L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar vedr.:

Lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.

Torsten Duer

Fra:

Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>

Sendt:

24. august 2020 12:48

Til:

Lise Wesenberg Jensen <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; Torsten Duer

<[email protected]>

Emne:

Sv: Høring - lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 13. september

2020 (Sagsnr.: 2020 - 3)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected])

Anita Jakobsen ([email protected]), Torsten Duer ([email protected]), Anders Skovgård Olsen ([email protected])

Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected])

Høring - lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 13. september 2020

24-08-2020 10:09

Til de på høringslisten angivne.

Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag. Bemærk høringsfrist 13. september 2020.

Med venlig hilsen / Best regards

Lise Wesenberg Jensen

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 06

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 4. september 2020

Høring over lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning m.v.

–

Danmarks Almene Boliger har den 24. august 2020 modtaget høring over lovforslag om

spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

BL har kun få bemærkninger til høringsudkastet:

BL forstår det således, at forslaget styrker selskabernes mulighed for at medfinansiere lokale af-

ledningsløsninger af tag- og overfladevand, herunder foranstaltninger, der afledt kan reducere

presset på rensningsanlæggene.

Lokalt er der stor interesse for samarbejde og medfinansiering af LAR-løsninger blandt BL’s

medlemmer, så vi hilser et styrket lokalt samarbejde med spildevandsforsyningsselskaberne

velkommen. Det er samfundsøkonomisk klogt og gavner den grønne omstilling.

Ved behov for uddybning af ovenstående kan teknisk konsulent, Mikkel Jungshoved, kontaktes

på mail

[email protected]

for yderligere drøftelser.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Direktør

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Torsten Duer

Fra:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

Sendt:

25. august 2020 10:26

Til:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Cc:

Anita Jakobsen <[email protected]>; Torsten Duer <[email protected]>; Anders Skovgård Olsen <[email protected]>

Emne:

SV: Høring - lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 13. september

2020

Kære Lise Wesenberg Jensen

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 24. august 2020. vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Sendt:

24. august 2020 10:09

Til:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Cc:

Anita Jakobsen <[email protected]>; Torsten Duer <[email protected]>; Anders Skovgård Olsen <[email protected]>

Emne:

Høring - lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 13. september 2020

Til de på høringslisten angivne.

Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag. Bemærk høringsfrist 13. september 2020.

Med venlig hilsen / Best regards

Lise Wesenberg Jensen

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

+45 33 95 58 06

[email protected]

Mobil / Cell

E-mail

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10. september 202011. september

2020

SEJ

DI-2020-15617

Deres sagsnr.: «CaseContact_EksternReference»

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt som mail til:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

DI’s bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af lov om beta-

lingsregler for spildevandsforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsek-

torloven og lov om vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpas-

ning m.v.)

DI har 24. august 2020 modtaget ovenstående lovforslag i høring med høringsfrist 13.

september 2020. Vi har nedenstående bemærkninger til lovforslaget.

DI finder en ændring af kravet om kommunal medfinansiering på klimatilpasningspro-

jekter fornuftig. Det kan konstateres, at kravet har medført at mange klimatilpasnings-

projekter ikke bliver gennemført, selv om det økonomisk er mere attraktivt end en alter-

nativ kloakløsning. DI finder derfor, at den politiske aftale fra 15. maj 2020 er et vigtigt

skridt med henblik på at sikre byer, virksomheder og infrastruktur mod ekstremregn hæn-

delser.

Med den politiske aftale er det samtidig besluttet, at der skal indføres effektiviseringskrav

til klimatilpasningsprojekter. Dette i lighed med øvrige investeringer i vandsektoren der

pålægges effektiviseringskrav. DI finder det uheldigt, at der dermed kan blive blokeret for,

at forsyninger vælger at igangsætte projekter. Det grundlæggende problem er, at mange

klimatilpasningsprojekter er en stor initial engangsinvestering, som det er svært efterføl-

gende at effektivisere. Reguleringen derimod er udformet ud fra en forventning om lø-

bende reinvestering, som muliggør indhøstning af den løbende produktivitetsudvikling.

DI støtter effektiviseringskrav til vand- og spildevandsselskaberne, som er et naturligt mo-

nopol. Men vi finder, at det havde været mere fornuftigt, at udskyde effektiviseringskrav

til klimatilpasningsprojekter til den generelle vurdering af vandsektorloven, som er plan-

lagt til 2021. DI anerkender, at den politiske aftale indeholder en aftale om at der skal

indføres effektiviseringskrav, men opfordrer til, at effektiviseringskravene til klimatilpas-

ningsprojekter udformes, så de ikke reelt kommer til at bremse en igangsætning af pro-

jekterne.

*SAG*

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til selve lovforslaget bemærker DI, at den detaljerede udmøntning af de forskellige ele-

menter følger i den efterfølgende bekendtgørelse. Det kan derfor være svært at forudse

den konkrete effekt af lovforslagets enkelte paragraffer. Det havde været formålstjenligt,

hvis det havde været muligt at sende lovforslag og bekendtgørelse i sideløbende høring.

Med lovforslaget skal klimatilpasningsprojekter vurderes i forhold til, om de er samfunds-

økonomisk attraktive. Det er fornuftigt, og det er et godt redskab til at prioritere de vig-

tigste projekter først. DI er imidlertid bekymret for, om omfang og kompleksitet bliver

hæmmende for igangsættelsen af projekter.

Retningslinjer for de samfundsøkonomiske beregninger vil først blive kendt sidst på ef-

teråret 2020, og det må derfor forventes, at der vil gå et stykke tid, inden alle kommuner

og/eller spildevandsselskaber har beregnet de samfundsmæssige optimale serviceni-

veauer. Vi skal derfor opfordre til at reglerne udformes, så de i en indfasningsperiode kan

fungere smidigt eller endnu bedre, at der indføres en indfasningsperiode for kravet om

samfundsøkonomiske beregninger.

Der er indgået en række eksisterende aftaler om klimatilpasning, også mellem forsynings-

selskaber på tværs. DI skal opfordre til, at disse naturligvis respekteres, således at den nye

lov og de dertil knyttede bekendtgørelser ikke ændrer fundamentalt på grundlaget for

disse aftaler. Det er vigtigt, at lovændringen ikke medfører, at disse projekter må udskydes

i flere år.

Samlet foreslår DI derfor, at der i lovforslaget indarbejdes en overgangsordning. Hensig-

ten med lovændringen er, at klimatilpasning skal op i tempo. Den meget korte frist fra

lovens vedtagelse til reglerne skal fungere vil meget let medføre, at der sker en opbrems-

ning på grund af usikkerheden om reglerne og disses udmøntning. DI foreslår derfor at

effektiviseringselementerne i den nye lov udskydes indtil 1. januar 2023, så det afventer

reguleringsdrøftelsen i 2021 og implementering af ny regulering i 2022. Desuden foreslås

det, at anvendelsen af den samfundsøkonomiske model udskydes til 1. januar 2022.

DI er tilhænger af en klar adskillelse af myndighedsrollen (som varetages af kommunen)

og driftsopgaven (som er forsyningsselskabets kerneopgave). Fastlæggelse af serviceni-

veau er i sidste instans en politisk opgave, som hører hjemme i de enkelte kommuner,

dermed er kommunen også ansvarlig for de merudgifter i vand- og spildevandsprisen,

som et servicemål afstedkommer. Forslaget på side 69 om, at miljøministeren kan be-

stemme, at kommunerne kan bestemme, at spildevandsselskaberne skal fastsætte ser-

vicemål for håndtering af tag- og overfladevand, finder DI er i strid med princippet om at

adskille myndighed og drift. DI opfordrer til at denne del af forslaget justeres, så den

klare skillelinje opretholdes.

Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Svend-Erik Jepsen

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

Att: Lise Wesenberg Jensen

[email protected]

og Torsten Duer

[email protected]

(j.nr. 2020-10440)

Den 13. september 2020

Høringssvar: Udkast til lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning m.v.

I Dansk Miljøteknologi (DMT) hilser vi det velkomment, at der nu kommer et lovforslag, som udmønter

aftalen fra maj 2020 om spildevandsselskabers klimatilpasning med det hovedsigte at fremme

klimatilpasning af hensyn til mennesker, miljø og natur.

Det følger af aftalen, at medfinansieringsreglen skal bortfalde. Denne bestemmelse har bremset

igangsættelse af mange nødvendige klimatilpasningsprojekter. Det er derfor positivt, at reglen ophæves, og

det er nu afgørende, at de øvrige elementer i den politiske aftale udmøntes således, at der ikke fastsættes

nye krav og bureaukratiske regler, som unødigt bremser igangsættelse af klimatilpasningsprojekter.

Ifølge lovudkastet skal alle klimatilpasningsprojekter fremadrettet være omfattet af de generelle

effektiviseringskrav, som kommer til at gælde for vandsektoren. Disse krav vil blive fastlagt i et separat

lovforslag i 2021 efter forudgående forelæggelse for forligskredsen som forudsat i den politiske aftale.

DMT er enig i, at vandsektoren skal være underlagt krav om effektiviseringer, som også kan bidrage til

innovation i branchen. En række forsyninger står imidlertid over for store investeringer i klimatilpasning, og

for DMT er det vigtigt, at de kommende bestemmelser udformes, så kravene ikke forhindrer igangsættelse

af store anlægsinvesteringer over kort tid, fordi effektivitetskravene i realiteten kun kan efterleves ved

besparelser på øvrige projekter og selskabets drift. Dette vil kunne afholde selskaber fra at igangsætte

projekter, som i øvrigt vurderes at være samfundsøkonomisk fornuftige. DMT skal derfor opfordre til at

være meget omhyggelig med udformningen af de kommende effektivitetskrav, så de ikke kommer til at

modarbejde hensigten bag den politiske aftale.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der kan være samfundsøkonomiske fordele i, at

spildevandsselskaberne kan anvende alternative løsninger frem for de traditionelle spildevandstekniske

løsninger i kloaknettet.

De kommende regler skal understøtte, at der klimatilpasses til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt

niveau. Hvordan dette niveau fastlægges, vil have stor betydning for hvor meget, der fremadrettet vil blive

klimatilpasset.

Vurderingen af det hensigtsmæssige niveau skal ske med udgangspunkt i en statslig metode, hvor

principperne fastlægges med dette lovudkast. Udgangspunktet vil være en kortlægning af risikoen for

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

oversvømmelser og en beregning af skadeomkostningerne forbundet hermed. Disse omkostninger

sammenholdes herefter med de omkostninger, der er forbundet med mulige løsningstiltag. DMT lægger

vægt på, at dette skal ske på et passende projektniveau, så både skadesomkostninger, omkostninger til

klimatilpasning og effekt af tiltag bestemmes retvisende.

Fastlæggelse af skadesomkostninger vil være en væsentlig parameter for, hvornår et

klimatilpasningsprojekt fremover vurderes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Ifølge

lovudkastet vil det alene være de direkte og indirekte skader på markedsomsatte værdier som fx skader på

bygninger og infrastruktur, der medregnes. Skader på ikke-markedsomsatte værdier som skader på

naturområder eller øget miljøbelastning skal således ifølge udkastet ikke indgå i opgørelsen af

skadeomkostninger.

DMT anerkender de metodiske udfordringer ved at værdisætte skader på miljø og natur, men er bekymret

over, at de positive natur- og miljømæssige effekter med den foreslåede metode ikke kommer til at indgå i

den samlede vurdering. Metoden vil dermed give et ufuldstændigt billede af den reelle

samfundsøkonomiske gevinst ved projekterne. DMT skal derfor opfordre til, at der arbejdes på, at disse

effekter kommer til at indgå i fastlæggelsen af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau.

Med lovudkastet foreslås, at de kommende regler får et bredere anvendelsesområde end klimatilpasning –

med den præcisering, at kravene om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed alene kommer til at gælde

klimatilpasning. DMT opfordrer til, at der fastlægges en klar afgrænsning, så projekter, som igangsættes af

andre hensyn end klimatilpasning, men også kan bidrage til positivt til klimatilpasning, kan gennemføres

som hidtil og ikke underlægges reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til udkastet, at lovforslaget ikke vil ændre væsentligt på beskyttelse

af natur og miljø. Det er beklageligt, eftersom det i den politiske aftale anføres, at manglende

klimatilpasning er en stor udfordring for både mennesker og natur, og at formålet med aftalen er at sikre

mest klimatilpasning for pengene. Det er dog også DMT’s vurdering, at lovforslaget vil kunne bidrage

positivt til beskyttelse af natur og miljø forudsat, at natur- og miljøhensyn indgår i vurderingen af det

samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, og at effektivitetskravene formuleres omhyggeligt, jf.

ovenfor.

Med venlig hilsen

Søren Bukh Svenningsen

Direktør

Dansk Miljøteknologi

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Torsten Duer

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Marianne Bentsen <[email protected]>

9. september 2020 14:02

Energistyrelsens officielle postkasse

Lise Wesenberg Jensen; Torsten Duer

Høring - lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning, j.nr.

2020-10440.

Til Energistyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende lovforslag om

spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning, j.nr. 2020-10440.

Danske Kloakmestre har ingen bemærkninger til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

[email protected]

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

ATT.:

[email protected]

DATO:

14. september 2020

PROJEKTNR.:

4010001

jpl/jj/HKA

Høringssvar på udkast til lovændringer vedrørende

spildevandsselskabers klimatilpasning m.v.

Det er positivt, at der nu er lagt op til en gennemgribende ændring af regler for klimatil-

pasning. Både samfundet og vandselskaberne har behov for ændring af reglerne på områ-

det, jævnfør også den politiske aftale fra foråret 2020 om klimatilpasning.

Desværre må DANVA konstatere, at lovforslaget rummer hovedpunkter, som indebærer en

høj risiko for, at klimatilpasningen stik imod hensigten med lovforslaget bliver hæmmet,

forsinket, utilstrækkelig, stærkt bureaukratisk og unødvendig dyr for samfundet.

Dette skyldes fire overordnede punkter:

Indførelse af kontraproduktive effektiviseringskrav

Ekstreme dokumentations- og indberetningskrav

Forjaget implementering

Manglende håndtering af det terrænnære grundvand

Dette beskrives nærmere i det følgende. Dertil kommer en række problemer af mere tek-

nisk karakter, som er beskrevet i vedlagte bilag.

Til trods for at lovforslaget også rummer positive elementer, drukner disse i fastholdelse af

et stærkt overdrevent, centralistisk og bureaukratisk kontrolkrav og effektiviseringskrav,

der ikke giver mening.

1. Indførelse af kontraproduktive effektivise-

ringskrav

Lovforslaget lægger op til, at alle aktiviteter vedrørende vandselskabernes klimatilpasning

nu skal underlægges effektiviseringskrav. DANVA anerkender, at effektiviseringskrav kan

være fornuftige og nyttige, men det er under den afgørende forudsætning, at de udformes

korrekt og på et sagligt grundlag. Hvis de som i lovforslaget udformes i direkte modstrid

med intensionen om at kickstarte investeringer i klimatilpasningsløsninger og umuliggør

den nødvendige omkostningsdækning, så virker de modsat deres hensigt.

Som DANVA læser lovbemærkningerne til lovforslaget er klimatilpasning defineret ved, at

spildevandsforsyningsselskaberne øger serviceniveauet for håndtering af tag- og overflade-

vand. Denne definition bør fremgå tydeligt af lovforslaget fremfor, at det skal tolkes ud fra

lovbemærkningerne, jf. uddybning punkt 1 i bilaget.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De økonomiske rammer er i dag fastsat ud fra en forudsætning om, at vandselskaberne er

forpligtet til at vedligeholde det eksisterende serviceniveau. Det er ud fra denne forudsæt-

ning, at klimatilpasning kan medføre tillæg til de økonomiske rammer.

Tillæg til anlægsomkostninger gives på baggrund af faktisk afholdte omkostninger og frem-

over med reduktion for afledte besparelser. Tillægget gives i form af en opkrævningsret

svarende til den årlige afskrivning hvert år i anlæggets levetid. Dette betyder, alt andet

lige, at alle anlægsudgifter, der afholdes i relation til klimatilpasning og tillæg generelt, vil

skulle 100 % lånefinansieres.

Selskaberne har udelukkende mulighed for at gennemføre effektiviseringer på anlægsom-

kostninger, når et aktiv udskiftes. At stille effektiviseringskrav til tillægget vil derfor med-

føre, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke har mulighed for at få omkostningsdækning

til klimatilpasning, og derfor har de et stærkt negativt incitament til at gennemføre dette.

Som det også er tilfældet efter de nuværende regler, så kan det være samfundsøkonomisk

hensigtsmæssigt, at der laves klimatilpasning på ikke-spildevandstekniske anlæg, som

vandselskaberne ikke ejer, f.eks. skybrudsveje og rekreative arealer. Når der er tale om,

at sådanne anlæg supplerer – men ikke erstatter - spildevandstekniske anlæg som rørled-

ninger, bassiner, m.v. giver det ikke mening at pålægge vandselskaberne effektiviserings-

krav for såvel en kommunes eller virksomheds etablering som daglig drift af anlægget. Når

vandselskabet i denne situation hverken ejer anlægget eller varetager den daglige drift, er

det umuligt for selskabet at effektivisere på etableringen eller driften af anlægget, da sel-

skabet jo ikke er involveret i nogen af delene.

Effektiviseringskravene er ligeledes malplacerede, når de pålægges et vandselskabs an-

lægsomkostninger i forbindelse med førstegangskloakering af et område, uanset om der er

tale om afledning af regnvand/klimatilpasning til et fælles- eller separat kloaksystem eller

ej. Ved førstegangskloakering har vandselskabet ligesom ved øvrige tillægsaktiviteter ikke

haft mulighed for at opkræve midler til egenhændigt at finansiere en andel af de nødven-

dige anlægsomkostninger. Så selskabet skal også her finansiere anlægget ved låntagning.

Det er derimod muligt at effektivisere på anlægsudgiften næste gang, anlægget skal ud-

skiftes. Her er en effektivisering mulig, fordi den teknologiske udvikling indebærer, at det

alt andet lige med tiden bliver billigere eksempelvis at anlægge kloakker. Men med den ek-

sisterende økonomiske regulering af vandselskaberne, som med lovforslaget spredes ud

over hele klimatilpasningsområdet, bliver der rettet effektiviseringskrav mod vandselska-

bernes afdrag på lån, således at selskaberne systematisk må opkræve mindre over tak-

sten, end de har optaget i lån. Selskabet har dermed ikke omkostningsdækning, og aktivi-

teten har dermed ikke mulighed for at hvile i sig selv, hvilket er i modstrid med betalings-

loven.

Dertil kommer problemet med den såkaldte likviditetsklemme for alle klimatilpasningsløs-

ninger, som har levetider over 40 år. Likviditetsklemmen består i det enkle forhold, at

vandselskaberne maksimalt kan optage lån, som skal betales tilbage over 40 år, mens op-

krævningsretten fordeles over en periode på 75 år, såfremt der er tale om klimatilpasning

ved anvendelse af rørledninger. Eksempelvis betyder dette, at et selskab, som gennemfø-

rer klimatilpasning for 75 mio. kr. må opkræve 1 mio. kr. om året, mens der skal afdrages

1,9 mio. kr. Dette presser i høj grad selskabets øvrige likviditet. Hertil kommer, at tillæg-

get på 1 mio. kr. reduceres med effektiviseringskrav.

Når vandselskaberne ikke kan få dækket deres omkostninger til klimatilpasning grundet ef-

fektiviseringskrav og oveni presses af likviditetsklemmen, har det en række negative kon-

sekvenser: Manglende motivation for vandselskaberne til at gå ind i klimatilpasning, man-

gelfuld klimatilpasning, risiko på længere sigt for konkurs for nogle vandselskaber, samt at

Side 2 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

midler til klimatilpasning tages ud af midler til vandselskabets daglige drift på andre områ-

der. Det medfører ringere kvalitet i vandselskabets opgavevaretagelse på disse områder,

f.eks. i forhold til rensning af spildevand eller nedbringelse af overløb.

I sidste ende skaber effektiviseringskravene en barriere for, at der gennemføres et sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af klimatilpasning. Samtidig skubber man om-

kostninger for samfundet frem i tid, fordi man reelt prioriterer lave vandtakster her og nu

på bekostning af alle andre hensyn.

Løsningen er udelukkende at stille effektiviseringskrav, der er velfunderede og i praksis

kan realiseres.

Realiserbare effektiviseringskrav, analyser for samfundsøkonomisk optimal klimatilpasning

samt det forhold, at 85 % af spildevandsforsyningsselskabernes anlægsaktivitet sendes i

udbud på et konkurrenceudsat marked, vil tilsammen sikre, at forbrugerne ikke kommer til

at betale for meget for klimatilpasning.

2. Ekstreme dokumentations- og indberet-

ningskrav

Lovforslaget lægger op til, at spildevandsselskaberne årligt skal indberette oplysninger om

alle klimatilpasningsprojekter hos det enkelte vandselskab herunder også projekter, som

ikke er underlagt krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og projekter, der ikke

søges tillæg til. Der lægges således også op til, at standard kloakeringsprojekter – herun-

der både fælles- og separatkloakering – der alene skal leve op til kravene i Skrift 27, skal

indberettes, når disse projekter giver anledning til en forøgelse af serviceniveauet. Det ud-

gør i sig selv en meget stor administrativ byrde, at der altid skal indberettes på projektni-

veau og ikke på områdeniveau, hvor det pågældende område kan omfatte flere sammen-

hængende projekter. Derudover er der en risiko for, at vurdering af enkeltprojekter brem-

ser for helhedsløsninger. Det skal være muligt ud fra en helhedsbetragtning for et område

at kunne gennemføre delprojekter, selv om delprojektet ikke i sig selv er samfundsøkono-

misk optimal klimatilpasning, hvis delprojektet medvirker til, at områdeløsningen er sam-

fundsøkonomisk optimal. Se punkt 4 i bilaget.

Samlet set er de foreslåede analyse-, dokumentations- og indberetningskrav meget omfat-

tende og vil give anledning til langt mere administration end de eksisterende medfinansie-

ringsregler for både kommuner og vandselskaber. Det betyder, at lovforslaget vil reducere

incitamentet til at lave klimatilpasningsprojekter og ikke fremme klimatilpasning, som var

hensigten med den politiske aftale.

DANVA vurderer, at den administrative byrde for vandselskaberne vil give anledning til sti-

gende omkostninger, som må væltes over på vandkunderne. Det må forventes, at disse

nye statslige krav om analyser, indberetning og dokumentation vil kunne udløse tillæg til

selskabernes indtægtsrammer jf. gældende regler i ØR-bekendtgørelsen.

3. Forjaget implementering

DANVA har været fortaler for en ændret lovgivning med hurtig ikrafttræden. Vi må dog er-

kende, at det lovforslag, der præsenteres nu, ændrer forudsætningerne fundamentalt og

giver anledning til så meget analysearbejde, dokumentation og indberetning, at det er me-

get usandsynligt, at det kan nås inden for den skitserede tidsramme.

Side 3 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kravet om at klimatilpasningen skal være samfundsøkonomisk optimal er fornuftig, men

det dokumentationskrav, der lægges op til, risikerer at bremse klimatilpasningen. Det vil

tage tid for kommuner og vandselskaber at få udarbejdet de påkrævede samfundsøkono-

miske analyser, og det vil være meget usandsynligt, at de nævnte parter kan nå at udar-

bejde disse meget krævende analyser til 15. april 2021, som er fristen for forhåndsgodken-

delse på, at projekterne er tillægsberettigede. Det er problematisk, da vandselskaberne

ikke kan igangsætte klimatilpasningsprojekter, som selskaberne ikke ved, om de kan få til-

læg til.

Dertil kommer de allerede nævnte problemer med indførelse af kontraproduktive effektivi-

seringskrav og likviditetsklemme og det faktum, at implementeringen af lovforslaget i den

foreliggende udgave kan resultere i meget store takststigninger, jævnfør bilagets punkt. 2.

På baggrund af ovenstående opfordrer DANVA til, at ikrafttrædelsen af loven udsættes.

4. Manglende håndtering af det terrænnære

grundvand

Det fremgår af lovforslaget, at vandselskaberne efter de nuværende regler ikke har lov til

at håndtere det terrænnære grundvand. Lovforslaget åbner ikke for, at vandselskaberne

får hjemmel til at løfte denne opgave fremadrettet.

Dette er et stort problem, da terrænnært grundvand i byområder giver stadig flere proble-

mer grundet bl.a. stigende grundvandsstand. Klimatilpasningen vil derfor være ufuldstæn-

dig og uøkonomisk de steder, hvor der er problemer med det terrænnære grundvand, når

der ikke er mulighed for både at tage sig af regnen/vandet fra oven og det terrænnære

grundvand/vandet forneden.

Lovforslaget indeholder en række positive elementer, herunder at der åbnes for vandsel-

skabernes muligheder for at være projektledere, muligheden for at vandselskaberne kan

lave klimatilpasning – herunder vandparkering - i områder, der ikke er beliggende i risiko-

områder, afskaffelsen af kravet om minimum 25 % kommunal og privat omkostningsdæk-

ning til håndtering af regnvand i vandløb og veje i byzone, muligheden for at myndigheder

og private kan købe sig til øget niveau af klimatilpasning, end det efter den samfundsøko-

nomiske analyse optimale niveau osv. Desværre overskygges disse positive elementer af

de dårlige elementer i lovforslaget, som vi har beskrevet herover.

Vi uddyber meget gerne vores synspunkter.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 4 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

DATO:

14. september 2020

PROJEKTNR.:

4010001

jpl/jj/HKA

Vedr.: Bilag til høringssvar om

spildevandsselskabers klimatilpasning

1. Definition på klimatilpasning

Ud fra DANVAs læsning af lovbemærkninger, er der tale om et klimatilpasning, når vandselska-

bet går til et højere serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, jævnfør side 6 og 86

i lovforslaget.

For klarhedens skyld bør ovenstående fremgå af en definition på vandselskabers klimatilpasning

direkte i en lovbestemmelse. Det er uigennemsigtigt, at definitionen skal udledes af lovbemærk-

ningerne, og det vil give mindre administration hos vandselskaber og øvrige parter, hvis definiti-

onen fremgår direkte af en lovbestemmelse.

Som vi læser lovforslaget er der dog ikke tale om klimatilpasning, hvis et serviceniveau for af-

ledning/behandling af tag- og overfladevand hæves som konsekvens af et projekt, hvis hoved-

formål ikke er klimatilpasning men forbedret afledning/behandling af andet spildevand (hus- el-

ler industrispildevand) end tag- og overfladevand. Vi vil gerne have bekræftet, om dette er rig-

tigt forstået. I givet fald kan det også med fordel fremgå direkte i loven eller i det mindste i en

bekendtgørelse.

2. Vandselskabers projektejerskab

Lovforslaget lægger op til, at det skal være lettere for vandselskaber og deres samarbejdspart-

nere at aftale, at vandselskaberne får rollen som projektejere, jævnfør side 48 i lovforslaget.

Dette er positivt. Men samtidig rummer lovforslaget nogle uhensigtsmæssige barrierer for vand-

selskabers projektledelse. Således fremgår det af side 22 i lovforslaget, at vandselskaberne vil

kunne forestå planlægning og projektudførelse af den del af et projekt, som falder ind under

reglerne om selskabets hovedvirksomhed, samt at selskaberne kun vil kunne varetage planlæg-

ning og projektudførelse af andre dele af projektet i overensstemmelse med reglerne om vand-

selskabers tilknyttede virksomhed.

Denne begrænsning finder vi uhensigtsmæssig set i lyset af, at kommunerne kan pålægge

vandselskabet af lave samfundsøkonomiske analyser. Sådanne analyser vil ofte indbefatte po-

tentielle projekter, hvor vandselskabet ikke har ejerskab til anlægget, f.eks. skybrudsveje.

Vandselskabet skal kunne inddrage skybrudsveje i de samfundsøkonomiske analyser efter reg-

lerne om hovedvirksomhed og ikke reglerne om tilknyttet virksomhed. Vandselskaberne bør

også kunne anlægge f.eks. en skybrudsvej efter reglerne om hovedvirksomhed, hvis selskabet

på den ene side og kommunen eller et privat vejlav på den anden side bliver enige om dette.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade 1, 5.

sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Risiko for store takststigninger ved direkte

betaling til anlægsejer

Med lovforslaget åbnes der op for, at vandselskabet kan betale anlægsomkostninger direkte til

ejer af et ikke-spildevandsteknisk anlæg, f.eks. en kommune som ejer af en skybrudsvej. Dette

er positivt, da det som udgangspunkt vil give mindre administration i forholdet mellem vandsel-

skabet og ejeren af det ikke-spildevandstekniske anlæg.

Det er dog afgørende, at vandselskabet har råderum til finansieringen, og dette er ikke beskre-

vet i lovforslaget. Hvis vandselskabet får lov til at opkræve omkostningen over taksten på 1

–

år, kan dette give nogle voldsomme udsving på taksterne.

Derfor bør det være muligt for vandselskabet at opkræve anlægsomkostningen til det ikke-spil-

devandstekniske anlæg over en årrække efter lignende principper, som når vandselskabet op-

kræver til dækning af afskrivninger på spildevandstekniske anlæg, som selskabet selv ejer. På

den måde kan voldsomme hop i taksten undgås.

Det er essentielt, at der ikke rettes effektiviseringskrav til vandselskabets dækning af anlægs-

omkostninger til ikke-spildevandstekniske anlæg. Vi henviser i den forbindelse til punkt 1 i selve

høringssvaret.

4. Projekt– eller område-niveau for indberet-

ning?

Som vi læser lovforslaget, skal den samfundsøkonomiske analyse ske på områdeniveau og ikke

på projektniveau. Det fremgår på side 72, at områdeinddelingen som udgangspunkt skal ske

baseret på hydrologi og eventuelt kloakopland. Dette virker fornuftigt.

Med afsæt i ovenstående virker det til gengæld ikke fornuftigt, at alle indberetninger til Forsy-

ningssekretariatet skal ske på projektniveau. Når den samfundsøkonomiske analyse foreligger,

er dette overflødigt og vil give anledning til masser af unødvendig administration, jævnfør også

punkt 2 i høringssvaret. I de tilfælde, hvor flere enkeltprojekter hænger hydraulisk sammen i en

klimatilpasningsløsning for et helt område, giver det bedst mening, at indberetningerne til For-

syningssekretariatet skal ske på projektniveau i stedet for på områdeniveau.

Et eksempel på et klimatilpasningsprojekt bestående af flere delprojekter kunne være, at man

laver en sø eller vådområde til vandparkering i det åbne land opstrøms en by, hvorved der så

bliver mindsket behov for klimatilpasning i byen, og man derfor eksempelvis kan nøjes med at

separatkloakere i byen og ikke behøver at lave yderligere tiltag.

Hvis der ikke er mulighed for at indberette til Forsyningssekretariatet på områdeniveau, kan der

opstå den situation, at et enkeltprojekt ikke er samfundsøkonomisk optimalt eller omkostnings-

effektivt for vandselskabet, men at den samlede områdeløsning, som projektet indgår i som en

nødvendig del, er samfundsøkonomisk optimal. Her skal vandselskabet have tillæg til den øko-

nomiske ramme med afsæt i en samfundsøkonomisk analyse på områdeniveau og ikke nægtes

tillæg til enkeltprojekt, der indgår som en nødvendig del af den samlede klimatilpasningsløs-

ning. Med det foreslåede krav om indberetning til Forsyningssekretariatet på projektniveau, ser

vi stor risiko for, at den beskrevne problemstilling kan blive aktuel, hvilket vil være meget uhen-

sigtsmæssigt.

Side 2 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5. Fri udveksling af data

Uanset om kommunen eller spildevandsselskabet laver de samfundsøkonomiske analyser, vil de

være afhængige af input af data fra den anden part. I den forbindelse bør det fremgå eksplicit

af loven eller eventuelt af bekendtgørelse, at den part, som laver den samfundsøkonomiske

analyse, vederlagsfrit skal have data til formålet fra den anden part.

På den måde forebygges unødig kassetænkning og potentielle tvister.

Det er essentielt, at vandselskabet kan få tillæg til alle administrative omkostninger til tilveje-

bringelse af data og kortlægning, såvel som arbejde med de samfundsøkonomiske analyser i de

tilfælde, hvor disse laves af vandselskabet og ikke af kommunen.

6. Øvrigt

Aktuelt er der en markant strukturudvikling i vandsektoren. På spildevandsområdet indebærer

dette blandt andet, at flere og flere vandselskaber får større og større forsyningsområde og

hver især ejes direkte eller indirekte af flere og flere kommuner, som hver især typisk får hen-

holdsvis både en ejerrolle og en myndighedsrolle i forhold til vandselskabet. Lovforslaget tager

implicit udgangspunkt i, at der er én ejer/myndighedskommune per vandselskab og omtaler

ikke ovennævnte situation med flere ejere/myndighedskommuner pr. selskab.

For vandselskaber, hvor flere kommuner er ejere/myndigheder, kan der opstå forskellige pro-

blemstillinger, som f.eks. konflikt hvis en ejer/myndighedskommune stiller krav/påbud til vand-

selskabet, som de andre ejere/myndighedskommuner ikke er enige i.

Det vil være en fordel, hvis både det aktuelle lovforslag og kommende lovgivning på området

mere eksplicit forholder sig til de stedse mere komplekse organiseringsformer i vandselskaber.

F.eks. ved at gøre det tydeligere, hvornår kommunen kan stille krav til selskabet i henholdsvis

sin egenskab af ejer eller i sin egenskab af myndighed.

Side 3 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Dato:

Ref.:

E-mail:

Direkte tlf.:

Projekt nr.:

Side:

13. september 2020

Mads Uggerby

[email protected]

+45 42 12 54 72

1 af 2

Vedr.: Høringssvar på: Høring om forslag til lov om ændring af lov om betalings-

regler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse,

vandsektorloven og lov om vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers kli-

matilpasning mv.)

I det følgende giver EnviDan høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb

(Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.), som Energistyrelsen har sendt i offentlig hø-

ring 24. august 2020.

EnviDan arbejder for de danske forsyninger og kunder med klimatilpasning af både de urbane og ru-

rale miljøer, og har derigennem en bred praktisk erfaring med klimatilpasning i alt fra landets stør-

ste byer til de små bysamfund og åben natur. Det er med den erfaring i bagagen, at høringssvaret er

givet.

Svaret er apolitisk, og peger således udelukkende på grundlæggende faglige problemstillinger, som

vi mener lovforslaget indeholder.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed

Hensigten i lovbemærkningerne læser EnviDan sådan, at forligspartierne ønsker klimatilpasset med

afsæt i en samfundsøkonomisk analyse. Det oplever vi som en rigtig tilgang, som vi bakker op om-

kring.

På baggrund af vores praktiske arbejde med klimatilpasning i den danske vandbranche, stiller vi os

tvivlende overfor om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed kan opnås gennem et fast serviceni-

veau formuleret som et funktionskriterie – et antal centimeter vand på terræn ved en given genta-

gelsesperiode. Det er der flere årsager til:

1. Fastlæggelse af et funktionskriterie ud fra en samfundsøkonomisk analyse forudsætter, at

både skadesomkostninger og tiltagsomkostninger er bestemt som input til analysen. Skades-

omkostningerne som følge af skybrud i eksisterende by kan bestemmes tilstrækkeligt detal-

jeret på kommuneniveau med en rimelig indsats, men at udvikle løsningstiltag for en hel

kommune på et niveau, der repræsenterer de faktiske omkostninger og effekter på skades-

omkostningerne, er reelt en uoverkommelig opgave. Derfor må der anvendes nøgletal og

Høringssvar fra EnviDan 20200913.docx

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

arbejdes på et screeningsniveau, som medfører, at de samfundsøkonomiske analyser bliver

udført på så groft et niveau, at vi stiller spørgsmålstegn ved, om det serviceniveau, der bli-

ver resultatet af analysen, er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.

2. I praksis består klimatilpasning af eksisterende by ofte af tilpasninger i terræn. Disse tilpas-

ninger skal respektere en række andre hensyn i det urbane miljø og infrastruktur. Det bety-

der, at der i praksis er nødvendigt at udføre det, der er realiserbart, og at dimensionering

af tiltag til et fast funktionskriterium ikke er realiserbar.

3. Erfaringerne med de samfundsøkonomiske analyser, udført efter metodikkerne i Skrift 31,

viser, at niveauet for den samfundsøkonomisk hensigtsmæssige klimatilpasning varierer

voldsomt mellem de skybrudstruede ejendomme. Eksempelvis kan én ejendom være skades-

voldt sjældent, men skaden kan reduceres væsentligt ved simple, billige tiltag, mens en an-

den ejendom skades oftere, men reduktion af skaderne kan kun opnås med omfattende, be-

kostelige tiltag. Med et fast serviceniveau formuleret som et funktionskriterie placeret midt

i mellem ’oftere’ og ’sjældent’, vil den førstnævnte ikke blive gennemført trods en god

samfundsøkonomisk business case, mens tiltagene for den sidstnævnte vil blive gennemført

trods en dårlig samfundsøkonomisk business case. Der vil med andre ord ikke være sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssighed for nogle af disse to ejendomme.

4. Et serviceniveau formuleret som et fast funktionskriterie vil bero på en forudgående analyse

af, hvornår gennemsnittet af henholdsvis skadesreduktion og tiltagsomkostninger balancerer

til fordel for skadesreduktionen. Dette gennemsnit vil medføre, at et overskud fra en sam-

fundsøkonomisk analyse ét sted kan ’kompensere’ for samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig

klimatilpasning et andet sted, der intet har med førstnævnte at gøre.

Med afsæt i ovenstående anbefaler EnviDan, at anvendelsen af begrebet ’serviceniveau’, der af

branchen, og understreget af Skrift 31, er associeret med et funktionskriterie formuleret som et an-

tal centimeter vand på terræn ved en given gentagelsesperiode, genovervejes. EnviDan er bekendt

med en række kommuner og forsyninger, for hvem denne forståelse af begrebet ’serviceniveau’ kan

blive udfordrende for deres praksis for og ønsker om at klimatilpasse samfundsøkonomisk hensigts-

mæssigt.

Én mulig løsning er at definere en bredere forståelse af serviceniveau, så eksempelvis Aarhusmeto-

den til klimatilpasning, hvor serviceniveauet er formuleret som en samfundsøkonomisk analyseme-

tode, kan defineres i kommunens spildevandsplan som det gældende serviceniveau. En anden og

måske bedre mulighed er, at begrebet ’serviceniveau’ helt skrives ud af loven og erstattes af ’sam-

fundsøkonomiske hensigtsmæssighed’ som kriterie for klimatilpasningen.

Med venlig hilsen

EnviDan A/S

Høringssvar fra EnviDan 20200913.docx

Mads Uggerby

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att. Lise Wesenberg Jensen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om beta-

lingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om

miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb (Spil-

devandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.)

J.nr. 2020-10440

Frederiksberg Forsyning takker for mulighed for at komme med bemærknin-

ger til lovudkast om spildevandsselskabers klimatilpasning.

Indledningsvis vil Frederiksberg Forsyning kvittere for, at der åbnes op for an-

dre ejerskabsmodeller i lovforslaget. Det har længe været efterspurgt – speci-

elt i forhold til private medfinansiering, hvor det har været svært at få private

fællesveje med i klimaprojekter.

Effektiviseringskrav

Frederiksberg Forsyning er bekymret for, om den effektiviseringsmodel, som

allerede følger af den nuværende regulering, er hensigtsmæssig. Det hedder,

at spørgsmålet om ændring i effektiviseringskravene først vurderes i forbin-

delse med økonomiske regulering af vandsektoren i 2021.

Hvis der ikke sker en ændring, kan det blive svært at få gennemført klimapro-

jekter, førend de nærmere vilkår for vandsektorens klimaprojekter er afklaret.

Det vil derfor være bedst for branchen, om dette vilkår allerede nu blev fast-

lagt.

Det nuværende effektiviseringskrav kommer derfor i høj grad til at styre forsy-

ningens investeringsbehov.

Mange af de arbejder, herunder klimaprojekter, som forsyningen i dag gen-

nemfører, har været konkurrenceudsat, og det kan være svært at se, hvordan

det er muligt at effektivisere på anlæg, som har været undergivet en priskon-

kurrence. Dertil kommer, at effektivisering af nyanlæg virker meningsløst.

Hvis der skal effektiviseres på nyanlæg, vil det først give mening efter, at an-

lægget har været i drift i nogle år f.eks. 10 år. Det skal også bemærkes, at

med den nuværende regulering er der sat et krav om, at ved fx kommunale

medfinansieringsprojekter afregnes for de faktiske driftsomkostninger, som

kommunen har afholdt. Der er således en dialog hvert år, hvor spildevands-

Dato

11. september 2020

Kontaktperson

Torben Juhl Andersen

Direkte nr.

+4538185129

Mobil nr.

+4530766129

E-mail

[email protected]

Frederiksberg Forsyning A/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf.nr 38 18 50 00

[email protected]

www.frb-forsyning.dk

CVR-nr. 28500769

- en virksomhed i Frederiks-

berg Kommune

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

selskabet sikrer, at det er de faktiske omkostninger, der bliver videreført til

selskabet.

Frederiksberg Forsyning vil opfordre til, at der på klimaprojekter indføres en

aftalebaseret regulering.

Øget administration

Der er i lovforslaget en lang række nye administrative forpligtelser for forsy-

ningsselskaberne. Frederiksberg Forsyning vurderer, at disse administrative

byrder vil øge spildevandsselskabernes omkostninger væsentligt.

Disse administrative byrder vil i særlig grad påvirke de fagmedarbejdere, som

varetager klimatilpasningsmedarbejdet. Således vil det udover at være en

økonomisk belastning være endnu en opgave for disse medarbejdere, som i

forvejen er optaget af at få gennemført de nødvendige projekter. Det estime-

res, at den forøgede administration vil trække mindst �½ årsværk ud af det nu-

værende klimatilpasningsarbejde, hertil kommer øgede omkostninger i den

øvrige administration.

En øget administration vil også betyde et øget ressourceforbrug i Forsynings-

sekretariatet. Det forventes ikke, at en øget opgave byrde løses med de sam-

me ressourcer. Dermed vil regningen også forøges for samfundet.

En lang række regler er endnu ikke fastsat fx samfundsmæssigheds analyser,

effektiviseringskrav mv. Uden disse er det ikke muligt reelt at vurdere dette

lovforslags konsekvenser.

Den meradministration, som følger af lovforslaget, står i kontrast til vandsek-

torlov II (fra 2016), hvor der skete en administrativ lettelse. Meradministratio-

nen vil medføre øgede omkostninger for selskaberne, og i sidste ende medfø-

rer, at vandprisen bliver højere.

Den mistillid til spildevandsselskaber, kommuner og private, som den øgede

kontrol er udtryk for, synes ikke begrundet i faktiske forhold, men alene i en

antagelse om urent trav.

Overblikket over forsyningsselskabernes samlede klimatilpasningsind-

sats

Med udkast til lovforslag lægges der op til, at Forsyningssekretariatet som

økonomisk tilsyn skal overse selskabernes klimatilpasnings indsats. Det er ef-

ter Frederiksberg Forsynings opfattelse en klar kommunal opgave, og forsla-

get herom medfører dobbelt tilsyn.

Det foreslås derfor, at denne indberetning bliver ændret til en indsendelse af

de kommunale statusrapporter på klimatilpasningsindsatsen, herunder fx de

projekter som er gennemført af spildevandsselskaber. Herudover bør det væ-

re Ankestyrelsen, som varetager dette overblik.

Side 2

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed

Lovforslaget lægger op til, at der i forbindelse med etablering af klimaprojekter

skal foretages en samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Det er meget vigtigt, at der bliver faste rammer for denne vurdering. Det kun-

ne være en beslutning om skrift 31 er gældende. Det er vigtigt for selskaber-

ne, at der ikke bliver megen diskussion om opfyldelsen af kriterierne og der-

med en stor ny arbejdsbyrde, som ikke bidrager til værdiskabelsen i det en-

kelte projekt.

Der kommer til at blive anvendt mange ressourcer både i kommunerne og hos

vandselskaberne for at opfylde dette kriterie, og det gør det bestemt heller ik-

ke nemmere, at der tillige er krav om, at et projekt er omkostningseffektivt.

Der er usikkerhed, om andre formål kan bevirke, at kravet om samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssighed lempes, idet disse formål ikke indgår i beregnin-

gen.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed skal ske på den samlede plan og

ikke på delprojekter.

Manglende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed kan medføre, at der ik-

ke gennemføres klimaprojekter, hvorfor ingen ønsker at slå sig ned i området

som følge af gentagne oversvømmelser.

Se i øvrigt nedenfor vedr. den manglende hensyntagen til miljømæssige ef-

fekter i denne sammenhæng.

Fradrag fra afledte besparelser

Beregning af afledte besparelser er meget problematisk både ift. at registrere

konkrete afholdte besparelser, men også fordi besparelserne kan opleves an-

dre steder i værdikæden hos andre parter. Denne øvelse må ikke være en

regneøvelse men skal være konkrete oplevede besparelser, hvis den ønskes

indført. Denne opgave vil øge administrationen i selskaberne.

De eksisterende aftaler

Det er glædeligt, at de allerede indgåede aftaler består. Det er dog problema-

tisk, at alle projekter skal være påbegyndt senest 2024. For længerevarende

planer, som understøtter byudviklingen vil aftalerne have en markant længere

løbetid, og eksekveringen af projekter kan ikke tvinges igennem inden 2024.

Det foreslås, at fristen forlænges til 2035.

Såfremt at forslaget gennemføres, vil der udestå et stort arbejde med at gen-

forhandle de eksisterende aftaler.

Serviceniveau i klimatilpasningsprojekterne

Reguleringen skal tage hensyn til, at selvom den samfundsmæssige billigste

løsning i et byrum vil være at grave en grøft, så er dette ikke praktisk muligt.

Side 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det vil ikke være muligt at etablere en grøft på Frederiksberg Allé – hvorfor et

projekt ikke bør måles op mod den samfundsmæssige værdi af en grøft.

Spørgsmålet om serviceniveau skal ikke kun ses i lyset af, at den kan håndte-

re en 10 eller 20 års hændelse. Der er tale om klimasikring, og derfor kan det

være nødvendigt, selv om den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ik-

ke kommer frem til samme resultat, at serviceniveauet højnes.

Lovforslaget medfører reelt, at der indføres et forbud mod et højere serviceni-

veau end det, som den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed tilsiger.

Det medfører i værste fald, at kommune og selskaber kommer til at investere i

projekter, som måske holder 10 eller 20 år, hvorefter det kan blive nødvendigt

at foretage reinvestering til forbedringer af disse projekter, så serviceniveauet

højnes. Det betyder, at de oprindelige projekter mere eller mindre må betrag-

tes om udtjent, hvilket er samfundsøkonomisk spild.

Dette medfører også, at hvor selskabet kan finansiere et højere serviceniveau

for minimalt færre penge, vil dette ikke kunne lade sig gøre. Det kunne være

hensigtsmæssigt, at der var en undtagelsesmulighed, hvor selskabet kunne fi-

nansiere et højere serviceniveau, når der var vægtige og saglige grunde her-

til.

Forsyningssekretariatets rolle

Forsyningssekretariatets rolle har været at forestå den økonomiske regule-

ring, og rollen udvides nu også til tilsyn og kontrol af klimatilpasningsprojekter

med deraf følgende øgede udgifter til sekretariatet, som jo finansieres af

vandselskaberne. Rollen virker ikke værdiskabende, men snarere som mang-

lende tillid til, at kommuner og vandselskaber ikke kan operere inden for

lovens grænser. Tilsynet omfatter også klimaprojekter, hvor vandselskabet af-

holder omkostningerne hertil inden for selskabets økonomiske ramme.

Der er tale om unødvendige omkostninger for vandselskaberne, som med al

rimelighed kunne spares, når der allerede i dag findes et kommunalt tilsyn.

Den nye metode til at finde ud af, om et projekt har den nødvendige samfund-

søkonomiske hensigtsmæssighed, vil betyde, at selskaberne som udgangs-

punkt vil ansøge Forsyningssekretariatet om en forhåndsgodkendelse, idet en

manglende opfyldelse kan have voldsom økonomisk betydning for det enkelte

selskabs økonomiske ramme. Der er stor risiko for, at der vil danne sig en

sagspukkel hos Forsyningssekretariatet som følge heraf.

CO2 reduktion og nedsat miljøbelastning ikke en samfundsmæssig ge-

vinst

Det er yderst problematisk, at CO

reduktioner og øvrige miljømæssige gevin-

ster ikke medregnes i den samfundsmæssige gevinst. Dette vil være i direkte

modstrid til ønsket om at reducere virksomheder og borgeres miljømæssige

aftryk, jf. IPCC-anbefalingerne.

Det er Frederiksberg Forsynings erfaring, at medfinansieringsprojekterne ud

over en hydraulisk effekt også reducerer CO2 udledningen ift. traditionelle

projekter.

Side 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det synes også modsætningsfyldt set i forhold til Regeringens klimahand-

lingsplan ikke at omfatte CO2 reduktioner og andre miljømæssige effekter.

Venlig hilsen

Frederiksberg Forsyning A/S

Torben Juhl Andersen

Jurist

Stab og Strategi

Side 5

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato:

11-09-2020

Sagsnr:

00.16.00-A00-1-20

Høringssvar – lovforslag om spildevandsselskabers klimasikring (ENS: j.nr. 2020-10440)

Til Energistyrelsen

Energistyrelsen har med mail af 24. august 2020 sendt forslag til lov om ændringer af lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven

og lov om vandløb i høring.

Frederiksberg Kommune afgiver hermed høringssvar, idet svaret er med forbehold for politisk god-

kendelse i By- og Miljøudvalget den 14. september 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Frederiksberg Kommune finder det positivt, at der med lovforslaget genindføres 100 % medfinan-

siering, at samarbejdet mellem forskellige aktører som staten bliver styrket, og at forsyningssel-

skaber kan finansiere klimatilpasningen direkte og derved skabe incitament til at klimatilpasse for

særligt private aktører. Det er alle tiltag, der vil bidrage til at fremme klimatilpasningen på Frede-

riksberg og skabe gode betingelser for at nå de politiske mål på området.

Med lovforslaget er der lagt op til en yderst stram tidsplan for implementering af loven, hvilket vir-

ker særdeles uhensigtsmæssigt særligt set i lyset af de omfattende og meget komplekse ændrin-

ger af loven med en række nye krav til klimatilpasningen. Som det fremgår af det efterfølgende,

er der en række kritiske konsekvenser ved lovforslaget, og en forhastet implementering af loven

kan i værste fald kan betyde, at klimatilpasningen på fx Frederiksberg går helt i stå – stik imod

regeringens ambitioner i den politiske aftale om klimatilpasning.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frederiksberg Kommune ser med stor bekymring på følgende forhold:

Lovforslaget kan føre til store fejlinvesteringer for Frederiksberg

Frederiksberg Kommune har siden det store skybrud i 2011 arbejdet ambitiøst med at gøre byen

robust over for skybrud. Frem mod 2036 planlægger kommunen og Frederiksberg Kloak A/S kli-

matilpasningsprojekter for i alt 2,2 mia. kr. ud fra klare økonomiske og tekniske rammer i den gæl-

dende lovgivning, hvilket giver en rimelig sikkerhed for de store investeringer, som er nødvendige

for at klimatilpasse byen. Med lovforslaget er der risiko for, at rammeforudsætningerne ændres

fundamentalt ’overnight’, hvilket skaber usikkerhed og risiko for at hidtidige foretagne investeringer

ender som fejlinvesteringer, da det med den nye lovgivning ikke vil være muligt at færdiggøre det

påbegyndte – og af lovgivere godkendte – hydraulisk sammenhængende skybrudssystem.

Frederiksberg Kommune opfordrer derfor til at udskyde behandlingen af lovforslaget og følge pro-

cessen for det kommende lovforslag om økonomisk regulering af vandsektoren i 2021.

Nyt krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed uden sammenhæng med hidtidig

indsats

Frederiksberg Kommune er enig i, at klimatilpasningen skal være samfundsøkonomisk hensigts-

mæssig, men er betænkelig ved kriterierne, der er opsat for at efterleve kravet om samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssig. Fx fremgår det af lovforslaget, at direkte og indirekte skader eller gevin-

ster relateret til ’ikke markedsomsatte værdier’ ikke kan indgå i beregningen af, om klimatilpasnin-

gen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Frederiksberg er kendetegnet ved bygninger og om-

råder af høj kulturel værdi med boligpriser langt over landsgennemsnittet. Her bør de ikke mar-

kedsomsatte værdier være mulige at medtage, hvis det samfundsøkonomisk skal give det mest

retvisende resultat af, hvad klimasikringsniveauet bør være for f.eks. en by som Frederiksberg.

Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune i 2012 udarbejdet en skybruds-

plan baseret på Finansministeriets samfundsøkonomiske model til beregning af servicemål for sky-

brudsindsatsen i kommunerne. Af den samfundsøkonomiske analyse fremgår det, at det bedst kan

betale sig at sikre byen til en 100 års regn om 100 år, hvor der højst må stå 10 cm vand på terræn

og med en implementeringsperiode på 20 år. Efterfølgende har Frederiksberg Kommune gennem-

ført et omfattende planarbejde med udvikling af et sammenhængende skybrudssystem bestående

af flere end 100 klimatilpasningsprojekter. I dag er kommunen godt i gang med at klimatilpasse

byen og har anlagt projekter, som tilsammen rummer 20 % af det samlede forsinkelsesvolumen,

som der skal være plads til under skybrud.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis forudsætningerne for klimatilpasningen på Frederiksberg nu ændres ved at stille krav om

simpel ”samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed”, er der reel risiko for, at det rykker ved de eksi-

sterende beregninger af, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt på Frederiksberg. Det kan be-

tyde, at delprojekter ikke længere kan finansieres via vandtaksten og dermed ikke realiseres. Ef-

tersom delprojekterne i skybrudssystemet er sammenhængende, er det helt afgørende for syste-

mets virke, at alle projekter realiseres. Potentialet i enkelte løsrevede og anlagte delprojekter kan

ikke udnyttes, når de ikke kan kobles sammen med øvrige planlagte projekter. Frederiksberg Kom-

mune og Frederiksberg Kloak A/S vil i så fald have risikeret betydelige fejlinvesteringer gennem

en årrække – som konsekvens af at have være på forkant med klimatilpasningen i fuld overens-

stemmelse med den gældende lovgivning.

Frederiksberg Kommune vil derfor kraftigt appellere til at undgå eventuelle utilsigtede konsekven-

ser ved lovforslaget, inden en politisk behandling, ved at kriterierne ”afprøves” for samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssighed i praksis – Frederiksberg Kommune stiller her gerne op som case-

område. Alternativt bør der i lovforslaget indføres rimelige overgangsregler som fx, at overgangs-

perioden forlænges frem til 2036, svarende til resultatet af den samfundsøkonomiske analyse for

Frederiksbergs klimatilpasning.

Yderligere krav til effektivisering på klimatilpasningen

Frederiksberg Kommune understøtter, at vandsektoren er pålagt et generelt effektiviseringskrav

årligt, men ser det som en væsentlig udfordring, at lovforslaget stiller krav om yderligere effektivi-

sering af klimatilpasningen. Der er allerede indbygget effektivisering i den nuværende medfinan-

sieringsordning, hvor der er krav om, at medfinansieringsprojekter samlet set skal være billigere

end tilsvarende spildevandstekniske projekter.

I praksis vil et effektiviseringskrav på klimatilpasningen hos forsyningen betyde, at der skal effek-

tiviseres på anlægsomkostninger, der allerede er afholdt, hvor regningen afskrives over flere år.

Da det ikke er muligt at effektivisere på årlige afskrivninger af et anlægsprojekt, der er gennemført,

vil forsyningsselskabet være tvunget til at effektivisere yderligere på den almindelige drift. Den er i

forvejen pålagt effektiviseringskrav, for at det samlede effektiviseringskrav kan opfyldes.

Konsekvensen er, at Frederiksberg Forsyning ikke længere vil have økonomisk incitament til at

indgå i et samarbejde om finansiering af klimatilpasningen, da der er risiko for at det vil ske på

bekostning af forsyningens nødvendige drift. Der er derfor stor risiko for, at klimatilpasningen går i

stå på Frederiksberg. Den negative effekt af et effektiviseringskrav på klimatilpasningen må be-

tragtes som utilsigtet sammenholdt med intentionerne og ambitionsniveauet i den politiske aftale

om klimatilpasning.

I høringsbrevet fremgår det – at behovet for at foretage ændringer i effektiviseringskravet i vand-

sektoren generelt, herunder om der kan være konkrete situationer, hvor der er særlig grund til at

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ændre den måde, hvorpå der stilles effektiviseringskrav – vil blive vurderet med et kommende

lovforslag om økonomisk regulering af vandsektoren. Det er således ikke reelt muligt at vurdere

lovforslagets konsekvenser for at gennemføre klimatilpasning på Frederiksberg, når præcisering

af effektiviseringskravet udestår i lovforslaget.

Derfor anbefaler Frederiksberg Kommune, at effektiviseringskravet udgår af lovforslaget og i stedet

vurderes med det kommende lovforslag i 2021 om økonomisk regulering af vandsektoren.

Øvrige bemærkninger

•

Det står uklart i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan det kommunale projektejerskab

vil fungere, men det antages, at der med lovforslaget ikke sættes begrænsninger for at

kunne gennemføre kommunale klimatilpasningsprojekter.

Der mangler generel afklaring af snitflader vedrørende muligheder for at lede vand mel-

lem forskellige typer af anlæg og ejere af anlæg som fx om grundejere kan lede tagvand

fra deres bolig til et kommunalt eller privat medfinansieringsprojekt jf. henvendelse til Mil-

jøstyrelsen den 9. april 2018.

Det kan undre, at der i lovforslagets bemærkninger accepteres – uden nogen form for

samfundsøkonomisk analyse, at kommunen og forsyningsselskabet altid kan udbygge det

eksisterende kloaksystem til et 10 års serviceniveau. Frederiksberg Kommune skal be-

mærke, at serviceniveauet mange steder i dag ikke lever op til en et 10 års serviceniveau,

og der derfor er risiko for, at mange kommuner og forsyninger vælger – økonomisk uhen-

sigtsmæssigt – at udbygge det eksisterende kloaksystem, frem for at opbygge et mo-

derne kombineret kloak- og skybrudssystem.

Lovforslagets bemærkninger kan læses som om, at det fremadrettet ikke vil være muligt

for forsyningsselskaber at løse klimatilpasninger via nedsivnings (afkoblingsprojekter).

Dette synes uhensigtsmæssigt, og bør afklares i det videre forløb.

•

Frederiksberg Kommune deltager gerne i en drøftelse af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Frederiksberg Kommune

https://www.frederiksberg.dk/kontakt

Kopi til:

KL,

Københavns Kommune,

BIOFOS,

HOFOR,

Frederiksberg Forsyning

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att:

[email protected]

–

kopi: [email protected] og

[email protected]

j.nr. 2020-10440.

13. september 2020

DOKNR-2-2647

E-mail: [email protected]

Side 1 af 2

Høringssvar: Spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning m.v.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) takker for muligheden for at afgive

høringsvar om forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spilde-

vandsforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om

vandløb

FRI kvitterer for indholdet af lovforslaget, som vil give bedre vilkår for at gen-

nemføre den nødvendige klimatilpasning af Danmark på en mere omkost-

ningseffektiv måde. FRI støtter effektiviseringskrav til vand- og spildevands-

selskaberne, men det sagt, er det FRI’s holdning, at det havde været mere hen-

sigtsmæssigt, hvis effektiviseringskrav til klimatilpasningsprojekter var blevet

udskud indtil minimum 2021, hvor vandsektorloven evalueres. Fastholdelsen

af effektiviseringskravet kan nemlig have den effekt, at mange forsyninger vil

vælge at udskyde projekter, fordi den eksisterende regulering er målrettet

jævne investeringer og projekter med forventning om løbende reinvestering.

Uhensigtsmæssig effektiviseringsmodel

En uhensigtsmæssig effektiviseringsmodel er i FRI’s optik lovforslagets pri-

mære anke, fordi den ikke passer til klimatilpasningsindsatsen. Hermed risi-

kerer man at vedtage en lov, der i stedet for at opprioritere investeringerne i og

tempoet af klimatilpasning, vil få indsatsen til at gå yderligere i stå og blive

yderligere nedprioriteret, stik imod lovens hensigt.

Problemet med ”snæver” samfundsøkonomisk model uden ”øv-

rige” eksternaliteter.

Teknisk set har de overfladebaserede klimatilpasningsprojekter været unikke i

form af deres multifunktionalitet, hvor de både beskytter mod oversvømmel-

ser, skaber bedre natur, miljø og biodiversitet samt skaber rekreative områder

for borgerne. Alle disse funktioner er helt afgørende i den samfundsøkonomi-

ske model, da pointen med de overfladebaserede løsninger ellers delvist falder

bort. Det er i praksis vanskeligt at medtage disse såkaldte ”øvrige” eksternali-

teter. FRI finder det problematisk, at

de ”øvrige” eksternaliteter

ikke regnes

med, da de spiller så væsentlig en rolle for de overfladebaserede løsninger, og

medregnes de ikke, vil den manglende retvisende økonomiske model medvirke

til at samfundet ikke får udarbejdet de rigtige tekniske løsninger. Eksempelvis

er det væsentligt, at CO2 bliver et indbygget parameter (eksternalitet) i den

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-2-2647

Side 2 af 2

samfundsøkonomiske model, da man netop har vedtaget at vandselskaberne

skal blive energi- og klimaneutrale.

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar og står naturligvis til rå-

dighed for en nærmere drøftelse af ovenstående.

Med venlig hilsen,

Ulrik Ryssel Albertsen

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Chefkonsulent Lise Wesenberg Jensen

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]; [email protected]

7. september 2020

Høring om forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse,

vandsektorloven og lov om vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning m.v.)

–

j.nr.: 2020-10440

Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.

Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers

Forsyningsarbejdsgruppe

Alexander Munkholm Bruun

student

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gladsaxe Kommune

Dato: 13-09-2020

Af: Daniel Grube Pedersen

Sag/journal nr.: 20-8-06.00.00-P16

Høringssvar

Til Energistyrelsen

Hermed sender jeg på vegne af Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningens høringssvar til

udkast til ”Lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning”.

Lovforslaget indeholder flere gode elementer, men grundet den korte tidsfrist er fokus i vores

høringssvar på de elementer, hvor vi har en bekymring.

Gladsaxe Kommune har i nogle år arbejdet med samfundsøkonomiske modeller i planlægnin-

gen, også inden ”Skrift 31” blev udgivet af Spildevandskomiteen. Erfaringerne fra disse analy-

ser giver en del bekymring i forhold til det lovforslag, der er i høring.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget forholder sig ikke til serviceniveauer i lokalplanlægningen

Lovforslaget forholder sig ikke til kommune- og lokalplanlægningen ud over, at de udpegede ri-

sikoområder ikke længere skal være en begrænsning for, hvor forsyningen kan udføre klimatil-

pasningstiltag. Risikoområderne er indarbejdet i kommuneplanen og afgørende for, hvor vi

med lokalplanlægningen kan stille krav om klimatilpasning. I udkast til ”Vejledning i planlæg-

ning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion, version 2, Maj 2020” beskrives, at risiko-

områderne alene skal udpeges på baggrund af en farekortlægning, og at kommunen skal fast-

sætte niveau for afværgeforanstaltningen på baggrund af faren, uden at det konkretiseres

yderligere. I vejledningen er tillige angivet at: ”Forholdet mellem planlovsændringen (red.: an-

gående forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion) og spildevandslovningen in-

debærer, at justeres servicekrav via planlægning, så skal spildevandsplanen efterfølgende revi-

deres. En revision og realisering af en spildevandsplan kan ikke ske i strid med en lokalplan.”

Det er uhensigtsmæssigt, at niveauet for klimatilpasning fra kommunens planlægning ikke kan

danne grundlag for forsyningens indsats. Det giver ikke en optimal løsning, at krav i lokalplaner

og krav til forsyningens afløbssystem ikke skal udvikles efter et ensartet serviceniveau. Kravet

om dokumentation overfor Forsyningssekretariatet ud fra en statslig model gør, at forsynings-

selskaberne ikke kan gennemføre en kommunal planlagt klimatilpasning. Gladsaxe Kommune

finder det uhensigtsmæssigt, at Forsyningssekretariatet kan tilsidesætte den kommunale plan-

lægning. Gladsaxe Kommune finder dokumentationskravet fra medfinansieringsordningen til-

pas således, at forsyningen kan gennemføre alternative tiltag, der kan påvises at være omkost-

ningseffektive (ikke dyrere end afhjælpning ved traditionelle metoder).

Krav til samfundsøkonomiske beregninger

”Skrift 31” har anvist forskellige metoder til samfundsøkonomiske beregninger, men skriftet

forholder sig ikke konkret til hvilke parametre, man skal medtage i en samfundsøkonomisk

analyse. Det gør Finansministeriet i deres ”Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvur-

deringer”. Der anbefales det, at der anlægges en bred fortolkning af fordele og ulemper hvilket

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

betyder, at også ikke-markedsomsatte parametre skal værdisættes for at få et retvisende re-

sultat.

Med lovforslaget lægges der op til en statslig model for, hvordan en samfundsøkonomisk be-

regning skal udføres. Lovforslaget fremlægger ikke modellen, og der er ikke regnet nogle ek-

sempler igennem der påviser, hvordan modellen virker ift. at fremme klimatilpasning af Dan-

mark, som er målsætningen bag den politiske aftale. Det er dog beskrevet at fx sygdom, miljø

og kulturværdier ikke kan indgå.

Gladsaxe Kommunes samfundsøkonomiske analyser udviser generelt negative resultater. Det

er dog kun et fåtal af både markedsomsatte og ikke markedsomsatte parametre, der er med-

regnet. Der er derfor truffet politisk beslutning om at gennemføre klimatilpasningstiltag, uag-

tet at facit har været negativt, da det er sandsynliggjort, at gevinsterne er væsentligt større

end de beregnede.

Gladsaxe Kommune vil jf. lovforslaget være tvunget til at starte planlægningen forfra, hvilket

vil forsinke klimatilpasningsindsatsen. Det vil derudover betyde, at der skal udføres væsentligt

mere avancerede analyser. Gladsaxe Kommune vil appellere til at lovforslagets utilsigtede kon-

sekvenser belyses yderligere, ved, at den foreslåede samfundsøkonomiske model afprøves (el-

ler afskaffes jf. ovenfor), og at et ensidigt fokus på at få positive resultater fjernes, da ”bene-

fits” vil være væsentligt undervurderede. Lovforslaget vil netop medføre, at der ikke anlægges

hensigtsmæssige (optimale) løsninger.

Omkostninger til miljøtiltag skal ikke indgå i beregningen af serviceniveau

I Gladsaxe Kommune vil klimatilpasningsprojekter ofte medføre behov for revision af udled-

ningstilladelser. I den forbindelse vil der ofte blive stillet nye og skærpede krav, hvilket påfører

projekterne betydelige omkostninger til magasin- og rensekapacitet. Disse omkostninger bør

ikke indgå i beregningen af samfundsøkonomien, da den foreslåede model gør, at miljøgevin-

sterne ikke må medregnes. Det vil derfor medføre en skævvridning at resultaterne. Dette bør

præciseres i lovforslaget.

Effektiviseringskrav

At klimatilpasningsprojekterne omfattes af effektiviseringskrav, vil være en udfordring for for-

syningsselskaberne. Der kan ikke effektiviseres på afholdte anlægsomkostninger, det giver kun

mening at stille krav om effektivisering på de driftsomkostninger, som forsyningen afholder.

Konsekvensen af lovforslaget er, at forsyningen skal finde yderligere effektiviseringer på den

almindelige drift, der allerede er underlagt effektiviseringskrav. Det kan få den konsekvens, at

forsyningen ikke vil indgå i klimatilpasningsprojekter, da den nødvendige drift så ikke kan op-

retholdes.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne

Det anføres i lovforslaget, at det forventes at medføre ”betydelige varige lettelser for kommu-

nerne, mens forøgelsen af planlægningsopgaver vurderes at være lille”. Gladsaxe Kommune er

ikke enig i denne vurdering. Der er gennemført få projekter med 25 % medfinansiering fra

kommunerne, og i Gladsaxe er der ikke gennemført nogen. Planlægningsopgaven vurderes væ-

sentligt større i forhold til modelkrav og dokumentationskrav.

Gladsaxe Kommune deltager gerne i en drøftelse af ovenstående.

Sag/Journal nr.: 20-8-06.00.00-P16

Side

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Notat

Høringssvar – lovforslag om spildevandsselskabers klimasikring

(j.nr. 2020-1044)

HOFOR fremsender hermed høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse,

vandsektorloven og lov om vandløb.

Effektiviseringskrav på klimaprojekter

HOFOR har tidligere gjort opmærksom på udfordringerne med effektiviseringskrav – og i

særdeleshed generelle effektiviseringskrav - på alle typer klimaprojekter, der er nye –

herunder også medfinansieringsprojekter. Disse udfordringer forsvinder ikke ved at overføre

projektejerskabet på medfinansieringsområdet til selskaberne.

Når der er tale om nye projekter, gives tillægget til de økonomiske rammer først, når

projektet er færdigt og pengene dermed brugte. Det er derfor en matematisk umulighed at

gennemføre en besparelse. Besparelsen skal derfor ske ved at reducere midlerne, der

anvendes til at drive og vedligeholde det eksisterende spildevandssystem.

I sidste ende kan spildevandsselskaber blive tvunget til et valg mellem drift og

reinvesteringer i den grundlæggende eksisterende spildevandssystem (og dermed sundhed)

eller investeringer, der skal sikre forsyningsområdet mod klimaforandringer.

Nærværende høringssvar vedlægges et supplerende bilag, der illustrerer, hvor omfattende

konsekvenser de yderligere reduktioner kan have for spildevandsselskaber muligheder for at

drive og vedligeholde det eksisterende spildevandssystem.

HOFOR skal opfordre til, at beslutningen om effektiviseringskrav udskydes, til der foreligger

en samlet redegørelse af spørgsmålet om effektiviseringskrav på nye klimaprojekter.

HOFOR skal samtidig opfordre Energistyrelsen til at fremvise regneeksempler, der viser

styrelsens opfattelse af, hvorledes effektiviseringer kan gennemføres på nye

klimasikringsinvesteringer.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overgangsregler

Forslaget lægger op til, at de nye regler træder i kraft 1.1.2021.

Aktivitetsstop:

HOFOR finder det fornuftigt, at en klimasikring sker ud fra en samfundsøkonomisk

betragtning. Vi er dog meget bekymret for, at den forcerede implementering af de nye regler

kan have væsentlige, utilsigtede konsekvenser.

De nærmere retningslinjer for de samfundsøkonomiske beregninger kendes først i efteråret

2020, når bekendtgørelsen sendes ud. Der vil nødvendigvis gå 1-2 år, før alle kommuner

(eller spildevandsselskaber) har fået beregnet de samfundsøkonomiske optimale

serviceniveauer. Herefter skal der i spildevandsselskaberne ske en helt ny planlægning eller

måske en revision af den eksisterende planlægning, før nye klimasikringsprojekter kan

påbegyndes. Det skal her bemærkes, at der i mange kommuner skal ske beregninger for

flere vandoplandsområder.

Før de nye samfundsøkonomiske beregninger foreligger, kan spildevandsselskaberne ikke

igangsætte nye klimasikringsprojekter, da dimensioneringskriterierne ikke kendes. Der er

dermed risiko for, at der klimasikres til et forkert niveau, hvilket der med forslaget er forbud

mod og med den konsekvens, at der udløses utilsigtede strafbetalingerne for kommunernes

vedkommende.

Selskaberne vil som følge af ovenstående heller ikke være i stand til at indsende

forhåndsansøgninger for herved at opnå sikkerhed for at kunne finansiere

klimasikringsinvesteringerne.

Med den meget korte overgangsperiode må det derfor forventes, at der i en årrække sker en

væsentlig aktivitetsnedgang på klimasikringsområdet. Dette er ikke hensigtsmæssigt hverken

for klimasikringsindsatsen eller for den generelle økonomiske situation i landet.

Som eksempel herpå kan nævnes de tunnelprojekter, som HOFOR planlægger at

gennemføre i det storkøbenhavnske område i samarbejde med spildevandsselskaberne i

nabokommunerne, hvor målet er klimasikring af København, Frederiksberg, Gladsaxe og

Gentofte. Den konkrete etablering risikerer som følge af lovforslaget at skulle udskydes i flere

år. Det samme gør sig gældende for de mange klimasikringsprojekter, der er planlagt at

skulle gennemføres i København og andre kommuner i HOFORs forsyningsområde.

HOFOR anbefaler derfor, at de regler først træder i kraft i 2024, hvor det i forvejen er planen,

at den økonomiske regulering skal ændres. Hermed vil der være tilstrækkelig tid til at

udarbejde de krævede samfundsøkonomiske analyser og dermed at få fastlagt de korrekte

serviceniveauer.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 6

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samtidig foreslår HOFOR, at I det omfang, at kommuner allerede har lavet

samfundsøkonomiske beregninger som grundlag for fastlæggelse af serviceniveauet, er det

ikke nødvendigt at gennemføre nye samfundsøkonomiske beregninger.

Endelig foreslår HOFOR, at eksisterende aftaler mellem forsyningsselskaber respekteres.

HOFOR har eksempelvis indgået aftaler med en række naboselskaber om en fælles

klimasikringsindsats, da klimaudfordringer ikke respektere kommunegrænser. Disse aftaler

omfatter skybrudstunneller og Harrestrup Å projektet. Forberedelserne til disse projekter har

stået på i de seneste 5-6 år, og der er således allerede investeret meget store summer i de

nødvendige analyser (mere end 100 mio. kr.).

Dækning for spildte omkostninger:

Med det foreslåede ændrede regelsæt kan der opstå situationer, hvor eksisterende planer og

projekter skal ændres, hvorfor der er risiko for at selskaber har afholdt omkostninger, der er

spildte. Det bør derfor være muligt for spildevandsselskaberne at få dækning for sådanne

spildte omkostninger.

Anmeldelse af aftaler og projekter:

Der er spildevandsselskaber, der allerede har færdiggjort en række af deres egne

klimasikringsprojekter og fået tillæg herfor i form af en øget økonomisk ramme. Ligeledes er

der mange medfinansieringsprojekter, der er afsluttet, og hvor der tilsvarende er givet tillæg.

Det virker overflødigt, at alle disse projekter skal genanmeldes, og det virker urimeligt, at

allerede tildelte tillæg kan bortfalde, hvis der ikke sker en anmeldelse. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at Forsyningssekretariatet allerede er i besiddelse af både de

pågældende medfinansieringsaftaler og beskrivelser af og dokumentation for selskabernes

egne klimaprojekter.

Manglende mulighed for takstudjævning

HOFOR hilser ændringerne i reglerne på medfinansieringsområdet velkomne. Vi skal dog

påpege en væsentlig udfordring, når spildevandsselskaberne udfører og betaler for projekter

på anden mands anlæg, fx etableringen af en skybrudsvej på en kommunal vej.

Under de nuværende medfinansieringsregler vil kommunen typisk optage et lån til et projekt

og – når projektet, fx skybrudsvejen er færdig - viderefakturer ydelsesopkrævningerne til

spildevandsselskabet over en længere periode – typisk 25 år. Spildevandsselskabet vil

således kunne udjævne taksteffekten af skybrudsvejen over en tilsvarende 25-årig periode,

og skattemæssigt vil der være sammenhæng mellem de skattemæssige afskrivninger og

opkrævningerne.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 6

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med de foreslåede ændringer vil spildevandsselskabet skulle udføre arbejde på anden

mands anlæg. Da selskabet ikke ejer af projektanlæggene, fx skybrudsvejen, er der ikke

adgang til at aktivere projektomkostningerne og dermed foretage løbende afskrivninger. I

stedet vil spildevandsselskabet være nødsaget til at opkræve udgifterne på én gang for at få

den dækket. Dette medfører i det pågældende år meget store takststigninger. Ligeledes kan

det medføre en skattebetaling for selskabet.

En skattebetaling kan blive aktuelt, såfremt der ikke er adgang til at foretage skattemæssige

afskrivninger (der er som nævnt tale om arbejder på anden mand anlæg).

Såfremt der er mulighed for skattemæssige afskrivninger, vil disse være fordelt over en

årrække (typisk 25 år på medfinansieringsområdet), hvorfor de ikke vil modsvare indtægten i

det givne år.

HOFOR skal derfor opfordre til, at den økonomiske regulering tilrettes, så der bliver adgang

til reguleringsmæssigt at aktivere og afskrive på arbejder udført på anden mand anlæg.

Tilsvarende skal vi opfordre til, at der på skatteområdet skabes en sikkerhed for, at der kan

ske skattemæssige afskrivninger på disse arbejder.

Projektejerskab og pengeflow

HOFOR finder det ikke helt klart, om forslaget indeholder et krav om, at projektejerskabet

(herved forstås den part, der er ansvarlig for gennemførelsen af projektet) i kommende

fælles projekter (de tidligere medfinansieringsprojekter) skal ligge hos anlægsejeren, eller om

der er valgfrihed.

HOFOR skal opfordre til, at det bliver frivilligt for parterne i et fælles projekt at aftale, hvor

projektejerskabet mest hensigtsmæssigt skal være, og hvorledes pengeflowet skal være i

form af direkte afregning eller udlæg.

Det bør desuden fremgå eksplicit af lovteksten eller vejledningen om tilknyttede aktiviteter, at

spildevandsselskaberne kan varetage projektudførelse på anden mands ejendom (fx

udførelse af skybrudsveje) som en del af hovedaktiviteten, idet det af lovforslaget fremgår, at

det ikke er hensigten at udvide spildevandsselskaberne ansvarsområde. Men det er jo netop

det, der sker med forslaget.

Parametre i de samfundsøkonomiske beregninger

Det fremgår af forslaget, at alene markedsomsatte værdier kan indgå i de

samfundsøkonomiske beregninger.

Det kan have som konsekvens, at selskaberne ikke har mulighed for at klimasikre områder,

hvor der er store kulturværdier, fx ældre bykerne, bevaringsværdige bygninger. Tilsvarende

kan det blive umuligt for selskaberne at sikre skader på naturområder.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 4 af 6

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HOFOR skal derfor opfordre til, at sådanne hensyn kan inddrages i de samfundsøkonomiske

beregninger.

Niveau for samfundsøkonomiske beregninger og indberetninger

Forslaget giver flere steder indtryk af, at de samfundsøkonomiske beregninger skal foretages

på kommune- eller områdeniveau. Denne tilgang virker fornuftig.

Andre steder (fx s. 42 og s. 91) anføres det, at der skal beregnes en nettogevinst for

enkeltprojekter. Det er ikke meningsfuldt at lave samfundsøkonomiske beregninger ned på

projektniveau. Klimaindsatsen i et område – især i byområder - består ofte af en række

indbyrdes afhængige projekter. Den isolerede effekt af et enkeltstående projekt kan derfor

være vanskelig at opgøre.

Der lægges endvidere op til et uhørt detaljeringsniveau for indberetningerne, som ifølge

forslaget også skal ske for projekter, der opfylder et serviceniveau på en 5 hhv. 10 års regn.

Der er for tale om en omfattende indberetningsforpligtelse uden sikkerhed for, at der vil

kunne gives et retvisende billede af klimatilpasningen på landsplan. Forslaget vil medføre at

forsyningerne skal indberette projekter, så snart der er tale om kapacitetsforbedringer, som

foretages af hensyn til klimasikring.

HOFOR foreslår, at effektberegninger kun sker på områdeniveau samt, at indberetninger jf.

s. 91 kun skal ske for projekter, der øger serviceniveauet – og alene med en angivelse af

omkostningsniveauet.

Såfremt kravet om omfattende og detaljerede indberetninger fastholdes, bør der være

adgang for spildevandsselskaberne til at få øget de økonomiske ramme som følge af en

markant øget administrativ byrde.

Spildevandsselskabernes samfundsøkonomiske beregninger

Udarbejde af de samfundsøkonomiske beregninger til brug for fastlæggelse af

serviceniveauer er et omfattende arbejde. I det omfang at det det besluttes, at et

spildevandsselskab skal forestår beregningerne, bør der være mulighed for at få dækket

omkostningerne hertil gennem tillæg til den økonomiske ramme.

Øvrige bemærkninger

Der kan forekomme en situation, hvor de tarifmæssige konsekvenser af at klimasikre til et

samfundsøkonomisk optimalt niveau er så markante, at en kommune ønsker at klimasikre til

et lavere niveau. Det er uklart, om dette med forslaget vil være lovligt, og hvad

konsekvensen er, hvis der klimasikres til et lavere niveau.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 5 af 6

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det skal i den forbindelse nævnes, at der i en kommune kan være tarifhensyn der bevirker,

at det kan være uhensigtsmæssigt (evt. af sociale hensyn) at gennemføre en klimasikring,

der medføre meget markante tarifstigninger – især hvis tarifferne i forvejen er høje.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 6 af 6

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Notat

Dato:

09.06.2020

Økonomi

Direkte tlf.

+ 452 7952169

E-mail

sopo@ hofor.dk

Effektiviseringskravenes bety dning for

spildevandsselskabernes muligheder for klimainvesteringer

Når der gennemføres klimaprojekter (hvad enten det er kommuner eller

spildevandsselskaber), sker dette ved offentlige udbud. Udgangspunktet er derfor, at en

investering har været konkurrenceudsat og gennemføres til den bedste pris. Dette

forhold gør i sig selv ideen om effektiviseringskrav på investeringsbeløbet meningsløs!

Herudover meddeler regulator effektiviseringskravene efter, at investeringen er

gennemført. På det tidspunkt er det umuligt at påvirke investeringsomkostningen, da

den er afholdt, hvorfor den økonomiske besparelse skal findes gennem en yderligere

reduktion af selskabernes omkostninger til at drive og vedligeholde det eksisterende

spildevandssystem. Det skal her bemærkes, at den eksisterende drift og vedligehold i

forvejen pålægges effektiviseringskrav.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eksempel 1: HOFOR Spildevand Rødovre

Hvis disse generelle forudsætninger overføres til fx HOFOR Spildevand Rødovre, der

har en ambitiøs klimatilpasningsplan på ca. 350 mio. kr. og kombineres med effekten af

de effektiviseringskrav, der i forvejen stilles til selskabets kerneaktiviteter, får man et

billede af, hvor meget den almindelige drift og vedligehold af kloaknettet vil skulle

reduceres.

Dette er illustreret i nedenstående figur. Når man medtager de generelle

effektiviseringskrav og effektiviseringskravene for den lokalpolitiske besluttede

klimatilpasningsplan, skal selskabet om 60 år skulle drive eksisterende aktiver for

omkring 45 % af den nuværende indtægtsramme – altså en effektivisering på 55 % . Det

skal stadig bemærkes, at vi taler om allerede konkurrenceudsatte investeringer.

Figur 1: U dvikling i den økonomiske ramme for Rødovre Spildevand med og uden

effektiviseringskravene for klimasikring.

Udvikling i økonomisk ramme uden og med klimasikringsprojekter

25.000.000

20.000.000

15.000.000

10.000.000

5.000.000

Kroner

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59

Ramme til almindelig drift med klimatilpasning

Ramme til almindelig drift uden klimatilpasning

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eksempel 2: HOFOR Spildevand København

Københavns plan for klimasikring medfører investeringer på omkring 10 mia. kr. På

meget lang sigt betyder effektiviseringskrav på klimasikringsprojekter og med de valgte

forudsætninger, at selskabets økonomi fuldstændig udhules. Selskabet har ikke

mulighed for at afholde omkostninger til drift og vedligehold af det eksisterende

afløbssystem.

Udvikling i økonomisk ramme uden og med klimasikringsprojekter

300.000.000

250.000.000

200.000.000

Kroner

150.000.000

100.000.000

50.000.000

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59

Ramme til almindelig drift med klimatilpasning

Ramme til almindelig drift uden klimatilpasning

Med en sådan økonomisk udvikling kan selskabet blive tvunget til at fravælge at opfylde

de lokalpolitiske målsætninger om klimasikring, da SIKKERHED og SUNDHED altid bør

være første prioritet.

Kommunernes planer om klimasikring bygger på en vurdering af de skader, der kan

opstå, hvis klimasikringen ikke gennemføres. De kommunale ønsker er derfor

samfundsøkonomiske fornuftige, og det kan derfor være forbundet med

samfundsøkonomiske tab, hvis klimasikringen ikke gennemføres.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

Energistyrelsen

[email protected]

Dato: 10. september 2020

Sagsnummer: 06.00.07-K04-1-20

Henv. til: Leif Theilgaard

Direkte tlf.: 9611 7690

Afdeling tlf.: 9611 7557

[email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse,

vandsektorloven og lov om vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning m.v.)

Teknik og Miljø i Holstebro Kommune har med stor interesse læst høringsmaterialet om forslag til lov om

ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse,

vandsektorloven og lov om vandløb. Lovforslaget indeholder en tiltrængt ”modernisering” af det gamle

regelsæt, og lovforslagets konsekvenser for den kommunale planlægningsopgave i forbindelse med

udarbejdelse af spildevandsplanerne mm. giver ikke anledning til bemærkninger.

Af lovforslaget fremgår det imidlertid også, at projekter som har modtaget tilsagn efter nuværende

regelsæt, kun finder anvendelse efter den 1. januar 2024, hvis anlæggelsen af det pågældende projekt

er påbegyndt inden denne dato. Den fysiske etablering af selve klimatilpasningsprojektet skal således

være påbegyndt inden den 1. januar 2024, for at de hidtil gældende regler fortsat kan finde anvendelse

efter denne dato.

Holstebro Kommune finder ikke, at tidsfristen er afstemt med erfaringer, der viser at klimaprojekter kan

være meget komplekse, tage lang tid at udvikle, og ikke mindst at de kan ende i klagenævn med

langvarige sagsbehandlingstider, som kan gøre at sager forsinkes. Vi mener derfor ikke, at det er

samfundsmæssigt forsvarligt at et projekt, som der har været arbejdet med i en langvarig periode,

risikerer usikkerhed om finansieringen på et sent tidspunkt i projektforløbet, eller helt at miste sit

finansieringstilsagn. Holstebro Kommune modtog i 2015 tilsagn fra Forsyningssekretariatet til projekt for

forbedret beskyttelse af hele Holstebro Midtby, og har siden da arbejdet målrette med projektets

udvikling mhp. realisering. Det er imidlertid en meget kompleks sag at beskytte byen, da der både har

skullet håndteres forhold vedr. faunapassage, naturkompenserende foranstaltninger og beskyttelse af

kulturminder, samtidig med der har skullet findes måde at styre og magasinere 4,5 mio. m

vand. Da de

sidste detaljer omkring projektet først er ved at være på plads her i 2020, og vi samtidig forventer en

sandsynlig påklage uanset anstrengelserne for at tage hensyn til alle beskyttelsesinteresserne, gør

Holstebro Kommune derfor indsigelse mod fristen

”påbegyndt inden den 1. januar 2024”

og foreslår, at

der ikke fastsættes en udløbsdato for projekter, som har modtaget tilsagn fra Forsyningssekretariatet.

Alternativt at fristen forlænges til udgangen af 2026.

Med venlig hilsen

Torben Mølgaard

Chef i Teknik og Miljø

Natur, Miljø og Byggesag

Anders Debel

Direktør, Teknik og Miljø,

Side 1/1

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

Journal nr. 2020-10440

KL´s høringssvar til lovforslag om spildevandsselskabernes

klimatilpasning

KL har modtaget udkast til lovforslag om spildevandsselskabernes

klimatilpasning i høring. Lovforslaget er afløseren for

medfinansieringsreglerne og fjerner kravet om, at kommunerne skal

betale 25 % af omkostningerne for overjordiske

klimatilpasningsløsninger.

KL takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget, men stiller

sig kritisk over for den yderst begrænsede inddragelse, der har været i

udformningen af lovforslaget. KL var i den politiske aftale blevet stillet i

udsigt, at interessenterne ville blive inddraget i processen op til

lovforslaget. Vi har forståelse for, at tidsplanen er stram, men det, vi

oplevede, havde udelukkende karakter af information og ikke på nogen

måde reel inddragelse og udveksling af synspunkter, som kunne have

bidraget til at kvalificere lovforslaget inden høringen.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Mere eller mindre klimatilpasning?

Det fremgår af den politiske aftale bag lovforslaget, at formålet er at

sætte mere gang i klimatilpasningen. Dette bakker KL fuldt op om, og vi

ser derfor med tilfredshed frem til, at kravet om kommunal 25%

medfinansiering bortfalder. KL har efterspurgt dette længe og er glad for,

at det nu imødekommes.

Lovforslaget indeholder imidlertid også elementer, som KL kan frygte ikke

fremmer klimatilpasningen eller måske ligefrem vil bremse den. Her

tænker vi på kravet om effektivisering samt den forholdsvis stramme

overgangsordning mellem medfinansieringsreglerne og de nye regler.

Kravene til datagrundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger, som

vi endnu ikke kender, kan betyde, at der skal indhentes en masse nye

data, før der kan sættes projekter i gang, hvilket vil forsinke fremdriften.

Samfundsøkonomisk analyse

Lovforslaget indfører et krav om, at der skal udføres en

samfundsøkonomisk analyse forud for udførelse af klimatilpasning. Det

virker umiddelbart fornuftigt, at klimatilpasningsprojekter skal vurderes,

så investeringerne sker på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau, og

at borgerne ikke betaler mere end højst nødvendigt. De

samfundsøkonomiske beregninger er et nøgleelement i lovforslaget, men

Dato: 13. september 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 2970337

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kravene til disse beregninger er beskrevet på et meget overordnet

niveau, hvilket betyder, at konkretisering udestår. Dette gør det nærmest

umuligt at vurdere, hvilket serviceniveau beregningerne vil tillade. Det er

en klar svaghed, at modellen først fastlægges og offentliggøres i en

bekendtgørelse. Et gennemarbejdet lovforslag ville have beskrevet

modellen nærmere, ledsaget af nogle gennemregnede eksempler,

således at konsekvenserne reelt kunne vurderes.

KL opfordrer til, at metoden vil indeholde tilpas meget fleksibilitet, så det

bliver muligt at tage højde for lokale forhold, hvorved kommunerne kan

sikre, at de mest optimale projekter etableres.

Spildevandsplanen

KL finder det positivt, at selskaberne forpligtes til at følge

spildevandsplanen, herunder at udføre projekter, der lever op til det

serviceniveau, som er fastsat i spildevandsplanen. Selskabet kan dog

ifølge lovforslaget ikke på forhånd være sikker på at kunne betale for

projekterne, idet det skal

søge Forsyningssekretariatet om tillæg til rammen.

Kommunerne har jf. lovforslaget fortsat ansvaret for klimatilpasning og

sætter rammen i deres spildevandsplan. Det kan dog være svært at løfte

det ansvar, når Forsyningssekretariatet kan bestemme, hvorvidt der kan

gives tillæg i selskabets ramme. Derved kan sekretariatet nemlig

tilsidesætte kommunens spildevandsplan. KL mener ikke, at

kommunalbestyrelsens planlægning på denne måde bør underlægges en

ministeriel vurdering. Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplan og

vandforsyningsplan sætte klare rammer for traditionelle projekter

(eksempelvis ledningsføring). I udformningen af disse planer står de

lokalt valgte til ansvar over for vælgerne. Det gør de også i andre sager

om klimatilpasning. Kommunalbestyrelsen kan efter vandløbsloven og

kystbeskyttelsesloven tage sager op af egen drift og pålægge grundejere

bidrag til diger, pumpelag med videre. Det skal ikke forhåndsgodkendes

hos en minister (statslig styrelse), men lodsejer kan klage til

taksationskommissionen.

Overgangsordning bør være længere

Der indføres en overgangsordning mellem de gamle regler og de nye.

Hensigten er, at projekter, der er sat i gang eller står lige for at blive eta-

bleret, kan gennemføres. KL finder dog, at overgangsordningen er for

kort, og at der ikke i lovforslaget tages tilstrækkeligt hensyn til den

kommunale planlægning, som ligger til grund for projekterne, og som hos

nogle kommuner rækker mange år ud i fremtiden, og hvor alle

projekterne ikke kan nå at blive påbegyndt inden 2024.

Som lovforslaget er udformet, må kommuner med langsigtede planer for

håndtering af skybrud nu gennemføre hele planlægningen på ny for at

leve op til de nye krav. KL foreslår i stedet, at det bliver muligt for de

kommuner, som allerede har planlagt klimatilpasning ud fra en

samfundsøkonomisk analyse, at kunne gennemføre projekterne, og

således ikke være nødt til at sætte klimatilpasningen i stå for at lave en

ny beregning efter den statslige metode, som lovforslaget indfører.

Dato: 13. september 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 2970337

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato: 13. september 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 2970337

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

Mulighed for højere serviceniveau mod betaling fra andre parter

Selskaberne får mulighed for at lade andre parter medfinansiere højere

serviceniveau, hvor parterne finder det relevant. Det finder KL positivt og

i tråd med det nytteprincip, der er gældende efter kystbeskyttelseslov og

vandløbslov, som også er relevante i forhold til klimatilpasning. KL

bemærker, at det kan være teknisk udfordrende og voldsomt dyrt, når et

højere serviceniveau opstrøms øger belastningen nedstrøms. KL støtter

lovforslagets forudsætning om, at sådanne omkostninger indregnes. Det

svarer til gældende ret om regulering af vandløb.

Projektejerskab

Det er vigtigt for KL, at kommunerne bevarer muligheden for at kunne

være projektejere. Når man læser lovforslaget, får man det indtryk, at det

er udgangspunktet, at selskabet skal være projektejer, men særligt i

forbindelse med klimatilpasning, som indpasses i byrummet, vil det være

afgørende for flere kommuner at have projektledelsen. I byrummet er der

ofte lokalplaner med relevante hensyn, mange myndighedstilladelser,

store trafikale interesser samt stor bevågenhed fra borgere og

erhvervsliv.

Kontrol og tillid

KL har forstået, at hensigten med lovforslaget også har været at ensrette

og forenkle en række regler. Det skulle man så umiddelbart forvente ville

føre til, at der var et mindre behov for kontrol, fordi det vil blive lettere for

kommuner og forsyninger at overholde reglerne.

Det virker imidlertid, som om, at der med lovforslaget indføres unødigt

meget kontrol med, om klimatilpasningsprojekterne er

omkostningseffektive, jf. en række bestemmelser samt de økonomiske

betragtninger om, at Forsyningssekretariatet skal have tilført flere midler.

KL finder, at der bør være mere tillid til, at selskaber og kommuner er

økonomisk ansvarlige i udførelsen af projekterne, og at det bør afspejles

i reglerne om kontrol.

Øgede kommunale opgaver

KL finder, at lovforslaget indebærer væsentligt øgede opgaver for

kommunerne og dermed øgede projektudgifter, herunder til de

samfundsøkonomiske beregninger samt efterfølgende

udarbejdelse/revidering af spildevandsplanen. Lovforslaget åbner op for,

at meget af dette arbejde kan overlades til selskabet, men da

klimatilpasning skal ses i sammenhæng med en række andre meget

vigtige kommunale opgaver, bl.a. byudvikling, ser KL ikke dette som en

farbar vej.

Evaluering

KL vurderer, at det er positivt, at det er besluttet, at reglerne evalueres

om 3 år. Der er tale om ret store ændringer, som det kan være svært på

nuværende tidspunkt at gennemskue konsekvenserne af, herunder helt

basalt, om de nye regler virker efter hensigten. Skulle der vise sig at

være uhensigtsmæssige konsekvenser af ændringerne, forventer KL dog,

at der reageres på det, også inden der er gået 3 år.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato: 13. september 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 2970337

Kommunikationsmateriale

KL opfordrer Energistyrelsen til at tilvejebringe relevant

kommunikationsmateriale om lovforslaget og dets konsekvenser til brug

for kommunalbestyrelser og bestyrelser hos forsyningsselskaberne.

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Charlotte Weber

Konsulent

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomiforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen

Høringssvar - lovforslag om spildevandsforsyningssel-

skabers klimatilpasning (ENS j.nr. 2020-10440)

Københavns Kommune (KK) takker for det fremsendte lovforslag og

fremsender herved bemærkninger.

Lovforslaget indeholder såvel elementer, der skaber bedre rammer for

klimatilpasningen, men desværre også elementer, der

–

helt imod hen-

sigten med lovforslaget og den politiske aftale

–

må forventes at føre til

en opbremsning i klimatilpasningen.

Behov for investeringssikkerhed

KK igangsatte efter det store skybrud i 2011 en omfattende skybrudsind-

sats sammen med HOFOR, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg

Forsyning. Borgerrepræsentationen fastsatte i 2012 målet for skybrud-

sindsatsen med vedtagelse af en skybrudsplan, som i 2013-2015 blev

konkretiseret i en række projekter. KK har herved igangsat en indsats,

der medvirker til at indfri målet om et løft i klimatilpasningsinvesterin-

gerne, som var en præmis i aftalen mellem regeringen og KL om kom-

munernes økonomi for 2013, og som var forudsat takstfinansieret. Afta-

len blev fulgt op af opfordringer fra Miljøministeriet til alle kommuner

og spildevandsselskaber om at sætte skub i investeringerne, og der blev

indført en ekstraordinær ansøgningsrunde hos Forsyningssekretariatet i

2013 for at give mulighed for at indsende flest mulige ansøgninger.

Omend målet i økonomiaftalen om et investeringsløft på 2,5 mia. kr.

alene i 2013 ikke blev indfriet, har KK med igangsættelse af skybrudspla-

nen gjort sit til at indfri aftalen.

Nu introduceres nye regler, der risikerer at sætte planen i stå og risikerer

at medføre, at allerede gennemførte investeringer og afholdte udgifter

til planlægning af hovedstadens sammenhængende klimatilpasnings-

indsats vil være delvist spildte. Herunder den igangværende projekte-

ring af tre store skybrudstunneller, der både skal være med til at sikre

byen mod skybrud og reducere antallet af kloakoverløb under kraftig

regn.

Beslutning om effektiviseringskrav bør udskydes

Det er ikke muligt at effektivisere på anlægsinvesteringer, der allerede er

afholdt, hvorfor det planlagte effektiviseringskrav i praksis i stedet på-

lægges spildevandsselskabets drift og renoveringer. Dermed er effekti-

viseringskravet et stærkt negativt incitament til klimatilpasning. KK op-

fordrer derfor til, at beslutningen om effektiviseringskrav på klimatilpas-

ningsprojekter på overfladen udskydes, til den kan indgå i en samlet

vurdering af effektiviseringskrav på nye klimatilpasningsprojekter.

11. september 2020

Sagsnummer

2020-0206261

Dokumentnummer

2020-0206261-2

Mobilitet, Klimatilpasning og

Byvedligehold

Klimatilpasning Øst

Islands Brygge 37

Postboks 339

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

2/10

Allerede gennemførte samfundsøkonomiske beregninger bør fortsat

kunne lægges til grund for klimatilpasningsindsatsen

KK har som grundlag for skybrudsplanen gennemført samfundsøkono-

miske beregninger, efter Finansministeriets metode, omfattende kom-

munen som ét hele. Kravet om fornyede samfundsøkonomiske bereg-

ninger risikerer at ændre grundlæggende på forudsætningerne

for KK ’s

samlede skybrudsindsats og det fastlagte serviceniveau. Dermed er der

risiko for, at allerede afholdte investeringer vil være delvist spildte på

grund af over- eller underdimensionering,

og at KK’ s skybrudsplan ikke

kan realiseres, da mange projekter er indbyrdes afhænge fra lokale op-

strøms projekter frem mod centrale skybrudstunneller nedstrøms.

Den samfundsøkonomiske beregning, udført efter Finansministeriets

metode,

der ligger til grund for KK’s og HOFOR’s skybrudsindsats, bør

derfor fortsat kunne anvendes. Alternativt bør der være lempeligere

ikrafttrædelsestidspunkt/overgangsperiode.

Muligheden for kommunal styring af overfladeprojekter bør tydelig-

gøres

Der er behov for at tydeliggøre, at kommunerne fortsat kan stå for pro-

jekterne, og at fordelene herved beskrives i lovforslaget på lige fod med

de fordele, der i andre tilfælde er ved, at spildevandsselskaberne står for

opgaven. Den kommunale styring er væsentlig, hvor vandhåndtering

skal integreres i komplekse byrum med mange forskellige funktioner.

Dokumentationskrav bør være proportionale

Der indføres nye dokumentations- og kontrolkrav, som ikke er doku-

menteret at stå mål med gevinsten, og som forekommer overflødige og

urealistiske at gennemføre i praksis.

Der bør være klarhed om, hvad der kan takstfinansieres

Der bør være klare regler for finansieringsfordelingen mellem takster og

skatter. Hvis fordelingen ikke er klar fra projektstart, er der risiko for, at

projekter må standes med spildte omkostninger til følge.

Klarere regler vil også kunne reducere Forsyningssekretariatets kontrol-

arbejde.

Nedenfor findes uddybende samt øvrige bemærkninger.

1. Effektiviseringskrav

KK finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget ind-

føres effektiviseringskrav på klimatilpasningsprojekter på overfladen. KK

finder, at det er imod intentionerne i den politiske aftale om klimatilpas-

ning, hvorefter der skal handles nu, og i strid med vandsektorlovens for-

målsbestemmelse (§ 1), hvorefter loven bl.a. skal medvirke til at give la-

vest mulige, stabile priser og

samtidig

sikre og udvikle en vand- og spil-

devandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager

hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

3/10

Det er ikke muligt at effektivisere på anlægsudgifter, der allerede er af-

holdt. Det gælder uanset, om det er en kommune, en privat part eller et

spildevandsselskab, der er ansvarlig for projektet.

Effektiviseringskravet vil i praksis ikke blive pålagt klimatilpasningspro-

jekterne, men må i stedet finansieres via spildevandsselskabets drifts-

budget eller ved at nedsætte renoveringer i kloaksystemet. Jo flere kli-

maprojekter, der gennemføres, jo mere vil spildevandsselskabet skulle

spare på drift eller renoveringer. Den nye mulighed, hvorefter spilde-

vandsselskaberne skal kunne betale direkte for deres del af omkostnin-

gerne, vil ikke løse det helt grundlæggende problem, der består i, at der

ikke kan effektiviseres på nye anlæg.

KK må imødese, at konsekvensen af indførelse af effektiviseringskravet

vil være, at HOFOR vil blive presset til ikke længere at indgå aftaler om

klimatilpasningsprojekter på overfladen. Det vil heller ikke give mening,

at KK via udøvelse af sine ejerbeføjelser pålægger HOFOR at gennem-

føre opgaven, da det grundlæggende problem vedrørende effektivise-

ringsmodellen vil bestå under alle omstændigheder. Problemerne i re-

lation til den påtænkte indførelse af effektiviseringskrav på overflade-

projekter skal ses i forlængelse af de konsekvenser, som de allerede ind-

førte effektiviseringskrav på selskabets egne anlæg har for de kom-

mende års indsats. Idet flere og flere klimatilpasningsprojekter i de

kommende år vil gå fra planlægningsfasen til anlægsfasen, og idet tyng-

den i et projekts investeringer ligger i anlægsfasen, vil de beskrevne ud-

fordringer i forhold til effektiviseringskrav på anlæg

–

såvel de allerede

gældende på selskabernes egne anlæg som de planlagte på medfinan-

sieringsprojekterne

–

forværres væsentligt de kommende år.

Derfor vil KK kraftigt opfordre til, at effektiviseringskravet på medfinan-

sieringsprojekter udgår af lovforslaget. Hvis der er et behov for at ens-

rette den økonomiske regulering for alle typer klimatilpasningsprojek-

ter, må dette ske efter en samlet vurdering, hvilket der således er mulig-

hed for i forbindelse med det kommende lovforslag om økonomisk re-

gulering af vandsektoren.

2. Genindførelse af 100 % takstfinansiering

KK hilser genindførelse af 100 % takstfinansiering på klimatilpasnings-

projekter på overfladen velkommen. Idet byrummet er under stadig for-

andring, og medfinansieringsprojekterne er vandteknisk forbundne

med hinanden og med spildevandsrør i jorden, opstår der uvægerligt

over den 20-årige implementeringsperiode et behov for at ændre flere

af projekterne eller for at anlægge projekter, som ikke var med i de op-

rindelige ca. 300 projekter, som KK og HOFOR indgik aftaler om inden

den 1. januar 2016. Ophævelse af 25 %-reglen giver derfor mere fleksi-

bilitet i implementeringen af projekterne.

3. Mulighed for kommunal styring af overfladeprojekter bør tydeliggø-

res

Det er positivt, at der med lovforslaget indføres mere fleksible mulighe-

der, hvorefter det bliver muligt for spildevandsselskaberne at udføre

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

4/10

projekter uden for egne anlæg. Det kan særligt være en fordel i forhold

til private projekter.

For KK er det samtidig meget væsentligt, at muligheden for, at kommu-

nerne fortsat kan udføre klimatilpasningsprojekter på overfladen, beva-

res, og at lovforslaget ikke giver anledning til tvivl om, at kommunerne

fortsat kan varetage opgaven. Hvor vandhåndtering skal integreres i

komplekse byrum med mange forskellige funktioner, er det vigtigt, at

det er kommunen, der er ansvarlig for og udfører projektet. Det giver

samtidig mulighed for, at kommunen

–

via tilførsel af skattemidler - kan

anlægge byrumstiltag i synergi med klimatilpasningsprojektet og på

den måde udnytte såvel økonomiske som anlægstekniske synergimulig-

heder.

KK har siden 2013 opnået solide erfaringer med kommunal styring af

medfinansieringsprojekter. Erfaringer, som løbende har givet anled-

ning til tilpasning af processer, planlægning og organisering, så der sik-

res en effektiv styring og eksekvering af projekterne.

KK forstår lovforslaget således, at der lægges op til at udvide spilde-

vandsselskabernes arbejdsmæssige opgave, idet selskaberne med lov-

forslaget får mulighed for at anlægge og styre projekterne og ikke alene,

som i dag, at finansiere dem. I modsat fald ville der være tale om tilknyt-

tet virksomhed. Den arbejdsmæssige del af opgaven har efter gæl-

dende regler ikke været betragtet som selskabets hovedvirksomhed, jf.

bl.a. bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksom-

hed, hvoraf fremgår, at alene vandselskabets driftsopgaver, der vedrø-

rer håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansie-

ringsprojekter (dvs. i de tilfælde, hvor selskab og kommune aftaler, at

selskabet udfører driftsopgaven) er hovedvirksomhed.

Ved at spildevandsselskabets varetagelse af opgaven fremadrettet også

arbejdsmæssigt

bliver en del af selskabets hovedvirksomhed, vil en

kommune ikke længere kunne udføre denne opgave lovligt, jf. § 15 i den

gældende vandsektorlov.

KK anmoder om, at der foretages de nødvendige præciseringer, herun-

der i bemærkningerne. Det fremgår fx af side

: ”Der

foreslås således

ikke en udvidelse af spildevandsforsyningsselskabernes ansvarsom-

råde, der fortsat kun omfatter spildevand……”,

mens det fremgår af side

: ”Spildevandsforsyningsselskabet

vil kunne forestå planlægning og

projektudførelse af den del af et projekt, som vedrører selskabets op-

gaver efter

reglerne om selskabets hovedvirksomhed.”

Lovforslaget kan med fordel suppleres med en række eksempler i be-

mærkningerne.

Lovforslagets bemærkninger bør endvidere afbalanceres, så mulighe-

den for den fortsatte kommunale opgavevaretagelse og fordelene her-

ved beskrives på lige fod med selskabets opgavevaretagelse. Flere ste-

der omtales således alene selskabets opgave/projekter (fx side 6:

”spil-

devandsselskabernes projekter”

og side 30:

”….da det

vil være op til

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

5/10

spildevandsforsyningsselskabet, når serviceniveauet skal realiseres at

finde den billigste løsning til det fastsatte serviceniveau.”

4. Samfundsøkonomiske analyser

KK’s skybrudsplan fra

er baseret på samfundsøkonomiske bereg-

ninger, der viser, at målet om 10 cm vand på terræn ved en 100-års

hændelse er det samfundsøkonomisk mest optimale niveau. Beregnin-

gerne er udført for hele kommunen under ét og efter Finansministeriets

metode. Skybrudsplanen er udarbejdet som en sammenhængende løs-

ning, der også omfatter en tæt planlægning med nabokommunerne.

Det sammenhængende klimatilpasnings- og skybrudssystem består af

KK’s klimatilpasningsprojekter på overfladen hvoraf flere er sammen-

hængende med Frederiksberg Kommunes projekter , HOFOR’s rørløs-

ninger, herunder skybrudstunnellerne, der anlægges af HOFOR og na-

boforsyningerne i fællesskab. Endvidere er der projekter i Harrestrup Å-

samarbejdet, som består af medfinansieringsprojekter, vandløbsprojek-

ter og spildevandstekniske anlæg, som planlægges og anlægges af 10

kommuner, HOFOR og lokale forsyninger i fællesskab.

Hvis forudsætningerne ændrer sig som følge af, at der introduceres en

ny samfundsøkonomisk metode, er der risiko for, at skybrudsplanen ikke

kan realiseres, og at allerede gennemførte investeringer og planlæg-

ningsudgifter vil være spildte. Det vil også sætte planlægningen i stå,

idet det vil være nødvendigt at kende resultatet af de nye samfundsøko-

nomiske beregninger, inden der afholdes flere omkostninger. En væ-

sentlig del af klimatilpasningsprojekterne vil ikke kunne nå at være fysisk

igangsat inden den 1. januar 2024. KK opfordrer derfor til, at allerede

gennemførte samfundsøkonomiske beregninger kan lægges til grund.

KK kan herudover pege på følgende uhensigtsmæssigheder i den fore-

slåedes model:

Det fremgår, at der kan beregnes samfundsøkonomi på fx en 25-års

hændelse og en 30-års hændelse, men samtidig, at det fx ikke er til-

strækkeligt alene at beregne på en 20-års hændelse og en 21-års hæn-

delse. De nævnte eksempler repræsenterer i praksis samme størrelses-

orden. Der bør i stedet som eksempel på egnede serviceniveau angives

et større spænd i serviceniveauerne. Ellers er der risiko for, at der i be-

regningerne ikke medtages det samfundsøkonomiske optimale sik-

ringsniveau, jf. at det i KK er beregnet, at dette svarer til en 100 år-hæn-

delse.

Det fremgår (side 30), at skadesomkostninger skal baseret på en gen-

nemsnitsbetragtning for hele kommunen for områder af samme type.

Begrundelsen herfor er, at det ikke vurderes at være rimeligt at differen-

tiere serviceniveauet efter, hvor velhavende kvartererne er. Det fremgår

også (side 72), at serviceniveauerne skal fastsættes for geografisk om-

rådeinddeling, der som udgangspunkt skal baseres på hydrologi og evt.

kloakopland. En sådan inddeling kan også føre til, at den regnhændelse,

der giver det samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige serviceni-

veau, vil være forskellig i forskellige områder i kommunen, fx fordi ét

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

6/10

opland er hydrologisk fladere end et andet, hvorved omkostningerne

ved at sikre områderne

–

alt andet lige

–

vil være forskellige. Det vil være

uforståeligt for byens borgere og erhvervsliv, hvorfor der må stå mere

vand på terræn i det ene område end i det andet. KK vil derfor opfordre

til, at det gøres muligt at gennemføre den samfundsøkonomisk bereg-

ning for hele kommunen under ét.

Endelig opfordrer KK til, at kulturværdier kan inddrages i beregningen,

så den giver et retvisende billede af klimasikringsniveauet i en by som

København bør være.

Det fremgår af lovforslaget (side 30), at serviceniveauet med visse und-

tagelser skal fastsættes til det niveau, som har udvist den største netto-

gevinst. Betyder det, at det ikke må fastsætte til et 20-års serviceniveau,

hvis det 100-års serviceniveau har udvist størst nettogevinst?

5. Betalingsflowet

KK har forstået, at muligheden for, at kommunen kan lægge ud for pro-

jektet med efterfølgende tilbagebetaling over en årrække fra selskabet,

fortsat skal være mulig, jf. lovforslaget side 18, hvoraf fremgår, at selska-

berne ’skal kunne’ men ikke ’skal’ betale

direkte for deres del af projekter

for alle projekttyper. Af side 65 fremgår imidlertid:

”Det

er hensigten, at

såvel selskabet som andre parter fremover afholder deres omkostnin-

ger direkte i forbindelse med projekter, dvs. at det ikke er hensigten at

fastsætte regler om afdragsordninger parterne i mellem, som det er til-

fældet med medfinansieringsprojekter i dag.”

KK anmoder om, at det (ved lov eller evt. bekendtgørelse) klargøres, at

den eksisterende betalingsmodel med kommunalt udlæg og spilde-

vandsselskabets tilbagebetaling over en årrække fortsat vil være mulig.

Herunder bør der, som i gældende regelsæt, ikke være tvivl om spilde-

vandsselskabets mulighed for at få tillæg for betalinger til andre parter.

6. Krav om dokumentation for selskabsøkonomisk effektivitet

Kravet om dokumentation for selskabsøkonomisk omkostningseffektivi-

tet forekommer som et overflødigt krav allerede af den grund, at der

kun kan finansieres nødvendige omkostninger over taksterne. Hvis der

fastsættes klare regler om, hvad der kan indregnes i taksterne, jf. punkt

7, må dokumentation og kontrol med, at reglerne er overholdt, være til-

strækkelig dokumentation.

Endvidere forekommer kravet om, at der skal sammenlignes med

mindst en anden relevant løsning til samme serviceniveau (side 62) i

praksis at være vanskeligt eller umuligt at opfylde, idet det på grund af

den lange række af parametre, der har indflydelse på omkostningerne i

et projekt, i praksis vil være vanskeligt at finde blot to projekter, der er

sammenlignelige. Hvis der fx er behov for at ændre ét projekt, fx fordi

det efter en nærmere analyse viser sig ikke at være muligt at få plads til

projektet i byrummet, at det ikke vil kunne leve op til myndighedskrav,

eller opfyldelse af sådanne krav bliver uforholdsmæssigt dyre, må der

findes en anden sammenhængende løsning for de sammenhængende

projekter. Der vil således være tale om en dominoeffekt for flere

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

7/10

projekter, og det giver derfor ikke mening blot at sammenligne det en-

kelte projekt med ét enkelte andet projekt. Dokumentationsbyrden vil

muligvis være enklere i en landkommune med mindre bysamfund, men

i KK findes der ikke blot en bar mark lige ved side af et planlagt projekt,

som kan indgå i en sammenligning.

KK har i samarbejde med HOFOR de seneste to år arbejdet systematisk

med at rammesætte bl.a. placering, størrelse, økonomi og tidsplan i så-

kaldte masterplaner, som er foranalyser af hydraulisk sammenhæn-

gende projekter, der vurderes under ét og omfatter både overfladepro-

jekter og underjordiske rør- og bassinløsninger. I masterplanarbejdet

identificeres det bl.a., hvilke planlagte medfinansieringsprojekter der

mere hensigtsmæssigt kan gennemføres som rørløsninger under jor-

den, hvilke planlagte projekter, der viser sig ikke at være behov for, eller

hvor der er behov for nye projekter, som ikke oprindeligt var planlagt.

Hvis en løsning skal vurderes som et reelt alternativ, vil det derfor forud-

sætte en samlet tværgående vurdering. KK forudsætter i øvrigt, at

denne vurdering kan takstfinansieres.

Hvis der skal sammenlignes med et andet projekt, må der i øvrigt være

tale om et projekt med en placering, hvis effekt i forhold til sparede ska-

desomkostninger er den samme, hvilket i en by som København vurde-

res at være vanskeligt at finde i praksis. I modsat fald kan der opstå en

modstrid mellem det samfundsøkonomisk effektive og det selskabsøko-

nomisk effektive.

KK opfordrer derfor til at dokumentationskravet udgår. Kravet ses i øv-

rigt ikke at være indeholdt i den politiske aftale om klimatilpasning.

Hvis kravet fastholdes, bør det godtgøres, at dokumentations- og kon-

trolbyrden modsvares af tilsvarende takstbesparelser, ligesom det bør

sikres, at Forsyningssekretariatets kontrol er en reel kontrol (dvs. at der

er behov for kompetencer inden for bl.a. hydraulisk og miljø).

7. Indregning af omkostninger i taksterne

Det er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af den kommende be-

kendtgørelse om, hvilke omkostninger der kan indregnes i taksterne,

når lovforslagets bemærkninger stort set ikke beskriver det planlagte

indhold.

Det er vigtigt, at der i reglerne om fordeling af omkostningerne tages

stilling til, hvilke omkostninger der betragtes som nødvendige, og at

dette beskrives klart og utvetydigt i reglerne, så det ikke beror på en

skønsmæssig vurdering fra Forsyningssekretariatet fra sag til sag. Det er

vigtigt for kommuner som for andre bygherrer at have klarhed om de

bevillingsmæssige forudsætninger, hvorfor der må være klarhed om

fordelingen af omkostningerne lige fra projektstart. Hvis fordelingen

ender med at være en anden end forudsat fra projektstart, er der risiko

for manglende bevillingsmæssig dækning og dermed risiko for, at et

projekt må sættes i stå med spildte omkostninger til følge.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

8/10

Spørgsmålet om, hvilke omkostninger der kan indregnes i taksterne,

handler ikke blot om, at kommunen skal betale for fx lygtepæle og sel-

skabet for de dele, der bidrager til at håndtere tag- og overfladevand.

Når et klimatilpasningsprojekt anlægges, vil der være en række følge-

omkostninger til andre tiltag, som ikke direkte er en del af selve klimatil-

pasningsanlægget, men er nødvendige for at kunne anlægge det. Det

gælder særligt for opfyldelse af en række myndighedskrav og for retab-

lering. Det kan fx være nødvendigt at foretage indgreb i eksisterende

anlæg, jf. lovforslaget side 63, men det kan fx også være nødvendigt at

omlægge et eksisterende anlæg, fx en cykelsti, for at få plads til klimatil-

pasningsprojektet. Denne løsning skal naturligvis, inkl. indregning af

omkostninger til omlægningen, være den billigste klimatilpasningsløs-

ning. Der kan også være behov for anlæg af

supplerende

anlæg, som

ikke i sig selv håndterer tag- og overfladevand, fx en redningsvej, hvis

placeringen af klimatilpasningsprojektet i den løsning, der samlet set er

den billigste for taksterne, nødvendiggør dette.

Flere steder i lovforslaget bemærkes, at spildevandsselskabet skal betale

dele,

der udelukkende har til formål at håndtere tag- og overflade-

vand. Dette bør præciseres i overensstemmelse med ovennævnte.

8. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslagets økonomiske konsekvenser bør generelt beskrives konse-

kvent og nuanceret, som uddybet nedenfor. Hvis fx en lettelse hos én

part medfører en tilsvarende byrde for en anden part, bør lettelsen/byr-

den således medtages hos begge parter. Endvidere bør der være ind-

holdsmæssig overensstemmelse mellem prosatekst og tabel, selvom

tabellen naturligvis er en sammenfatning.

Det bemærkes i lovforslaget, at der vurderes at være betydelige varige

lettelser for kommunerne, mens forøgelsen af planlægningsopgaven

vurderes at være lille. Lettelserne relateres til genindførelse af 100 %

takstfinansiering af anlægsudgiften i visse projekter, og til indførelse af

nye muligheder for, at selskaberne kan varetage opgaver uden for egne

anlæg.

KK finder, at lettelserne for kommunerne overvurderes i lovforslaget,

idet der i begge tilfælde er tale om lettelser i relation til projekter, som i

dag stort set ikke gennemføres.

Beskrivelsen af konsekvenserne for kommunerne og erhvervslivet bør i

øvrigt være konsekvente. Således er det under konsekvenserne for er-

hvervslivet anført, at genindførelse af 100 % takstfinansiering, afhængigt

af de lokale forhold,

kan

indebære meromkostninger for spildevands-

selskabet.

En række projekter vil fortsat kunne gennemføres mest hensigtsmæs-

sigt af kommunen

–

se pkt. 3. For disse projekter vil der således ikke

være tale om en lettelse for kommunerne, men en status quo. For så-

danne projekter ville det modsat kunne være forbundet med en øget

administrativ byrde, hvis de ikke fortsat kunne gennemføres af kommu-

nen. De beskrevne konsekvenser bør således generelt nuanceres, så det

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

9/10

klart fremgår, at der kun for

visse

projekter (projekter som der i dag ikke

gennemføres mange af) vil være en lettelse for kommunerne.

Samlet set fremstår det således udokumenteret, at der skulle være tale

betydelige

lettelser for kommunerne.

Det nævnes i pkt. 4.2, at hvis planlægningsopgaven overlades til spilde-

vandsselskaberne, vurderes de administrative byrder for kommunerne

at være meget begrænsede, men det nævnes ikke i pkt. 4.2, hvad den

administrative byrde er for kommunerne, hvis opgaven

ikke

overlades til

selskaberne. Af tabellen (pkt. 10) fremgår, at lovforslaget, afhængigt af

kommunens valg, kan medføre administrative opgaver vedr. revision af

spildevandsplaner. Der bør være overensstemmelse mellem prosatekst

og tabel.

Det fremgår i relation til forslaget om at indføre effektiviseringskrav på

projekter, som anlægges efter gældende medfinansieringsordning, at

lovforslaget understøtter, at spildevandsselskaberne agerer økonomisk

hensigtsmæssigt inden for deres økonomiske ramme. Det bør begrun-

des, på hvilken måde dette vil være tilfældet.

Det opgivne ressourcetræk hos Forsyningssekretariatet omfatter regel-

arbejde. Udgiften hertil afholdes forhåbentlig inden for ministeriernes

egne rammer og således ikke via taksterne. Udmøntningen af nærmere

regler om, hvad der kan takstfinansieres, må i øvrigt forventes at skabe

øget klarhed og dermed en lettelse i sagsbehandlingen hos Forsynings-

sekretariatet.

9. Ikrafttrædelsestidspunkt/overgangsregler

Det kan ikke på så kort tid, som lovforslaget er høring (tre uger), vurde-

res, hvilken konsekvens lovforslaget

har for implementering af KK’s

samlede skybrudsplan. Det gælder særligt i forhold de nye regler om

samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Der bør generelt være lempeligere ikrafttrædelses-/overgangsregler

–

også for at opfylde den politiske aftale, hvorefter der skal laves en over-

gangsordning, der sikrer en smidig overgang til de nye regler for pro-

jekter, hvor der er indgået aftaler efter tidligere eller nuværende regler.

Allerede samfundsøkonomiske beregninger bør derfor kunne anven-

des, og/eller der bør være mere tid til at vurdere konsekvensen uden ri-

siko for fejlinvesteringer i den mellemliggende periode. En væsentlig

del af KK’s klimatilpasningsprojekter vil ikke kunne igangsættes fysisk in-

den 1. januar 2024.

10. Lovforslagets struktur

Der er tale om kompliceret stof på tværs af flere regelsæt, hvorfor lov-

forslaget med fordel kan forsynes med en række eksempler i bemærk-

ningerne.

Lovforslaget virker umiddelbart unødigt langt og kunne nok forkortes.

Det vil i hvert fald være en hjælp med flere underoverskrifter

–

særligt i

beskrivelsen af gældende ret. En parallelopstilling vil også lette læsnin-

gen af bestemmelserne.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimatilpasning Øst

10/10

11. Behov for andre tiltag til samfundsøkonomisk hensigtsmæssig kli-

matilpasning

Når der lægges så stor vægt på samfundsøkonomisk hensigtsmæssig-

hed, er det ærgerligt, at lovforslaget ikke også omfatter initiativer til en

ændret omkostningsfordeling mellem privates omkostninger og fælles-

skabets omkostninger, hvor dette kunne føre til gennemførelse af sam-

fundsøkonomisk mere hensigtsmæssige løsninger. I visse tilfælde vil

det således være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at gennemføre

tiltag på grundejerens ejendom (som efter gældende regler skal finan-

sieres af grundejeren) end i spildevandsforsyningens anlæg. Det bliver

dermed den enkelte grundejer, som finansierer tiltag, som gavner fæl-

lesskabet. Det kan fx i visse tilfælde være samfundsøkonomisk mere op-

timalt at separere regnvand og spildevand på de enkelte matrikler end

at udbygge kloaknettet.

Det kan også være samfundsøkonomisk billigere at sikre enkelte bygnin-

ger mod oversvømmelser, frem for at gennemføre større fælles klimatil-

pasningsprojekter.

KK appellerer til, at igangsættelse af vurdering af et sådant initiativ ikke

bliver afvist nøgternt med, at det ligger uden for den politiske aftale om

klimatilpasning. KK bidrager gerne med fakta, der kan belyse økonomi

m.m.

12. Snitflader på tværs af regelsæt

Det er uklart, om der må ledes vandløbs- eller søvand til et spildevands-

anlæg, hvis vandløbs-/søvandet tilledes fra et vandløb/sø, som udfor-

mes til at håndtere tag- og overfladevand og dermed medvirker til at af-

laste spildevandsforsyningsanlægget.

Af lovforslaget (side 20) fremgår, at selskaberne vil kunne udføre eller

finansieres projekter i veje, hvor vandet afledes på overfladen, idet om-

fang dette er den billigste mulighed i forhold til at opfylde deres forsy-

ningspligt, herunder det fastsatte serviceniveau for håndtering af tag-

og overfladevand. Betyder det, at et klimatilpasningsprojekt, der inte-

greres i en vej, kan træde i stedet for et spildevandsanlæg i forhold til

den i miljøbeskyttelseslovens fastlagte forsyningspligt, jf. spørgsmål

stillet til Miljøstyrelsen den 9. april 2018 (MST har videresendt til depar-

tementets besvarelse).

Vejloven bør justeres, så en privat vej kan overtages som offentlig hvis

det er begrundet i klimatilpasning. Efter gældende regler skal overta-

gelsen være begrundet i trafikale hensyn. Alternativt bør der komme en

udmelding fra Transportministeriet om, at overtagelse af en privat vej

kan begrundes med klimatilpasningshensyn.

13. Videre proces

Der er tale om en kort høringsperiode lovforslagets omfang og kom-

pleksitet taget i betragtning. Vi kan derfor have medtaget bemærknin-

ger om forhold, som man ved en nærmere gennemlæsning ville have

konstateret er håndteret i lovforslaget, hvilket vi i givet fald beklager. KK

besvarer gerne spørgsmål herom, ligesom KK gerne bidrager med at

belyse konsekvenser af de foreslåede regler og med erfaringer i øvrigt.

KK stiller gerne op til foretræde for aftaleparterne bag aftalen om klima-

tilpasning.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato 11. september 2020

Side 1 af 2

Energistyrelsen

Vand & Affald

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Att:

[email protected]

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkast til lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om

vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.), jr. nr. 2020-10440.

Energistyrelsen har den 24. august 2020 udsendt udkast til lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb

(Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.) i høring med høringsfrist den 13.

september 2020.

På grund af høje krav til hygiejnen er fødevarevirksomheder i dag et af de mest vandforbrugende

erhverv i Danmark. Øgede omkostninger til virksomhederne, for eksempel som følge af en højere

spildevandsregning, har derfor stor betydning for virksomhedernes muligheder for at skabe vækst

og beskæftigelse.

Da klimatilpasningstiltag primært varetager almene samfundsmæssige hensyn, er Landbrug &

Fødevarer principielt uenig i den måde, man har valgt at finansiere indsatsen på. Indsatsen

betyder, at fødevareerhvervet - på trods af indførelse af en trappemodel i spildevandsbetalingen -

påføres en urimelig stor andel af de samlede udgifter.

For at sikre en mere rimelig byrdefordeling i forhold til omkostningerne til klimatilpasning (og

miljømål efter vandplanerne), skal Landbrug & Fødevarer i stedet opfordre til, at omkostningerne

finansieres via et regnvandsbidrag eller et fast klimabidrag.

Omkostninger for vandvandsbrugerne

Nugældende regulering kræver 25 procents medfinansiering fra kommunernes side, når der skal

etableres klimatilpasningsprojekter. Med de nye regler lægges der op til, at forsyningerne kan

finansiere denne regning 100 procent, hvorefter omkostningerne sendes videre til vandforbrugerne.

Bortfald af en finansiering på 25 procent fra kommunernes side bør give anledning til en mere

dybdegående økonomisk analyse for forbrugerne, og det bør anføres, hvilke konsekvenser der kan

være på prisen, eventuelt ud fra konkrete eksempler.

I bemærkningerne fremgår det blot, at ændringerne kan have effekt på taksterne for forbrugerne,

herunder erhvervslivet. Det fremgår ikke, om der er tale om positive eller negative konsekvenser.

Dette bør præciseres.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

Effektivisering

Det er særdeles positivt, at der fremover stilles effektiviseringskrav til klimatilpasningsprojekterne,

som med loven nu kan finansieres 100 procent af forsyningerne. Når forsyningerne får hele

opgaven, vil det i langt højere grad være muligt at sikre effektiviseringer i det samlede projekt.

Samfundsøkonomiske vurderinger

Der lægges op til, at den klimatilpasning, som selskaberne udfører og får tillæg til i dag skal ske til

et niveau, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Til vurdering heraf skal der udarbejdes en

samfundsøkonomisk analyse.

Landbrug & Fødevarer er tilhængere af, at der skal være en samfundsøkonomisk gevinst ved

klimatilpasningen. Som led i denne vurdering bør det dog også være et krav, at der laves en

erhvervsøkonomisk vurdering for brugerne, herunder hvad en stigning i kubikmeterprisen kan have

af konsekvenser. Vurderingen bør være offentlig tilgængelig og udføres i samarbejde med

påvirkede erhverv.

Tilsyn

Landbrug & Fødevarer ser det som et helt afgørende punkt, at der sikres et tilstrækkeligt tilsyn

med, at kravene overholdes. Det vil kræve, at tilsynet tilføres flere midler og kompetencer, så

tilsynet kan måle sig med de store multiforsyninger vi ser opstå som følge af strukturudviklingen.

Ud over at føre tilsyn med krav om effektiviseringer, er det væsentligt, at tilsynet også får

tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre, at de samfundsøkonomiske vurderinger har tilstrækkelig

høj kvalitet, så øvelsen ikke ender med at være et unødvendigt administrativt lag for forsyningerne.

Landbrug & Fødevarer skal afslutningsvist opfordre til, at forligskredsen forelægges

implementeringen med jævne mellemrum for at sikre, at de politiske hensigter bliver fulgt.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

D 33 39 46 56

M 30 70 31 19

E [email protected]

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar

11. sep. 2020

Sagsnr.

Dok. nr.

Udarbejdet af: UGA

Til:

Energistyrelsen

[email protected]

Fra:

VandCenter Syd

Vandværksvej 7

5000 Odense C

Afsender:

Mads Leth, Adm. Direktør

Uffe L. Gangelhof, Projektchef

VandCenter Syds høringssvar om forslag til Spildevands-

forsyningsselskabers klimatilpasning, j.nr. 2020-10440

Hermed fremsender VandCenter Syd høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb – som

samlet udgør et forslag til nye rammer for spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning.

Vi har læst det omfattende høringsmateriale igennem. Som spildevandsselskab for Odense- og Nordfyns

Kommuner er der, set fra vores perspektiv, både en række rigtig gode takter og en række væsentlige be-

kymringer i forslaget. Grundet materialets omfang omfatter dette høringssvar kun de væsentligste forhold.

Ensrette reglerne

VandCenter Syd har kun gennemført 2 projekter under medfinansieringsbekendtgørelsen grundet begræns-

ningerne i finansiering (de 75%) samt manglende projektejerskab og de administrative byrder forbundet

med lovgivningen. Vi finder det positivt, at man med dette forslag integrerer reglerne i vores gængse ram-

mer. Vi bifalder samtidig, at forslaget sikrer en klarere rolle- og ansvarsfordeling mellem kommune og for-

syning, at spildevandsselskabernes klimatilpasning nu bliver finansieret 100% og at der skabes friere ram-

mer for planlægning, (terræn)løsninger og partnerskaber – det er rigtig godt.

Sammenhænge i lovgivning

Man præsenterer med forslaget ændringer til 4 love, hvor der er en fin sammenhæng. Med disse ændringer

må der forventes flere terrænbaserede løsninger ejet, drevet og finansieret af vandselskaberne. En væsent-

lig udfordring med terrænbaserede løsninger er at skabe plads og integrere løsningerne i bymiljøerne. Vi

savner derfor en tydeliggjort sammenhæng til planloven og den del der handler om ”afværgeforanstaltnin-

ger” i kommuneplan og sammenhæng med klimalokalplaner. Dette for at, i højere grad end i dag, at sikre

vandselskabernes plads i den spatiale planlægning.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed

Kravet om at spildevandsselskabernes klimatilpasning skal ske til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt

niveau reguleret i spildevandsplanen, er grundlæggende fornuftigt. Vores erfaringer med cost benefit be-

regninger tilsiger dog ikke at gennemføre disse beregninger for hvert enkelt projekt – det vil ganske enkelt

Side 1 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

være for omfattende og resultaterne vil være for usikre og uens. Beregningerne bør udføres enten på kvar-

terniveau eller for hele kommunen. Derfor mener vi ikke det giver mening at dokumentere samfundsøkono-

misk hensigtsmæssighed på hvert projekt, som det nævnes i bemærkningerne s. 42 og 91. Det vil være

enormt ressourcekrævende for både kommune og spildevandsselskab, og det giver ingen værdi, i og med

serviceniveauet beregnes for en større geografisk udbredelse end det enkelte projekt. Fastholdes dokumen-

tationskravet, bør der i det mindste indføres en arealmæssig bagatelgrænse for at holde ressourceforbruget

til dokumentation nede.

Det står ikke helt klart hvem der skal udføre de cost benefit beregninger og fastlægge serviceniveauer –

kommunen eller vandselskabet? Vi indstiller, at det bliver spildevandsmyndighedens rolle at udføre cost-

benefit, fastsætte serviceniveauer og indarbejde dette i spildevandsplanen. Vandselskabet leverer over-

svømmelseskortene, som det også står i loven i dag.

Beregningsmodel

I Odense har vi i foråret 2020 udviklet en cost benefit metode, der på mange måder minder om forslaget

om en statslig model. Med dette forslag lægges der dog op til, at kun er markedsomsatte tab der skal

indgå. Dette virker som et meget snævert perspektiv og det kan ikke kaldes for en samfundsøkonomisk

analyse. I vores arbejde med at udvikle en cost-benefit beregningsmetode for Odense har en forsker fra

Aarhus Universitet udarbejdet et notat, hvor han påviser at husprisbevægelser (fald, stagnering eller stig-

ninger) afhængig af om et område oplever oversvømmelser, om der er klimatilpasset og om det er udført

med grønne løsninger med merværdi, udgør husprisbevægelser samme størrelsesorden som de direkte

skader. Husprisbevægelserne er dermed meget betydende og bør selvfølgelig regnes med. Samtidig vil især

huspriser være vigtigt for lokalpolitikere, borgere og samfundet som helhed. Det virker forkert ikke at ind-

drage disse gevinster ved klimatilpasning og dermed frasige sig den værdi investeringerne i klimatilpasning

vil have for borgerne og samfundet som helhed.

Beskrivelsen af områdeinddelingen på s. 72 er vanskelig at forstå og harmonerer ikke godt med den nuvæ-

rende områdeopdeling i spildevandsplanen – kloakoplande. Det giver for så vidt mening med sammenhæn-

gende hydrauliske oplande, men det afføder en diskussion om, hvorvidt den måde vi laver spildevandspla-

ner skal ændres.

Begge ovenstående forhold kunne med fordel håndteres ved at give mere kommunal frihed til at udvikle på

egne beregningsmodeller for de samfundsøkonomiske analyser.

Synergi og samtidighed i investeringer

Som vandselskab er vores samfundsopgave at producere drikkevand og håndtere spildevand med høj grad

af forsyningssikkerhed og samtidig sikre folkesundheden og beskytte miljøet. Vi står overfor store udfor-

dringer med klimaændringer, byfortætning, øget forurening som følge af menneskelig aktivitet og skærpede

miljøkrav. Medfinansieringsreglerne beviste, at de mest effektive løsninger ligger i at arbejde helhedsorien-

teret og realisere synergier gennem samtidighed i investeringerne.

Som forslaget er nu, skal afledte effekter som fx CO2 reduktioner, reduktion af overløb og lignende ikke

medregnes som gevinst i cost-benefit beregningen (se s. 74). Derudover lægges der på side 34 op til at

modregne eventuelle ”fiktive” besparelser andre steder i vandselskabet, som følge af investeringer i klima-

tilpasning. Umiddelbart vil disse rammer virke kontraproduktivt for effektive investeringer ved ikke at med-

tage gevinsterne ved multifunktionelle løsninger samt tilmed at modregne fiktive besparelser som følge af

investeringer i klimatilpasning. Hvis målet er effektive investeringer, burde lovgivningen snarere fremme

synergier og samtidighed i investeringer på tværs af det samlede vandkredsløb.

Vandkredsløber hænger sammen. Forslaget omfatter vejvand, vandløb, spildevand, regnvand og skybrud.

Det undrer derfor, at det tydeligt præciseres, at overfladenært grundvand ikke er omfattet. Borgerne og

deres forsikringsselskaber (og dermed politikerne) kan ikke skelne mellem hvilke kategorier af vand der

Side 2 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skader deres og samfundets værdier. Cost benefit beregninger for oversvømmelsesrisiko og investeringer i

klimatilpasning på tværs af det samlede vandkredsløb, ville sikre de samfundsøkonomisk mest optimale in-

vesteringer og samtidig beskyttelse af borgernes og virksomhedernes værdier.

Effektiviseringskrav

Tillæg til klimatilpasningsprojekter vil med forslaget til de nye regler vil blive omfattet af effektiviserings-

krav på samme måde som vores øvrige anlægs- og driftsomkostninger.

Vi deler til fulde de bekymringer og argumenter der fremføres af HOFOR, DANVA, 6bysamarbejdet og andre

organisationer. Det er ikke muligt at effektivisere ny-udførte anlægsprojekter og derfor vil modregninger og

især effektiviseringskravene være umulige at gennemføre som en besparelse på anlæggene. Besparelsen

vil derfor ske ved at reducere midlerne til at drive og vedligeholde det eksisterende spildevandssystem.

Det vil sandsynligvis medføre, at kommunerne og deres spildevandsselskaber må prioritere forsyningssik-

kerhed og folkesundhed over klimatilpasning. Det vil medføre, at spildevandsselskaberne ikke klimatilpasser

og dermed underinvesterer ved større renoveringer og nyanlæg. Det medfører, at der er risiko for at man

skal re-investere de samme steder flere gange på få år, hvilket på ingen måde er omkostningseffektivt.

VandCenter Syd indstiller derfor, at effektiviseringskravene suspenderes indledningsvist og at effektivise-

ringskrav på klimatilpasning indgår i de forhandlinger der pågår om evt. aftalebaseret regulering.

Opsummering

Med forslaget ser vi positivt på integreringen af medfinansieringsbekendtgørelsen i den almindelige lovgiv-

ning. Det er positivt at spildevandsselskaberne kan være projektejer- og leder og at der skabes bedre ram-

mer for helhedsorienterede løsninger. Blandt andet ændringerne i vandløbsloven er velkomne. De forbed-

rede muligheder for tilknyttede aktiviteter er ligeledes positivt.

Samtidig forholder vi os kritiske overfor omfanget af regulering, dokumentation og især effektiviseringskra-

vene i dette forslag. Evalueringen af medfinansieringsbekendtgørelsen viste med al tydelighed, at helheds-

orienterede løsninger på tværs af vandkredsløbet er de mest effektive løsninger. Derudover vil både rådgi-

ver og entreprenørydelser udbydes og dermed være dokumenteret effektive. Det virker unødigt tungt at

skulle søge tillæg til alle klimatilpasningsprojekter. Der kunne indføres en bagatelgrænse eller sikre propor-

tionalitet i omfanget af bureaukrati til ansøgning og dokumentation.

Vi er bekymrede for det manglende økonomiske incitament til at løse ”flere indsatser på samme tid”, fx re-

duktion af overløb, CO2, rensning af regnvand etc.

Endelig savner vi en sammenhæng i lovgivningerne med planloven, således arealer til terrænbaseret klima-

tilpasning sikres i den spatiale planlægning ift. planlovens bestemmelser.

Overordnet set synes vi i VandCenter Syd, at der er gode takter i forslaget. Vi er bekymret for om forslaget

giver de nødvendige incitamenter til de mest effektive helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter. Effek-

tiviseringskravet må forventes kraftigt at begrænse brugen af disse nye rammer for klimatilpasning, lige-

som vi savner en sammenhæng mellem disse rammer og de nye bestemmelser om klimatilpasning i planlo-

ven.

Side 3 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4 af 4

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høring om forslag til lov om ændring af lov om beta-

lingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,

lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om

vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpas-

ning m.v.)

Baggrund

10. september 2020

Side 1 af 6

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Aarhus Kommune

Det nye lovforslag om Spildevandsselskabers klimatilpasning er forankret i

fire forskellige lovgivninger: Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Vand-

sektorloven samt Betalingsloven.

Lovændringen understøtter det høje ambitionsniveau for klimatilpasning i

Aarhus, og vi finder det positivt, at regelsættet forenkles ved at afskaffe

Medfinansieringsbekendtgørelsen. Samtidig er det et opmærksomheds-

punkt, at det er en administrativ kompleks opgave at regulere klimatilpasnin-

gen gennem så mange forskellige lovgivninger, og at der således fortsat er

behov for regelforenkling på vandområdet.

Med det nye lovkompleks:



Afskaffes medfinansieringsreglerne

Kan klimatilpasningstiltag til håndtering af tag og overfladevand fi-

nansieres 100% over spildevandstaksten

Er niveauet for klimatilpasningen baseret på en samfundsøkonomisk

analyse

Får selskabet mulighed for at være projektleder

Omfattes alle økonomiske tillæg til selskabernes klimatilpasning af

effektiviseringskrav

Grundvand og Spildevand

Karen Blixens Boulevard 7

8 220 Brabrand

Telefon: 8 9 40 22 13

Direkte telefon: 8 9 40 64 37

E-mail:

vandognatur@ mtm.aarhus.dk

Direkte e-mail:

gian@ aarhus.dk

Sagsbehandler:

Gitte Normand Andersen

Loven forventes at træde i kraft ved årsskiftet, og det forventes samtidig, at

der hen over efteråret kommer bekendtgørelser i høring.

Forankring i spildevandsplanen

Med den nye lov kan der fastsættes serviceniveau for spildevandsselskaber-

nes håndtering af tag- og overfladevand. Det gøres i spildevandsplanen ud

fra en samfundsøkonomisk analyse.

Minimumskravet er fortsat defineret efter SVK´s Skrift 27 – dvs. opstuvning

til terræn højst hver 10. år i fællessystemer og højst hver 5 år i separat sy-

stemer.

https: / / hoeringsportalen.dk/ Hearing/ Details/ 64237

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med medfinansieringsreglerne var det frivilligt for forsyningerne, om de øn-

skede at indgå i et klimatilpasningsprojekt eller ej. Med den nye lovgivning er

spildevandsforsyningerne forpligtede til at følge de serviceniveauer for hånd-

tering af tag- og overfladevand, der på baggrund af en samfundsøkonomisk

analyse skrives ind i spildevandsplanen.

Det er positivt, at regelsættet forenkles, så klimatilpasningsindsatsen frem-

adrettet styres gennem spildevandsplanen, og at kommunen får ansvaret for

udarbejdelsen af de samfundsøkonomiske vurderinger.

Det er også positivt, at lovforslaget giver forsyningsselskaberne bedre mulig-

heder for helhedsorienteret klimatilpasning ved f.eks. at gennemføre tiltag i

vandløb og ved at tilpasse kritiske vejnet til mere regn.

Det er samtidig vigtigt, at kommunen får en fleksibilitet til at fastsætte regler

for forståelsen af begrebet ” serviceniveau” , der ikke nødvendigvis kan sæt-

tes lig med et fast funktionskrav, som det der kendes fra SVK´s skrift 27.

Det nye lovkompleks udløser en ny – og stor – spildevandsplanopgave for

kommunen, der skal stå for den samfundsøkonomiske analyse, og herunder

frembringe de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, der er nød-

vendige for at gennemføre analysen. For at kunne løfte opgaven er det vig-

tigt, at kommunen får tilført DUT-midler.

10. september 2020

Side 2 af 6

Serviceniveau – Aarhus metoden

Med den nye lov kan serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand

fastsættes af kommunen i spildevandsplanen ud fra en samfundsøkonomisk

analyse.

Alternativt kan det skrives ind i spildevandsplanen, at ansvaret for at gen-

nemføre den samfundsøkonomiske analyse og fastlæggelsen af serviceni-

veauet for klimatilpasningen, lægges over til forsyningen. Det vil lette opga-

ven ved kommunen, men betyder samtidig, at kommunen fralægger sig mu-

ligheden for at udnytte det politiske råderum i fastlæggelsen af både service-

niveauet og ” det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau” .

Med et nyt serviceniveau i form at et funktionskrav (f.eks. en 20 års regn-

hændelse i stedet for en 5-års hændelse for et separatkloakere område),

kan der opnås en reduktion i skadesomkostninger, som illustreret på figuren

herunder. Hvis de reducerede skadesomkostninger er større end den inve-

stering, der skal foretages i klimatilpasningen, vil der være opnået en sam-

fundsøkonomisk nettogevinst.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10. september 2020

Side 3 af 6

Med ” Aarhus-metoden til klimatilpasning af den eksisterende by”

(https:

/ / www.aarhus.dk/ media/ 24305/ drejebog-skrift-31-udkast-3.pdf)

tilpas-

ser Aarhus Vand den eksisterende by, samtidig med at de fornyer og/ eller

adskiller af regn- og spildevand spildevandssystemet. De enkelte klimatil-

pasningstiltag vælges til og fra ud fra en samfundsøkonomisk afvejning

(cost-benefit-analyse), hvor udgifterne for hver enkelt skade opvejes mod

udgiften til etablering og drift af klimatilpasningsanlægget. Cost-benefit-ana-

lysen gennemføres af Aarhus Vand ud fra konceptet vist i nedenstående fi-

gur, det er forankret i spildevandsplanen:

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I praksis betyder Aarhus-metoden, at der – ud over SVK´s skrift 27 og 30 -

ikke fastlægges et egentligt forpligtende serviceniveau i form af et funktions-

krav for cm vand på terræn (som i København, der arbejder med maksimalt

10 cm vand på terræn) eller en given regn hændelse (f.eks. en 20-års regn).

I stedet fastlægges serviceniveauet ud fra en økonomiske afvejning af, hvor

vidt det kan betale sig, at gennemføre et klimatilpasningstiltag eller ej.

Aarhus metoden kan illustreres ved figuren herunder, hvor minimumsser-

viceniveauet som udgangspunkt fastsættes efter SVK´s skrift 27, samtidig

med at der investeres i klimatilpasningen de steder, hvor cost-benefit-analy-

sen viser, at de sparede skadesomkostninger er større end investeringen i

de nødvendige klimatilpasningstiltag.

10. september 2020

Side 4 af 6

Aarhus metoden for klimatilpasning af den eksisterende by har vist sig effek-

tiv, og skal kunne rummes af den nye lovgivning.

Det betyder, at serviceniveauet i spildevandsplanen skal kunne defineres

som både et minimumskrav ift. skrift 27 og et supplerende krav om at klima-

tilpasse samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter Aarhus-metoden.

Det bør derfor indarbejdes i loven, at

Kommunalbestyrelsen kan fastlægge nærmere regler for forståelse af ser-

viceniveau i spildevandsplanen.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samfundsøkonomisk analyse

Den samfundsøkonomiske analyse kan gennemføres af kommunen, eller al-

ternativt uddelegeres til forsyningen i regi af spildevandsplanen. I begge til-

fælde skal serviceniveauet fastlægges som det klimatilpasningsscenarie, der

efter den økonomiske analyse har den største nettogevinst.

Den samfundsøkonomiske analyse skal gennemføres efter statslige ret-

ningslinjer, der med den nye bekendtgørelse kommer til at træde i stedet for

det nuværende krav om dokumentation af, at et medfinansieringsprojekt er

billigere end et ” traditionelt” spildevandstekniske anlæg.

Afgrænsningen af modellen for den samfundsøkonomiske analyse går ved

” markedsomsatte skader” . I praksis betyder det, at fysiske skader på f.eks.

bygninger og infrastruktur samt udgifter til evakuering og oprydning (direkte

skader) og f.eks. forstyrrelse af transport, forretning og produktion skal indgå

i analysen, mens værdier som omfatter f.eks. dødsfald, sygdom, tab af affek-

tionsværdi, kulturværdier og skader på naturområder ikke skal indgå i analy-

sen.

De samfundsøkonomiske beregninger er et essentielt punkt i lovændringen,

og her er det en svaghed, at modellen først lægges fast i en bekendtgørelse

senere på året. Det er svært at vurdere de faktiske konsekvenser af lovæn-

dringen, uden at kende rammen og indholdet af den økonomiske model, og

uden at have eksempler på, hvordan modellen tænkes udmøntet i praksis.

Det er således også svært at gennemskue, hvordan der f.eks. kan fastsæt-

tes et serviceniveau for klimatilpasning af ny by (der bygges på bar mark) ud

fra den samfundsøkonomisk analyse.

Desuden har Aarhus Kommune udpeget en række ” hotspots” (herunder na-

tur, miljø og kulturinstitutioner), som ikke vil indgå i den samfundsøkonomi-

ske analyse, og dermed heller ikke vil indgå i den del af klimatilpasningen,

som kan gennemføres af Aarhus Vand. Merudgiften til klimatilpasningen for

disse hotspots vil således skulle løftes af anden part.

10. september 2020

Side 5 af 6

Forsyningen som vandoperatør indenfor de kloakerede områ-

der

Erfaringsmæssigt kan det være meget svært for grundejere i byområderne

at få sig organiseret i drænlav, der kan håndtere de stigende problemer med

højtstående grundvand, der opleves i disse år.

Der er således efterspørgsel fra de private borgere og virksomheder, om at

lade forsyningerne håndtere drænvand i byen, på lige fod med regnvandet.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Da der samtidig er god synergi i at lade forsyningerne håndtere de vandud-

fordringer der opstår som følge af klimaforandringerne i hele vandets kreds-

løb, når der udføres anlægsarbejder indenfor de kloakerede områder, bør lo-

ven udvides, så forsyningerne i regi af spildevandsplanen får mulighed for at

håndtere mere end blot tag- og overfladevand.

10. september 2020

Side 6 af 6

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Mail til [email protected]

Kopi til [email protected] og [email protected]

Aarhus Vand A/S

Gunnar Clausens Vej 34

8260 Viby J

www.aarhusvand.dk

Afd.: Direktion

Den 11. september 2020

[email protected]

Tlf. +45 8947 1100

Dir. +45 2920 9162

J.nr. 2020-10440

Svar på: Høring om forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevands-

forsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb

(Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.)

Energistyrelsen har d. 24. august sendt forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spilde-

vandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb (Spilde-

vandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.)

i høri g. Heru der følger Aarhus Va d A/S’ svar på det

udsendte materiale.

1. Generelt

Aarhus Vand kan kun være enige i intensionerne bag lovforslaget herunder at sikre en samfundsøkono-

misk ansvarlig klimatilpasning samt at sikre, at spildevandsforsyningsselskaberne får bedre muligheder

for en helhedsorienteret planlægning af deres indsats. Når det er sagt, er der dog en række konkrete

områder, der efter Aarhus Vands opfattelse ikke støtter op omkring ovennævnte intentioner.

Generelt henvises til DANVAs høringssvar. Der skal dog knyttes enkelte kommentarer til branchesvaret.

2. Effektiviseringskrav

Det er et stort problem, at der i lovforslaget lægges op til, at der skal udmøntes effektiviseringskrav

(generelle såvel som individuelle) på tillæggene til klimatilpasningsprojekter. Det får den konsekvens, at

vi ikke vil kunne finansiere klimatilpasningsprojekter under det kommende reguleringsregime.

På side i lovforslaget står der: ”Effektiviseringskravene

skal understøtte, at forbrugerne ikke betaler

unødigt meget for klimatilpasningen.” Denne formulering viser tydeligt, at der er opstået en misfor-

ståelse. Det er vigtigt her at understrege, at forbrugerne IKKE får billigere klimatilpasningsprojekter som

følge af effektiviseringskravene.

Årsagen er, at tillæggene til vores økonomiske ramme først gives, når klimatilpasningsprojektet er udført

og betalt. Det er på disse tillæg, der udmøntes effektiviseringskrav. Det er således ligegyldigt, om vi er i

stand til at gennemføre et klimatilpasningsprojekt til 50 % af den markedseffektive pris. Vi vil STADIG

modtage et effektiviseringskrav på grund af klimatilpasningsprojektet. Da klimatilpasningsprojektet er

gennemført og betalt, kan vi ikke hente effektiviseringen her. Vi må derimod reducere vores omkost-

ninger andre steder med dårligere service overfor forbrugere og miljø som konsekvens.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis vi skal fortsætte med at leve op til vores udledningskrav i en situation med befolkningsvækst i

Aarhus Kommune, kan vi ikke gennemføre klimatilpasningsprojekter på trods af, at det vil være

samfundsøkonomisk optimalt.

3. Klimatakst som løsningen på effektiviseringskravene

Vi er opmærksomme på de negative incitamenter, der kan opstå, hvis klimatilpasningsprojekter friholdes

for effektiviseringskrav. Der er dog en løsning på udfordringen:

Vi foreslår, at klimatilpasningsprojekter håndteres økonomisk i sit eget hvile-i-sig-selv-område. Der kan

så stilles krav om:

•

Samfundsøkonomiske analyser

Selvstændig revision

Selvstændig revision af, at det udelukkende er klimatilpasningsprojekter, der finansieres indenfor

hvile-i-sig-selv-området

Overholdelse af gældende udbudslovgivning

Selvstændig klimatakst til finansiering af klimatilpasningsprojekterne, der beregnes på areal i

stedet for vandforbrug

Ingen effektiviseringskrav

I den løsning vil samfundet få gennemført de samfundsøkonomisk rentable klimatilpasningsprojekter, da

der ikke pålægges effektiviseringskrav. Forbrugerne vil ikke betale unødigt meget for klimatilpasnings-

projekterne. Og det vil blive gennemsigtigt for forbrugere såvel som kommune og ministerier, hvad

klimatilpasningen rent faktisk koster.

Aarhus Vand bidrager hellere end gerne til arbejdet med at finde den endelige model.

4. Klimatilpasning, nuværende praksis i Aarhus

Grundelementerne i den klimatilpasning, der foregår i Aarhus i dag, er en samfundsøkonomisk optimal

anvendelse af klimatilpasningsmidlerne ved hjælp af en behovsdrevet klimatilpasning. Klimatilpasningen

af den eksisterende by gennemføres samtidig med, at Aarhus Vand fornyer og/eller adskiller regn- og

spildevand i det eksisterende spildevandssystem. Klimatilpasningsprincippet er godkendt af Aarhus Byråd

ed ”Spildeva dspla

7–

”. Kli atilpas i ge er aseret på Skrift og er e videreudvikli g af

metode 3; en differentieret klimatilpasning. Metoden sikrer, at alle borgere behandles ens ved, at der ud

fra ensartede principper tages stilling til, hvor meget det giver værdi at investere i klimatilpasning af den

eksisterende by. Det vil give udslag i, at det ikke er det samme mål, der bliver resultatet fra sted til sted

(eksempelvis et fast antal cm. vand på vejen).

Metoden er i stedet baseret på, hvilke skader der vil opstå under givne nedbørs forhold, og hvad det vil

koste at gennemføre en klimatilpasning med henblik på at undgå eller reducere disse skader. Kun hvor

der er en positiv business case (samfundsøkonomiske cost-benefit-analyse), gennemføres klimatilpas-

ningen.

I praksis betyder Aarhus-metoden, at der, ud over Spildevandskomitéens skrift 27 og 30, ikke fastlægges

et egentligt forpligtende serviceniveau i form af et funktionskrav for cm. vand på terræn (som i Køben-

havn, der arbejder med maksimalt 10 cm. vand på terræn) eller en given regnhændelse (eksempelvis en

50-års regn). Serviceniveauet i Aarhus er, at der, ud fra den samfundsøkonomiske afvejning af hvorvidt

det kan betale sig at gennemføre et klimatilpasningstiltag eller ej, tages beslutning om klimatilpasning. Vi

vil kraftigt a efale, at egre et ”servi e iveau” i lovgiv i ge defi eres så redt, at det ka ru

Side 2 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Aarhus-metoden for klimatilpasning af den eksisterende by. Eksempelvis kunne der i lovteksten for-

uleres e passus o kri g at: ”Ko

u al estyrelse fastlægger ær ere regler for hvorledes ”servi e-

iveauet” skal ud ø tes”.

5. Samfundsøkonomisk analyse

Den samfundsøkonomiske analyse kan gennemføres af kommunen, eller uddelegeres til forsyningen i

regi af spildevandsplanen. I begge tilfælde skal serviceniveauet fastlægges som det klimatilpasnings-

scenarie, der ifølge den samfundsøkonomiske analyse har den største nettogevinst.

Med hensyn til niveauet i de samfundsøkonomiske analyser fremstår det uklart, hvorvidt det er på

kommune og områdeniveau, eller om det er på enkeltprojektniveau. Udarbejdelse af de samfundsøkono-

miske beregninger på enkeltprojektniveau er et omfattende arbejde, mens opgørelse af tiltagsomkost-

ninger i eksisterende bebyggelse til brug for analyser på kommune- og områdeniveau er fundet med

eget store usikkerheder. I ”Aarhus- etode ” ar ejdes der ed kli atilpas i g på e keltprojekt iveau.

Der henstilles derfor til, at forsyningerne får omkostningerne hertil dækket.

6. Vandoperatør, grundvand og forsyningernes mulighed for

helhedsorienteret planlægning

Det er en svaghed i lovforslaget, at forsyningerne kun får mulighed for klimatilpasse for tag- og over-

fladevand. Der vil være synergi i at lade forsyningerne håndtere de vandudfordringer, der opstår som

følge af klimaforandringerne i hele vandets kredsløb indenfor de kloakerede områder. Det samfunds-

økonomisk mest optimale kan således være at håndtere udfordringer med stigende grundvand, samtidig

med at der klimatilpasses for regnvand i de kloakerede områder.

Med venlig hilsen

Lars Schrøder

CEO

Side 3 af 3

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar vedr.:

Lovforslag om vandselskabernes foreninger til fremme af

vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren