L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 97 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 2250913 -- BILAG 2 -- [ Dakofo ] --

Høringssvar: Lov om ændring af biobrændstoflo-

ven og ændring af lov nr. 1568 af 27. december

21. oktober 2020

2019 om ændring af biobrændstofloven

(Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i

brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avan-

cerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v)

Børsen, 1217 København K

Telefon +45 3374 6676

E-mail

[email protected]

www.dakofo.dk

CVR DK 17704117

DAKOFO er brancheorganisation for korn- og foderstofvirksomhederne i Danmark.

DAKOFO takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af biobrænd-

stofloven.

Regering har sat et yderst ambitiøst klimamål, hvori man allerede i 2030 ønsker at reducere

Danmarks CO

udledning med 70 %. Der er bred enighed om, at man endnu ikke ved,

hvordan vi skal leve op til denne målsætning og i høj grad lægger sin lid til teknologiske

løsninger, der endnu ikke er opfundet. En af de virkemidler med stort potentiale som vi har

til rådighed i dag, og som kan medvirke til en betydelig reduktion af CO

udledningen fra

især transportsektoren, er biobrændstoffer.

Det glæder derfor DAKOFO, at lovforslaget ønsker at hæve iblandingskravet for biobrænds-

ler til de konventionelle fossile brændstoffer samt sikre at råvareprodukter med stor risiko

for at være dyrket på bekostning af afskovning, ikke kan ses som et tilfredsstillende produkt

til biobrændstof. Dog finder vi det uambitiøst, at man alene vil indføre en forøget iblandings-

procent for året 2021. Vi er uforstående overfor, at man alene forsøger at opfylde et absolut

minimum af CO

reduktion i transportsektoren alene for året 2021. Denne uforståenhed

forstærkes ved at biobrændslerne er en løsning, som har potentiale til at reducere yderligere

uden indførsel af ny teknologi. DAKOFO anser derfor biobrændstof, baseret på dansk pro-

duceret raps som et nødvendigt og godt virkemiddel til reduktion af transportsektorens sam-

lede CO

udledning.

Vores nærmeste nabolande har allerede fremsat langt mere ambitiøse mål for iblanding af

biobrændstoffer. Eksempelvis, har Sverige et gældende iblandingskrav i 2020 på 25,20%

-1-

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og både Norge og Finland et iblandingskrav på 20%. Desuden, er der i de andre nordiske

lande tale om et fast fremadrettet krav og ikke en overgangsordning, som der ligges op til

fra dansk side.

Raps er en vigtig afgrøde, der har mange agronomiske fordele, men fungerer primært

som en afgørende veksels afgrøde i de ellers kornrige danske sædskifter. Kornafgrøder

dyrket efter raps kvitterer normalt med 10-15% merudbytte uden øget forbrug af gødning

og pesticider. Der dyrkes cirka 160.000 ha raps årligt i Danmark med et gennemsnitligt

udbytte på 3.800 kg/ha. Med den af landmanden opnåede prissætning opnår alene pri-

mærproducenterne en årlig omsætning på 1.6 mia. kr.

Et af argumenterne mod dyrkning af afgrøder til biodiesel, er at arealet ellers kunne være

udnyttet til fødevareproduktion, faktum er dog, at kun en meget lille del af den samlede

rapsdyrkning i Danmark er drevet af konsummarkedet, Pga. det begrænsede marked for

rapsolie til konsum understøtter rapsoliebaseret biodiesel den danske dyrkning af raps. Da

Danmarks landbrugsareal er fast og ikke forventes at stige, leder den danske produktion af

raps ikke til ILUC (Indirect Land Use Changes), brugen af dansk og europæisk raps gene-

relt, kan derfor være en vigtig del for at leve op til Danmarks EU-forpligtelser på energiom-

rådet.

Ved produktion af rapsbaseret biodiesel opnås endvidere også nogle sidestrømme der kan

udnytte, og derved sikrer et minimalt spild. Efter presning er der en rapspressekage, som

fungerer som er et vigtigt proteinholdigt non-GMO fodermiddel til den animalske produktion

og endeligt glycerin, som benyttes som emulator i en lang række produkter herunder også

af medicinindustrien.

DAKOFO mener at en forøgelse og fastsættelse af iblandingskravet vil være mere pas-

sende, for at understøtte den fremtidige dyrkning af raps i Danmark og samtidigt leve op til

vores forpligtelser på energiområdet til EU. Endvidere er DAKOFO uenige i den unuance-

rede opdeling af biobrændsler i første og anden generation. Eftersom denne opdeling ikke

honorerer de vigtige sidestrømme af rapsdyrkningen, som eksempelvis merudbytter og

øget sædskifte, samt anvendelsen af restprodukterne af olieproduktionen. Således har, det

der for tiden anses som, 1.g biodiesel baseret på rapsolie en certificeret CO

fortrængnings-

evne på 70%, hvilket er mærkbart mere end den certificerede fortrængning af sukkerbaseret

bioethanol 2.g som kun er 55-60%.

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DAKOFO ønsker en opretholdelse af rapsdyrkning i Danmark. Vi ser gerne en mere ambi-

tiøs langsigtet målsætning med henblik på større iblandingskrav af biobrændsler eftersom

vi vurderer at biodiesel er et stærkt og allerede tilgængeligt bud på at reducere CO

udled-

ningen fra transportsektoren.

Med Venlig Hilsen

Emil Dalsgaard

Konsulent

–

DAKOFO

29621025

[email protected]

-3-

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 3 -- [ Dansk Energi ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Journalnummer 2020-12217

Dok. ansvarlig: JHK

Sekretær:

Sagsnr: s2020-998

Doknr: d2020-23490-3.0

26-10-2020

Dansk Energis høringssvar til lovforslag om ændring af biobrændstoflo-

ven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed.

Først og fremmest vil Dansk Energi gerne takke for muligheden for at afgive svar på denne

høring. Dansk Energi er forankret i elsektoren, men repræsenterer den brede danske energi-

sektor. Dansk Energis medlemskreds omfatter således også selskaber, der har aktiviteter in-

den for mobilitet og grønne brændsler.

Dansk Energi har forståelse for, at der er lavet en aftale om en kort overgangsløsning for ka-

lenderåret 2021, indtil der er kommet en langsigtet permanent løsning. Vi havde naturligvis

gerne set en varig løsning med et CO

-fortrængningskrav, der understøtter syntetiske brænds-

ler og elektrificering allerede i indeværende år, fremfor en kort forlængelse af det midlertidigt

forhøjede krav. Iblanding og CO

-fortrænging bør primært være et politisk værktøj, der lægger

spor ud til den fulde grønne omstilling af transportsektoren og ikke kun et middel til at opnå

kortvarige reduktioner.

Det er vores forhåbning, at man i en kommende lovgivning om et CO

-fortrængningskrav vil

finde en langsigtet og ambitiøs løsning med en reel klimaeffekt, og hvor det er muligt at benytte

sig af de mest effektive løsninger i den grønne omstilling, herunder direkte elektrificering og

Power-to-X. Et kommende CO

-fortrængningskrav bør derfor brede paletten ud, og skabe et

incitament til at anvende Power-to-X brændsler.

Dansk Energi står selvfølgelig til rådighed, hvis der er behov for uddybning af ovenstående

eller der skulle opstå spørgsmål.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Jonas Herzberg Karpantschof

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 4 -- [ Dansk Erhverv ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2020-1221

Den 14. oktober 2020

Dansk Erhvervs høringssvar over lovforslag om ændring af biobrændstoflo-

ven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed

Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med høringssvar på lovforslag om ændring af

biobrændstofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed.

Dansk Erhverv ser meget positivt på regeringens generelle ambition om at sænke udledningen af

CO2 fra landtransporten. Som en branche der står for en betydelig udledning af drivhusgasser i

Danmark, bærer landtransporten også et tilsvarende stort ansvar for at lede den grønne omstil-

ling. Gennem de seneste årtier, har transportbranchen allerede gennemgået en betydelig grøn ud-

vikling, der bl.a. har sikret, at de enkelte køretøjer udleder markant mindre CO2 set ift. 1990. På

trods af en høj økonomisk vækst de sidste 30 år, og dermed en større efterspørgsel på transport-

og logistikløsninger, så har branchens udledning af drivhusgasser været konstant, og sammen-

hængen mellem vækst og CO2-udledning for landtransporten er dermed knækket.

Lovforslaget, udstedt på baggrund af en bred politisk aftale, bygger videre på det allerede forhø-

jede iblandingskrav, der blev indført i starten af 2020. Under den tidligere høring af lovforslaget i

2019, påpegede Dansk Erhverv de store udfordringer, der eksisterer ved en årlig og uforudsigelig

forhøjelse af iblandingskravet. Dansk Erhverv har i dette tilfælde de samme forbehold, og opfor-

drer regeringen til at indfase et mere gennemskueligt CO2-fortrængningskrav, der strækker sig

over en længere årrække og som er funderet på et bredt politisk flertal, som kan sikre langsigtet

investeringssikkerhed for erhvervslivet og dermed en betydelig grøn omstilling af den danske

landtransport.

Med en årlig forhandling om iblandingskravet, skaber man en usikker model for transportbran-

chen og brændstofleverandørende. Den pludselige stigning af iblandingskravet der blev indført i

2020, umuliggjorde det for branchen at forbedre det nødvendige indkøb af biomateriale og skabte

en stor efterspørgsel efter biobrændstoffer, der oversteg det generelle udbud.

Landtransporten er et særligt konkurrenceudsat erhverv, og mærker hurtigt konsekvenserne af

stigende priser på brændstof. For internationale virksomheder betyder det, at de i stedet tanker i

vores nabolande, mens det for små- og mellemstore transportører, i værste fald kan få store kon-

sekvenser for deres konkurrenceevne. Meromkostningen for erhvervet på de forventet 30. mio,

kr.-, der følger af en fortsat forhøjelse af iblandingskravet, vil derfor risikere at ramme en allerede

trængt branche.

[email protected]

UBA/uba

Side 1/3

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv opfordrer regering og folketingets partier til, at fastlægge en flerårig ramme for

kravene til transportbranchen, der kan skabe den nødvendige forudsigelighed for branchen.

En anden ulempe ved det nuværende iblandingskrav er de indskrænkede muligheder, som leve-

randørerne af drivmidler har, hvor der med det nuværende krav kun tages højde for iblanding af

biomateriale i benzin, diesel og gas. Alternativer som f.eks. brint og electrofuels understøttes ikke

af det nuværende iblandingskrav. Da der ikke findes et enkelt alternativt drivmiddel, som kan un-

derstøtte hele transportbranchens grønne omstilling, er der behov for en anden model, der kan

erstatte iblandingskravet og skabe et marked, hvor flere forskellige drivmiddelstyper tilvejebrin-

ges.

Det nuværende iblandingskrav er desuden et minimumskrav og skaber dermed ikke et incitament

for leverandørerne til at finde bedre og mere klimavenlige drivmidler, end hvad den nuværende

model kræver. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det nuværende iblandingskrav erstattes med

et flerårigt fortrængningskrav, der frem mod 2030 kan sikre, at landtransporten også bidrager be-

tydeligt til 70% målsætningen.

Med et fortrængningskrav skal der forstås, at drivmiddelleverandøren forpligtes til at udbyde

drivmidler, der udleder ”x” procent mindre CO2 end et givet år. Den krævede CO2 fortrængning

stiger årligt, indtil hele transportbranchen skal køre på 100 procent CO2-frie drivmidler i 2050.

Fortrængningskravet vil have fokus på CO2 reduktion i den del af transportsektoren, som ikke

elektrificeres, og således være et parallelt initiativ, som sikrer CO2 reduktioner i hele transport-

sektoren. I givet fald der sker en accelereret elektrificering, så vil der fortsat ske en CO2-reduktion

i alle de eksisterende køretøjer. Fordi kravet vil blive implementeret på alle drivmidler til både

den tunge, og i praksis også for den private transport, vil et fortrængningskrav også understøtte

den grønne omstilling for personbiler og sikre, at de biler, der ikke elektrificeres på den korte

bane, kører på et grønnere drivmiddel.

For at skabe en teknologineutral og omkostningseffektiv CO2-fortrængning, så skal det være mu-

ligt at handle mellem leverandørerne i form af et markedsbaseret system. Det vil sige, at en leve-

randør af for eksempel 100 procent biogas kan sælge sine overskydende CO2-reduktioner til an-

dre leverandører. Markedsmodellen bygger videre på den eksisterende ticket-model i biobrænd-

stofloven med den præcisering, at der specifikt sigtes på CO2-reduktioner i den del af transport-

sektoren, som ikke på kort sigt og mellem langt sigt elektrificeres. Dermed sikres en omkostnings-

effektiv omstilling i hele transportsektoren og et incitament til at udbyde produkter med høj CO2-

fortrængning.

Det er muligt at indrette systemet, så det svarer til, hvordan eksempelvis gældende regler og Pa-

ris-aftalen måler CO2-udledninger, det vil sige at alle alternative drivmidler vil blive indregnet

med 100 procent CO2-fortrængning, uagtet at de i brændstofkvalitetsdirektiv og VE-direktivet

ikke indregnes med en 100 procent CO2 effekt. Dette vil antageligvis være den billigste model til

opnåelse af et CO2-fortrængningskrav, da alle alternative drivmidler vil tælle med 100 procent

CO2-fortrængning. Men der vil være den ulempe, at det ikke tager højde for de afledte effekter i

for eksempel produktionen blandt andet i form af ”indirect land use change impacts of biofuels

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/3

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

(ILUC) ved anvendelsen af drivmidlet, og dermed ikke nødvendigvis sikre en opgørelse af den re-

elle klimaeffekt. Derfor foreslås en alternativ model med et CO2-fortrængningskrav, hvor alterna-

tive drivmidler indregnes på baggrund af det pågældende drivmiddels CO2-fortrængning.

Dette vil betyde, at der tages højde for klimaeffekten i et

”vugge-til-grav” perspektiv, så eksempel-

vis mindre klimavenlige biobrændsler ikke bidrager til samme fortrængning som avanceret bio-

materiale. Samlet set vil modellen formentlig gøre CO2-fortrængning dyrere i Danmark end i

store dele af EU, hvor alle alternative drivmidler i dag tæller med en 100 procent CO2-fortræng-

ning, da et CO2-fortrængningskrav vil kræve en større mængde biobrændstoffer for at nå en given

målsætning. Det kan derfor også have betydning for omkostningerne, men samtidig sikres en høj

klimamæssig integritet, og der gives et korrekt markedsbasseret incitament til udvikling og skale-

ring af de mest bæredygtige og klimavenlige alternativer.

Derfor bør en sådan model på sigt også forankres på EU-niveau, og det er en forudsætning med

revision af bl.a. direktiver for brændstofkvalitet, vedvarende energi, energibeskatning mm.

På samme måde måles biogas og brints fortrængningsgrad efter, hvordan drivmidlet er produce-

ret. En brintbil opladt på brint produceret af eksempelvis vindmøllestrøm vil derfor kunne tælle

en 100 procent fortrængningsgrad.

Et fortrængningskrav formår også at skabe forudsigelighed for markedet, modsat det nuværende

iblandingskrav og leverandører kan derfor allerede nu begynde at konkurrere om at få fremskaffet

de grønneste drivmidler, så de overholder fremtidige stigninger af kravene.

En CO2-fortrængningsmodel kræver desuden fastlæggelse af bæredygtighedskriterier, hvor der

tages højde for CO2-fortrængningen.

Elektrificering af transporten er et centralt skridt for den grønne omstilling og vil frem mod 2030

accelereres i persontransporten, varebiler og sekundært i lettere lastbiler. Elektrificeringen frem-

mes allerede med en lang række politiske virkemidler, der skal suppleres af partnerskabets anbe-

falinger. Fortrængningskravet er et parallelt initiativ med fokus på CO2-reduktioner i det, som

ikke elektrificeres. Derfor bør elektrificering ikke tælles med under fortrængningskravet, da det

vil begrænse den samlede omstilling af transportsektoren frem mod 2030

Til sidst, vil Dansk Erhverv præcisere at vi støtter et forbud mod anvendelsen af palmeolie i bio-

brændstoffers bæredygtighed. Det er vigtigt at der tages højde for ILUC-effekt, beskyttelse af

regnskov, sikre biodiversitet samtidig med at, vi understøtter cirkulær bioøkonomi. Her er der

mulighed for at eventuelle restprodukter kan bruges til eksempelvis proteiner i foder og fødeva-

rer.

Med venlig hilsen,

Ulrich Bang

Klima- og Energichef

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.3/3

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 5 -- [ Drivkraft Danmark ] --

Høringssvar

Biobrændstofloven og Bekendtgørelsen om bio-

brændstoffers bæredygtighed

Den 26. oktober 2020

Drivkraft Danmark hilser velkomment, at der med lovforslaget kommer klarhed

over kravet til iblanding af biobrændstoffer for 2021.

Drivkraft Danmark støtter derfor forlængelsen af iblandingskravet på 7,6 % i

2021 og forbuddet mod brug af palmeolie i opfyldelse af iblandingskravet og at

forbuddet også gælder i forhold til 6 % reduktionskravet.

Drivkraft Danmark opfordrer derudover til, at iblandingskravet for avancerede

biobrændstoffer fastholdes på 0,75 % i 2021 for at sikre en reel efterspørgsel efter

avancerede biobrændstoffer.

Endelig efterspørger Drivkraft Danmark klare og entydige politiske udmeldinger

om, hvordan branchen skal efterleve det politiske ønske om at reducere brugen

af UER’er i 2021. Vi skal

derfor opfordre til, at Biobrændstoflovens regler for

brug af UER’er tilpasses, så brugen afspejler de politiske ønsker.

Vi har nedenfor nærmere uddybet vores kommentarer til lovforslaget.

Forøgelse af iblandingskravet i 2021

Drivkraft Danmark hilser den foreslåede forlængelse af Biobrændstoflovens nu-

værende iblandingskrav på 7,6 % til også at gælde i 2021 velkommen. Det er vig-

tigt for brændstofleverandørerne, at der langt om længe er kommet klarhed over

kravet til iblanding af biobrændstoffer for 2021.

Drivkraft Danmark havde naturligvis håbet på en mere langsigtet aftale med fo-

kus på CO2-fortrængning frem mod 2030. Det er vores vurdering, at en sådan af-

tale vil skabe de langsigtede og stabile rammer, der skal til for at sikre den

grønne omstilling af transportsektoren. Kun med et ambitiøst CO2-fortræng-

ningskrav til den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, kan vi

sikre, at den fossile energi gradvist erstattes af vedvarende alternativer som

brint, biogas, PtX og avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 og tiden deref-

ter. Det er derfor afgørende, at politikerne hurtigst muligt får afsluttet de igang-

værende forhandlinger om et fremtidigt CO2-fortrængningkrav på et væsentligt

mere ambitiøst niveau end regeringens udspil.

Forbud mod palmeolie

Drivkraft Danmark bakker op om det foreslåede forbud mod brug af palmeolie i

opfyldelse af iblandingskravet.

Som vi læser forslaget, omfatter forbuddet alene ren palmeolie og PFAD. Bio-

brændstoffer baseret på UCO, blandt andet med oprindelse i palmeolie, og de rå-

varer fra palmeolieproduktionen, som er optaget i bilag I del A i Biobrændstoflo-

ven, vil fortsat kunne indgå i opfyldelsen af 7,6 % iblandingskravet.

Esplanaden 34A, 1. sal th.

1263 København K

+45 3345 6510

[email protected]

drivkraftdanmark.dk

Ref.

mmj

1/4

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget efterlader dog en usikkerhed i forhold til, om forbuddet mod brug af

palmeolie også omfatter virksomhedernes opfyldelse af Biobrændstoflovens 6 %

CO2-reduktionsforpligtigelse, jf. §3b.

I udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed § 10 gælder for-

buddet mod brug af palmeolie kun i forhold til Biobrændstoflovens §3 stk. 1-3.

Biobrændstoflovens §3 stk. 1-3 omhandler iblandingskrav til biobrændstoffer og

ikke 6 % reduktionsforpligtigelsen, der som nævnt er anført i §3b.

Når der i bekendtgørelsens §10 kun henvises til Biobrændstoflovens §3 stk. 1-3

og ikke §3b, må vi derfor antage, at forbuddet mod brug af palmeolie alene gæl-

der i forhold til 7,6 % iblandingskravet og ikke 6 % CO2-reduktionskravet.

Det undrer os, da det næppe har været baggrunden for den politiske aftale at for-

byde brugen af palmeolie i forhold til iblandingskravet for derefter at tillade det i

forhold til reduktionskravet. Dette bør derfor afklares

–

ikke mindst i lyset af det

politiske ønske om samtidig at reducere brugen af UER’er. Vi skal i den forbin-

delse understrege, at vi bakker op om et sådan forbud mod brug af palmeolie.

Krav til avancerede biobrændstoffer

Drivkraft Danmark er stærkt forundret over den foreslåede reduktion af kravet

om avancerede biobrændstoffer fra 0,75% til 0,3 % i 2021. Et krav på 0,3 % avan-

cerede biobrændstoffer svarer til det nuværende niveau af avancerede biobrænd-

stoffer i transporten. Kravet vil derfor ikke skabe fornyet efterspørgsel efter

avancerede biobrændstoffer, uanset om dette er biogas, affaldsbaserede bio-

brændstoffer eller andre avancerede VE-brændstoffer baseret på råvare omfattet

af bilag I del A i Biobrændstofloven. Og det vil derfor heller ikke have en reel ef-

fekt i forhold til klimaet.

Vi har forstået, at der er bred politisk opbakning til udfasning af brugen af føde-

varebaserede biobrændstoffer og fremme af anvendelsen af netop affaldsbase-

rede og andre avancerede bio- og VE-brændstoffer. Det bakker Drivkraft Dan-

mark op om.

Det virker derfor noget bagvendt at reducere kravet til avancerede biobrændstof-

fer i 2021 fra 0,75 % til 0,3 % for at finansiere opretholdelsen af et iblandings-

krav på 7,6 % i 2021, som bliver opfyldt ved brugen af 1. generations biobrænd-

stoffer.

Et iblandingskrav på 0,3 % avancerede biobrændstoffer svarer til det bidrag bio-

gas, via biogastickets, leverer i dag. Det er derfor svært at se kravet på 0,3 %

avancerede biobrændstoffer som andet end en indirekte støtte til biogasprodu-

center. Når biogassen leverer 0,3 % i dag trods er krav om 0,15 % avancerede

biobrændstoffer skyldes det især kommunale udbud af offentlige busruter med

krav om brug af biogas som brændstof. Den umiddelbare effekt af at sætte iblan-

dingskravet til 0,3 % vil på den baggrund være, at prisen på biogastickets stiger.

Derfor bør kravet enten være under 0,3 % for at sikre en lav pris for den mængde

avancerede biobrændstoffer, der i praksis kommer af sig selv, eller over 0,3 % for

at sikre et markedstræk efter flere avancerede biobrændstoffer.

2/4

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi foreslår på den baggrund, at kravet om avancerede biobrændstoffer fastholdes

på 0,75 % i 2021. Det vil

også medvirke til at reducere behovet for brug af UER’er

til opfyldelse af 6 % reduktionsforpligtigelsen, selvom det i sagens natur vil gøre

brændstofferne dyrere end ved brug af UER’er under de nuværende retningslin-

jer.

Opfordring til at begrænse brugen af

UER’er

Endelig fremgår det af den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, at

aftaleparterne opfordrer branchen til at begrænse brugen af UER’er.

Drivkraft Danmark har, siden der i Brændstofkvalitetsdirektivet blev indført et

6 % CO2-reduktionskrav,

været kritisk overfor brugen af UER’er til opfyldelse af

dette mål. Der har imidlertid været et politisk ønske om, at det ikke måtte blive

for dyrt at opfylde 6 % reduktionskravet i 2020. Samtidig var der et politisk øn-

ske om at begrænse brugen af 1. generations biodiesel, som er det umiddelbare

alternativ til UER’er. Derfor er det politisk besluttet at tillade brug af UER’er på

de mest lempelige vilkår, som det tydeligt er beskrevet i Energistyrelsens vejled-

ning for brug af UER’er.

Vi er derfor stærkt forundrede over, at partierne bag aftalen nøjes med at komme

med en upræcis opfordring til branchen og ikke tydeligt definerer, hvordan de al-

ternativt ønsker, at EU-lovgivningen skal overholdes.

Uden brug af UER’er vil al-

ternativerne være yderligere brug af biodiesel

–

enten baseret på vegetabilske

olier eller affaldsolie/-fedt (UCO eller animalske fedtstoffer). Det er vores ind-

tryk, at der politisk ikke er opbakning til yderligere brug af biodiesel baseret på

vegetabilske olier.

Vi må derfor antage, at der bag opfordringen ligger et ønske om, at vores med-

lemmer i stedet bruger biodiesel baseret på affaldsolier og/eller -fedt.

Vi kan dog hverken af lovforslaget eller af den politiske aftale se, at der er taget

politisk stilling til hverken de samfundsøkonomiske eller statsfinansielle omkost-

ninger, som brug af biodiesel baseret på affaldsolier og/eller-fedt vil have på at

efterleve opfordringen. Vi kan i den forbindelse oplyse, at det i 2020 koster om-

kring 75 millioner kroner at opfylde 6 % CO2-reduktionskravet ved brug af

UER’er, der opfylder de nuværende retningslinjer udover omkostningerne til at

opfylde iblandingskravet på 7,6 %. Skulle mankoen fra 7,6 % iblandingskravet op

til 6 % reduktionskravet i stedet opfyldes med ikke fødevarebaseret biodiesel, vil

det med det nuværende prisniveau koste i størrelsesordenen 1 milliard kroner.

Vi har som branchen derfor behov for, at der politisk klart og tydeligt er givet op-

bakning til omkostninger for forbrugere og erhvervsliv i den størrelsesorden.

Det efterlader branchen og det enkelte selskab i en uholdbar situation, når der er

uklarhed om de politiske ønsker til begrænsningen af brugen af UER’er. Vi kan

derfor kun opfordre til, at det klart og tydeligt via lovgivningen formuleres hvilke

krav, der politisk ønskes opfyldt. Uanset om dette måtte være ved en skærpelse

af retningslinjerne for UER’er, direkte forbud mod anvendelsen af UER’er og/el-

ler restriktioner på hvilke typer af biodiesel, der kan tælle med i opfyldelsen af

reduktionsforpligtigelsen, bakker Drivkraft Danmark op om en sådan lovgivning.

3/4

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endelig udgør de konkurrenceretlige forhold ved opfordringen til branchen om

at reducere brugen af UER’er en anden og lige så afgørende problemstilling Det

er vores vurdering, at det ikke er muligt inden for konkurrencelovgivningens

rammer sammen med vores medlemmer på eget initiativ at indlede drøftelser

om at udelukke eller begrænse brugen af fuldt lovlige instrumenter i opfyldelsen

af lovgivningen.

Vi skal derfor endnu engang opfordre til, at politikerne klart og tydeligt via lov-

givningen stiller de krav, de ønsker opfyldt, og dermed tager ansvaret på sig frem

for at komme med ukonkrete opfordringer til et frit konkurrerende marked.

4/4

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 6 -- [ Emmelev ] --

Otterup, den 26. oktober 2020

Sendt elektronisk til:

[email protected], [email protected],

[email protected]

Høri gssvar: Forslag til lov o æ dri g af Biobræ dstoflove

Som dansk producent af biobrændstof takker Emmelev A/S for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Emmelev A/S er en dansk virksomhed beliggende i Otterup på Fyn. Vores primære forretning er produktion af

foderkager til dyr, som vi udvinder ud af dansk raps, der opkøbes i en radius af få hundrede kilometer fra vores

produktionssted. Ud af en typisk biomasse på rapsmarken benyttes 20% til at lave biodiesel, den resterende del bliver

til foderproteinkager (alternativet er importerede GMO-sojakager fra Sydamerika), medicinsk glycerin (til f.eks.

Novozymes) samt rapshalm. Raps er dertil en velegnet vekselafgrøde, hvor udbyttet af korn året efter bliver 10-15%

højere end efter andet korn. Biodieslen sælger vi til benzinselskaber primært på det danske marked. Vores biodiesel

har en certificeret fortrængningsevne på over 70%.

Til dette lovforslags § 1, nr. 1 vil vi gerne kvittere for den foreslåede stigning fra 0,15% til 0,30% af andelen af

avancerede biobrændstoffer i virksomheders årlige biobrændstofsalg, som sikrer en fortsat minimumsanvendelse af

avancerede biobrændstoffer, og giver grobund for videre udvikling og investering i avancerede biobrændstoffer i

Danmark - Til gavn for klimaet og arbejdspladser.

Til lovforslagets § 2, om en ét årig forlængelse af iblandingskravet på 7,6%, finder vi det beklageligt at aftalen igen kun

gælder for et enkelt år. Handlen med biobrændstof kræver stor forberedelsestid for hele forsyningsledet, og de korte

horisonter og sene vedtagelser skaber stor usikkerhed i branchen. Endnu vigtigere er det at påpege, at det hæmmer

branchens evne til at øge investeringerne i udvikling af biobrændstoffer, og dermed bidrage til en grøn og bæredygtig

fremtid og opfyldelse af Danmarks mål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030. Vi påpegede allerede dette i

forbindelse med vedtagelsen af ordningen for 2020. Vi håber derfor, at der er politisk vilje til at sikre, at de

igangværende forhandlinger for 2022 og frem fører til en aftale, der gælder flere år frem, og skaber forudsigelighed

og retning.

Afslutningsvist ønsker vi at kvittere forbemærkningerne til lovforslaget, som vi finder, giver et mere retvisende billede

af biodiesel produceret på raps, end det fremgik af bemærkningerne ved sidste års lovforslag.

Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående eller hvis der skulle opstå spørgsmål som vi

kan være behjælpelige med at besvare.

Med venlig hilsen

Morten Simonsen,

Medejer, Emmelev A/S

Emmelevgyden 25, 5450 Otterup

+ 45 64 82 25 40

[email protected]

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 7 -- [ Landbrug og fødevarer ] --

Dato

Side

26. oktober 2020

1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

[email protected]

Høring over lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27.

december 2019 om ændring af biobrændstofloven, samt nyaffattelse af bekendtgørelse om

biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale

om en forlængelse af det midlertidigt forhøjede iblandingskrav fra 5,75 pct. til 7,6 pct. for

kalenderåret 2021, som blev indgået d. 7. oktober mellem regeringen V, DF, RV, SF, K, NB og LA.

Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til lovudkastet i høring:

Forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer

Med lovforslaget forlænges den forhøjelse af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct., som trådte i

kraft 1. januar 2020, så den også gælder for kalenderåret 2021. Uden en forlængelse ville

iblandingskravet igen falde tilbage til 5,75 pct. fra 2021, hvormed der både ville være risiko for en

stigning i CO2-udledningen fra transportsektoren, ligesom de danske biobrændstofproducenter ville

risikere at ryge ud af det danske marked.

Landbrug & Fødevarer er derfor tilfredse med forlængelsen af det midlertidigt forhøjede

iblandingskrav, da det sikrer en kortsigtet stabilitet for erhvervet, og dermed bidrager til at fastholde

en vigtig produktion af bæredygtigt biobrændstof i Danmark. Det er også vigtigt for omstillingen af

den danske transportsektor på længere sigt, hvad enten der indføres et CO2-fortrængnignskrav

eller fastholdelse af iblandingskravet, da de danske biobrændstofprodukter på markedet har en høj

CO2-fortrængningsevne, sikrer bæredygtige biprodukter og skaber vækst og beskæftigelse.

Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer

Mens det generelle iblandingskrav fastholdes på 7,6 pct., vil lovforslaget betyde et sænket

iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer fra 0,75 pct. til 0,3 pct. i 2021.

Landbrug & Fødevarer finder det uheldigt, at man med lovforslaget går under det tidligere fastsatte

iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer. For at fremme markedet for avanceret

biobrændstof er det således nødvendigt med mere ambitiøse mål, som kan bidrage til at skabe en

efterspørgsel.

Landbrug & Fødevarer vil gerne have mulighed for at vende tilbage med yderligere kommentarer

eller spørgsmål, hvis vi finder behov for dette.

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Simon Horsholt

Konsulent

Miljø,

Klima og Bæredygtighed

D +45 3339 4291

M +45 2785 2384

E [email protected]

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 8 -- [ Nature Energy ] --

Energistyrelsen

Sendt pr. mail til:

[email protected]

Nature Energy

Ørbækvej 260

DK-5220 Odense SØ

Tel.: +45 70 22 40 00

[email protected]

www.natureenergy.dk

23. oktober 2020

Høri gssvar på ” Høri g over lov o æ dri g af io ræ dstoflove og æ dri g af

lov r.

af . de e er

o æ dri g af io ræ dstoflove Æ dri g af

krav o a ve delse af æredygtige io ræ dstoffer i ræ dstof til la dtra sport

og æ dri g af krav til a ve delse af ava erede io ræ dstoffer i ræ dstof til

la dtra sport .v. , sa t yaffattelse af eke dtgørelse o

io ræ dstoffers æ-

redygtighed .v.”

Nature Energy vil indledningsvis takke for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende oven-

stående lov og bekendtgørelse.

Nature Energy har forholdt sig til den politiske aftale og det deraf afledte høringsmateriale på ud-

møntningen. Lovændringen og den ny bekendtgørelse giver i den forbindelse ikke anledning til be-

mærkninger.

Nature Energy finder det dog ikke som en forhøjelse af iblandingskravet som den politiske aftale

giver indtryk af. 2021 vil hvad angår iblandingskrav blot være en forlængelse af 2020-kravene. Det

havde været ønskværdigt med en forøgelse af kravet.

–

ikke mindst i lyset af det samlede 70%-re-

duktionskrav i 2030 for øje.

Kravene til iblanding af avancerede biobrændstoffer vil i 2021 være 0,3 %, hvilket reelt er mindre

end det faktisk indhold i 2020, idet biogas alene udgør 0,5-1,0 % i 2020

–

dertil kommer biodiesel.

Det er derfor Nature Energys vurdering, at det ventede krav på 0,75% ville kunne være blevet op-

fyldt uden nævneværdig fordyrelse for borgere og virksomheder.

Der fremgår ikke noget krav om, at reduktionskravet (ud over 6% jf. Brændstofkvalitetsdirektivet)

ikke kan overholdes ved opkøb af UER. Den politiske henstilling til virksomhederne i transportsek-

toren på dette område er ikke stærk nok i en voldsomt konkurrenceudsat branche. Nature Energy

havde gerne set en handlekraftig politisk aftale, hvor man ikke kan opkøbe aflad via projekter an-

det steds i verden.

Nature Energy står naturligvis til rådighed for spørgsmål til uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Nature Energy

Mette Hansen

NGF Nature Energy Biogas A/S; CVR-nr. 34 61 40 91, NGF Nature Energy Green Transport A/S; CVR-nr. 39 31 20 42

NGF Nature Energy Green Gas Sales A/S; CVR-nr. 38 76 56 04

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 9 -- [ Rådet for grøn omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening ] --

23. oktober 2020

Høringssvar: Ændring af biobrændstofloven, J.nr. 2020-12217

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for muligheden for at kommentere på forslaget til

lov om ændring af biobrændstofloven, J.nr. 2020-12217.

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Greenpeace og Dansk

Naturfredningsforening disse bemærkninger vedrørende forslag til lov om ændring af

biobrændstofloven, ændring af lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af

biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i

brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede

biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.).

Generelle bemærkninger

Det er vigtigt for den grønne omstilling af transportsektoren, at regeringen (S) og V, DF, RV,

SF, K, NB og LA har besluttet fremadrettet at bruge et fortrængningskrav frem for et

iblandingskrav i Danmark.

1. Forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer

Vi har forståelse for at der hurtigst muligt har skulle en aftale på plads for 2021. En fortsat

brug af førstegenerations biobrændstoffer er dog et uhensigtsmæssigt signal at sende til

markedet og aktører, der reelt ønsker at bruge brændstoffer, der gør en reel forskel for

klimaet, idet de indirekte klimaeffekter ikke tælles med (ILUC).

En aftale frem mod 2030 bør stoppe iblanding af førstegenerations biobrændstoffer.

Sekundært bør der ske en medregning af ILUC, når CO

-fortrængningen beregnes.

2. Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer

Det er besynderligt at man bibeholder et forhøjet mål for iblanding på en måde, hvor

kravene til iblanding af avancerede biobrændstoffer (andengenerations

biobrændstoffer) sænkes.

Dette særligt fordi finansieringen til forhøjelse af iblanding af førstegenerations

biobrændstoffer bliver taget fra finansieringen til avancerede biobrændstoffer.

Der bør frem mod 2030 sikres en forhøjet andel iblanding af avancerede biobrændstoffer,

herunder et særskilt krav om iblanding af elektrofuels.

3. Bemyndigelse til at forbyde anvendelsen af palmeolie

Det er vigtigt, at man i praksis vil forbyde biobrændstoffer baseret på produktion af

palmeolie. Især da dette også omfatter PFAD, der er en værdifuld del af

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

palmeolieproduktionen, og dermed også af afskovning og negative klimaeffekter samt

potentielle brud på menneskerettigheder.

4. Ophævelse af kapitel 4 i bekendtgørelsen

Ingen kommentarer

5. Fastsætte regler om begrænsning af palmeolie

Ingen kommentarer

Øvrige bemærkninger

•

Fremadrettet bør alle biobrændstoffer baseret på førstegenerations

biobrændstoffer droppes, og dette skal meddeles EU-Kommissionen inden juni

2021, da det betyder at Danmarks mål for førstegenerations biobrændstoffer

fjernes.

•

Frem mod 2030 bør der sekundært gøres brug af de juridiske muligheder, der er for

at forbyde vegetabilske olier udover palme, som soja- og rapsolie.

•

Et fortrængningskrav skal honorere de biobrændstoffer, der reelt er positive for

klimaet.

•

Et fortrængningskrav bør gøre krav om at de indirekte klimaeffekter bør medregnes

(som minimum baseret på de værdier, der er angivet i Annex 8 i VE-direktivet).

•

PFAD er en væsentlig økonomisk del af palmeolieproduktionen og vi er glade for at

den også omfattes af forbuddet.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 10 -- [ SV Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse … --

[email protected]

[email protected], [email protected]

Jesper Lund-Larsen, Den Grønne Gruppe ([email protected])

SV: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers

bæredygtighed m.v.

Sendt:

26-10-2020 08:14

Bilag:

image002.png; image003.png; image001.png;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Energistyrelsen

3F har modtaget lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om

biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Vi skal i den forbindelse meddele at vi støtte forslagene angående iblanding af biobrændstoffer.

Vi skal samtidig bemærke at når man taler om bæredygtighed, så bør der samtidig sættes fokus på de

sociale aspekter i bæredygtighedsbegrebet, hvorfor vi skal opfordre til at det tydeliggøres i både loven

og bekendtgørelsen at de sociale aspekter også skal indgå. Og derfor kan det være en udfordring at

forbyde iblanding af palmeolie, idet mange arbejdstager i de palmeolie producerende lande er

økonomisk afhængig af palmeolie produktionen.

Derfor anbefaler vi, at man i stedet for at forbyde iblanding af palmeolie, stille krav om at den

palmeolie der evt. iblandes følger retningslinjerne for bæredygtig palmeolie som Dansk Alliance for

Ansvarlig Palmeolie er ved at udarbejde.

De bedste hilsner

Jesper Lund-Larsen

Miljø- og arbejdsmiljøpolitiskkonsulent

Kampmannsgade 4

DK 1790 København V

Mobil: +45 21 45 74 32

e-mail:

[email protected]

Web:

www.grønnejob.dk

Web:

www.baujordtilbord.dk

Web:

www.3f.dk

P Tænk på miljøet før du printer

Fra:

Johnni Sørensen <[email protected]>

Sendt:

12. oktober 2020 15:20

Emne:

Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers

bæredygtighed m.v.

Energistyrelsen sender i dag lovforslag om ændring af biobrændstofloven og udkast om nyaffattelse af

bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed i offentlig høring.

Lovforslaget udstedes på baggrund af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V,

DF, RV, SF, K, NB og LA, som forventes fremsat den 12. november 2020.

Lovforslaget indeholder en forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer i benzin, diesel og gas fra

5,75 pct. til 7,6 pct. i kalenderåret 2021, og en sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra 0,75

pct. i 2021 til 0,3 pct. i kalenderåret 2021. Endvidere indføres en bemyndigelses til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet.

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bekendtgørelsen fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet, og fjerner de

avancerede iblandingskrav fra bekendtgørelse ved at ophæve kapitel 4, da det pågældende iblandingskrav fremover

vil stå i biobrændstofloven.

Høringsmaterialet ligger på høringsportalen.dk:

Lovforslag:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64427

Udkast til bekendtgørelse:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64425

Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest mandag den 26. oktober 2020 og bedes sendt til

med kopi til og

Høringssvarene vil efter høringen blive offentliggjort på Høringsportalen.

Med venlig hilsen / Best regards

Johnni Sørensen

Fuldmægtig / Advisor

Center for vedvarende energi / Centre for Renewables

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 49 48

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar (J.nr. 2020-12217) Ændring af biobrændstofloven (krav om anvendelse… --

[email protected]

Ole Kirkelund ([email protected])

Høringssvar (J.nr. 2020-12217): Ændring af biobrændstofloven (krav om anvendelse af bæredygtige

biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer)

Sendt:

23-10-2020 16:02

Bilag:

image002.png; Høringsbrev.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Energistyrelsen

Høringssvar: J.nr. 2020-12217:

Med henvisning til det vedlagte høringsbrev fremsender De Danske Bilimportører hermed høringssvar til:

Høring over lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af

biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport

og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.), samt

nyaffattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Vi har ingen særlige bemærkninger til de foreslåede ændringer, idet vi skal nøjes med at bemærke følgende for så

vidt angår

lovforslagets

hovedpunkter:

Ad 1: Forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer

Den foreslåede forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer fra 5,75 pct. til 7,6 pct. er i al

væsentlighed en justering i forhold til det lavere iblandingskrav, der ellers ville have trådt i kraft. Derfor videreføres

reelt blot det nuværende iblandingskrav, hvilket vi kan støtte.

Ad 2: Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer

En sænkning af iblandingskravet for disse biobrændstoffer fra 0,75 pct. til 0,3 pct. er til gængæld en egentlig

reduktion i iblandingskravet i forhold til det ellers planlagte. Vi forstår, at reduktionen alene har baggrund i

finansieringshensyn som følge af den politiske om forhøjelse af iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer.

Sænkningen af iblandingskravet vil dog selvsagt ikke bidrage til reduktion af CO2-emissionerne, og ud fra et

miljøhensyn burde iblandingskravet på 0,75 pct. gennemføres, selvom de 0,3 pct. er en stigning i forhold til det

gældende krav på 0,15 pct. i 2020.

Ad 3: Bemyndigelse til at forbyde anvendelse af palmeolie

Vi har ingen særlige bemærkninger hertil.

Uden for rammerne af denne høring vil vi dog som en generel bemærkning gerne fremhæve betydningen af, at

iblandingskrav (fremadrettet) erstattes af et CO2-fortrængningskrav for at sikre en teknologineutral introduktion af

de bedste bæredygtige brændstoffer. Et CO2- fortrængningskrav kombineret med delmål på vejen til CO2-neutralitet

vil give en mere stabil udvikling fremfor et system, hvor iblandingskravene ændres løbende under underhensyn til

prisudvikling og udbud / tilgængelighed af bestemte biobrændstoffer.

Vi henviser desuden til vores høringssvar til bekendtgørelsen, som fremsendt i separat mail.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1550 København V

Tel. 2323 2520

Mail.

[email protected]

www.bilimp.dk

Denne e-mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.

Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede

eller kopiere denne e-mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse

til os pr. e-mail

[email protected].

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar (J.nr. 2020-12217) Ny affattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffer… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Ole Kirkelund ([email protected])

Høringssvar (J.nr. 2020-12217): Ny affattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed

23-10-2020 16:36

image001.png; Høringsbrev.pdf;

Til Energistyrelsen

Høringssvar: J.nr. 2020-12217:

Med henvisning til det vedlagte høringsbrev fremsender De Danske Bilimportører hermed høringssvar til:

Høring over lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af

biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport

og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.), samt

nyaffattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Vi har ingen særlige bemærkninger til de foreslåede ændringer, idet vi skal nøjes med at bemærke følgende for så

vidt angår hovedpunkterne til ny affattelse af

bekendtgørelsen:

Ad 4: Ophævelse af kapitel 4 i bekendtgørelsen

Vi har ingen bemærkninger hertil, idet vi forstår det således, at kapitel 4 overflødiggøres, idet iblandingskravet for

avancerede biobrændstoffer med vedtagelsen af lovforslaget vil fremgå direkte af lovteksten.

Ad 5: Fastsættelse af regler om begrænsning af palmeolie

Vi har ingen bemærkninger hertil.

Uden for rammerne af denne høring vil vi dog som en generel bemærkning gerne fremhæve betydningen af, at

iblandingskrav (fremadrettet) erstattes af et CO2-fortrængningskrav for at sikre en teknologineutral introduktion af

de bedste bæredygtige brændstoffer. Et CO2- fortrængningskrav kombineret med delmål på vejen til CO2-neutralitet

vil give en mere stabil udvikling fremfor et system, hvor iblandingskravene ændres løbende under underhensyn til

prisudvikling og udbud / tilgængelighed af bestemte biobrændstoffer.

Vi henviser desuden til vores høringssvar til lovforslaget, som fremsendt i separat mail.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

1550 København V

Tel. 2323 2520

Mail.

[email protected]

www.bilimp.dk

Denne e-mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.

Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede

eller kopiere denne e-mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse

til os pr. e-mail

[email protected].

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 2250913 -- BILAG 13 -- [ VS Journalnummer 2020-12.217 - Høring over lovforslag om ændring af biostoflove… --

Fra:

[email protected] <[email protected]>

Sendt:

23. oktober 2020 08:39

Til:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Cc:

Julie Sonne (EM-DEP) <[email protected]>; Rune Kvols Rasmussen <[email protected]>

Emne:

Journalnummer: 2020-12.217 - Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til

bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Energistyrelsen har den 12. oktober 2020 sendt lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om

biobrændstoffers bæredygtighed m.v. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og bekendtgørelsen og kan konstatere, at de ikke omhandler revisions- eller

regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Direktionssekretariatet

L 97 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk