Til lovforslag nr.
L 96
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. januar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven og lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love
(Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring af definitionen
af arter og naturtyper)
[af miljøministeren (Lea Wermelin)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget hilser udvidelsen af beskyttelsen af naturtyper og
levesteder til også at gælde for arter uden for Natura 2000-
områder hjertelig velkommen og bifalder, at den ansvarlige
nu bliver underlagt en handlepligt, uanset om den ansvarlige
er en privat virksomhed, staten eller en kommune. SF og EL
noterer med glæde, at der rettes op på de kritikpunkter, som
Europa-Kommissionen har rejst. SF og EL støtter således
lovforslaget.
SF og EL forstår på ledende miljøjurister, at gennem‐
førelse af miljøansvarsdirektivet er en udfordring i Dan‐
mark. Et ekspertpanel vurderede i 2017, at den lovtekni‐
ske løsning, der er valgt, gør miljøskadeområdet unødig
komplekst (Lovkompasset – Anbefalinger fra ekspertpanelet
vedrørende en fremtidig struktur for miljø- og fødevarelov‐
givningen, december 2017, s. 30). Ekspertpanelet anbefaler
en anderledes enkel regulering, hvilket SF og EL bakker
op om. Enhedslisten håber således, at dette lovforslag er
det første i en række af gennemgange og forenklinger af
den eksisterende implementering af miljøansvarsdirektivet,
der muliggør en enklere og smidigere sagsgang i de store
miljøsager.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2020 og
var til 1. behandling den 19. november 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 7. september
2020 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 704,
(folketingsåret 2019-20). Den 12. november 2020 sendte
miljøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
AX025613