionen at sætte selskabernes økonomi
under yderligere pres. Det er heller ikke forventningen, at lovforslaget fører til et
unødigt pres på selskabernes økonomi. Mit indtryk er, at langt de fleste selskaber
har en sund økonomi, og der er ikke noget der tyder på, at deres driftsøkonomi er
unødigt under pres.
Reguleringen er grundlæggende skruet sådan sammen, at vandselskaberne får
dækket deres nødvendige omkostninger. Jeg har forhørt mig hos Forsyningssekre-
tariatet, som oplyser mig, at de ikke finder beregningen på de 56 pct. som et repræ-
sentativt billede af vandselskabernes omkostningsdækning for deres anlægsudgif-
ter. Det skyldes blandt andet, at der er lagt nogle værdier til grund i beregningerne,
som ikke forventes at være et repræsentativt billede af den fremtidige produktivi-
tetsudvikling. Herudover ignoreres det i beregningen, at effektiviseringskrav stilles
til selskabernes samlede økonomi (eksklusiv såkaldte ikke-påvirkelige omkostnin-
ger). Der stilles såedes ikke krav til, at effektiviseringskravene skal indhentes på
specifikke investeringer.
Selskaberne foretager allerede investeringer i klimatilpasning efter andre regelsæt,
fx i form af kloakseparering og skybrudstunneller, som der stilles effektiviserings-
krav til. Spørgsmålet om mulighederne for at effektivisere på nye anlæg er efter mi-
nisteriets vurdering ikke unik for vandsektoren, men modsvarer det konkurrenceud-
satte virksomheder oplever, når de foretager nyinvesteringer i fx nye kontorlokaler
eller maskiner, som anvendes mange år.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 98 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvordan bestyrelser i vandselskaber skal kunne prioritere at udvide aktiviteterne til også at omfatte klimatilpasningsprojekter, når det sætter vandselskabets basisøkonomi yderligere under pres, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2297822_0002.png
Derudover bemærkes det, at effektiviseringskravet gælder selskabernes samlede
opgaveportefølje og er baseret på den faktiske produktivitetsudvikling i sammenlig-
nelige brancher. De sammenlignelige brancher foretager også nyinvesteringer, og
nyinvesteringer indgår derfor i fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav.
Det er således vurderingen, at selskaberne kan effektivisere på alle deres omkost-
ninger, også klimatilpasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksi-
sterende anlæg udskiftes, hvilket sker løbende. Som det er i dag, så stilles effektivi-
seringskravet til selskabernes samlede ramme (dog eksklusiv såkaldte ikke-påvir-
kelige omkostninger), da selskaberne netop bedst selv ved, hvor det giver mest
mening at effektivisere.
Når det er sagt, så er partierne i aftalen samtidig enige om, at det frem mod imple-
menteringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er be-
hov for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i
gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende
som muligt.
Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, som skal godkende de
overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.
Jeg ser på den baggrund frem til at drøfte spørgsmålet i de kommende drøftelser.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2