Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2279931_0001.png
NOTAT
Den 23. september 2020
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om kemikalier, lov
om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
Udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning
og jordforbedringsmidler m.v. har været sendt i offentlig høring på Høringsportalen fra den 20. august
2020 til den 18. september 2020.
Følgende høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet:
Dansk Industri (herefter DI)
Dansk Erhverv (herefter DE)
Datatilsynet (herefter DT).
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger:
Tjellersen Max Jenne A/S
Advokatsamfundet
Høringsnotatet berører følgende emner:
1.
Høringssvar vedrørende markedsovervågningsforordningen
1.1.
Blokering af onlinegrænseflader
1.2.
Datatilsynets bemærkninger
2. Høringssvar vedrørende kemikalieloven
2.1.
Registreringsordning
2.2.
Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende
oplysninger
2.3.
Offentliggørelse af overtrædelser
2.4.
Beslaglæggelse
2.5.
Prøveeksemplarer fra E-handel
3. Høringssvar vedrørende miljøbeskyttelsesloven
3.1.
Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse
1. Høringssvar vedrørende markedsovervågningsforordningen
1.1. Blokering af onlinegrænseflader
DE
støtter, at muligheden for blokering af onlinegrænseflader i udkastet er identisk med ordningen i
lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
DE finder, at det er afgørende for effektiviteten af blokeringsadgangen, at der sker en blokering af
adgangen til hele onlinegrænsefladen, når der er tale om konsekvent og udbredt salg af ulovlige
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 95 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
produkter. Samtidigt finder DE, at en blokeringsadgang allerede bør kunne iværksættes, når der er
konstateret udbredt salg eller formidling af salg af ulovlige produkter, og ikke først, når eller hvis en
onlinegrænseflade undlader at følge et påbud vedrørende enkelte specifikke ulovlige produkter, der var
fundet i forbindelse med en markedsovervågningsindsats.
DE
bemærker, at der i lovforslaget anvendes ordlyden ”anmodning”, idet ”blokering af en
onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmodning”, mens der i den
identiske bestemmelse i lov om produkter og markedsovervågning anvendes
ordlyden ”begæring”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og fødevareministeriet er enig med DE i, at det er væsentligt, at tilsynsmyndighederne har
effektive og tilstrækkelige redskaber til at håndtere overtrædelser i forbindelse E-handel. Lovforslaget
skal derfor bl.a. sikre, at tilsynsmyndighederne kan slå effektivt ned på salg af ulovlige produkter via E-
handelen.
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte at DE har ret i, at det ikke er teknisk muligt at blokere dele
af hjemmesiden, og at der derfor vil være tale om en blokering af hele onlinegrænsefladen. Blokering af
hjemmesider sker ved, at brugerens adgang blokeres, og det vil således både kunne ramme brugerens
adgang til udenlandske og danske hjemmesider.
Der er således tale om, at blokering af en onlinegrænseflade er et meget indgribende middel, og at brug
af blokering som håndhævelsesmiddel derfor skal være proportional med forseelsen.
Markedsovervågningsforordningen forudsætter af samme grund også, at ejeren af en onlinegrænseflade
gives mulighed for at fjerne det ulovlige produkt, inden en blokering. Udgangspunktet er altså, at ejeren
får mulighed for at rette op på det ulovlige forhold inden hele onlinegrænsefladen eller online butikken
blokeres på linje med, hvis der var tale om en fysisk butik.
Med lovforslaget behøver iværksættelse af blokering dog ikke altid at afvente, at ejeren af en
onlinegrænseflade ikke efterkommer et påbud, idet den foreslåede model indeholder hjemmel til at
blokere ved gentagelsestilfælde. Med gentagelsestilfælde forstås, at den erhvervsdrivende inden for de
seneste 2 år har begået mindst to forseelser
–
altså tre i alt
–
hvor der har været tale om et produkt, der
udgør en alvorlig risiko. Den foreslåede model går på dette punkt videre end
markedsovervågningsforordningen, der ikke indeholder denne mulighed.
Forseelserne i gentagelsestilfælde behøver ikke være identiske, men skal blot være ensartede. Der kan
således være tale om forseelser vedrørende salg af forskellige ulovlige produkter, som konstateres inden
for de seneste 2 år.
Der kan ske samtidig meddelelse af flere påbud for forskellige, men ensartede, forseelser, f.eks. hvis der
konstateres et konsekvent og udbredt salg af ulovlige produkter. Gentagelsestilfælde begrænser sig
således ikke til tilfælde, hvor der er blevet meddelt påbud over en længere periode, men kan også være
et tilfælde af udbredt salg af flere forskellige ulovlige produkter inden for en ganske kort periode.
Når der kan konstateres gentagelsestilfælde
–
altså mindst tre forseelser
–
vil tilsynsmyndigheden ikke
skulle afvente at det tredje påbud efterkommes, men kan anmode retten om blokering af
onlinegrænsefladen med det samme. Dette er uanset om de to første påbud er efterkommet. Derved
giver den foreslåede model bedre muligheder for at sætte ind over for konsekvent og udbredt salg af
ulovlige produkter end efter bestemmelserne i markedsovervågningsforordningen.
2
 L 95 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Det bemærkes endvidere, at fristen for at efterkomme et påbud kan være meget kort afhængigt af
forseelsens eller forseelsernes karakter. F.eks. har tilsynsmyndigheden i enkelte sager meddelt påbud
om, at produkterne skulle trækkes tilbage inden en frist på blot 2-3 dage. Fristen skal dog altid fastlægges
i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet under hensyn til risikoen i det konkrete tilfælde,
ligesom at den øvrige lovgivning, herunder retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, skal iagttages.
I forhold til DE´s bemærkning om bestemmelsens ordlyd, bemærker Miljø- og Fødevareministeriets, at
det er mest korrekt at anvende
”anmodning” og ikke ”begæring”,
da det er en tilsynsmyndighed, som
retter henvendelse til retten. Der er dog ikke ment at være en praktisk eller juridisk forskel på de to
bestemmelsers anvendelsesområde eller -mulighed.
1.2. Datatilsynets bemærkninger
DT
bemærker i sit høringssvar af 2. oktober 2020, at tilsynsmyndighedernes udførelse af
kontrolvirksomhed ved udtalelse af prøveeksempler, herunder i eventuelt ved brug af skjult identitet,
kan indebære en behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en
enkeltmandsvirksomhed. Det betyder, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal
iagttages ved behandling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder. DT bemærker, at det ikke
fremgår af lovbemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, om bl.a. lovforslagets §
1, nr. 7, giver anledning til databeskyttelsesretlige spørgsmål. Det er
DT’s
umiddelbare opfattelse, at
databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for lovforslagets § 1, nr. 7, men reglerne skal iagttages i det
omfang, det er relevant. Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden særligt på
reglerne om oplysningspligt efter forordningens artikel 13 og 14, idet kontrolvirksomheden har en
indgribende karakter, om end der ikke efter ministeriets vurdering foreligger et tvangsindgreb.
Dernæst bemærker DT, at lovforslagets § 1, nr. 8 (kemikalielovens § 50) og 9 (kemikalielovens § 50a), §
2, nr. 2 (miljøbeskyttelseslovens § 102, stk. 1), og § 3, nr. 1 (gødningslovens § 6a og b), vedrører
muligheden for at blokere en onlinegrænseflade i tilfælde af en alvorlig risiko. Der kan som led i
blokeringen af onlinegrænseflader ske en behandling af personoplysninger i form af eksempelvis
oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Domstolenes behandling af personoplysninger kan være
omfattet af retshåndhævelsesloven, hvorimod tilsynsmyndighedernes behandling af personoplysninger
–
herunder videregivelse af oplysninger til en udbyder af en informationssamfundstjeneste
–
reguleres
af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
DT bemærker, at det imidlertid ikke fremgår af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet har gjort
sig overvejelser vedrørende databeskyttelsesreglerne.
Det er DT’s umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
forslagene vedrørende en ordningen om blokering af onlinegrænseflader, men databeskyttelsesreglerne
skal iagttages i det omfang, det er relevant.
Endelig bemærker DT i høringssvaret af 25. september 2020, at den foreslåede mulighed for at indhente
oplysninger, herunder om indlejret software i produkter, i nogle tilfælde vil kunne indebære en
behandling af personoplysninger, f.eks. i form af oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed. DT
forudsætter, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse kan
fastsættes inden for det nationale råderum indeholdt i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3, og at en eventuel behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende betingelser i
forordningens artikel 5, stk. 1.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
3
 L 95 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2279931_0004.png
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, at behandlingen
af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Det vurderes, at
personoplysningerne alene vil være i form af oplysninger fra enkeltmandsvirksomheder.
Samtidigt vil det blive præciseret i de specielle bemærkninger, hvor det er relevant, at i de tilfælde, hvor
det vil være nødvendigt at oplyse om virksomheden, der f.eks. har fremstillet produktet, og denne
virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, kan offentliggørelsen således berøre personoplysninger.
Behandlingen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da
der er tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Dette følger den tilgang, som er i 2019/1 LSF 179, Forslag til Lov om produkter og markedsovervågning,
som fremsat den 23. april 2020.
2. Høringssvar vedrørende kemikalieloven
2.1. Registreringsordning
DI
vurderer, at den foreslåede registreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og
medvirke til at nedbringe overtrædelsesprocenten ved eksempelvis at gøre det lettere at målrette
information og vejledning. Forslagets effektivitet og rimelighed vil dog afhænge af bekendtgørelsens
konkrete udformning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø-
og Fødevareministeriet hilser DI’s bemærkninger velkomne, og er enige i, at den foreslåede
registreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og dermed nedbringe
overtrædelsesprocenten.
Ordlyden af den foreslåede bestemmelse i kemikalielovens § 37 b er præciseret, således at det mere
tydeligt fremgår hvilke oplysninger, som virksomhederne vil forpligtes til at registrere ved udmøntning
i bekendtgørelse. Det drejer sig om oplysninger om navn, adresse, CVR-, og evt. P-nummer samt type af
virksomhed og oplysning om, hvorvidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager.
DT
bemærker, at der ved etablering af en registreringsordning for erhvervsdrivende kan ske behandling
af personoplysninger i det omfang den erhvervsdrivende er en enkeltmandsvirksomhed, og at det
betyder, at databeskyttelsesreglerne i sådanne tilfælde skal iagttages. DT bemærker endvidere, at det
ikke af lovbemærkningerne til udkastet fremgår, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har taget
stilling til databeskyttelsesreglerne. DT vurderer dog umiddelbart, at behandlingen af
personoplysninger i den foreslåede registreringsordning vil kunne ske inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Desuden bemærker DT, at de forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som måtte indebære behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, at behandlingen
af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Endvidere vil Miljø- og
Fødevareministeriet sørge for at sende et forudgående høringsudkast i tilfælde af udstedelse af en
bekendtgørelse vedrørende den foreslåede registreringsordning, som måtte indebære behandling af
personoplysninger. Der henvises i øvrigt til Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger ovenfor
under pkt. 1.2.
4
 L 95 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved
manglende oplysninger
DI
mener, at en væsentlig forudsætning for effektiv kontrol selvfølgelig er, at myndighederne har adgang
til de oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. DI ser derfor ikke noget problem i, at
tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse af stoffer, blandinger og
varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de anmodede oplysninger, herunder også oplysninger,
der rækker ud over sammensætningsoplysninger.
DE
er positiv over for, at tilsynets muligheder for at meddele et salgs-, import- eller anvendelsesforbud
af det pågældende stof, blanding eller vare, udvides på den foreslåede måde. Dog mener DE, at det er
helt afgørende af hensyn til effektiviteten, produktsikkerheden og den fair og lige konkurrence -
herunder ligestillingen af online og offline-salg, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at i de
tilfælde, hvor der meddeles et sådant salgs- eller importforbud på
et produkt, vil en sådan ”hændelse”
tælle med i forhold til vurderingen efter § 50 a, jf. § 50 af om der kan ske blokering af en
onlinegrænseflade. Hvis tilsynsmyndigheden således med hjemmel i den nye § 48, stk. 4 nedlægger et
salgs- eller importforbud overfor et produkt, der sælges eller formidles solgt på en online markedsplads,
fordi sælgeren ikke indsender de oplysninger, som vedkommende er forpligtet til, bør det for det første
være således, at tilsynsmyndigheden i medfør af § 50 kan påbyde udbyderen af onlinegrænsefladen at
fjerne produktet, og hvis dette ikke sker; kan tilsynsmyndigheden anmode om blokering af
onlinegrænsefladen, jf. § 50 a. For det andet bør det være således, at salg af produkter, hvor
tilsynsmyndigheden ikke efter gentagende forsøg kan få påkrævede og anmodede oplysninger til
afgørelse af produktets lovlighed, bør betragtes som salg af uoverensstemmende produkter, og dermed
tælle med i forhold til de gentagende overtrædelser, der nævnes i § 50 a.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig med DE om, at det er en væsentlig forudsætning for effektiv
kontrol, at tilsynsmyndigheden har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om
der er tale om en overtrædelse af kemikalielovgivningen
–
og at tilsynsmyndigheden derfor bør gives
effektive værktøjer til at indhente sådanne oplysninger. Det er også derfor, at Miljø- og
Fødevareministeriet nu med den foreslåede ændring af kemikalielovens § 48, stk. 4 giver
tilsynsmyndigheden mulighed for at meddele import-, salgs- og anvendelsesforbud samt påbud i
alle
de
tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke har efterkommet tilsynsmyndighedens anmodning om
oplysninger (og ikke i kun de tilfælde, der vedrører såkaldte sammensætningsoplysninger). Dette er en
væsentlig udvidelse af tilsynsmyndighedens beføjelser, der vil effektivisere håndhævelsen betydeligt.
Der kan ske blokering af onlinegrænseflader, hvis et påbud om ændring eller fjernelse af indhold fra
onlinegrænsefladen ikke er efterkommet, eller at der kan konstateres, at der på f.eks. hjemmesiden
gentagende gange er solgt ulovlige produkter, jf. den foreslåede § 50 a, stk. 1, nr. 1 og 2. I begge
situationer afhænger blokering af, at der er blevet konstateret, at et produkt er i strid med
kemikalielovgivningen.
Når tilsynsmyndigheden meddeler forbud eller påbud efter kemikalielovens § 48, stk. 4 er situationen
derimod den, at der ikke er et tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at produktet er i strid med
kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at et forbud eller påbud efter kemikalielovens § 48, stk. 4
omvendt ikke er til hinder for, at der samtidig kan ske blokering af onlinegrænsefladen, såfremt
betingelserne efter den foreslåede § 50 a er opfyldte.
2.3. Offentliggørelse af overtrædelser
5
 L 95 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
DI
bemærker, at det er en forudsætning for ordningen, at der ikke oplyses om
forretningshemmeligheder i forbindelse med offentliggørelsen af overtrædelser. DI påpeger dog også
vigtigheden af, at virksomheder ikke stemples permanent på baggrund af tidligere overtrædelser.
DE
stiller sig af hensyn til effektiviteten af lovgivningen og hensynet til forbrugerne og den lige
konkurrence efter omstændighederne positivt overfor, at tilsynsmyndigheden får beføjelse til i
yderligere omfang at offentliggøre oplysninger om overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i DI´s bemærkning, og der er indsat en slettefrist på 2 år i
offentliggørelsesordningen. Dette betyder, at offentliggørelsen slettes fra Miljøstyrelsens hjemmeside
efter maksimalt 2 år, medmindre det inden da vurderes, at oplysninger bør slettes inden 2 år.
DT
bemærker i sit høringssvar af 25. september 2020, at der efter databeskyttelsesforordningen ikke er
et udtrykkeligt krav om, at der skal være udtrykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning
med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-
anonymiseret form. Det forudsættes imidlertid i pkt. 2.3.2.3.5 i lovbemærkninger til
databeskyttelsesloven, at der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk
offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, som
skal udarbejdes i overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf. bl.a. artikel
6, stk. 2 og 3.
DT har herved lagt vægt på, at overtrædelser af mindre væsentlig karakter og privatpersoners
overtrædelser ikke vil blive offentliggjort. Endvidere vil offentliggørelsen kun omfatte de nødvendige
oplysninger, ligesom de registrerede vil blive orienteret om offentliggørelsen forud herfor. Endvidere
har Datatilsynet noteret sig, at det fremgår af de almindelige lovbemærkninger, at Miljø- og
Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse er specifik og proportional, og at
ordningen giver passende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og således er
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og 3, og artikel 10. Det
bemærkes endelig, at offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-
anonymiseret form vil være en indgribende behandlingssituation, hvorfor en sådan behandling kræver
skærpet opmærksomhed på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling
af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø-
og Fødevareministeriet er enig i DT’s bemærkninger,
blandt andet at overtrædelser af mindre
væsentlig karakter og privatpersoners overtrædelser ikke vil blive offentliggjort, og at offentliggørelse af
oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form skal ske i
overensstemmelse
med
bl.a.
artikel
5
i
databeskyttelsesforordningen,
herunder
proportionalitetsprincippet.
2.4. Beslaglæggelse
DI
støtter op om, at tilsynsmyndigheden får udvidet beføjelse til ud fra en proportionalitetsvurdering at
beslaglægge ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik på destruktion.
DE
støtter, at Miljøstyrelsen får udvidet mulighed for at fjerne ulovlige produkter ved overtrædelse af
kemikalieloven. Det bidrager til en øget beskyttelse af mennesker og miljøet, og det vil styrke den
samlede markedskontrol. DE bemærker dog samtidigt, at det ofte åbner op for risiko for uensartet
kontrol, når forskellige myndigheder bidrager til kontrol efter samme regelsæt. DE finder det derfor
hensigtsmæssigt, hvis f.eks. Sikkerhedsstyrelsen i højere grad blev tildelt en koordinerende rolle i
6
 L 95 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2279931_0007.png
forhold til samtlige håndhævelsesmyndigheder, når det drejer sig om markedsovervågning på
produkter. Dette vil efter DE’s opfattelse sikre, at der
arbejdes på tværs af kontrolinstanser med en
ensartet og effektiv tilgang til markedskontrollen, hvilket der i høj grad er efterspørgsel på i det danske
erhvervsliv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ansvaret for markedsovervågningen af produkter er spredt på en række forskellige myndigheder med
udgangspunkt først og fremmest i faglige hensyn. For så vidt angår beslaglæggelse af ulovlige stoffer,
blandinger og andre varer er beføjelsen i kemikalielovens § 48 b, stk. 1 henlagt til tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden. Tilsyn og kontrol med stoffer, blandinger og varer inden
for kemikalielovens anvendelsesområde varetages primært af Miljøstyrelsen, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.1. Toldstyrelsen og Landbrugsstyrelsen bistår i fornødent omfang
i visse sager om beslaglæggelse, men vurderingen af, om stoffer, blandinger og andre varer er ulovlige
efter kemikalielovgivningen foretages af Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen er i henhold til markedsovervågningsforordningens artikel 10 blevet udpeget som
”centralt forbindelseskontor” og har derfor allerede efter gældende
ret til opgave at sikre et stærkt
samarbejde med de øvrige markedsovervågningsmyndigheder, herunder også at håndhævelsen af
produktreglerne i øvrigt sker så ensartet som muligt på tværs af produktområder. Der henvises i øvrigt
til Erhvervsministeriets høringsnotat af 6. april 2020 vedrørende forslag til lov om produkter og
markedsovervågning.
2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
DI
bemærker, at der skal være et formål med og en saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om
fremsendelse af et prøveeksemplar, samt at bestemmelsen kun skal anvendes over for virksomheder,
hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk butikslokale.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at bestemmelsen finder kun anvendes over for
virksomheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk
butikslokale, hvorfra der kan udtages prøveeksemplarer efter kemikalielovens § 49, stk. 1.
3. Høringssvar vedrørende miljøbeskyttelsesloven
3.1. Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse
DI
bemærker, at der er tale om en meget bred beføjelse til miljøministeren i lovforslagets § 2, som ikke
er specifikt rettet mod et særligt område, hvilket findes særdeles uheldigt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestemmelsen er tilstrækkeligt afgrænset. Således
kan bemyndigelsen kun benyttes, hvor det fremgår af EU-retlige eller internationale forpligtigelser
–
og
bemyndigelsen kan kun benyttes på miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 2.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
7