Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Lovforslaget, som vi skal behandle her i dag, har til formål at fastsætte et krav for iblanding af biobrændstof for 2021. Lovforslaget består af tre dele.

For det første foreslås det, at vi fastholder det forhøjede iblandingskrav for biobrændstoffer i benzin, diesel og gas leveret til landtransport på 7,6 pct. Iblandingskravet er tidligere blevet forhøjet fra 5,75 pct. til 7,6 pct., og det ønsker vi så også skal gøre sig gældende for kalenderåret 2021. For det andet foreslås det at fastsætte iblandingskravet til avancerede biobrændstoffer på 0,3 pct., så vi sikrer, at en del af iblandingen finder sted med avancerede biobrændstoffer, der har en bedre klimaprofil end førstegenerationsbiobrændstofferne.

Endelig foreslår vi med lovforslaget som det tredje, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at begrænse brugen af brændsler som palmeolie i at tælle med i opfyldelsen af iblandingskravet. Det er med henblik på at mindske brugen af produkter med høj risiko for indirekte ændringer af arealanvendelsen. Desværre har vi jo set, at palmeolie ofte har en dårligere CO2-profil end fossile brændsler, så derfor giver det selvfølgelig god mening, at vi sikrer, at det ikke ender i tanken.

Lovforslaget gælder som sagt fra 2021, og Socialdemokratiet ønsker, at vi fra 2022 og frem skal lade iblandingskravet erstatte af et fortrængningskrav, så vi fremmer de grønne brændstoffer, som har den bedste CO2-profil. De drøftelser pågår i regi af forhandlingerne om grøn transport, og vi håber, at der findes en god løsning for tiden fra 2022 og frem. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo fint, at man i lovforslaget her fravælger palmeolien, men jeg undrer mig over, at man ikke er gået lidt videre, for man kunne jo godt have taget sojaolien med på listen. Jeg er godt klar over, at hvis man så går et skridt videre, kommer man til rapsolien, og man kan godt finde argumenter for, at det ville være svært at gå så langt. Men hvorfor er det, at man ikke lige har taget sojaolien med også, så man kunne forhindre, at der er arealer i Sydamerika med skov, der bliver ryddet, hvor det ender i et sojaprodukt, og forhindre, at der bliver udvundet olie til, hvad der kan puttes i tanken i Danmark, så man sådan officielt har et pænt klimaregnskab? Altså, hvorfor er man ikke gået videre og har taget sojaolien med i den her aftale? Jeg har indtryk af, at det er noget, der indgår i drøftelserne for 2022 og frem, så mere kompliceret er det vel ikke. Hvorfor ikke tage det med i aftalen for 2021?

Ordføreren.

Palmeolien er jo klart det, der har været diskuteret mest, fordi der er den negative profil på palmeolien, som der nu engang er. Derfor synes jeg, det er rigtig fornuftigt, at der har været fokus på særlig palmeolie. Så kan man sige, at det vedrørende førstegenerationsbiobrændstoffer og det at anvende det til landtransport jo generelt er en overgangsløsning og ikke noget, som er en langsigtet løsning på de udfordringer, som vi står over for i forhold til omstilling til den grønne transport. Derfor er det klart, at vi på sigt også skal have udfaset førstegenerationsbrændstofferne i tanken, men derfor kan der jo alligevel være nogle gode effekter i en periode i forhold til den CO2-fortrængning, som der trods alt opnås ved de fleste førstegenerationsbiobrændstoffer.

Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg kan forstå, at palmeolien så har været diskuteret mest, og så må vi så have mere diskussion af andre emner, for at de ligesom også kan komme på listen. Det bidrager jeg gerne til, og vi har da også haft en ordentlig sojadebat her i Folketinget for nylig, så det er jo sådan set et kendt problem. Så det undrer mig altså lidt, at man ikke kan gå videre, når nu man ved, at der er et problem med at bruge fødevarer til at putte i tanken på danske biler, altså at man ikke er kommet videre i forhold til at tage sojaen med. Er det ikke for ordføreren rimelig kendt, at der også er problemer med at dyrke soja, hvor man rydder skovarealer i Sydamerika?

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at der også er store problematikker forbundet med sojaproduktionen og med den import, der er. Derfor synes jeg også, det er meget positivt, at der er så meget fokus på også at få nedbragt den anvendelse, der er. Og som sagt mener vi jo også, at der fremadrettet i højere grad skal kigges på CO2-fortrængning, og at vi skal have et fortrængningskrav fra 2022 og frem, netop så vi skifter fokus til , at det, at noget hedder biobrændstof på papiret, også betyder, at det er lig med at være grønt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og derfor går vi videre til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Venstre har en ambition om at reducere den forventede stigning i udledning fra transportsektoren til gavn for miljøet. Det vil ikke ske, hvis et lavere iblandingskrav, der omfatter biobrændstoffer i benzin, diesel og gas leveret til landtransport, trådte i kraft. Derfor bakker Venstre op om at fastholde den forhøjelse af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct., som trådte i kraft på årets første dag i 2020. Vi bakker også op om at fastsætte iblandingskravet til avancerede biobrændstoffer til 0,3 pct., hvorefter avancerede biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,3 pct. af en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Begge iblandingskrav foreslås også at gælde til udgangen af kalenderåret 2021.

Forslaget er en udmøntning af en bred aftale indgået med regeringen i oktober. Den aftale kan vi godt se os selv i, og kravet til øget iblanding skråstreg fortrængning følger også af EU-reguleringen på området, men der skal ikke herske tvivl om, at Venstre gerne havde set, at aftalen var blevet mere langsigtet, for aftalen er naturligvis ikke kun lavet af hensyn til klimaet, men også af hensyn til den branche, der bliver berørt. Venstre ønsker, at branchen oplever øget tryghed også på længere sigt, og der mener vi helt klart, at et enkelt år er en alt for kort udsigt. Vi mener grundlæggende, at branchen bør kende deres vilkår lidt længere frem end til udgangen af 2021, men vi støtter op om aftalen om et år i første omgang, for gør vi ikke det, ændres branchens vilkår ved årsskiftet, og vi får ikke reduceret den her stigende udledning fra transportsektoren. Derfor stemmer Venstre for forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Signe Munk.

Tak for ordførertalen. Det undrer mig grundlæggende, hvorfor Venstre synes, at det er fornuftigt og har et ønske om, at sådan en aftale, der fastholder et iblandingskrav og et klart incitament til førstegenerationsbiobrændstoffer, løber længere tid, frem for det, som vi jo heldigvis forhandler i transportforhandlingerne, nemlig en CO2-fortrængningsmodel i brændstoflovgivningen. Så jeg skal bare forstå: Hvad er grundlaget for, at Venstre ville synes, det var fornuftigt, at den aftale, vi vedtager i dag, skulle have været for f.eks. 3 år?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi må sige, at fortrængningskravet også er en af de ting, vi kigger meget på. Men det er jo afgørende for en branche, der leverer, at første generation trods alt også er noget, der har en effekt, og vi er helt indstillet på, at vi bevæger os videre. Så det, vi fremadrettet fokuserer på – det ved man jo udmærket godt at vi er meget optaget af – er power-to-x osv. Så jeg tror faktisk, at vejen videre frem er vi ikke så uenige om, når det kommer dertil.

Fru Signe Munk.

Nej, det håber jeg ikke. Det er enormt centralt for SF i forhandlingerne om, hvordan vi regulerer brændstofferne, at det ikke er for branchens skyld, vi gør det, men for klimaets skyld, og jeg vil bare høre: Er Venstre enig i den overbevisning, at det er bedre for klimaet, at man faktisk får et CO2-fortrængningskrav, end at man fastholder den her regulering, hvor man jo sigter på at iblande biobrændstoffer?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at branchen er forudsætningen for, at vi kan lave hele den grønne forandring. Derfor tror vi også, at det er vigtigt, at vi skaber nogle rammevilkår for dem, der nu arbejder med at udvikle grønne brændstoffer, og at de også har en vis investeringshorisont. Det tror jeg faktisk spiller en rolle.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er jo afslørende at høre, hvordan socialisterne her i Folketinget ønsker at gøre den grønne omstilling til et modsætningsforhold mellem erhvervsliv, økonomisk vækst, udvikling og så en klimadagsorden, og det er dejligt, at det bliver fremhævet flere gange, for det minder mig om, præcis hvorfor det er, at Dansk Folkeparti er med i de her aftaler.

Der er mange, der spørger mig: Hvorfor sidde sammen med alle de der klimatosser, altså, hvordan kan du overhovedet holde det ud? Der er folk, for hvem økonomi og alt andet er ligegyldigt, bare man kan nedbringe CO2-udslippet, folk, for hvem man bare kunne lukke Aalborg Portland og hele landbruget og så køre derudad, og der er det præcis de ord, som fru Signe Munk her kom med, der er det gode svar. For det gode svar er jo, at den her dagsorden ganske enkelt er alt, alt for stor, alt for betydningsfuld, alt for vigtig til, at man bare kan overlade ministeren i så dårligt selskab.

For hvis den grønne dagsorden skal lykkes, ikke bare i Danmark, men også globalt, så er det jo her i Danmark og måske i en radius af 1.000 km herfra, at teknologierne, som skal udbredes globalt, vil blive udviklet, og det gælder jo i landtransporten såvel som i transporten til søs og i luften. Det gælder, i forhold til hvordan vi producerer vores varme og vores elektricitet, at det, hvis den her omstilling skal lykkes, jo så ikke er relevant, hvad der sker i Danmark i forhold til CO2-udslippet – det påvirker klimaet totalt insignifikant, om Danmarks CO2-udslip går op eller ned – nej, det centrale er, at vi viser vejen, hvor vi kan lave den grønne omstilling i Danmark på en måde, som økonomisk giver mening, hvor vi rent faktisk kan gøre det som et partnerskab med erhvervslivet, sådan at erhvervslivet kan udvikle produkter, der efterfølgende kan sælges med god grøn fornuft og med god økonomisk fornuft til de lande, som ikke selv har råd til at udvikle dem. Det er det, der er hele grundidéen.

Derfor er den aftale, vi har foran os i dag, også en udmærket aftale. Det er ikke en prangende aftale, men det er en udmærket aftale. Vi løfter iblandingskravet på benzin til 7,6 pct. Vi gør det så kun for det kommende år. Vi havde gerne set, at man var lidt mere ambitiøs for også at give perspektivet til producenterne, at biobrændstofferne er i et lidt længere tidsspand at investere i. Men nuvel, politik er det muliges kunst, og igen: Var Dansk Folkeparti sammen med andre borgerlige partier ikke gået med her, havde vi overladt ministeren i et ufattelig dårligt selskab, og så var det blevet meget værre. Sådan er det jo nogle gange i politik: at man er nødt til at have det lange lys på, og når man efterhånden har været i det her spil i nogle år, begynder man at være der, hvor lyset for 10 år siden lyste hen, og det er opløftende lige pludselig at befinde sig i fortidens lys, i den forstand at man kan se, at de ting, som vi gjorde, og de beslutninger, som vi traf dengang, i dag begynder at manifestere sig. Med andre ord: Vi er på vej.

Når vi kan se, at andre europæiske lande henvender sig til Danmark for at ville investere her, for at være en del af den teknologiske udvikling – det, som vi kalder power-to-x, og hvor vi fremadrettet håber på nødvendigvis slet ikke at skulle have benzin og diesel osv., der kommer nede fra undergrunden, i bilerne, men måske kan have nogle helt nye spændende brændselstyper, som måske er udviklet på CO2, sammen med strøm, måske på ammoniak, måske på metan, vi ved det ikke helt – når vi kan se, at andre lande spørger os, om de må være med til at udvikle de her brændstoffer, så er det jo et fantastisk eventyr, som kun er opstået, fordi vi netop i en bred kreds af partier i rigtig, rigtig mange år har været villige til at prioritere det her. Så kan vi jo altid diskutere: Hvor meget første generation og hvor meget anden generation?

For os i Dansk Folkeparti har det i forhold til anden generation været vigtigt, at vi i hvert fald har så stort et krav, at det stimulerer en efterspørgsel, sådan at man kan aftage det, der bliver produceret indenrigs, og at vi også sikrer, at man bliver ved med at investere og producere stadig mere fremadrettet. For ved at stimulere det bliver det her ikke bare til en grøn omstilling, men så bliver det også til en god forretning, og det sidste er faktisk forudsætningen for det første, og det er nok det, som man skal være ikkesocialist for at forstå. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så kan hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre, komme herop og få ordet. Værsgo.

Tak, formand. Med lovforslaget udmønter vi den aftale, der blev indgået tidligere på året om en forhøjelse af iblandingskravet for biobrændstoffer i 2021. Radikale Venstre kan stemme for lovforslaget, da der er tale om en overgangsløsning for 2021, der sikrer ro om branchens vilkår, indtil en aftale om et CO2-fortrængningskrav fra 2022 til 2030 forhåbentlig kan komme på plads i de store transportforhandlinger.

Aftalen er ikke perfekt, men vi er også under et vist tidspres for at sikre, at branchen kan indrette sig efter de nye krav, der jo allerede træder i kraft den 1. januar. Vi havde gerne set en større andel af andengenerations avancerede brændstoffer i relation til førstegenerationsbrændsler og et højere krav til de avancerede brændstoffer. Men omvendt er det rigtig, rigtig godt, at Danmark med lovforslaget forbyder at bruge palmeolie til biobrændstoffer. Palmeolie er nemlig den råvare til biobrændstof, der har allermest regnskov på samvittigheden, men nu kan det ikke længere bruges til at leve op til brændstofkravene, så det er jo rigtig, rigtig positivt.

Det er ikke kun socialister, der er optaget af at få palmeolie ud af iblandingen i Danmark, men det er også noget, som et grønt – og socialliberalt – parti som Radikale Venstre går op i. Grundlæggende er det jo, fordi der, når vi kigger på den samlede CO2-udledning i verden, så selvfølgelig er et bredere hensyn end udelukkende at kigge på det, der kan tælles i papirerne på den danske udledning, fordi palmeolie jo faktisk notorisk er kendt for globalt set at stå for større udledninger, end hvis du bare puttede almindelig diesel og benzin i tankene. Det var derfor, jeg før lige var ved at tegne mig ind til en bemærkning til den tidligere ordfører, men det er jo supersupervigtigt, at vi vedtager en klimapolitik, der giver mening og reelle reduktioner.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg synes jo også, det er fint, at man får en liste, hvor palmeolie er fravalgt som en del af løsningen. Jeg undrer mig bare over, at man, når man har det fokus, så ikke er kommet videre i den her aftale og også har taget sojaolien med. Jeg har tidligere haft en rigtig god debat med De Radikales landbrugsordfører her i Folketingssalen, hvor vi diskuterede, om vi kunne forhindre noget af den import af soja fra Sydamerika i at komme til Danmark, for importen er en del af problemet med at skov bliver ryddet i Sydamerika. Mit indtryk er, at der sådan set er nogle i De Radikale, som godt kan se det problematiske i, at sojaimporten fylder så meget. Og så har vi en aftale her, som ikke forholder sig kritisk til, at der kommer soja i tanken i vores biler i Danmark. Kan ordføreren ikke se, at det er en for kort liste, altså at det kun er palmeolie, og at man skulle være gået en tand videre?

Ordføreren.

Hvis Enhedslisten havde gidet blive ved forhandlingsbordet, kunne det være, at vi kunne have presset det endnu mere op for 2021. Grundlæggende er der jo en kreds af partier her, som Enhedslisten ikke er en del af, der så tager et skridt, selv om det er en lidt kedelig overgangsløsning for 2021, der faktisk tager ansvar for også at få palmeolien ud. Det er noget, som jeg tror også Enhedslistens ordfører må have noteret sig at de grønne organisationer kvitterer for. Grundlæggende handler det jo nu og her om at lave en ordentlig løsning om et CO2-fortrængningskrav, der virker reelt og tager højde for de internationale og globale reduktioner, hvor vi selvfølgelig også skal have sojaen ud. Og endnu vigtigere skal vi have indregnet ILUC-effekterne, altså de globale emissioner. Det skal tidligst muligt være noget, vi også kan tælle, sådan at det bliver et reelt fortrængningskrav og ikke en papirøvelse. Så det er en klar opfordring til, at Enhedslisten fremadrettet melder sig konstruktivt ind og netop er med til at få ikke kun palmeolie, men også soja ud.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så De Radikale tager det fulde ansvar for, at sojaolie fortsat er med i noget, der kan puttes i tanken i Danmark. Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at De Radikale ikke kan få noget igennem ved forhandlingsbordet, når Enhedslisten ikke er med. Det synes jeg er lidt skuffende. Jeg synes, at man skulle have kæmpet mere for at få listen længere. Jeg noterer mig, at det åbenbart er en del af dagsordenen for det, man diskuterer fra 2022-2030. Så jeg undrer mig bare over, hvorfor det ikke kan lade sig gøre med det step, man tager her fra 2021.

Ordføreren.

Jeg konstaterer blot i al stilfærdighed, at vi har været en del partier rundt om bordet, der skulle mødes om en overgangsløsning fra 2021, og hvor det ikke har ligget på den flade at få palmeolien med. Og det er noget, som vi har gjort, og som jeg mener, når vi kun taler 2021, vi kan være stolte af. Det sender et klart signal også ud af landet om, at det er noget, vi gør. Og så skal sojaen selvfølgelig med, og vi skal have et CO2-fortrængningskrav, der batter, fremadrettet. Det ligger os meget, meget på sinde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til fru Signe Munk, SF.

Med det her lovforslag forlænger vi forhøjelsen af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct. Det er en regulering, der også har været for indeværende år. Samtidig fastsættes kravet til avancerede biobrændstoffer til 0,3 pct. Grundlæggende har SF den samme holdning, som vi havde for et år siden, da vi stod og diskuterede lovgivningen for 2020. Vi ser lovforslaget som en lappeløsning, der kunne være undgået, hvis vi havde haft en mere stringent tilgang til at få lavet en fremtidssikret løsning – præcis som vi også diskuterede for et år siden.

Vi mener, det er grundlæggende vigtigt, at den fremadrettede regulering, der bliver af de brændstoffer, der bliver hældt i tanken på forbrændingsmotorer i det her land, bliver reguleret ud fra et CO2-fortrængningsperspektiv og ikke ud fra et bioiblandingsperspektiv. Derfor kan man sige, at når man har det standpunkt, er det her lovforslag og den her aftale altså en lappeløsning. Det har været SF's overordnede ambition at minimere tidsperioden for den her aftale, fordi det ganske simpelt ikke er en fremtidssikret løsning, hverken for klimaet eller for branchen. Hvis man læser samtlige høringssvar – det er fra Dansk Erhverv, Drivkraft Danmark, Dansk Energi – så understreger de, at det, branchen ønsker sig, er et CO2-fortrængningskrav og en langtidssikret løsning. Det er altså en lappeløsning, vi står med.

I SF havde vi hellere set, at kravet til de avancerede biobrændstoffer, som jo altså er fremtidens biobrændstof, når vi taler om det, var højere. Det har ikke været muligt, men vi noterer os alligevel med glæde, at det trods alt er hævet i forhold til i år.

Der er ikke andet at sige, end at det her er et års lappeløsning, som med to fede streger under viser, at nu skal der laves en langtidssikret løsning. Det er vi glade for er en del af de pågående forhandlinger om fremtidens grønne transport. Jeg tror ikke, at der er nogen ordførere, der er i tvivl om, at SF kæmper for, at der kommer et CO2-fortrængningskrav, og at man tager det samlede klimabelastningsregnskab med for nogle brændstoffer; at man altså, som den tidligere ordfører fra Radikale Venstre sagde, indregner de indirekte landeeffekter af et givent brændstof. For det, vi har brug for, er jo at skabe et marked for de VE-baserede brændstoffer, altså dem, der bliver lavet på power-to-x.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er glad for, at SF fremhæver, at det her er en lappeløsning. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ikke det var ved den her aftale, at der var en fælles pressemeddelelse bagefter, hvor der ikke var noget citat fra SF?

Ordføreren.

Det kan godt være, jeg ikke har fået sendt et citat til den her aftale. Hvis hr. Søren Egge Rasmussen med det implicit prøver at spørge, om det er, fordi SF ikke er synderlig begejstret for den her aftale, vil jeg bare lægge mig fladt ned og sige, at det er helt korrekt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Det her er et lovforslag, som udmønter en aftale, som Enhedslisten har fravalgt at være med i. Vi synes, det er vigtigt at arbejde med det her CO2-fortrængningskrav, i forhold til hvad man putter i tanken i de danske biler. Og hvorfor er det så, vi er havnet her? Jamen det er jo, fordi den tidligere regering totalt har svigtet. Der havde man sådan set 4 år med Lars Christian Lilleholt som klima- og energiminister, og hvad skete der i den periode? Ja, der lå en gammel aftale fra det gamle energiforlig fra 2012, og man vidste jo godt, at der var et EU-krav om, at man skulle arbejde med at minimere CO2-belastningen fra bilparken, og der skete intet for at fremme elbiler. Der skete tværtimod det, at man sænkede afgifterne for nogle diesel- og benzinbiler, så det sådan set blev billigere at købe en stor diesel- eller benzinbil. Det var sådan set den transportpolitik, som rådede i 4 år med en Venstreledet regering.

Så jeg har forståelse for, at Dan Jørgensen har overtaget et dårligt udgangspunkt, og det er jo derfor, det så er endt i sådan nogle aftaler her for 2020 og 2021, hvor vi kører videre i den forkerte retning, og hvor man ender med, at der blandes fødevarer i tanken i de danske biler, og så kan man officielt have et godt regnskab CO2-mæssigt. Det synes vi er en skam, og jeg vil sådan set sige, at det er den tidligere regerings skyld, i højere grad end det er den nuværende regerings skyld. Og jeg ser meget frem til, at man får lavet en aftale på transportområdet frem mod 2030, som tager den massive CO2-emission fra landtransporten alvorligt. Hvis man ser på det mål, vi skal frem til, med at reducere med 20 mio. t frem mod 2030, og hvis man kun når sådan 1 mio. t eller 1,5 mio. t på transportområdet i det, man forhandler nu, står vi jo i den situation, at vi skal gøre hele landbruget til en nationalpark for at nå i mål, og det er mit indtryk, at det ikke er regeringens politik. Det er heller ikke Enhedslistens politik, selv om vi gerne vil reducere landbrugsarealet. Men det er sådan set meget nødvendigt, at man finder varige løsninger for CO2-reduktioner på transportområdet.

I det her lovforslag kommer man så frem til at fravælge palmeolie som noget, der kan puttes i de danske bilers tanke. Jeg synes, at det ville have været meget naturligt, at man var gået et skridt videre og havde fravalgt sojaolien også. Vi har haft nogle gode debatter i Folketingssalen, hvor vi har diskuteret, i hvilket omfang vi kan begrænse sojaimporten til foder i Danmark, og hvor regeringens parlamentariske grundlag har været ret enige om, at det var et vigtigt emne. Nu har vi så en sag her med iblanding, hvor man så ikke har fravalgt soja; det synes jeg er skuffende. Så vi kan ikke tilslutte os det her forslag, og vi ser meget frem til, at der kommer noget markant bedre for 2022-2030, selv om jeg er lidt bekymret for, om det bliver markant bedre.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Jeg skal bare for god ordens skyld gøre opmærksom på, at ministre tiltales minister eller med deres titel og ikke deres for- og efternavn. Tak for det.

Som det er sagt af flere ordførere, udmønter lovforslaget her en aftale mellem regeringen og en række partier inklusive Det Konservative Folkeparti om forhøjelse af iblandingskravet for biobrændstoffer til 7,6 pct. biobrændstof i 2021, reduktion af kravet til avancerede brændstoffer fra 0,75 til 0,3 pct., stadig væk i 2021, og forbud mod brug af palmeolie. Aftalen er 1-årig, og det er naturligvis en svaghed. Vi bør kunne lave en bred fælles aftale om en fremtidig ordning for biobrændstof, der er mere langsigtet.

Sådan en aftale skal naturligvis være ambitiøs, men den skal også sikre, at vi rent faktisk kan komme i mål, så opfordringen herfra er, at vi sikrer en langsigtet aftale, som sørger for, at vi kommer i mål med en klimaneutral transportsektor, også i 2050, men hvor vi lægger sporene så langt ud i fremtiden, at rammevilkårene for virksomhederne er passende, samtidig med at vi altså får den omstilling, som vi alle sammen ønsker os.

Så med de bemærkninger støtter Det Konservative Folkeparti nærværende forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Regeringen har fremsat et forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. Lovforslaget har til formål at udmønte den aftale, der blev indgået den 7. oktober 2020, og som Nye Borgerlige er en del af. Industrien har behov for klare regler om iblandingsforpligtelsen angående biobrændsler, så de har mulighed for at foretage tilpasninger og investeringer i tide. Nye Borgerlige ønsker at imødekomme dette, så vores erhvervsliv får ro til at udføre deres arbejde. Med den midlertidige forlængelse af et forhøjet iblandingskrav sikres en kortvarig stabilitet på området. Aftalen gælder for 2021. Vi i Nye Borgerlige havde gerne set, at aftalen rakte længere ind i fremtiden, mindst 2 eller 3 år, men 1 år var, hvad der var muligt at blive enige om på nuværende tidspunkt, og Nye Borgerlige støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance tilslutter sig de partier, som siger, at dette lovforslag er en lappeløsning. Vi vil dog gå lidt længere og sige, at den egentlige løsning ikke er alle mulige bedre regler for, hvad man putter i tanken. Den er, at vi har et velfungerende kvotemarked for CO2-udledning de steder, hvor det kan lade sig gøre, og at vi de steder, hvor det ikke kan lade sig gøre, har nogle afgifter, der afspejler den skade, som udledningen af CO2 gør på vores klima. I fraværet af, at de ting fungerer optimalt i dag, ser vi det her som en lappeløsning, og vi stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det. Lad mig indledningsvis starte med at takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Som I ved, pågår der lige nu forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier om, hvordan vi skaber en grønnere transportsektor i fremtiden. Det indebærer bl.a. drøftelser om en ny og fremtidssikret løsning for biobrændstofområdet, der skal træde i kraft i 2022. Vi skal, indtil den langsigtede løsning er på plads, have skabt ro om biobrændstofbranchens vilkår og fastsætte regler for brugen af biobrændstoffer i 2021. Regeringen indgik derfor i oktober sammen med en række af Folketingets partier den politiske aftale om iblandingskrav til biobrændstoffer i 2021, som vi taler om i dag. Lad mig understrege, at der er tale om en midlertidig løsning for 2021, og jeg ser frem til at finde en langsigtet løsning sammen med jer i forhandlingslokalet.

Lovforslaget, som vi drøfter i dag, indeholder tre hovedpunkter. For det første sikrer vi CO2-reduktioner i 2021 fra den fossile bilpark, og det har vi brug for. Det sker gennem forslaget om at fastholde det forhøjede iblandingskrav for 2020 på 7,6 pct. til også at gælde i 2021. For det andet fastsætter vi kravet til avancerede biobrændstoffer på 0,3 pct., og for det tredje udelukker vi biobrændstoffer på palmeolie med en høj såkaldt ILUC-risiko fra at tælle med i iblandingskravet.

Lad mig takke for interessen for lovforslaget og sige, at jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Nu nævnte ministeren selv, at der er nogle forhandlinger i gang, og jeg synes jo, det er meget spændende, hvis man kommer langt med CO2-reduktionerne i den aftale. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, om ikke det er lidt usolidarisk over for den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvis det er sådan, at man på transportområdet kun når et eller andet CO2-reduktionstal mellem sådan 1 og 2 millioner. Så har vi en ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, som står over for nærmest at skulle afvikle det hele og plante skov ud over hele landbrugsjorden, for at regeringen ligesom kommer i mål med vores fælles målsætning om en 70-procentsreduktion i 2030. Kan det ikke give anledning til, at ministeren er lidt mere solidarisk over for den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og ligesom påtager sig en større del af opgaven og prioriterer de forhandlinger, så man kommer frem til mere end sådan bare 1 mio. t i CO2-reduktioner?

Ministeren.

Jeg tror, at spørgsmålet ligger en lille smule uden for behandlingen af det her, men jeg vil prøve at hjælpe spørgeren med at få det sporet ind, så det alligevel hænger sammen, for jeg tror, jeg forstår intentionerne. Hvor meget CO2-reduktion vi får af den aftale, vi er i gang med at forhandle lige nu, afhænger bl.a. af, hvad vi beslutter at gøre i forhold til iblandingen, og det, regeringen jo har foreslået, er at erstatte iblandingskravet med et CO2-fortrængningskrav. Det fornemmer jeg at der blandt de forskellige ordførere er stor opbakning til generelt. Men næste skridt er så selvfølgelig at lægge sig fast på, hvor højt det skal være, og hvordan det skal indrettes. Hvor stor en CO2-fortrængning vi så rent faktisk når, og dermed også hvor stor en del af den samlede reduktion vi når med det, afhænger jo meget af de forhandlinger, og der ved jeg da heldigvis også at spørgerens parti stadig væk er en vigtig del af samtalerne, så lad os håbe, vi når hinanden der.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen så skal jeg forsøge at holde mig lidt inden for lovforslaget. Jeg synes, det er rigtig fint, at man kommer frem til, at man ikke putter en orangutang i tanken ved at putte palmeolie i. Så kunne man jo godt lige have gået en tand videre og have fravalgt soja og lige have forlænget listen – dobbelt op i forhold til to produkter, man ikke måtte putte i tanken. Jeg undrer mig over, at man ikke lige tager soja med, for det ville sådan set være rationelt; altså, det ville jo være ud fra, at man tager det værste væk først. Hvorfor er det, at ministeren ikke er gået videre og har fravalgt sojaolien allerede her i 2021, når det ifølge rygter er noget, der godt kan lade sig gøre fra 2022?

Ministeren.

Igen vil jeg hjælpe med at oversætte, hvad det er, spørgeren refererer til. Når der bliver refereret til en orangutang i tanken, er det ikke sådan, at vi blender en orangutang og putter den i tanken, men så er det, fordi palmeolie også bruges i biler rundtomkring i verden, og det er typisk noget, der kommer fra lande, hvor man har lavet palmeolieplantager, efter man har fældet regnskov, og det går ud over orangutangernes habitat. Det er vi heldigvis enige om at være imod, og det er også det, vi får adresseret med det her lovforslag, og det er også det, der skal adresseres fremadrettet. Så er det rigtigt, at der også er andre afgrøder som f.eks. soja, som vi bestemt skal se på, og som vi også er i gang med at udbore i forhold til de kommende forhandlinger.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.