18. september 2020
TRRI
DI-2020-02215
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Cecilie Baunsgaard,
Høringsbidrag vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og
lov om miljøbeskyttelse.
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov
om kemikalier og lov om miljøbeskyttelse.
Kemikalieloven
DI støtter op om effektivt tilsyn på kemikalieområdet og påpeger i den forbindelse vigtig-
heden af, at tilsynsmyndighederne har de fornødne ressourcer. I forlængelse heraf aner-
kender DI, at det nærværende forslag tildeler tilsynsmyndighederne en række yderligere
beføjelser, som kan bruges for at understøtte effektivt tilsyn.
DI finder det desuden positivt, at man med forslaget vil sikre, at det er de samme hånd-
hævelsesinstrumenter, der gælder - uanset om det er nationale eller EU-retlige regler, der
skal håndhæves. Vi deler således ministeriets vurdering af, at der ikke bør gælde mindre
effektive tilsyns- og håndhævelsesregler for stoffer, blandinger eller andre varer, der er
omfattet af rent nationale regler sammenholdt med stoffer, blandinger eller andre varer,
der er omfattet af EU-regler.
Herunder findes DI’s kommentarer til de udvidede beføjelser i kemikalieloven.
Registreringsordning
Det foreslås i lovforslagets § 37 b, 1. pkt., at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om registrering som betingelse for at producere, levere, importere, eksportere, op-
lagre, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse. De
nærmere regler vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. DI vurderer, at den foreslåede re-
gistreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og medvirke til at ned-
bringe overtrædelsesprocenten ved eksempelvis at gøre det lettere at målrette information
og vejledning. Forslagets effektivitet og rimelighed vil dog afhænge af bekendtgørelsens
konkrete udformning.
*SAG*