Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98 Bilag 1
Offentligt
2279434_0001.png
Høringsnotat om lovforslag om
spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.,
vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens
effektivitet og kvalitet m.v.
Kontor/afdeling
FOR/Vand
Dato
6. november 2020
J nr.
2020-10440
TSD/CAP m.fl.
Lovforslaget har været i høring i to separate dele som hhv.:
lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.
lovforslag om vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens
effektivitet og kvalitet m.v.
Efter høringen er lovforslagene samlet til ét lovforslag. I dette høringsnotat
gennemgås resultaterne af de to høringer således:
Indhold
1. Lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v................... 2
2. Lovforslag om vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens
effektivitet og kvalitet m.v. ....................................................................................... 26
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
Side 1/27
www.ens.dk
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0002.png
1. Lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers
klimatilpasning m.v.
Et udkast til lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.
blev sendt i offentlig høring den 24. august 2020 med frist for afgivelse af
høringssvar den 13. september 2020.
Energistyrelsen har modtaget i alt 22 høringssvar fra ikke-ministerielle parter.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget: BL
Danmarks Almene Boliger (BL), Dansk Industri (DI), Dansk Miljøteknologi (DMT),
DANVA, DTU Miljø, EnviDan, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Gladsaxe Kommune, HOFOR,
Holstebro Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune,
Landbrug & Fødevarer (L&F), Vandcenter Syd, Aarhus Kommune og Aarhus Vand.
Følgende fire høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget
eller ikke ønsker at afgive høringssvar: Advokatsamfundet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Kloakmestre, FSR Danske Revisorer.
I det følgende gennemgås indledningsvist en række emner, der går igen i flere
høringssvar. Herefter gennemgås de enkelte indkomne høringssvar. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger er markeret med kursiv.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om
indholdet henvises til høringssvarene, som kan ses på Høringsportalen.
Der er ud over de ændringer, der er nævnt nedenfor og lovtekniske ændringer,
foretaget en række mindre ændringer i lovforslaget efter høringen, herunder:
For selskabernes egne, nedgravede anlæg på fremmed grund, hvor anlægget
ikke har nytte for andre parter, er det ikke hensigten at stille krav om
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for projekter, der ikke er
klimatilpasningsprojekter, og krav om kontrakt for både
klimatilpasningsprojekter og andre typer projekter.
Forsyningssekretariatets kontrol ift. pligten til at genberegne serviceniveauer
er ændret således, at hvis serviceniveauet er fastsat af kommunen, og
sekretariatet finder, at niveauet skulle være genberegnet, skal sekretariatet
indhente en bindende udtalelse fra Miljøstyrelsen om hvorvidt niveauet skulle
være genberegnet.
Det er præciseret, at andre parter ikke kan kræve, at selskabet indgår aftale
om højere serviceniveau eller anden løsning, eller at selskabet laver
undersøgelser med henblik på en sådan aftale.
Side 2/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0003.png
Tværgående emner
En række emner går igen i høringssvarene og behandles under følgende
overskrifter:
1. Generelt om lovforslaget
2. Effektiviseringskrav
3. Samfundsøkonomimodellen
4. Ikrafttrædelse og overgangsregler
5. Håndtering af højtstående grundvand
Ad 1. Generelt om lovforslaget
DANVA, KL, DI, L&F, Frederiksberg Kommune, HOFOR, Aarhus Vand, Vandcenter
Syd, DTU Vand og Envidan støtter grundlæggende op om intentionen i lovforslaget
om, at klimatilpasningen i højere grad planlægges ud fra samfundsøkonomiske
hensyn. DI, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, BL og DMT finder
det positivt, at kravet om 25 pct. medfinansiering fra kommunale og private aktører
afskaffes. DANVA, Holstebro Kommune, Aarhus Kommune og Vandcenter Syd
finder det desuden overordnet positivt, at reglerne moderniseres og ensrettes.
Ad 2. Effektiviseringskrav
DANVA, DI, DMT, Frederiksberg Kommune og FRI er generelt enige i, at
effektiviseringskrav til vandsektoren kan give værdi. L&F finder det yderst positivt,
at der fremover stilles effektiviseringskrav til alle klimatilpasningsprojekter, når
selskaberne får mulighed for at finansiere 100 pct. af de nødvendige omkostninger.
KL, DI, DANVA, DMT, FRI, HOFOR, Frederiksberg Forsyning, Vandcenter Syd og
Aarhus Vand, og kommunerne København, Frederiksberg og Gladsaxe fremhæver
dog, at udbredelsen af effektiviseringskravet i sin nuværende form til alle
klimatilpasningsprojekter vil føre til investeringstilbageholdenhed. Interessenterne
påpeger, at der er brug for omfattende investeringer i klimatilpasning, og da
selskaberne har begrænsede muligheder for at effektivisere på de konkrete anlæg,
når de først er etableret, skal effektiviseringerne hentes på selskabernes drift,
hvilket presser selskabernes økonomi og forsyningssikkerheden.
KEFMs bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale, at reglerne om effektiviseringskrav skal
ensrettes, så alle klimatilpasningsprojekter underlægges effektiviseringskrav.
Selskaberne foretager allerede investeringer i klimatilpasning efter andre regelsæt,
fx i form af kloakseparering og skybrudstunneller, som de effektiviserer på. Med
lovforslaget fjernes en særregel for, hvordan projekter, der i dag gennemføres som
medfinansieringsprojekter, finansieres og drives. Herefter vurderer KEFM ikke, at
der er grundlag for at friholde disse projekter fra effektiviseringskrav.
Spørgsmålet om mulighederne for at effektivisere på nye anlæg er efter KEFMs
vurdering ikke unik for vandsektoren, men modsvarer det konkurrenceudsatte
Side 3/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0004.png
virksomheder oplever, når de foretager nyinvesteringer i fx nye kontorlokaler eller
maskiner, som anvendes mange år. Det er således KEFMs vurdering, at
selskaberne kan effektivisere på alle deres omkostninger, også
klimatilpasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksisterende
anlæg udskiftes, hvilket sker løbende.
Lovforslaget forpligter desuden ikke selskaberne til at øge deres årlige
investeringer i klimatilpasning, idet selskaberne fortsat kun er forpligtet til at leve op
til det fastsatte serviceniveau, når de etablerer nye anlæg. Selskaberne kan derfor
fortsat i vid udstrækning styre deres investeringshastighed og dermed taksternes
udvikling og størrelsesordenen af det årlige effektiviseringskrav.
Det fremgår af den politiske aftale, at det frem mod implementeringen af justeret
økonomisk regulering i 2022 skal overvejes, om der er behov for at ændre det
generelle effektiviseringskrav for at sikre, at det er retvisende. Det indebærer også
en overvejelse om, hvorvidt der kan være grund til at fastsætte
effektiviseringskravet anderledes, i tilfælde hvor nogle selskaber over en kort
periode foretager meget store investeringer i nye anlæg.
Det generelle effektiviseringskrav omfatter alle selskabernes investeringer, og der
er således ikke tale om overvejelser, der er særlige for klimatilpasningsprojekter.
Derfor vurderes det mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet håndteres i relation til
den generelle justerede økonomiske regulering af sektoren, som der forventes
fremsat lovforslag om i efteråret 2021. Hertil er der behov for at gennemføre
supplerende analysearbejde, før der kan tages stilling til eventuelle ændringer af
effektiviseringskravet.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 3. Samfundsøkonomimodel
Med lovforslaget lægges der op til, at ikke-markedsomsatte skader som fx tab af
kulturelle værdier og betydningen af klimatilpasning for stress og sygdom, ikke kan
indgå. FRI, DMT, DTU Miljø, Vandcenter Syd, samt kommunerne Frederiksberg,
Gladsaxe, København og Aarhus mener, at afgrænsningen er for snæver og kan
medføre underinvestering i klimatilpasning. Hertil mener Aarhus Vand og Envidan,
at den foreslåede model er for ufleksibel og derfor i nogle tilfælde kan indebære, at
mindre tiltag, der giver stor samfundsøkonomisk nytte, ikke kan gennemføres.
KEFMs bemærkninger:
Den samfundsøkonomiske model regulerer hvilke klimatilpasningsprojekter, der
kan finansieres over spildevandsregningen. Spildevandsselskaberne har som
udgangspunkt ikke øget ansvar for at sikre særlige nationale, kulturelle eller
lignende værdier. Derfor kan disse værdier efter forslaget ikke medregnes.
Modellen er desuden afgrænset til markedsomsatte værdier for at gøre den
Side 4/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0005.png
operationel og pålidelig. Det er således vanskeligt at fastsætte retvisende værdier
for ikke-markedsomsatte skader.
Bl.a. for at give en grad af fleksibilitet til at tage højde for ikke-markedsomsatte
værdier vil kommuner og selskaber i et vist omfang kunne fravige kravet om at
vælge det serviceniveau, der udviser bedst samfundsøkonomi.
Ofte vil de konkrete ejere af de pågældende anlæg selv have mulighed for at sikre
egne anlæg, og ofte vil det også være billigere, at den enkelte ejer sikrer eget
anlæg, fremfor at der etableres en kollektiv løsning. Med forslaget lægges der dog
op til, at kommuner og andre private eller offentlige parter, som har interesse i
særlig beskyttelse af disse værdier, og som finder, at en kollektiv løsning er den
billigste måde at gøre dette på, kan indgå aftale med spildevandsselskabet om, at
spildevandsselskabet sikrer til et højere serviceniveau. Det forudsætter, at den
anden part betaler meromkostningerne.
Projekter, der har andre hovedformål end klimatilpasning – f.eks. reduktion af
overløb fra fælleskloak – kan efter forslaget gennemføres uden
samfundsøkonomiberegninger. Selskaberne er således fortsat bundet af f.eks.
udledningskrav og vilkår i tilladelser, der ikke forudsætter en
samfundsøkonomiberegning. Kommunerne kan også fortsat stille mål til
selskaberne om fx klimarelaterede forhold inden for selskabernes almindelige drift
og ansvarsområde, som ikke vedrører håndtering af tag- og overfladevand, og
selskaberne vil som hidtil efterfølgende kunne få tillæg hertil.
Lovforslagets bemærkninger er ændret som følge af bemærkninger fra Aarhus
Vand og Envidan, således at det angives, at det er hensigten at fastsætte regler
om, at mindre, supplerende tiltag, der giver stor samfundsøkonomisk nytte, kan
gennemføres.
Ad 4. Ikrafttrædelse og overgangsregler
DI, DANVA, Frederiksberg Kommune og HOFOR mener på baggrund af reglernes
omfang og kompleksitet, at de helt eller delvist bør træde i kraft senere end 1.
januar 2021, eller at der bør være en længere indfasningsperiode. KL og HOFOR
samt kommunerne København, Holstebro, Gladsaxe og Frederiksberg påpeger, at
nogle kommuner og selskaber allerede har lagt planer om klimatilpasning, i nogle
tilfælde på baggrund af samfundsøkonomiberegninger, og at de nye regler kan
indebære, at eksisterende planlægning og investeringer går tabt.
DI, Frederiksberg Kommune, FRI, HOFOR, Københavns Kommune og Vandcenter
Syd peger herunder på, at særligt reglerne om udbredelse af effektiviseringskravet
bør udskydes til de nye regler om økonomisk regulering træder i kraft 1. januar
2022.
Side 5/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0006.png
KEFMs bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale, at de nye regler skal træde i kraft d. 1. januar
2021. Selvom der vil være en række andre forhold, der først behandles et år
senere i forbindelse med implementeringen af en generel justeret økonomiske
regulering, vil en hurtig implementering skabe øget klarhed for sektoren om de
forhold, der er omfattet af nærværende forslag. Det vil indebære, at selskaber og
kommuner kan begynde at planlægge efter de nye regler, og har vished om, hvilke
overgangsordninger der gælder for allerede igangsatte klimatilpasningsprojekter.
Det er hensigten på den ene side at sikre en overgang til de nye regler inden for en
overskuelig periode, på den anden side at sikre, at væsentlige investeringer ikke
går tabt. Høringsversionen af lovforslaget lagde til grund, at selskaberne i en
indfasningsperiode frem til 1. januar 2024 kunne igangsætte projekter efter de
eksisterende regler, hvis selskabet inden 1. januar 2021 har foretaget irreversible
investeringer eller fået tillæg til projekterne, uanset om der er foretaget
samfundsøkonomiske beregninger eller ej. Projekter, der i overgangsperioden
gennemføres efter de eksisterende medfinansieringsregler, pålægges ikke
effektiviseringskrav. KEFM anerkender, at den samlede planlægnings-,
projekterings- og anlægsperiode for nogle projekter kan være lang. Det foreslås
derfor, at indfasningsperioden, der var lagt til grund i høringsversionen af
lovforslaget, forlænges med tre år til 1. januar 2027. Lovforslaget er således
justeret på dette punkt.
I forlængelse heraf er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at hvis der er
en sådan hydraulisk sammenhæng mellem to eller flere projekter, at en irreversibel
investering i det ene projekt i væsentligt omfang vil være spildt, hvis et eller flere
andre projekter ikke kan realiseres som planlagt pga. de nye regler, vil den
irreversible investering kunne anses for at omfatte alle de pågældende projekter.
KEFM vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at lade samfundsøkonomikravet
træde i kraft senere end de øvrige elementer i lovforslaget, eller indføre en
midlertidig undtagelse fra effektiviseringskravet for klimatilpasningsprojekter, da det
kan give risiko for overinvesteringer i den mellemliggende periode.
Ad 5. Håndtering af højtstående grundvand
DANVA, Vandcenter Syd, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har et ønske om, at
spildevandsselskaberne skal have mulighed for at håndtere højtstående
grundvand. I dag ligger ansvaret for håndteringen som udgangspunkt hos den
enkelte grundejer.
KEFM’s bemærkninger: Det indgår ikke i den politiske aftale, at selskabernes
ansvarsområde udvides til håndtering af højtstående grundvand. Stillingtagen hertil
forudsætter overvejelser om flere forhold, herunder blandt andet om relevante
myndigheders planlægningsmuligheder samt finansieringen af evt. investeringer.
Side 6/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0007.png
Spørgsmålet vil indgå i regeringens arbejde med en national handlingsplan for
klimatilpasning.
Høringssvar
BL Danmarks Almene Boliger hilser lovforslaget velkommen.
Dansk Industri (DI) hilser bortfaldet af kravet om min. 25 pct. kommunal/privat
finansiering for visse medfinansieringsprojekter velkommen. DI støtter generelt
effektiviseringskrav til vandsektoren som monopolsektor, men er kritiske over for
effektiviseringskravets virkning i forhold til klimatilpasningsprojekter, der er præget
af store anlægsinvesteringer med begrænset mulighed for efterfølgende
effektivisering. DI støtter desuden op om, at klimatilpasningsprojekter vurderes i
forhold til deres samfundsøkonomi, men er bekymret for omfanget og
kompleksiteten af modellen. DI opfordrer til, at ikrafttræden af effektiviseringskrav
og samfundsøkonomikrav implementeres via en smidig overgangsordning eller
udskydes til den kommende revision af vandsektorloven, som forventes i 2021.
DI konstaterer, at det er svært at forudse den konkrete effekt af lovforslaget, da de
udmøntende bekendtgørelser først sendes i høring senere. DI opfordrer desuden
til, at eksisterende aftaler om klimatilpasning respekteres og kan gennemføres efter
de eksisterende regler.
DI opfatter lovforslagets mulighed for, at fastsættelsen af det samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige serviceniveau kan udføres af selskabet, som et brud med
adskillelsen mellem myndighed og drift. De mener, at denne mulighed bør fjernes.
KEFMs bemærkninger:
Det har været et politisk ønske, at reglerne træder i kraft d. 1. januar 2021 for at
skabe øget klarhed for selskaber og kommuner. Derfor har det ikke været praktisk
muligt at sende bekendtgørelserne i høring parallelt med lovforslaget.
Bekendtgørelserne har i stedet været i høring i perioden 9. oktober til 6. november
2020, dvs. umiddelbart efter lovforslaget.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt
samfundsøkonomiberegningerne i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet
for klimatilpasning skal udføres af kommunen eller spildevandsselskabet. Uanset
om kommunen eller selskabet er den udførende part, vil beregningerne skulle følge
den statsligt fastsatte metode. På den baggrund vurderer KEFM ikke, at
lovforslaget er et brud med adskillelsen mellem myndighed og drift.
Vedr. effektiviseringskrav, indfasning af de nye regler og krav om
samfundsøkonomi henvises til tværgående emne 2, 3 og 4 i dette høringsnotat.
Side 7/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0008.png
Dansk Miljøteknologi (DMT) hilser lovforslaget velkommen, men er kritiske over for
det administrative omfang af de nye regler. DMT er enige i, at vandsektoren skal
være underlagt effektiviseringskrav, men opfordrer til omhyggelighed ved
udformningen af de kommende effektiviseringskrav, så de ikke kommer til at
modarbejde hensigten bag den politiske aftale.
DMT påpeger, at samfundsøkonomiberegningen bør foretages på et passende
projektniveau, for at få de mest retvisende opgørelse af skadesomkostninger,
løsningsomkostninger og effekter. Samtidig opfodrer DMT til, at der fastlægges en
klar afgrænsning, så projekter, der har andet hovedformål end klimatilpasning, ikke
underlægges kravet om samfundsøkonomi – også selvom projekterne kan have en
klimatilpasningseffekt.
DMT anerkender, at der er metodiske udfordringer ved at værdisætte skader på
miljø- og natur, men er bekymret for, at de samfundsøkonomiske beregninger kan
give et ufuldstændigt billede af den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved
projekterne, hvis disse skadesomkostninger ikke inddrages.
KEFMs bemærkninger:
Med den foreslåede samfundsøkonomimodel skal kommuner og selskab foretage
beregningerne ud fra en områdeinddeling, der tager udgangspunkt i hydrologiske
oplande. Skalaen for denne inddeling kan gå fra projektniveau til et mere
overordnet oplandsniveau, så længe udgangspunktet er en inddeling baseret på
hydrologiske forhold. Hensigten med at fastsætte oplandsafgrænsning på baggrund
af faglige hydrologiske argumenter er, at det i højere grad sikrer
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed i klimatilpasningsprojekterne. Et mere
overordnet hydrologisk opland kan f.eks. anvendes ud fra et ønske fra kommunen
om, at borgerne inden for et større oplandsområde sikres til det samme niveau,
frem for at se på mindre, hydrologisk afgrænsede delområder. Ved mere
overordnede hydrologiske oplande vil særligt løsningsomkostningerne forventeligt
være mindre præcise, hvilket gør beregningerne lidt mere usikre, men det
forudsættes i lovforslaget, at selskaberne bidrager til beregningerne bl.a. med
kvalificerede løsningsomkostninger.
Vedr. samfundsøkonomimodellen har kommuner og selskaber en vis mulighed for
at fravige kravet om, at de skal vælge det serviceniveau, der giver den største
samfundsøkonomiske gevinst. Det giver mulighed for i et vist omfang bl.a. at
tilgodese forhold, som ellers ikke kan medregnes i modellen. Andre parter, der
måtte have interesse i et højere serviceniveau eller en anderledes
projektudformning, kan desuden indgå aftale med selskaberne herom, under
forudsætning af at de finansiere meromkostningerne. Der henvises i øvrigt til
tværgående emne 3 i dette høringsnotat.
Vedr. effektiviseringskravet henvises til tværgående emne 2 i dette høringsnotat.
Side 8/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0009.png
DANVA hilser lovforslaget velkomment og mener grundlæggende, at kravet om, at
klimatilpasningen skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, er fornuftigt.
DANVA er dog kritiske over for udformningen af effektiviseringskravet, da de ikke
mener, at de har mulighed for at effektivisere på anlægsinvesteringer, og derfor i
praksis kommer til at indhente effektiviseringerne på den øvrige drift. Det kan ifølge
DANVA afholde selskaberne fra at indgå i klimatilpasningsprojekter. DANVA er
desuden kritiske over for omfanget af dokumentations- og indberetningskravene,
som de finder er for administrativt tunge.
DANVA frygter at delprojekter, der er nødvendige som en del af et større projekt til
opnåelse af maksimal samfundsøkonomisk nettogevinst, men som i sig selv ikke
udviser maksimal nettogevinst, kan blive bremset.
DANVA finder, at lovforslagets omfang og kompleksitet gør det usandsynligt, at
implementeringen kan nås inden for tidsrammen, og opfordrer til, at ikrafttrædelsen
af lovforslaget udskydes.
DANVA mener desuden, at spildevandsselskaberne skal have mulighed for at
håndtere højtstående grundvand i forlængelse af deres nuværende opgaver.
KEFMs bemærkninger:
Den politiske aftale indeholder et ønske om øget overblik over
spildevandsselskabernes klimatilpasning, i det der i dag ikke er et fyldestgørende
overblik pga. manglende indberetning og registrering af en stor del af selskabernes
klimatilpasningsprojekter, herunder separatkloakeringsprojekter. Øget indberetning
kan understøtte en løbende monitorering af klimatilpasningsindsatsen, og
muliggøre løbende evaluering af reglerne, så reglerne kan tilpasses, hvis de ikke
fungerer efter hensigten, eller ikke får den ønskede effekt. Den endelige model for
indberetning udformes i bekendtgørelse, men KEFM er opmærksomme på, at
modellen bør være så lidt indgribende som muligt for at leve op til den politiske
aftale. Det forventes, at størstedelen af indberetningerne kan ske i forbindelse med,
at selskabet er forpligtet til at indsende andet materiale til Forsyningssekretariatet,
f.eks. i forbindelse med, at de søger om tillæg.
Hvis serviceniveauet fastsættes for et større område, kan kravet om størst
samfundsøkonomisk nettogevinst godt opfyldes for en gruppe af hydrologisk
sammenhængende projekter, hvoraf enkelte projekter kan udvise mindre eller
ingen nettogevinst i sig selv, men være en nødvendighed for at opnå den samlede,
største nettogevinst. Selskabet skal blot redegøre for den samlede beregning for
området, som ligger til grund for fastsættelsen af serviceniveau, når der søges om
tillæg hos Forsyningssekretariatet. Der skal ikke herefter foretages
Side 9/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0010.png
samfundsøkonomiske beregninger eller dokumenteres positiv samfundsøkonomi
for de enkelte projekter, som bidrager til opfyldelse af serviceniveauet i området.
Vedr. effektiviseringskravet, ikrafttrædelsen af de nye regler og
spildevandsselskabernes muligheder for at håndtere højtstående grundvand
henvises til tværgående emne 2, 3 og 4 i dette høringsnotat.
DTU Miljø støtter generelt op om intentionerne i lovforslaget om, at
samfundsøkonomiske beregninger får en mere fremtrædende rolle i forbindelse
med planlægningen af klimatilpasning.
DTU Miljø er dog kritiske over for samfundsøkonomimodellens afgrænsninger og
oplister seks punkter, som de mener bør adresseres i lovforslaget, eller i det
efterfølgende bekendtgørelses- og vejledningsarbejde:
1. andre kriterier end maksimal samfundsøkonomisk nettogevinst bør kunne
inddrages i modellen
2. oplandsinddelingen kan give anledning til forskelsbehandling af borgere som
ellers er underlagt ensartede betingelser
3. definitionen af kritisk infrastruktur bør udvides
4. de faktiske skadesomkostninger er højere end dem, som lovforslaget lægger op
til at omfatte
5. der bør udarbejdes et katalog over enhedspriser
6. der bør være krav om samfundsøkonomivurderinger, når der udvikles nye
områder, som kobles til lokalplaner.
DTU Miljø mener desuden, at anvendelsen af begrebet ”tag- og overfladevand” i
lovgivningen kan føre til forvirring og mangel på præcision i forvaltningen. Samtidig
opfordrer DTU Miljø til at tænke klimatilpasningen sammen med den øvrige
lovgivning på vandområdet og byplanlægningen.
KEFMs bemærkninger:
Jf. den politiske aftale skal spildevandsselskabernes klimatilpasning fremover ske
til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau bestemt ud fra nettogevinsten af
tiltagene. Der vil i særlige tilfælde være mulighed for at afvige fra den maksimale
nettogevinst, jf. tværgående emne 3 i dette høringsnotat, men det vurderes ikke
hensigtsmæssigt at udvide modellen med andre kriterier såsom
investeringseffektivitet, da der tilstræbes en relativt simpel model. Selskaberne skal
dokumentere selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet ved valg af løsninger.
Oplandsinddelingen skal begrundes sagligt med baggrund i hydrologi eller
kloakoplande. Herudover er arealanvendelsen også accepteret, til underopdeling
og til mindre justeringer af de hydrologiske oplandsgrænser. KEFM vurderer derfor
ikke, at lovforslaget vil medføre forskelsbehandling af borgere ud fra ikke-saglige
kriterier.
Side 10/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0011.png
Udpegning af kritiske sundhedsfunktioner er holdt snæver, da udgangspunktet er,
at de enkelte grundejere har ansvaret for at sikre egen ejendom. Det er således
almindeligvis den konkrete ejer af et kritisk infrastrukturanlæg, der har ansvaret for
at foretage særlig sikring af eget anlæg, og KEFM vurderer, at det ofte også vil
være både muligt og den samlet set billigste løsning. Den konkrete ejer kan dog
indgå aftale med spildevandsselskabet om et højere serviceniveau, hvis det er den
billigste måde for ejeren at sikre anlægget. Det forudsætter, at ejeren af anlægget
afholder meromkostningerne hertil.
Den samfundsøkonomiske beregningsmetode, herunder de parametre, der skal
indgå, vil blive beskrevet i bekendtgørelsen. Der vil derudover blive udarbejdet et
statsligt katalog over standardskadespriser og løsningsomkostninger, der løbende
vil kunne revideres. Selskaber og kommuner vil som udgangspunkt skulle anvende
mere retvisende værdier, hvis sådanne er tilgængelige.
Den statslige metode for beregning af det rette serviceniveau skal anvendes,
uanset om der er tale om nye eller eksisterende kloakerede områder. Dvs., at der
ved udbygning af nye områder, også skal foretages en samfundsøkonomisk
vurdering (jf. dog anvendelsen af niveauet i Skrift 27, se høringssvar fra
Frederiksberg Kommune).
Arbejdet med koordinering af forskellige sektorer og lovgivning indgår i regeringens
arbejde med en national handlingsplan for klimatilpasning.
Vedr. afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen henvises i øvrigt til
tværgående emne 2 i dette høringsnotat.
EnviDan hilser brugen af samfundsøkonomi velkommen, men peger på, at
resultatet ved beregning af samfundsøkonomi på kommunalt niveau giver et
usikkert resultat pga. de usikre løsningsomkostninger. De anbefaler, at
serviceniveau skal kunne forstås bredere, så det kan rumme den i praksis
anvendte Aarhusmetode, der frem for at fastsætte et konkret serviceniveau tager
udgangspunkt samfundsøkonomien ved konkrete løsningstiltag. Envidan mener, at
der herved opnås en højere gevinst.
KEFMs bemærkninger:
KEFM er enige i, at der med den foreslåede model kan opstå situationer, hvor det
kan være vanskeligt at gennemføre mindre, konkrete tiltag, der indebærer en stor
samfundsøkonomisk nytte. Det foreslås på den baggrund, at modellen gøres mere
fleksibel på dette punkt. Der henvises i øvrigt til tværgående emne 3 i dette
høringsnotat.
Side 11/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0012.png
Frederiksberg Forsyning hilser ophævelsen af projektejerskabsmodellen i
medfinansieringsbekendtgørelsen velkommen, men er bekymret over
effektiviseringskravet og opfordrer til, at der indføres en aftalebaseret regulering af
klimatilpasningsprojekter.
Selskabet er kritiske over for det øgede administrations- og tilsynsniveau. De
mener, at overblikket over klimatilpasningsindsatsen er en kommunal opgave og
foreslår derfor, at indberetningen ændres til indsendelse af kommunale
statusrapporter, hvor overblikket varetages af Ankestyrelsen. Selskabet finder det
desuden problematisk, at selskaberne i forbindelse med ansøgning om tillæg til
rammen skal modregnes eventuelle afledte besparelser andre steder hos
selskabet, da det vil være administrativt tungt.
Selskabet mener, at Forsyningssekretariatets rolle med tilsyn af
klimatilpasningsprojekter er unødvendig, da der i dag findes et kommunalt tilsyn.
De fremhæver, at der vil være risiko for en sagspukkel hos tilsynet, da alle
selskaber må forventes at søge om forhåndsgodkendelse fremover.
Selskabet finder, at samfundsøkonomiberegningen skal ske på den samlede plan
og ikke på projektniveau. Hertil peger Frederiksberg Forsyning på, at
sammenligning af flere projektløsninger skal være realistisk, idet mange
løsningstyper ikke vil være fysisk mulige i byer. De efterspørger en
undtagelsesmulighed for, at selskabet skal kunne sikre til et højere niveau end det
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
Selskabet mener, at det er problematisk, at CO
2
-reduktioner og øvrige
miljømæssige gevinster ikke indregnes i samfundsøkonomimodellen.
Selskabet finder, at fristen for overgangsordningen er for kort og foreslår den
forlænget til 2035.
KEFMs bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale, at der ønskes et øget tilsyn med selskaberne.
KEFM bemærker, at der skal foretages meget store investeringer i klimatilpasning
fremadrettet, og at spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats derfor kan få
stor betydning for spildevandsselskabernes takster, hvilket kan begrunde et øget
tilsyn. Forsyningssekretariatet fører allerede i dag kontrol med
medfinansieringsprojekter. Med lovforslaget foreslås dette bredt ud til
klimatilpasningsprojekter generelt, herunder at der også dannes et overblik over det
samlede omfang af selskabernes investeringer i klimatilpasning. Lovforslaget
lægger til grund, at Forsyningssekretariatet får tilført ressourcer til den øgede
tilsynsopgave for at afspejle den øgede opgavebyrde, men der er ikke taget
endeligt stilling til finansiering heraf.
Side 12/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0013.png
Det fremgår desuden af den politiske aftale, at der er et ønske om øget
gennemsigtighed om klimatilpasningsindsatsen, hvilket begrunder en række af de
øgede indberetningskrav. Der findes i dag ikke et samlet, nationalt overblik over
spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats. Den øgede gennemsigtighed om
klimatilpasningsindsatsen skal anvendes til løbende at evaluere på, om
reguleringen fungerer efter hensigten og får den ønskede effekt. Det vurderes ikke
hensigtsmæssigt, at det lægges ud til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan de
vil afrapportere på klimatilpasningsindsatsen i de enkelte kommuner.
Eftersom vandforbrugerne ikke skal betale for de samme ting to gange, følger det,
at selskaberne får et fradrag i rammen, hvis et projekt medfører afledte besparelser
for andre dele af et spildevandsselskabs opgaver. KEFM er dog opmærksom på, at
selskabet kun skal modregnes i det omfang besparelserne reelt realiseres, dvs.
selskaberne ikke modregnes for eventuelle forventede, fremtidige besparelser.
Dette præciseres i bekendtgørelsen.
Hvis en anden part, f.eks. kommunen, ønsker et højere serviceniveau, kan parten
finansiere dette. Derimod vurderes det ikke hensigtsmæssigt at indføre en
undtagelsesmodel, hvorefter selskabet kan finansiere et højere serviceniveau end
det, der kan begrundes ud fra de samfundsøkonomiske beregninger, da det ville
stride imod intentionerne i den politiske aftale.
Vedr. effektiviseringskravet, samfundsøkonomimodellen og overgangsregler
henvises til tværgående emne 2, 3 og 4 i dette høringsnotat.
Frederiksberg Kommune er positive over for, at kravet om minimum 25 pct.
kommunal eller privat finansiering for visse medfinansieringsprojekter fjernes, at
samarbejdet med aktører som staten styrkes, og at der skabes bedre muligheder
for at selskaberne kan finansiere deres dele af projekter direkte.
Frederiksberg Kommune anfører dog, at der er anlagt en stram tidsplan, hvilket
kommunen set i lyset af reglernes kompleksitet finder uhensigtsmæssigt.
Kommunen opfordrer derfor til, at behandlingen af lovforslaget udskydes, så det i
stedet følger processen for implementeringen af en ny økonomisk regulering for
vandsektoren i 2021.
Frederiksberg Kommune er enig i, at klimatilpasningen skal være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Kommunen er dog kritiske over for
afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen og opfordrer til, at modellen først
indføres efter test på en case.
Alternativt foreslås det, at overgangsperioden forlænges frem til 2036, fordi
kommunen er langt med at implementere den eksisterende skybrudsplan baseret
på egne samfundsøkonomiberegninger. Kommunen er bekymret for, hvorvidt den
Side 13/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0014.png
statslige model kan føre til, at planlagte klimatilpasningsprojekter ikke kan
gennemføres, og for at enkelte løsrevne delprojekter ikke længere kan udnyttes,
fordi de ikke kan kobles sammen med øvrige planlagte projekter. Det kan resultere
i, at der i en årrække har været gennemført fejlinvesteringer.
Kommunen bemærker desuden, at det uklart, i hvilket omfang kommunen fortsat
kan være projektejere på klimatilpasningsprojekter, og de mener, at der mangler en
afklaring af mulighederne for at spildevandsselskabernes forsyningspligt kan løftes
via medfinansieringsprojekter.
Der stilles også spørgsmålstegn ved, om Spildevandskomitéens Skrift 27 kan
accepteres som serviceniveau, og det anføres, at det er uklart om selskaberne
fremadrettet ikke længere kan løse klimatilpasning via nedsivningsprojekter
(afkobling).
KEFMs bemærkninger:
Lovforslaget er blevet justeret for så vidt angår længden af overgangsperioden,
således at planlagte projekter, hvor der er foretaget irreversible investeringer, eller
hvor der allerede er givet tillæg til projekterne, før d. 1. januar 2021, kan
gennemføres efter de eksisterende regler, hvis de er igangsat inden d. 1. januar
2027. Der henvises til tværgående emne 4 i dette høringsnotat om muligheden for
at sikre, at væsentlige investeringer ikke går tabt.
Det er ikke intentionen med lovforslaget at begrænse kommunernes mulighed for at
projektlede og gennemføre klimatilpasningsprojekter set i forhold til i dag.
Med lovforslaget bortfalder særreglerne vedrørende medfinansieringsprojekters
ejerskab og finansiering. KEFM vurderer på den baggrund, at spørgsmålet
vedrørende selskabets mulighed for at opfylde sin forsyningspligt via
medfinansieringsprojekter ikke længere er relevant – selskabet vil fremover have
lige muligheder for at opfylde sin forsyningspligt uanset hvilken type projekt,
selskabet anlægger til formålet.
Niveauet i Skrift 27 er efter KEFMs vurdering passende som et basisniveau, da det
i mange situationer erfaringsmæssigt vil være et hensigtsmæssigt niveau.
Vurderingen af, om der skal anvendes Skrift 27s niveau eller en
samfundsøkonomiberegning, foretages som udgangspunkt af kommunen,
alternativt af selskabet, hvis kommunen lægger vurderingen ud til selskabet.
Det er ikke intentionen, at lovforslaget skal indskrænke de løsningsmuligheder,
selskabet kan anvende, og hvis selskabet helt eller delvist kan sikre
serviceniveauet via afkobling af regnvand, kan det også fremadrettet indgå i
selskabets muligheder.
Side 14/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0015.png
For bemærkninger om afgrænsning af samfundsøkonomimodellen og
ikrafttrædelse henvises til tværgående emne 3 og 4 i dette høringsnotat.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) hilser lovforslaget velkomment. FRI
støtter effektiviseringskrav til vandsektoren, men er kritiske over for, at
udmøntningen af effektiviseringskrav på klimatilpasningsprojekter ikke udskydes til
den kommende ændring af den økonomiske regulering af sektoren i 2021. FRI
finder afgrænsningen af den samfundsøkonomiske model problematisk, idet CO
2
og andre eksternaliteter ikke indregnes.
KEFMs bemærkninger:
Der henvises til tværgående emne 2, 3 og 4 i dette høringsnotat.
Gladsaxe Kommune hilser lovforslaget velkomment, men påpeger bl.a.
udfordringer ved manglende kobling med kommune- og lokalplaner og potentielle
konflikter med spildevandsplanen. Der peges på, at risikoområder udpeget i
kommuneplanen er udgangspunktet for, at kommunerne kan stille krav om
klimatilpasning i lokalplaner, hvor kommunen også skal fastsætte niveau for
afværgeforanstaltninger på baggrund af faren. Der peges på, at spildevandsplanen
ikke må være i strid med en lokalplans evt. servicekrav, men skal tilpasses til
lokalplanen.
Gladsaxe Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at den kommunale planlægning
ikke kan ligge til grund for klimatilpasningsindsatsen, fordi der skal anvendes en
statslig metode til fastsættelse af serviceniveauet, som efterfølgende skal
dokumenteres over for Forsyningssekretariatet.
Gladsaxe Kommune peger på problemer med de samfundsøkonomiske analyser i
praksis, herunder i forhold til, at ikke-markedsomsatte skader ikke kan medregnes.
De opfordrer til, at konsekvenserne af modellen belyses yderligere før ikrafttræden,
og at målet om størst mulig samfundsøkonomisk gevinst fjernest. De er desuden
bekymrede for, om de nye regler vil betyde, at de skal starte deres planlægning
forfra.
Gladsaxe Kommune opfordrer til, at det præciseres, at hvis selskabet som en del af
et klimatilpasningsprojekt får pålagt skærpede krav i f.eks. udledningstilladelser,
skal omkostningerne til disse dele af projektet ikke indgå i den
samfundsøkonomiske beregning, da de har andre hovedformål end klimatilpasning.
Gladsaxe Kommune finder udbredelsen af effektiviseringskravet problematisk, med
henvisning til, at selskaberne efter kommunens opfattelse ikke kan effektivisere på
afholdte anlægsomkostninger.
Side 15/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0016.png
Gladsaxe Kommune er ikke enige i vurderingen af, at lovforslaget samlet giver en
lettelse for kommunerne, idet beregnings- og dokumentationskrav vurderes at
overgå lettelserne ved bortfaldet af kravet om minimum 25 pct. kommunal
finansiering af visse typer klimatilpasningsprojekter.
KEFMs bemærkninger:
Lovforslaget vedrører ikke planloven og sammenhængen mellem
miljøbeskyttelsesloven og planloven ændres ikke med lovforslaget.
Lovforslaget
vurderes derfor ikke at give anledning til konflikter med planlovgivningen.
Kommunen fastsætter selv de farer (havstigninger, oversvømmelse fra vandløb,
højtstående grundvand osv.), der skal indgå i udpegningen af områder, der er truet
af oversvømmelse og erosion i kommuneplanen, hvilket ikke behøver at matche
risikokortlægningen i forbindelse med samfundsøkonomiberegningen jf. dette
lovforslag. Kommunen fastsætter ligeledes efterfølgende selv de
afværgeforanstaltninger i kommuneplanen eller i en lokalplan, der er passende til
den konkrete fare/risiko. Hvis en spildevandsplan fastsætter konkrete
serviceniveauer for spildevandsselskabers håndtering af regnvand, vil dette være
bindende for selskabet, uagtet hvad kommunen måtte have fastsat i en lokalplan.
Kommunen vil dog have mulighed for at sætte et højere serviceniveau ved at
betale selskabets meromkostninger forbundet hermed.
Den samfundsøkonomiske model regulerer, i hvilket omfang
klimatilpasningsindsatsen kan finansieres over spildevandsregningen. Hvis
kommunen ønsker et højere serviceniveau eller en dyrere løsning, kan de indgå
aftale med spildevandsselskabet herom, under forudsætning af at kommunen
betaler meromkostningerne. Hertil er der indarbejdet fleksibilitet i modellen, der
muliggør, at der ved fastsættelsen af serviceniveauet i et vist omfang kan tage
højde for forhold, der ikke indgår i samfundsøkonomiberegningen. Det fremgår af
lovforslaget, at projekter med andet hovedformål end klimatilpasning kan
gennemføres, uden at der foretages samfundsøkonomiberegninger. Der henvises i
øvrigt til tværgående emne 3 i dette høringsnotat.
Der foretages separat høring af lovforslaget omkring de økonomiske konsekvenser
for kommunerne.
For bemærkninger om effektiviseringskrav henvises til tværgående emne 2 i dette
høringsnotat.
HOFOR er kritiske over for, at effektiviseringskravet udbredes til at omfatte alle
klimatilpasningsprojekter. HOFOR opfordrer til, at beslutningen om
effektiviseringskrav udskydes.
HOFOR finder det fornuftigt, at klimatilpasningen planlægges ud fra en
samfundsøkonomisk betragtning, men er bekymrede for den hurtige
Side 16/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0017.png
implementering. HOFOR er bekymrede for, om de nye regler kan komme til at
udskyde allerede planlagte projekter. De foreslår derfor, at ikrafttrædelsen
udskydes til 1. januar 2024. De mener desuden, at selskaberne bør få dækning for
eventuelle tab som følge af spildt planlægning ved indførelsen af de nye regler
Hertil foreslår de, at allerede gennemføre samfundsøkonomiberegninger kan
lægges til grund for fastsættelsen af serviceniveauet.
HOFOR finder det ligeledes overflødigt, at projekter, som der allerede er givet
tillæg til, skal genanmeldes til Forsyningssekretariatet.
HOFOR påpeger, at de med de nye regler vil være tvunget til at opkræve
omkostninger til projekter på andres anlæg på én gang, da projekterne ikke kan
afskrives, og at der kan være et problem i forhold til evt. skattemæssige
afskrivninger. HOFOR opfordrer desuden til, at det fremgår tydeligt, at det er op til
parterne at aftale pengeflow i forbindelse med fælles projekter, og at selskaberne
kan varetage projektudførelse på andres anlæg som en del af hovedaktiviteten.
HOFOR er kritisk over for samfundsøkonomimodellens afgrænsning, herunder at
kulturelle værdier ikke kan indregnes. De mener desuden, at beregningerne skal
gennemføres på projektniveau, og at selskabet skal kunne få tillæg til at udføre
beregningerne. Desuden findes omfanget af indberetning af klimatilpasning for
omfattende.
Endelig mener HOFOR, at det er uklart, om en kommune kan vælge at
klimatilpasse til et lavere niveau end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige ud
fra f.eks. et ønske om lave takster.
KEFMs bemærkninger:
Vedr. de afskrivningsmæssige udfordringer henviser KEFM til, at
Forsyningssekretariatet inden for de eksisterende regler i den økonomiske
regulering kan fastsætte en levetid for projekter, der ikke har en standardlevetid,
herunder projekter på andre parters anlæg. Derefter kan selskabet opkræve
omkostningen via taksterne over denne fastsatte levetid.
Det er intentionen med lovforslaget at penge-flow i forbindelse med fælles projekter
frem over aftales mellem parterne, og at selskabets andel af projektudførelsen fsva.
elementer, der er nødvendige for håndteringen af tag- og overfladevand, vil være
en del af selskabets hovedaktivitet. Selskabernes omkostninger til
samfundsøkonomiberegninger kan selskabet få dækket via de eksisterende
tillægsregler, hvilket er præciseret i lovforslaget.
Vedr. indberetningsopgaven henvises til kommentarerne til DANVAs høringssvar.
Det er intentionen med lovforslaget, at projekter, som er omfattet af
overgangsordningen, og som er sat i drift inden den 1. januar 2021, ikke skal
Side 17/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0018.png
anmeldes til Forsyningssekretariatet. Lovforslaget er præciseret i
overensstemmelse hermed.
De nye regler vil fastsætte, at kommunens serviceniveau i spildevandsplanen kun
er bindende for selskabet, hvis det er fastsat efter reglerne om samfundsøkonomi.
Kommunen kan således ikke vælge at fastsætte niveauet lavere end det,
beregningen viser. Dette vil efter KEFM’s vurdering være i strid med intentionerne
bag den politiske aftale om en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
klimatilpasning. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering fastsætte niveauet
for et område svarende til Skrift 27. Det vil fortsat være op til selskabet og
kommunen – inden for de rammer de nye regler medfører – at aftale den konkrete
klimatilpasning, herunder i hvilket tempo projekterne gennemføres.
Vedr. effektiviseringskravet, afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen,
overgangsregler og ikrafttrædelse af de nye regler henvises til tværgående emne 2,
3 og 4 i dette notat.
Holstebro Kommune påpeger at projekter, der har fået tilsagn fra
Forsyningssekretariatet, kan være problematisk at få igangsat inden
overgangsordningens frist 1. januar 2024. Fristen foreslås derfor fjernet eller
udskudt til 1. januar 2027.
KEFMs bemærkninger:
Der henvises til tværgående emne 3 i dette høringsnotat, herunder at fristen for
igangsættelse af projekter for at de kan behandles efter de eksisterende regler er
rykket til d. 1. januar 2027 i overensstemmelse med forslaget fra Holstebro
Kommune.
KL hilser bortfaldet af kravet om minimum 25 pct. kommunal/privat finansiering for
visse medfinansieringsprojekter velkommen, men er kritisk over for den
begrænsede inddragelse undervejs i processen.
KL er kritisk over for, at effektiviseringskravet til spildevandsselskaberne fremover
bredes ud til at gælde alle klimatilpasningsprojekter, da de ikke mener, at det er
muligt at effektivisere på afholdte anlægsomkostninger.
KL finder det fornuftigt, at klimatilpasningen skal planlægges ud fra en
samfundsøkonomisk betragtning. KL finder det dog uhensigtsmæssigt, at de
nærmere regler fastsættes ved bekendtgørelse, da det dermed er vanskeligt at
vurdere effekten af forslaget. KL opfordrer til, at der indarbejdes tilpas meget
fleksibilitet i den endelige model.
KL er positiv overfor, at spildevandsselskaberne fremover vil være forpligtede til at
klimatilpasse op til det niveau, som fremgår af spildevandsplanen, men er kritiske
Side 18/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0019.png
overfor, at selskabet ikke på forhånd kan være sikre på at få tillæg til rammen, før
Forsyningssekretariatet har kontrolleret beregningerne. KL mener desuden, at
kommunerne fortsat skal kunne være projektledere,
KL mener, at overgangsordningen for de nye regler er for kort og foreslår, at
kommuner, der allerede har foretaget samfundsøkonomiske beregninger, kan
lægge disse til grund for klimatilpasningen.
KL er kritisk over for detaljeringsniveauet for beregningerne og graden af kontrol
med, om selskaberne agerer selskabsøkonomisk omkostningseffektivt. KL er
desuden kritiske over for omfanget af indberetningskrav. KL mener, at hvis
indberetningskravene fastholdes, skal selskaberne kunne få tillæg til rammen til
opgaven. Hvis en kommune beslutter, at spildevandsselskabet skal forestå de
samfundsøkonomiske beregninger, mener KL desuden, at selskaberne skal kunne
få tillæg til at foretage beregningerne.
KL mener, at det skal være muligt for kommunerne at vælge at klimasikre til et
lavere niveau end det, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, hvis en
kommune i stedet ønsker at prioritere lavere tariffer.
Endelig er KL uenig i, at lovforslaget indebærer en administrativ lettelse for
kommunerne og opfordrer til, at der udarbejdes kommunikationsmateriale om
lovforslaget målrettet kommunalbestyrelser og bestyrelser i
spildevandsselskaberne.
KEFM’s bemærkninger:
KEFM har tilstræbt inddragelse af KL, og har afholdt flere møder og været i
telefonisk kontakt med KL om lovforslaget. Den korte periode fra, at der blev
indgået politisk aftale til lovforslaget skulle fremsættes, har dog lagt en naturlig
begrænsning på, hvor meget de enkelte parter har kunnet inddrages.
Selskaberne kan få tillæg til at klimatilpasse op til det serviceniveau, der fremgår af
spildevandsplanen, såfremt serviceniveauet er fastsat i overensstemmelse med
reglerne om samfundsøkonomi. Selskaberne har mulighed for at søge om
forhåndsgodkendelse hos Forsyningssekretariatet inden projekterne igangsættes,
for at få sikkerhed for, at der kan gives tillæg. Et endeligt tillæg forudsætter
herefter, at betingelserne i forhåndsgodkendelsen er opfyldt.
Spildevandsselskaberne kan efter eksisterende regler få tillæg til rammen til øgede
opgaver som følge af kommunalt eller statsligt fastsatte, pålagte eller godkendte
mål. Det er præciseret i bemærkningerne, at dette også vil omfatte omkostninger til
beregning af serviceniveau, herunder bidrag til kommunernes beregninger.
Side 19/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0020.png
Det er ikke intentionen med lovforslaget at ændre ved kommunens mulighed for at
agere projektleder. Selskab og kommune kan således fremover selv aftale, om
kommunen eller selskabet skal være projektleder for projekter, der foregår på
kommunale anlæg, i modsætning til tidligere, hvor kommunen i alle tilfælde skulle
være projektleder. Det foreslåede stk. 2 i vandsektorlovens § 15 er udvidet med en
udtrykkelig bestemmelse herom.
Kontrollen med om selskaberne agerer omkostningseffektivt, har til formål at sikre
forbrugerbeskyttelsen og skal ses i lyset af de meget store investeringer, der skal
foretages fremover. Kravet er en videreudvikling af kravet om dokumentation for
omkostningseffektivitet i medfinansieringsreglerne.
Det er intentionen, at der i løbet af 2021 vil blive udarbejdet vejledende materiale
om reglerne. Grundet tidsplanen er det ikke muligt at udarbejde vejledninger forud
for lovens ikrafttrædelse.
Vedr. effektiviseringskravet og overgangsregler, herunder i forhold til kommuner
der allerede har foretaget samfundsøkonomiberegninger, henvises til tværgående
emne 2 og 4 i dette høringsnotat.
Der foretages separat høring af lovforslagets økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Københavns Kommune (KK) hilser bortfaldet af kravet om minimum 25 pct.
finansiering for visse medfinansieringsprojekter og de forbedrede muligheder for, at
selskaberne kan lave projekter på andres anlæg, velkommen.
KK er dog kritisk over for, at effektiviseringskravet udbredes til at gælde alle
klimatilpasningsprojekter og foreslår, at beslutningen om effektiviseringskravet
udskydes.
Kommunen frygter, at de nye regler vil sætte kommunens investeringer i store
klimatilpasningsprojekter i stå, og at allerede gennemførte investeringer vil gå tabt.
KK finder, at allerede gennemførte samfundsøkonomiberegninger fortsat skal
kunne anvendes frem for den statslige model, og at f.eks. kulturværdier skal kunne
indregnes. KK mener, at kommunen også fremover skal kunne være projektleder
på klimatilpasningsprojekter og kunne lægge ud for projekter. Desuden finder de, at
de nye dokumentations- og kontrolkrav om bl.a. selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet er overflødige.
KK efterspørger klarhed for, hvilke omkostninger selskaberne kan afholde ved
fælles projekter. Desuden efterspørges klarhed om, i hvilket omfang vand fra søer,
vandløb og ejendomme kan afledes til selskabets kloaksystemer, herunder
Side 20/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0021.png
medfinansieringsprojekter, og det ønskes præciseret i vejloven, at kommunen kan
overtage private veje også ud fra klimatilpasningshensyn. KK appellerer desuden
til, at det skal være muligt for selskaberne at udføre aktiviteter på privates anlæg,
f.eks. ved at gennemføre kloakseparering inde på privat grund.
KK er uenige i den administrative lettelse for kommunerne og finder, at de
økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal uddybes.
KEFMs bemærkninger:
Det er forventningen, at Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning, der bl.a. vil
give en nærmere beskrivelse af, hvilke aktiviteter selskabet kan betale for ved
fælles projekter
En mulighed for, at selskabet skal kunne foretage klimatilpasning inde på privat
grund, indgår ikke som en del af den politiske aftale og dette lovforslag. KEFM
indgår imidlertid gerne i en dialog med KK om, hvorvidt der kan være behov for et
sådant tiltag i fremtiden. Spørgsmålet om aflednings- og tilslutningsmuligheder
indgår heller ikke som en del af den politiske aftale og lovforslaget, men KEFM er
bekendt med, at MFVM gerne indgår i en dialog med KK herom. KEFM noterer sig
KKs ønsker vedrørende vejloven, som heller ikke er en del af den politiske aftale og
lovforslaget, men henviser til Transport- og Boligministeriet for eventuel yderligere
dialog herom KEFM har forelagt Transport- og Boligministeriet KKs ønske].
Det fremgår af den politiske aftale, at der ønskes et øget tilsyn med selskaberne.
KEFM bemærker, at der skal foretages meget store investeringer i klimatilpasning
fremadrettet, og at spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats derfor kan få
stor betydning for spildevandsselskabernes takster. Tilsynet med
samfundsøkonomiberegningerne og selskabernes omkostningseffektivitet har til
formål at understøtte, at intentionerne bag den politiske aftale om mere
samfundsøkonomisk klimatilpasning efterleves og at beskytte forbrugerne i øvrigt.
Vedrørende selskabets mulighed for at være projektleder og lægge ud henvises til
kommentarer til KL og Frederiksberg Kommunes høringssvar. Herudover
præciseres det i lovforslaget, at det ikke er hensigten at fastsætte regler om
afdragsordninger parterne imellem, som det er tilfældet med
medfinansieringsprojekter i dag, og at der således vil gælde samme regler om
betaling som for samarbejdsprojekter i dag.
Vedr. effektiviseringskravet, afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen og
overgangsregler og ikrafttræden af reglerne henvises til hhv. tværgående emne 2,
3 og 4 i dette høringsnotat.
Side 21/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0022.png
Landbrug og Fødevarer (L&F) hilser udbredelsen af effektiviseringskravet og
brugen af samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med planlægningen af
klimatilpasningen velkommen.
L&F finder, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet bør præciseres, og
ønsker, at der stilles krav om, at de samfundsøkonomiske analyser også belyser de
økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
L&F påpeger behovet for, at tilsynet tilføres flere kompetencer og ressourcer for at
kunne løfte tilsynsopgaven tilstrækkeligt, og opfordrer til, at forligskredsen jævnligt
forelægges implementeringen for at sikre, at de politiske hensigter bliver fulgt.
L&F opfordrer til, at der indføres et regnvandsbidrag eller et fast klimabidrag, for at
sikre en mere rimelig byrdefordeling mellem forbrugerne for omkostningerne til
spildevandsselskabernes klimatilpasning.
KEFMs bemærkninger:
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beskrevet i lovforslaget. Det har
ikke på det foreliggende grundlag været muligt at belyse de økonomiske
konsekvenser nærmere, navnlig da de økonomiske konsekvenser i vid udstrækning
vil afhænge af lokale forhold og beslutninger.
For så vidt angår samfundsøkonomianalysen, ses der alene på omfanget af
investeringerne i forbindelse med planlægningen, imens effekten på taksterne
afhænger af, hvor hurtigt projekterne efterfølgende implementeres. Kommunerne
godkender hvert år spildevandsselskabernes takster, og i forbindelse hermed, er
der mulighed for, at kommunerne kan indgå i dialog med selskaberne om, hvad en
øget klimatilpasningsindsats i givne områder har af betydning for taksterne.
Lovforslaget lægger til grund, at Forsyningssekretariatet tilføres ressourcer i
forbindelse med implementeringen, men der er ikke taget endeligt stilling til
finansiering heraf. Det fremgår af aftaleteksten, at forligskredsen løbende skal
orienteres om implementeringen og resultatet af evalueringen efter 3 år.
Spildevandsselskabernes takststruktur, herunder hvorledes selskabernes
omkostninger til klimatilpasning fordeles mellem forbrugerne, er ikke en del af den
politiske aftale og lovforslaget.
Vandcenter Syd (VCS) hilser bortfaldet af kravet om minimum 25 pct. finansiering
for visse medfinansieringsprojekter, den klarere ansvarsfordeling mellem kommune
og selskab, brugen af samfundsøkonomi og selskabernes forbedrede muligheder
for at agere projektleder og etablere de bedste løsninger på tværs velkommen.
Side 22/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0023.png
VCS savner dog en forbindelse til planlovens bestemmelser som
”afværgeforanstaltninger” i lokalplaner.
VCS vurderer desuden, at det er ressourcemæssigt for tungt at udføre
samfundsøkonomiberegninger på projektniveau og er i tvivl om, hvorvidt det er
selskabet eller kommunen, der skal udføre beregningerne og fastsætte
serviceniveau. VCS finder desuden, at samfundsøkonomimodellen er for snæver
og undrer sig over, at højtstående grundvand ikke er omfattet. Desuden påpeger
VCS, at inddelingen i områder baseret på hydrologi ikke harmonerer med den
nuværende, traditionelle inddeling i spildevandsplanen i kloakoplande.
VCS er kritisk over for kravet om modregning af afledte besparelser i forbindelse
med at der gives tillæg til rammen til klimatilpasningsprojekter. De er desuden
kritiske overfor, at effektiviseringskravet udbredes til at gælde alle
klimatilpasningsprojekter. VCS foreslår derfor, at effektiviseringskravet
suspenderes og indgår i forhandlingerne om nye regler for økonomisk regulering.
Endelig er VCS kritiske over for omfanget af regulering og dokumentation.
KEFMs bemærkninger:
Vedr. forholdet til planlovgivningen henvises til kommentarerne til høringssvaret fra
Gladsaxe Kommune.
Det fremgår af lovforslaget, at det er op til kommunen at beslutte, om de selv
ønsker at foretage de samfundsøkonomiberegninger inden for rammerne af den
statslige metode, eller om de ønsker at uddelegere opgaven til selskabet. Det er
også op til kommunen, hhv. selskabet, at beslutte skalaen for beregningerne, dvs.
om der regnes på mere overordnede hydrologiske oplande eller på mindre,
hydrologiske deloplande. Der henvises desuden til KEFMs bemærkninger til Dansk
Miljøteknologis høringssvar.
Lovforslagets inddeling ud fra hydrologi kan tage udgangspunkt i inddelingen i
kloakoplande lige så vel som overfladeforhold.
Vedrørende spørgsmålet om, at tillæg til rammen fratrækkes afledte besparelser
hos selskabet, henvises til svaret på Frederiksberg Forsynings høringssvar.
Vedrørende effektiviseringskravet, afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen
og spørgsmålet om håndtering af højtstående grundvand henvises til tværgående
emne 2, 3 og 5 i dette høringsnotat.
Aarhus Kommune hilser forenklingen af regelsættet og selskabernes forbedrede
muligheder for at lave helhedsorienteret klimatilpasning velkommen.
Side 23/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0024.png
Kommunen fremhæver dog, at der bør være mulighed for, at kommunen
fastlægger i spildevandsplanen, hvordan serviceniveau skal forstås, idet den
metode der anvendes i Aarhus – refereret til som Aarhus-metoden – sigter mod at
beregne den samfundsøkonomiske gevinst ved konkrete løsninger frem for at sigte
efter et fastsat serviceniveau. Dette vil ikke være muligt inden for rammerne af
lovforslaget.
Aarhus Kommune finder samfundsøkonomimodellens afgrænsning for smal og er
kritiske over for, at indholdet i modellen først fastsættes i den efterfølgende
udmøntende bekendtgørelsen, da det gør det svært at vurdere de faktiske
konsekvenser af lovforslaget.
Det foreslås desuden, at spildevandsselskabet skal kunne håndtere højtstående
grundvand i kloakerede områder.
Endelig mener kommunen, at der med lovforslaget pålægges kommunen en
betydelig ekstraopgave, og at de derfor bør tilføres DUT-midler.
KEFMs bemærkninger:
Lovforslaget bemærkninger er justeret, så det angives, at modellen bliver mere
fleksibel og i højere grad kan rumme den model, som i dag anvendes i Aarhus,
hvor der beregnes samfundsøkonomi på mindre, konkrete løsningstiltag i
forbindelse med øvrige anlægsprojekter. Aarhus-metoden er et supplement til
reglerne vedr. samfundsøkonomi, dvs. udgangspunktet vil fortsat være fastsættelse
af et serviceniveau på områdeniveau. Der henvises i øvrigt til tværgående emne 3 i
dette høringsnotat.
Vedr. samfundsøkonomimodellen og spørgsmålet om højtstående grundvand
henvises til tværgående emne 3 og 5 i dette høringsnotat.
Der foretages separat høring af lovforslagets økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Aarhus Vand hilser brugen af samfundsøkonomi og selskabernes forbedrede
muligheder for at lave helhedsorienteret klimatilpasning velkommen.
Aarhus Vand er dog kritisk over for, at effektiviseringskravet udbredes til at gælde
alle klimatilpasningsprojekter. De foreslår, at klimatilpasningsprojekterne håndteres
økonomisk i sit eget hvile-i-sig-selv-område, hvor de friholdes fra
effektiviseringskrav, men i stedet underlægges krav om bl.a. samfundsøkonomiske
analyser, revision, overholdelse af udbudslovgivning, og finansieres over en
selvstændig klimatakst.
Side 24/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0025.png
Aarhus Vand foreslår på samme måde som Aarhus Kommune, at der bør være
mulighed for, at kommunen fastlægger i spildevandsplanen, hvordan serviceniveau
skal forstås.
Aarhus Vand finder det uklart, hvorvidt samfundsøkonomiberegningen skal
foretages på kommune/områdeniveau eller projektniveau.
Det foreslås at spildevandsselskaberne skal kunne håndtere højtstående
grundvand i kloakerede områder.
KEFMs bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at inddelingen for beregningerne kan fastsættes enten
på mere overordnet hydrologisk områdeniveau eller på mindre, hydrologiske
delområder. Der henvises desuden til KEFMs bemærkninger til Dansk
Miljøteknologis høringssvar.
Vedr. muligheden for, at kommunen definerer, hvad der forstås ved serviceniveau,
henvises til KEFM’s bemærkninger til Aarhus Kommunes høringssvar, herunder at
lovforslaget er blevet ændret for at gøre modellen mere fleksibel.
Vedr. effektiviseringskrav og spørgsmålet om højtstående grundvand henvises til
tværgående emne 2 og 5 i dette høringsnotat.
Side 25/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0026.png
2. Lovforslag om vandselskabernes foreninger til
fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.
Til foreninger til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet/ § 20 a.
Innovation i vandsektoren
DANVA bemærker, at vandsektorens mulighed for i fællesskab at højne kvaliteten
og effektiviteten i sektoren, gennem eksempelvis projekter der udvikler teknologi,
ledelsesformer/-systemer og viden, er vigtigt og positiv.
L&F bemærker positivt, at foreningens formål er at yde støtte til projekter, som kan
bidrage positivt til vandforsyningernes kerneopgaver, herunder at det fremgår, at
projekterne skal forbedre effektivitet og kvalitet, og ikke, at formålet i sig selv kan
være teknologiudvikling, eksport eller lignende.
L&F bemærker videre, at de ser positivt på, at der føres tilsyn med foreninger
etableret under denne ordning, men det skal sikre, at et tilsyn ikke risikerer at
komme på tværs af EU’s statsstøtteregler, jf. lovbemærkningerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet har noteret sig
de positive tilkendegivelser.
Udmøntning af bemyndigelsen
DANVA bemærker, at lovens udmøntning og ikke mindst fortolkningen af det
samlede regelsæt i praksis bliver afgørende for ordningens succes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet vil inddrage
de relevante aktører, herunder DANVA, i udarbejdelse af bekendtgørelsen, og evt.
senere ændringer af bekendtgørelsen. Det forventes, at bekendtgørelsen sendes i
ekstern i høring i slutningen af oktober.
Afgivelse af projektledelse, administration og det finansielle kontraktuelle
ansvar.
DTU Miljø bemærker, at lovgivningen bør give forsyningen mulighed for frivilligt at
afgive projektledelse og administration, samt det finansielle kontraktuelle ansvar til
et universitet eller en GTS efter opfordring fra forsyningen selv. DTU Miljø
bemærker, at dette kan sikre, at også de små vandselskaber skal kunne tilgå
branchens egne midler på lige fod med de store.
Side 26/27
 L 98 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2279434_0027.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet bemærker, at
det ligger inden for rammerne af lovforslaget, at foreningerne kan vælge at lade sig
betjene af et sekretariat, som er organisatorisk placeret i et vandselskab, en
brancheorganisation eller en anden juridisk enhed, f.eks. et universitet.
Sekretariatet vil kunne varetage den daglige drift, herunder udarbejdelse af oplæg
og indstillinger til foreningens bestyrelse, men sekretariatet vil ikke have
selvstændige beslutningskompetencer. Derudover bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at lovforslaget ikke er til hinder for, at vandselskaberne i
øvrigt inddrager private aktører, f.eks. universiteter, som projektdeltagere.
Midlerne i foreningen strammer fra vandselskabernes forbrugere, og opkræves
gennem takstopkrævningen, og det er derfor centralt, at det sikres, at
vandforbrugernes penge anvendes inden for formålet med foreningen. Ministeriet
finder derfor, at det er hensigtsmæssigt, at det kun er vandselskaberne, som kan
søge midlerne fra foreningen. Ministeriet finder derfor ikke anledning til ændringer
af lovforslaget.
Side 27/27