Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
DATO:
25. november 2020
PROJEKTNR.:
7015
hsa/CEL
Spørgsmål til L 98
DANVA, Dansk Vand- og spildevandsforening, ønsker at stille en række spørgsmål til L 98,
idet vi ikke finder, at lovforslaget til fulde belyser forslagets virkning og konsekvenser.
I forhold til den del af lovforslaget, som angår foreninger til fremme af vandsektorens ef-
fektivitet og kvalitet, skal vi derfor stille følgende spørgsmål:
1 Ulovlig statsstøtte
DANVA har bemærket, at lovbemærkningerne omkring statsstøtte i L 98 ikke er de samme
som de lovbemærkninger, der var i høring i perioden fra 18. august til 14. september
2020. Lovbemærkningerne i L 98 er mere uklare og vage omkring spørgsmålet. DANVA
mener ikke, at det blot kan overlades til vandselskaberne eller en eventuel forening at af-
klare spørgsmålet.
DANVA skal derfor spørge om, hvorvidt der i forbindelse med lovforslaget er lavet en un-
dersøgelse af om og i hvilket omfang selskaberne (vandsektoren) og eventuelle foreninger
risikerer at blive udfordret af statsstøttereglerne ved anvendelse af ordningen?
Hvis en sådan undersøgelse er lavet, skal DANVA opfordre til tydelig kommunikation om
statsstøtte i lovbemærkningerne, og hvis ikke, skal foreningen opfordre til, at vedta-
gelse/ikrafttræden af lovforslaget (for den del der angår foreninger) udskydes til der er
skabt klarhed.
2. Skatteforhold og moms
DANVA har bemærket, at der intet sted er nævnt ordet skat eller moms. Dette til trods for
at netop af disse forhold har været udfordringer i forhold til den eksisterende fondsmulig-
hed og derfor elementer, som, DANVA har påpeget, bør indtænkes i en ny regulering.
DANVA skal derfor spørge, hvorledes henholdsvis foreningen og vandselskaberne (både
som bidragsydere til foreningen og som modtagere af eventuelle midler) er stillet skatte-
mæssigt ved den foreslåede konstruktion?
3. Foreningernes formål og bredde
Lovforslaget lægger tilsyneladende til grund, at alene vandselskaber ønsker at engagere
sig i foreninger til fremme af vandselskabernes effektivitet og kvalitet (f.eks. projekter, der
fremmer vandteknologi ved, at der udvikles teknologi, metoder, ledelsesformer, ledelses-
systemer og viden jf. lovbemærkningerne).
VANDHUSET
|
Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
|
KØBENHAVN
| Vester Farimagsgade
1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055
|
|
www.danva.dk
Side 1 af 2