L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

T 6550 1304

Ad § 5:

Det fremgår af § 5, stk. 4 og 5 og bemærkningerne hertil, at fonden som vilkår for tilde-

ling af støtte skal fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af tilplantnings-, drifts-

eller plejeplaner m.v., samt at fonden kan stille supplerende krav om tinglysning af

andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. SDU bemærker, at de forventede effekter

af de konkrete projekter bør dokumenteres over en periode på minimum 25 – 30 år

med henblik på at kunne se langtidseffekterne af tiltagene.

Det bemærkes endvidere, at klimaeffekten af et projekt bør dokumenteres i ansøgnin-

gen til fonden.

Ad § 8:

SDU anbefaler, at det sikres, at nogle af de udpegede bestyrelsesmedlemmer har aka-

demisk faglig tyngde og erfaringer indenfor skovbrug, klima, kulstofkredsløb, etc., såle-

des som det er tilfældet i det rådgivende udvalg, jf. § 13.

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

www.sdu.dk

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ad § 14:

Bestemmelsen bør indeholde en nærmere beskrivelse eller definition af den tredjeparts

kompetencer eller beføjelser til at kunne opfylde lovens hensigt (mhp. en vurdering af

klimaeffekten).

Ad Bemærkninger til lovforslaget

pkt. 2.1.1.

SDU finder, at de øvrige statslige tilskudsordninger, der fremgår af bemærkningerne,

samt den multifunktionel jordfordelingsfond bør placeres under Klima-skovfonden.

2.1.3.3.

SDU bemærker, at der bør afsættes de fornødne ressourcer i forhold til at kunne gen-

nemføre de indsatser, der er intentionen med loven.

Ad pkt. 2.2.2.2.

Det bemærkes, at ansøgningens projektbeskrivelse bør indeholde en vurdering af kli-

maeffekten mod såvel 2030 og 2050, som er målene i 70%-målsætningen og Paris-

aftalen.

Endvidere bør projektbeskrivelsen indeholde en vurdering af synergieffekter i minimum

et 10-årigt perspektiv.

Ad pkt. 2.4.2

Det foreslås, at der igennem det CO2-register, som fonden pålægges at oprette og

administrere, også redegøres for det verificerede optag af drivhusgasser frem mod

2030 og 2050.

Med venlig hilsen

Lisbeth Brogaard Petersen

Chefjurist

Side 2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 2 -- [ Friluftsrådet ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

E-mail:

[email protected], [email protected]

Kopi til:

J.nr. 2020-16152

2. oktober 2020

Friluftsrådets høringssvar vedrørende Lov om Den Danske Klima-skovfond

Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om Den Danske Klima-skovfond.

Friluftsrådet bakker op om etableringen af Den Danske Klima-skovfond. Både fordi fonden kan bidrage til

nettoreduktioner af drivhusgasser og derigennem medvirke til at reducere Danmarks klimabelastning,

men derudover også fordi fonden gennem sit arbejde med skovrejsning kan bidrage til at realisere det

langsigtede nationale mål om, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal inden ud-

gangen af det 21. århundrede. Skoven er den mest besøgte naturtype i Danmark, og en forøgelse af skov-

arealet vil være til gavn for friluftslivet i Danmark.

Ud over fondens formål finder Friluftsrådet det også meget positivt, at der i loven om fonden er lagt op

til, at fondens aktiviteter ikke alene skal fremme klima, men at der også gennem aktiviteterne i videst

muligt omfang skal skabes synergi til andre relevante områder som fx friluftsliv, natur, miljø og biodiver-

sitet. Herigennem anerkendes behovet for at tænke på tværs af samfundsudfordringerne og prioritere

løsninger, som ikke kun gavner en enkelt interesse eller et enkelt behov, men derimod er fokuseret mod

at skabe størst mulig samfundsmæssig værdi. Det danske areal er en begrænset ressource, og der er brug

for løsninger, der kan imødekomme flere forskellige samfundsmæssige behov på det samme areal. Fon-

dens fokus på at skabe synergi og på at få flere virkemidler til at fungere sammen og derigennem også

skabe større volumen i indsatserne er ligeledes i tråd med tankerne bag Collective Impact partnerskabet

og bakkes entydigt også op af Friluftsrådet. Friluftsrådet vil på den baggrund gerne rose lovudkastet for

at tænke på tværs af samfundsudfordringerne og for at søge at skabe størst mulig samfundsmæssig værdi.

Nedenfor følger Friluftsrådets konkrete kommentarer til udvalgte dele af lovforslaget.

§1

Som nævnt ovenfor anerkender Friluftsrådet, at fondens støtte har klimaet som hovedhensyn. Friluftsrå-

det finder det i den forbindelse meget positivt, at fonden også kan varetage supplerende hensyn med

fondens fokus på at skabe synergieffekter fx i forhold til biodiversitet, natur, friluftsliv m.m. Fokus på sy-

nergieffekter fremgår dog alene af lovbemærkningerne og ikke af selve lovens § 1, hvor formålet med

fonden er beskrevet. I lyset af det store behov i fremtiden for at finde multifunktionelle løsninger mener

Friluftsrådet, at hensynet til også at skabe synergieffekter bør skrives ind i selve formålsparagraffen, så

fondens bestyrelse også fastholder opmærksomhed på denne del af fondens formål i dens daglige ar-

bejde, og så dette vigtige perspektiv ikke forsvinder i bemærkningerne til lovforslaget. Denne del kan fint

skrives ind i selve loven uden, at det sker på bekostning af fremhævelsen af klimaet som fondens hoved-

hensyn.

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)



www.friluftsraadet.dk

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§5

Friluftsrådet finder det endvidere positivt, at projektbeskrivelser også skal indeholde oplysning om rele-

vante synergieffekter, så der løbende i fondens arbejde sikres opmærksomhed om de samlede effekter

af fondens aktiviteter, og så støtten kan prioriteres ud fra de samlede effekter for både klima og synergi-

effekter. Det er ligeledes positivt, at fonden skal stille krav om, at ændret arealanvendelse tinglyses – og

herunder krav om fredskovspligt på tilskudsmodtagers arealer ved skovrejsningsprojekterne – så der der-

ved sikres varige effekter af fondens aktiviteter. Friluftsrådet forstår også § 5 stk. 5 således, at Klima-

skovfonden kan tinglyse anden anvendelse som fx vilkår om etablering af adgang på linje med befolknin-

gens adgang til statsejet skov. Det finder Friluftsrådet ligeledes positivt, da det giver fonden mulighed for

at sikre et godt friluftsliv i fx skovrejsningsprojekterne, og så fonden derigennem også kan sikre, at pro-

jekterne kommer den brede befolkning til gavn gennem bedre muligheder for friluftsliv og muligheder for

at opleve resultaterne af fondens aktiviteter.

Det nævnes i lovbemærkningerne til § 5 stk. 5, at denne bestemmelse også er møntet på, at fonden

kan

stille vilkår om en udbredt brug af træartsblandinger og brug af hjemmehørende løvtræarter for derigen-

nem at sikre robuste, stabile og modstandsdygtige skove samt hensyn til biodiversitet. Den eneste be-

grænsning på fondens skovrejsningsprojekter i det eksisterende lovudkast er således, at der skal være

skovbryn. Friluftsrådet mener, at det bør præciseres i loven, at skovrejsningen, som fonden skal fremme,

naturligvis

skal

sikre robuste, stabile og modstandsdygtige skove, så fonden ikke kommer til at gennem-

føre projekter, hvor der alene anvendes ikke-hjemmehørende arter og mono-kulturer med risiko for, at

fonden kommer til at gentage tidligere tiders fejl med etablering af ensartede plantager baseret på ikke-

hjemmehørende arter. Der bør derfor blandt andet stilles minimumskrav til anvendelse af hjemmehø-

rende arter, sikring af både ydre og indre skovbryn mv. Det vil både skabe større sikkerhed for fondens

langsigtede klimaeffekter, men vil derudover også sikre en større oplevelsesværdi og et bedre friluftsliv

gennem mere varierede skove. I forhold til at sætte relevante minimumskrav kan der fx hentes inspiration

i Skovrådets anbefalinger til fremme af biodiversitet i produktionsskoven sendt til miljøministeren den 24.

april 2020.

§8

Af lovbemærkningerne til § 8 fremgår det, at tre bestyrelsesmedlemmer skal have faglige kvalifikationer

inden for hhv. landbrug, skovbrug og klima, hvilket falder inden for fondens hovedformål. Derudover er

det fremhævet, at et bestyrelsesmedlem også skal have faglige kvalifikationer og ekspertise inden for

natur og biodiversitet, hvilket er ét af flere områder, hvor fonden kan skabe synergieffekter. Ved at

fremhæve én af fondens andre hensyn på bekostning af andre i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer,

kan der herigennem ske en skævvridning i fondens fokus på de ellers ligestillede hensyn ud over klima,

som fonden skal varetage i sit arbejde.

Friluftsrådet gør i den forbindelse opmærksom på, at De Økonomiske Råd i deres analyse af værdien af

rekreative områder fra 2014 ikke kun har slået fast, at skovene har stor rekreativ værdi for befolkningen,

men at de i deres analyse også viser, at de rekreative gevinster ved skovrejsning er større end gevin-

sterne ved andre økosystemydelser som fx reduktion af kvælstof, ammoniak og CO2. I forlængelse heraf

konkluderer De Økonomiske Råd, at

”Ved etableringen af ny skov bør hensynet til rekreative gevinster

derfor indgå som en vigtig del af beslutningen om, hvor skoven skal rejses.”.

I det omfang at enkelte hen-

syn – ud over fondens hovedformål – skal være repræsenteret som faglig ekspertise i bestyrelsen, me-

ner Friluftsrådet, at rekreative aktiviteter og friluftsliv bør indgå som et prioriteret område.

Side 2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 13

Friluftsrådet mener, at det er vigtigt, at fonden opnår bred anerkendelse blandt interessenterne og i

befolkningen som helhed. Derfor bakker Friluftsrådet op bag forslaget om, at der nedsættes et rådgi-

vende udvalg med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter.

Af forslaget fremgår, at medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører,

herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som

varetager interesser angående klima, nettoreduktion af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstil-

ling, arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikke-

vand, vandmiljø, friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager

fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.

Friluftsrådet stiller sig selvfølgelig gerne til rådighed som repræsentant for friluftslivet i Danmark og vil

derudover pege på, at det bør overvejes, hvordan man ikke alene begrænser personkredsen til at være

fra relevante kredse af fagpersoner, men også søger at inddrage personer, som repræsenterer mere

folkelige interesser dækkende befolkningen som helhed. En bred folkelig opbakning til fondens virke

vurderes at være vigtig for fondens folkelige forankring.

Generelle formuleringer

Afslutningsvist bemærker Friluftsrådet, at synergieffekterne, som fonden også kan tage hensyn til i sit

arbejde, beskrives forskelligt forskellige steder i bemærkningerne til loven. Det kan skabe usikkerhed

om, hvorvidt nogle hensyn indirekte er prioriteret over andre. Beskrivelserne heraf bør ensartes, så det

er klart, hvad fonden kan tænkes at fremme af synergieffekter, og friluftsliv og rekreative gevinster bør

naturligvis indgå som en del heraf, ligesom det allerede er fremhævet flere steder.

Med venlig hilsen

Jes Lind Bejer

Naturpolitisk konsulent

Side 3

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 3 -- [ Danske Vandværker ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected], [email protected], [email protected]

cc.

Journalnummer 2020-16152

2. oktober 2020

Høring af Udkast til lov om Den Danske Klima-

skovfond

Generelle kommentarer

Danske Vandværker hilser lovforslaget om den nye Klima-skovfond velkomment. Vi ønsker, at den nye

fond skal være med til at åbne mulighed for øget skovrejsning, der medvirker både til opfyldelse af kli-

mamålene og til en bedre grundvandsbeskyttelse. En forbedret grundvandsbeskyttelse, som vi ved har

en høj politisk prioritet.

Behovet for skovrejsning, hvor grundvandsbeskyttelse er en del af formålet, er ikke mindst aktualiseret

af det brede forlig om en tillægsaftale til pesticidstrategien (2017-2021). Aftalen er udmøntet i den lov-

givning, der pålægger kommunerne at gennemgå de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor

der sker en erhvervsmæssig benyttelse af pesticider. Dette med henblik på beskyttelse af arealerne før

udgangen af 2023. Samtidig vil de kommunale indsatsplaner skulle udmøntes i de kommende år.

Skovrejsning er et vigtigt virkemiddel i den forbindelse. For nærværende er det dog i mange tilfælde

ikke muligt for vandværkerne at løfte skovrejsningsprojekter i samarbejde med private lodsejere.

Dette til trods for, at det jo netop er aftaler med private lodsejere, som det politiske forlig lægger op til

skal være det primære virkemiddel ved beskyttelse af BNBO

–

men tilskud til privat skovrejsning tilde-

les primært til de projekter, der bidrager til vandplanernes nedbringelse af kvælstofudledningen til de

kystnære områder, jf. EU's vandrammedirektiv.

Danske Vandværker ser således skovfonden som en fornyet mulighed for at gennemføre en række pro-

jekter, der bidrager med en positiv klimaeffekt og i synergi hermed bidrager til beskyttelse af grund- og

drikkevandsressourcerne i såvel BNBO som i områder udpeget i kommunernes indsatsplaner, herunder

i de grundvandsdannende oplande.

Specifikke kommentarer

Rådgivende Udvalg

Danske Vandværker noterer med tilfredshed, at der etableres et rådgivende udvalg for fondens aktivi-

teter, og at der af §13, stk. 2 fremgår, at også drikkevandsinteresser skal være repræsenteret i dette

udvalg. Danske Vandværker vil som medlem kunne medvirke til at sikre, at de mange forbrugerejede

vandværkers behov for både mindre og større skovrejsningsprojekter til grundvandsbeskyttelse bliver

en realitet, og at det foregår på et solidt fagligt grundlag, og ud fra et kendskab til vandværkernes ud-

fordringer.

Danske Vandværker

Solrød Center 20 C

2680 Solrød Strand

www.danskevv.dk

Tlf.: 56 14 42 42

CVR: 9513 9655

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Prioritering af drikkevandsbeskyttelse

Vi støtter, jf. afsnit 2.1.2 i bemærkningerne til loven, at synergieffekter, herunder drikkevandsbeskyt-

telse i videst muligt omfang kvantificeres og kontrolleres.

Vi ser samtidig gerne, at der ved prioriteringen af projekter lægges særlig vægt på projekter, der med-

virker til grund-/drikkevandsbeskyttelse, i overensstemmelse med lovforslagets § 5, stk. 5, hvoraf det

fre går, at fo de ka fre sætte supplere de krav, ”herunder

til varetagelse af visse synergieffekter

ud over af projektets forve tede kli aeffekt.”

Vi forudsætter, at det rådgivende udvalg vil kunne spille

en central rolle i denne sammenhæng.

Vi ser frem til at medvirke konstruktivt til, at den nye Danske Klima-skovfond bliver til gavn for både

klimaindsats og sikringen af det danske grund- og drikkevand.

Venlig hilsen

Susan Münster

Direktør

Danske Vandværker

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 4 -- [ DI ] --

30. september 2020

TRRI

DI-2020-02215

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att.: Charlotte Arp Vibegaard,

Mikael Kirkebæk ,

Ann Sander Nielsen,

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden, journalnummer 2020-

16152

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov om Klima-skovfonden.

Helt overordnet støtter DI op om Klima-skovfonden, som vil fremme og finansiere om-

kostningseffektiv skovrejsning samt udtagning af lavbundsjorde med det formål at opnå

en nettoreduktion af drivhusgasudledningen.

Danske virksomheder oplever, at der er en efterspørgsel efter muligheden for at kunne

klimakompensere via danske projekter og anser i den forbindelse Klima-skovfonden for

et oplagt redskab, der kan supplere virksomhedernes øvrige indsatser på området. Virk-

somhederne påpeger i øvrigt, at det er positivt, at fonden ikke kun fokuserer på klima,

men også på eventuelle synergier med miljø og natur.

DI bemærker, at fonden skal fungere som et alternativ til private tiltag. Dette er vigtigt, da

den private sektor allerede har startet etableringen af større skovrejsningsprojekter her-

hjemme med henblik på at sikre bedre natur i Danmark samt et bedre globalt klima her

og nu. I forlængelse heraf anbefaler DI, at fonden undersøger, hvordan den kan støtte op

om allerede etablerede skovrejsningsprojekter, som den private sektor har iværksat eller

ønsker at iværksætte. Denne støtte kan eksempelvis både være finansiel eller i form af

rådgivning. Det skal sikres, at fonden ikke underminerer det arbejde, der allerede pågår,

men derimod understøtter det.

DI bemærker også, at fonden skal kunne tiltrække privat finansiering. I forlængelse heraf

vurderer DI, at fonden bør designes, så den er interessant og attraktiv for den private sek-

tor. Dette kan blandt andet opnås ved at sikre, at bestyrelse, sekretariatet og det rådgi-

vende udvalg i videst mulig omfang besættes af personer, der har erfaring med at gennem-

føre klimaprojekter, herunder indenfor skovsektoren.

En anden faktor, som har betydning for, om fonden kan tiltrække investeringer fra den

private sektor er, at fonden sikrer, at investorerne får en reel værdi for deres investeringer.

For mange virksomheder vil det være helt afgørende for deres engagement i fonden, at de

erhvervede CO2-enheder, foruden at bidrage til det nationale klimaregnskab, også kan

indgå i virksomhedernes klimaregnskaber. Derudover bør man stræbe efter at enhederne

*SAG*

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

har en kvalitet, så de kan anvendes under internationale rapporteringssystemer, f.eks.

”Carbon Disclosure Project” (CDP).

I forlængelse heraf opfordrer DI til, at man undersø-

ger behovet for en uvildig tredjepartsvurdering

–

ikke kun i forbindelse med den bundne

CO2-mængde, men også i forbindelse med projektdokumentet og de indeholdende bereg-

ninger mv.

DI forudser desuden, at det vil være nødvendigt at etablere en særlig dansk metodemodel,

da de eksisterende internationale metoder ikke dækker Danmark, og det vil tage lang tid

at få godkendt en

dansk metode i regi af eksempelvis ”Verified Carbon Standard” (VCS).

udformningen af den danske model bør man dog søge international inspiration, f.eks. fra

det britiske

”Woodland

Carbon Code”.

Forretningsrelaterede flyrejser kan tænkes at være én anledning til at nogle virksomheder

vil gøre brug af fonden for derigennem at kompensere for den CO2-udledning som virk-

somheden har forårsaget. Her vil DI dog gerne gøre opmærksom på, at Brancheforeningen

for Dansk Luftfart (BDL) arbejder på at etablere en klimafond, der skal understøtte over-

gangen til bæredygtigt flybrændstof. Det er tanken, at denne fond skal forankres i luft-

fartsloven, hvormed det bliver obligatorisk for luftfartsselskaber at opkræve et mindre bi-

drag fra kunderne. Denne klimafond forventes realiseret i løbet af 2021 og vil også bidrage

til realiseringen af den danske CO2-målsætning om 70 pct. reduktion i 2030.

Endelig stiller DI spørgsmålstegn ved, om det ikke er tilstrækkeligt, at der udstedes CO2-

enheder ex-post. Indtil nu har CO2-markedet og klimarapporteringer i al væsentlighed

kunnet klare sig med ex-post CO2-enheder, mens vi har set flere eksempler på at ex-ante

CO2 -enheder har været anvendt forkert, hvilket har ført til misforståelser på markredet.

Som supplement til klima-skovfonden forslår DI desuden, at ministeriet ser nærmere på

at indrømme skattefrihed for arealer, der henlægges som fri natur. DI vurderer, at dette

tiltag klart vil understøtte udbredelsen af mere fri natur. DI er åben overfor, at der kan

være betingelser knyttet til skattefritagelsen, som f.eks. at offentligheden har adgang til

arealet, og at arealet skal henligge som fri natur længe nok til at opnå den ønskede natur-

værdi. Det kunne også være en betingelse, at arealet enten i sig selv eller i sammenhæng

med andre arealer i umiddelbar nærhed, skulle være stort nok til at have naturmæssig

værdi. Skattefritagelse for arealer udlagt til fri natur vil tilskynde virksomheder, der råder

over arealer, men hvor virksomheden ikke har planer for at anvende disse arealer kom-

mercielt, til at henlægge arealerne til fri natur - i hvert fald for en periode.

DI står selvfølgelig til rådighed, hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Trine Ringkjær Skafte

Konsulent

Miljøpolitik og cirkulær økonomi, DI

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 5 -- [ Collective Impact (Parterne i fremtidens bæredygtige landskaber) ] --

D. 2. okt. 2020

1. Tværgående anbefaling fra parterne i Fremtidens bæredygtige landskaber til

Forslag til Lov om Den Danske Klima-skovfond

Bekendtgørelse om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af

naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter)

Den Danske Klima-skovfond foreslås organiseret på en måde, som parterne finder, vil være et

godt afsæt for at skabe konstruktive samarbejder, udnytte synergieffekter i landskabet, tiltrække

supplerende finansiering og skabe positiv interesse blandt lodsejere. Organiseringen er et godt

bud på, hvordan offentlige bevillinger kan skabe bedre værdi i samspil med private investeringer i

klimaløsninger.

Der er foreløbigt truffet beslutning om udmøntningen af 600 mio. kr. ud af den samlede bevilling på

2 mia. kr. frem mod 2030 til udtagning af lavbundsarealer.

Collective Impact-parterne anbefaler, at der allerede nu træffes politisk beslutning om, at det reste-

rende beløb på 1,4 mia. kr. for perioden 2023-2030 lægges over i Klima-skovfonden, der også har

som formål at udtage lavbundsarealer. Dermed etableres en Jord-, Klima- og Skovfond med en

statslig startbevilling på 1,5 mia. kr. Det vil være et væsentligt skridt mod regeringens lovede jord-

reform.

Uddybning

Der er meget brug for, at isolerede målsætninger og bevillinger– som hver især er vigtige og ambi-

tiøse

–

i langt højere grad tænkes sammen, så de dels opnår finansiel volumen, dels opfyldes, så

de konkrete tiltag virker sammen ude i landskaberne. På den måde skabes et langt bedre funda-

ment for at løse klima- og biodiversitetskrisen gennem vedvarende samfundsforbedrende foran-

dringer på tværs af sektorer og finansielle aktører. Udfordringerne er for alvorlige og sammen-

bundne til kortsigtede løsninger inden for særskilte interesseområder.

Ved at placere de resterende 1,4 mia. kr. i Klima-Skovfonden (oven i den statslige grundbevilling

på 100 mio. kr.) vil den deraf følgende Jord-, Klima- og Skovfond få såvel organisatorisk- som fi-

nansiel kapacitet til at skabe grøn omstilling i det åbne land med volumen og hastighed.

Det er i høj grad de samme arealer, som kommer i spil for at løse klimaudfordringer, forbedre

vandmiljø og skabe bedre biodiversitet. Det kræver, at der tænkes på tværs af sektorer, da der er

synergi og omkostningseffektivitet i at gøre det mv.

Etableringen af en ”Jord-,

Klima- og

Skovfond”

i 2023 med en statslig startkapital på 1,5 mia. kr. vil være et stort skridt på vej mod regeringens lo-

vede jordreform. Samarbejdet vil kunne generere mindst lige så mange midler gennem medfinan-

siering i projekterne fra fonde og virksomheder. Derfor vil det være god brug af offentlige midler

med tiden at tilføre flere bevillinger og indtænke bedre afløb på eksisterende puljer i samlede land-

skabsløsninger, som også vil omfatte vandløbsindsatser, etablering af vådområder og vandhåndte-

ring. I en intelligent brug af vores arealer har særligt ådalene potentiale for helhedsløsninger.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2. Uddybende bemærkninger til forslag til Lov om Den Danske Klima-skovfond

Organisering

Parterne i Fremtidens bæredygtige landskaber noterer sig, at Klima-skovfonden foreslås etableret

som en uafhængig forvaltningsenhed med egen bestyrelse og sekretariat. Parterne er enige i over-

vejelserne om, at en sådan placering af opgavevaretagelsen vil sikre en tilstrækkelig armslængde

og manøvrefrihed set i forhold til de opgaver og dispositioner, som fonden forudsættes at skulle

løfte virksomheds- og borgernært.

Organiseringen af Den danske Klima-skovfond er i tråd med hovedelementer i den forvaltningsmo-

del, som parterne i fremtidens bæredygtige landskaber har anbefalet regeringsudvalget for Grøn

Omstilling i syv hovedprincipper for en jordreform med flersidige samfundsgevinster.

Indfrielse af synergieffekter i landskabet

Parterne bakker op om, at fondens støtte efter forslaget har klimaet som sit helt centrale hoved-

hensyn, men at fondsbestyrelsen i øvrigt med forslaget i varierende grad i kombination med klima-

hensynet vil kunne varetage supplerende hensyn til visse synergieffekter, f.eks. hensyn til biodiver-

sitet, natur, friluftsliv m.m.

I vores konkrete pilotprojekter har vi gode erfaringer med at arbejde med landskabets multifunktio-

nelle potentialer. Netop denne tilgang har vist sig at kunne skabe samfundsøkonomisk overskud.

Det kræver tid til konstruktive samarbejder, hvor lodsejere og andre lokale interesser indgår som

ligeværdige samarbejdspartnere med myndigheder og fonde. Vi ser det som offentlige-private part-

nerskaber, som har den fælles målsætning at skabe de nødvendige lokale forandringer i brugen af

vores arealer for at opnå nationale og globale mål. Vi har desuden erfaret, at lokal udvikling, attrak-

tiv bosætning og et rentabelt landbrugserhverv er en indgang til at udvikle langtidsholdbare og om-

kostningseffektive løsninger for natur, klima og miljø.

Projekter

Parterne bakker op om, de foreslåede former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner,

herunder kombinationer heraf, som Fonden kan fremme for at opnå og fremme sine formål:

1) Iværksættelse, deltagelse og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtag-

ning af lavbundsjord.

2) Etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af samarbejder mellem inve-

storer og lodsejere eller bistand dertil vedrørende projekter omfattet af nr. 1.

3) Betaling af engangskompensation til lodsejer for tabte indtægter forbundet med udtagning af

lavbundsjord, jf. nr. 1, dækning af lodsejers udgifter forbundet med tinglysning af byrder, rådig-

hedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår skal tinglyses på dennes ejendom, samt be-

taling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktøres ydelser i de projekter, som støttes af

fonden, jf. nr. 1 og 2.

4) Salg af CO2-enheder.

5) Andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner,

som miljøministeren fastsætter bestemmelser om på forslag fra bestyrelsen.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det er parternes vurdering, at disse projektaktiviteter skal suppleres med muligheden for at købe

projektjord og købe erstatningsjord samt salg af disse i en multifunktionel jordfordelingsproces.

Samlet set vil projektaktiviteterne derved kunne rumme fleksibilitet på tværs af redskaber og virke-

midler, som kan give afsæt for positive samarbejder og resultater.

Parterne bakker også op om, at projekterne foreslås at foregå på arealer, som en lodsejer efter an-

søgning frivilligt og vederlagsfrit stiller til rådighed for projektet, mod selv at modtage f.eks. en ve-

derlagsfri skov på sit areal. Lodsejere bevarer således ejerskabet til det areal hvor fonden foreta-

ger skovrejsning eller udtager lavbundsarealer. Hertil bemærker parterne, at det vil være af stor

vigtighed for intelligent brug af vores arealer, at jordfordeling bliver en del af processen. Eksempel-

vis bør klimaskov ikke etableres på arealer, der er bedst egnede til at producere fødevarer. I for-

hold til at udtage lavbundsarealer, kan der også være forskel i klimaeffekten arealerne imellem.

Ved at anvende jordfordelingsredskabet vil man i sådanne tilfælde kunne søge at skabe den nød-

vendige dynamik for at lægge det mest intelligente arealpuslespil.

Dokumentation

Parterne finder det vigtigt, at Fonden efter forslaget løbende og systematisk kvantitativt skal op-

gøre og monitere nettoreduktionen af drivhusgasudledningen, som er klimaeffekten forbundet med

de fondsstøttede projekter. Opgørelserne skal verificeres af en uafhængig tredjepart og offentlig-

gøres. Denne indsats skal understøtte fondens salg af CO2-enheder.

Ligeledes kan parterne bakke op om, at fonden bør afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed

til miljøministeren, som oversender redegørelsen til Folketinget. Parterne foreslår dog, at redegø-

relsen afgives til både miljøministeren, klima- og energiministeren og erhvervsministeren. Parterne

vurderer, at netop miljø- og fødevareministeren, klimaministeren og erhvervsministeriet kan samar-

bejde effektivt med berørte sektorer om de store investeringer og arealbehov, som samfundet står

overfor, herunder den store efterspørgsel fra energisektoren i at indgå i et samarbejde om opstil-

ling af solcelleanlæg på lavbundsarealer.

Et tværfagligt forskerteam har fulgt parternes pilotprojekter og har udviklet et spiderweb til scree-

ning og dokumentation af landskabets multifunktionelle potentialer. Spiderwebbet er desuden et

vigtigt dialogredskab om potentialerne i respektive landskaber. Parterne bidrager gerne med yderli-

gere viden om spiderwebbet og de bagvedliggende målepunkter, som tilsammen gør det muligt at

vurdere interaktionerne mellem landskabets potentialer. Det er samme metode, som FN anvender

til at vurdere opfyldelse og fremdrift af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

I ”Rammer for dansk klimapolitik” (okt. 2019) peger Klimarådet på:

”Det

er nødvendigt at sektorstrategierne ikke kun fokuserer på drivhusgaseffekter. Udfordringen

med klimaforandringerne er en blandt flere, bedst

eksemplificeret i FN’s bæredygtighedsmål. Der-

for er det væsentligt, at når der vælges virkemidler og tiltag i sektorstrategierne, så skal man tænke

på tværs af udfordringer og vurdere, hvordan en given strategi vil påvirke en lang række andre ud-

fordringer, som fx målet om øget biodiversitet, bedre dyrevelfærd, beskyttelse af grundvandet eller

lignende”.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

”Et

konkret eksempel på, hvordan sektorstrategierne skal tænkes på tværs, men også fokuserer på

andre problematikker, er den måde, vi anvender vores areal på. Danmarks areal er begrænset, og

derfor skal vi prioritere om arealet skal bruges til vindmøller, solceller, landbrugsproduktion, skov

eller andet. Hvis man ikke tænker på tværs af udfordringer kan man risikere at vælge løsninger for

klimaet, som øger andre udfordringer, ligesom man kan forpasse tiltag, som kan bidrage til løsnin-

gen af flere forskellige udfordringer.”

Parterne i Fremtidens bæredygtige landskaber anbefaler, at spiderweb-metodikken og forsknings-

faglige målepunkter inden for de seks fagområder anvendes til at evaluere målopfyldelse og effek-

ter.

Med venlig hilsen

Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber

Kystvejen49.1.tv. 8000 Aarhus C

[email protected], [email protected], [email protected]

23280234

På vegne af parterne i Fremtidens bæredygtige landskaber

Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Sportsfiskerforbund, Dansk Energi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Danva,

DGI, Friluftsrådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Realdania og Økolo-

gisk Landsforening.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 6 -- [ Finans Danmark ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. mail til:

an-

Udkast til lov om Klima-skovfonden

Miljø- og Fødevareministeriet har 7. september 2020 sendt udkast til lov om Klima-

skovfonden i høring.

2. oktober 2020

Høringssvar

Lovforslaget har til formål at sætte rammerne for den danske Klima-skovfond.

Formålet med Klima-skovfonden er at etablere et alternativ til private tiltag, som

samtidigt sikrer reel effekt med højeste troværdighed ift. det danske drivhusgas-

regnskab. Fonden skal fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning

med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder.

Dok: FIDA-1223305890-687651-v1

Den bæredygtige dagsorden er vigtig, og Finans Danmark ser positivt på, at der

sikres CO2-oplagring i vedmassen (træerne), reduceret jordbehandling af lav-

bundsjord, gode betingelser for biodiversiteten og flere rekreative arealer.

Det er positivt, at der lægges op til, at fonden kan betale lodsejere en engangs-

kompensation for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord.

Landbrugsbedrifter har typisk både penge- og realkreditinstitutfinansiering. For en

panthaver, der har ydet lån mod sikkerhed i et jordareal, som enten indgår i jord-

fordeling eller jordudtagning, kan det medføre en værdiforringelse af arealet og

dermed en forringelse af pantets værdi. I de situationer er der behov for, at lods-

ejeren sikres en éngangskompensation, som fuldt ud dækker den værdiforrin-

gelse, som jordudtagningen medfører. Det er ligeledes vigtigt at opnå pantha-

vers accept af en eventuel tinglysning af rådighedsbegrænsende servitut.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Peter Jayaswal

Direktør for realkredit og ejendomsfinansiering

Direkte: +45 4029 5574

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 7 -- [ Dansk Energi ] --

Dok. ansvarlig: BFL

Sekretær:

Sagsnr: s2020-936

Doknr: d2020-22497-6.0

2. oktober 2020

Høring om udkast til lov om Klima-skovfonden

Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på Miljø- og Fødevareministeriets

udkast til lov om Klima-skovfonden.

Vi vil allerførst gerne kvittere for den fokus regeringen har på at få endnu flere virkemidler i

spil, når det gælder klimaet. Herunder vil vi gerne kvittere for fokus på at få taget lavbunds-

jorde ud af drift, så der sikres en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudledninger.

Den bedste landbrugsjord skal naturligvis fortsat bruges til at dyrke fødevarer. Men der fin-

des lavbundsarealer, der i dag har en stor udledning af drivhusgasser, og udtagning af lav-

bundsjorde er et af de billigste virkemidler vi har, når det gælder klimaet, så det er oplagt, at

vi starter her

–

og at det sker i stor skala.

Der er dog behov for meget mere end det præsenterede forslag, hvis vi vil gøre noget

mærkbart ved klimaet. De 2 mia. kr., der med seneste finanslov er afsat over de kommende

ti år til at opkøbe lavbundsjord, rækker kun til at opkøbe ca. 15.000 hektar ud af de godt

100.000 hektar lavbundsjorde, som Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

anbefaler udtaget

–

altså kun lige lidt mere end 15 pct.

Med andre ord er der kun råd til at udtage en meget lille del af de lavbundsjorde, der er brug

for, for at vi kommer så hurtigt og billigt i mål som muligt, når vi skal reducere Danmarks

drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030.

Men, hvis der skabes et marked for opkøb af lavbundsjord, så fx en solcelledeveloper kan

opkøbe eller leje lavbundsjord direkte fra landmanden for egne midler mod så at vådgøre

lavbundsjorden og opstille solceller på den, kan en større omlægning af disse arealer finan-

sieres uden støtte fra staten.

På den måde kan den allerede afsatte statslige finansiering række endnu længere. Men det

kræver en ensartet beskatning af landbrugsjord og jord, hvor der opstilles vind og sol.

Når lavbundsarealerne bliver gjort våde (for at stoppe udledningen af drivhusgasser), vil det

være dyrere at opstille vedvarende energi dér, end det vil på en helt almindelig tør mark. Det

er derfor ikke givet, at det lige er lavbundsjorde, der automatisk bliver valgt, når solceller og

vindmøller skal stilles op. Derfor, er det afgørende, at det gøres attraktivt for developere at

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

vælge lavbundsjordene at stille deres solceller og vindmøller på

–

ellers vælger de dem kort

sagt ikke. Det gør vi ved at fjerne de utidssvarende skatteregler, som spænder ben for, at vi

får taget mest mulig egnet lavbundsjord ud af drift og omlagt det til at huse den grønne ener-

gi, der aflaster klimaet. Om jorden bruges til at dyrke fødevarer, eller om den aflaster klimaet

og samtidig producerer grøn energi, bør som minimum ligestilles i beskatningen. Det gør den

ikke i dag, og det er uhensigtsmæssigt.

Lavbundsjorde kan blive en af gamechangerne i den grønne omstilling

–

men det kræver

ligestilling i skattelovgivningen.

Det skal hertil bemærkes, at opsætning af vedvarende energi skal ske i harmoni med den

omkringliggende natur og lokalområder og sikre et bedre miljø. Der bør derfor hurtigst muligt

også sættes en kortlægning af alle lavbundsarealer i gang, så det bliver tydeligt at identifice-

re, hvilke arealer, der bedst egner sig til solceller og landvindmøller.

Vi vil meget gerne mødes for at drøfte muligheder. Ligesom vi også står til rådighed, såfremt

der er spørgsmål eller kommentarer til vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Benedikte Fogh Larsen

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 8 -- [ 3F ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Charlotte Arp Vibegaard ([email protected]), Mikael Kirkebæk ([email protected]), Ann Sander Nielsen ([email protected])

GRØNT - Thomas Møller ([email protected])

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden jour.nr. 2020-16152

02-10-2020 07:46:25

3F har modtaget høring til lov om Klima-skovfonden. Og skal i den forbindelse meddele at vi finder forslaget om en

Klima-skovfond meget vigtig og interessant.

Grunde er, at vi både ser at Klima-skovfonden kan medvirke til at øge CO2 optaget, men også at rejsning af skov vil

medvirke til at skabe både midlertidige og varige job i skovsektoren. Desuden finder vi, at ved at etablere nye skove

som skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift, kan det medvirke til at opretholde produktionsskov i

allerede eksisterende skove, til gavn for både beskæftigelsen i skovene men også i træindustrien, hvilket er vigtigt

for danske virksomheder og den danske samfundsøkonomi.

I bemærkningerne til udkast til loven står følgende

Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler. Bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen,

regnskabsføring og forvaltningen af fondens midler. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Miljøministeren skal

godkende bestyrelsens nærmere fastsættelse af afgørelseskriterier og rammerne for fondens monitering,

klimabogføring og verifikation ved en uafhængig tredjepart og antagelsen af denne.

Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand. Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde

bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til forvaltning, rammevilkår og lovgivning.

Dertil nedsætter miljøministeren et rådgivende udvalg bestående af op til 12 medlemmer med henblik på at rådgive

fonden om dens aktiviteter. Ministeren udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne udpeges for

en periode på fire år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang. Medlemmerne af det rådgivende

udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og

erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående klima, nettoreduktion af drivhusgasudledning,

bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø,

drikkevand, vandmiljø, friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og

videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.

Vi skal i den forbindelse opfordre til at en repræsentant med fagbevægelsen enten bliver udpeget som medlem af

bestyrelsen eller som medlem af det rådgivende udvalg, idet vi finder det vigtigt at en repræsentant for de der skal

udføre både skovrejsningen og som skal medvirke til gennemførelse af drift- og plejeplaner m.m. er repræsenteret

som minimum et af stederne.

De bedste hilsner

Jesper Lund-Larsen

Miljø- og arbejdsmiljøpolitiskkonsulent

Kampmannsgade 4

DK 1790 København V

Mobil: +45 21 45 74 32

e-mail:

Web:

www.grønnejob.dk

Web:

www.baujordtilbord.dk

Web:

www.3f.dk

P Tænk på miljøet før du printer

Fra:

Ann Sander Nielsen <[email protected]>

Sendt:

4. september 2020 19:47

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

3F DK <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

BAT Kartellet <[email protected]>;

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

Dansk Træforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; info@træ.dk; [email protected];

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>;

Finansministeriets postkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet

<[email protected]>;

Forsvarsministeriet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Justitsministeriet <[email protected]>;

Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Klimarådets Postkasse

<[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

Hermed vedhæftet udkast til lov om Klima-skovfonden, høringsbrev, høringsliste og notat om lovforslagets hovedindhold.

Høringsfrist: 2. oktober.

Med venlig hilsen

Ann Sander Nielsen

Fuldmægtig | Landbrug

+45 21 53 03 68 |

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mfvm.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 9 -- [ Den Danske Naturfond ] --

Den Danske Naturfond

Høringssvar

j. nr. 2020-16152

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg C

Tlf. 22972020

Mail: [email protected]

www.naturfonden.dk

30. september 2020

Lovforslag om Den Danske Klima-skovfond

Bestyrelsen i

Den Danske Naturfond

har læst lovforslaget om

Den Danske Klima-skovfond

også fulgt lanceringen af fonden. Som uafhængig, privat fond sender vi normalt ikke

høringssvar, når der iværksættes nye politiske initiativer. I dette tilfælde har vi valgt at gøre en

undtagelse.

Baggrunden er, at vi ser et uhensigtsmæssigt sammenfald mellem Den Danske Naturfond og

Den Danske Klima-skovfond:

For 6 år siden var et bredt flertal i Folketinget enige om at etablere Den Danske Naturfond.

Under den socialdemokratisk ledede regering blev lov om Den Danske Naturfond i december

2014 vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. Fondens formål er at styrke naturens

mangfoldighed, at vandløb, søer og indre farvande bliver renere, at reducere udledningen af

drivhusgasser eller forøge bindingen af disse og at styrke den folkelige forankring af,

opbakning til og deltagelse i arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse.

Fonden har siden etableringen iværksat projekter over 40 steder i landet

–

store som små, og

har både lokalt og nationalt oplevet rigtig god opbakning til fondens arbejde. Det gælder også

fra Folketinget. Sådan skal det nødvendigvis blive ved med at være med den erfaring og den

profil Naturfonden har opbygget de seneste 5 år. Fonden ønsker naturligvis også at kunne

bidrage endnu mere og dermed fortsat understøtte politiske målsætninger om at gøre mere for

den danske natur og biodiversitet.

Efter bestyrelsens opfattelse tjener det klart formålet bedst, hvis Naturfonden og Klima-

skovfonden har tydeligt forskellige profiler. Det må også være i den nye fonds interesse, at der

ikke opstår forvirring og ukonstruktiv konkurrence mellem de to fonde, der begge skal

markedsføre sig selv, og som begge er afhængige af støtte fra andre. Uklarhed og overlap i

kommunikation, profilering og markedsføring kan ingen være tjent med. En klar og tydelig

adskillelse mellem de to initiativer sker bedst ved, at det alene er

’klima’,

som indgår i

navngivning af den nye fond, ligesom det alene var

’natur’, som indgik

i navngivningen af Den

Danske Naturfond.

Da Klima-skovfonden er en del af den offentlige forvaltning, og ikke er en fond i

fondslovgivningens forstand, vil det også være muligt og på mange måder naturligt, at der

1/2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

vælges et andet begreb end en ’fond’ om det nye politiske initiativ.

Dette vil også bidrage til at

skabe en klar profil, der adskiller sig fra Naturfonden, som er en privat fond.

Som den politiske lancering den 26. september også viser, sker der let en sammenblanding af

forståelsen og formålet med de to initiativer. Den nye Klima-skovfond lanceres således under

overskriften, at den vil

’ ...nedbringe CO2 og give mere natur’,

og budskabet gentages yderligere

flere gange i det udsendte pressemateriale. Det samme kan man sige om Naturfonden, der

både har natur og klima indarbejdet i sit formål. Vi skal derfor opfordre til en navngivning,

tydeliggørelse og italesættelse af det nye politiske initiativ, der fokuserer rent på klima fremfor

skov og natur, og samtidig undlader brug af fondsbegrebet. Samtidigt bør det være tydeligt, at

der er tale om to forskellige organisationer, der henholdsvis er en del af den offentlige sektor

og den private sektor. Det vil være en fordel for alle og dermed for både natur, biodiversitet og

klima.

Med de bedste ønsker for et frugtbart samarbejde mellem vigtige aktører for natur og

klimaindsatsen i Danmark.

På vegne af bestyrelsen for Den Danske Naturfond

Lauritz B. Holm-Nielsen

formand

2/2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 10 -- [ Coop ] --

Høring til Udkast til lov om klima-skovfonden journalnummer 2020-16152

Først og fremmest tak for muligheden for høringssvar fremsendt d. 4. september samt kvittering

for en god og inddragende dialog i processen frem til indeværende høring.

Formålet med Klima-skovfonden er meget vigtigt og vi håber den hurtigt kan blive operationel, da den vil

fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af

lavbundsjorder. Det er en flot og meget konkret indsats som vil bidrage til både nationale målsætninger og

den globale omstilling som er nødvendig hvis Paris-aftalens intentioner skal imødekommes.

Helt grundlæggende mener vi det vigtigt at stater, kommuner, erhvervsliv og borgere går ambitiøst til

værks for at reducere klimabelastningen fra deres aktiviteter og ikke har ensidet fokus på at

klimakompensere et forbrug der kunne reduceres ved effektivisering eller intelligent omstilling. Når det er

sagt, så vil selv de mest ambitiøse strategier, ofte ikke bringe eksempelvis virksomheder til en netto-nul

udledning indenfor en overskuelig fremtid. Således er initiativer som disse, vigtige for at kunne tage det

sidste skridt.

Det er angivet at Fonden vil være et alternativ til private tiltag og at fonden samtidig skal tiltrække privat

finansiering. Det kan i den forbindelse fremhæves, at den private sektor allerede har startet etableringen af

større skovrejsningsprojekter i Danmark med henblik på en bedre natur i Danmark og samtidig bidrager til

et bedre globalt og nationalt klima her og nu

–

herunder aktiviteter som Coop Folkeskove. I Coop

Folkeskove håber vi at kunne fortsatte den konstruktive dialog med det fælles mål at skabe mere skov i

Danmark til glæde for klimaet, biodiversiteten og rekreative fællesskaber.

Coop anser det som afgørende for Fondens deltagende aktører, at firmaer og kommuner kan anvende de

opnåede CO

enheder i firmaers eller kommuners klimaregnskaber og bidrage til virksomhedernes

målsætninger om eksempelvis CO2 neutralitet, som beskrevet i udkast til lovforslaget.

Således anser Coop det som væsentligt at fondens sammensætning af bestyrelse, sekretariatet og det

rådgivende udvalg besættes med personer med erfaring med gennemførelse af klimaprojekter og salg af

enheder, herunder indenfor skovsektoren, for at sikre at Fonden bliver operationel og interessant for

de private aktører.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Konkret mener vi at Fonden med fordel kan arbejde aktivt for at CO

enhederne, på den korte bane, kan

anvendes under det internationalt anerkendte rapporteringssystem under Carbon Disclosure Project (CDP).

Endvidere på sigt, at arbejde for at CO

-enhederne kan anerkendes under Science Based Target Initiative

som bidrag til målsætninger. Herudover bør det også være muligt for virksomheder at videresælge

opnåede CO

enheder, herunder fremgå transparent på offentligt tilgængeligt register som angivet.

Fonden bør undersøge hvordan den kan støtte op om allerede etablerede og kommende

skovrejsningsprojekter under udvikling af private aktører som Coop Folkeskove. Fondens bidrag til dette

kan både være finansielt, i form af rådgivning og vejledning, eller ensretning af metodevalg. Dette vil

bidrage til et tæt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, så der ikke opstår en uønsket

konkurrencesituation.

Det er nødvendigt med gode beskrivelser af projekterne, velbeskrevne metodevalg og gennemsigtige

beregningsværkstøjer og forudsætninger som i høj grad følger internationale retningslinjer. Det vurderes

også være nødvendigt med etablering af en dansk opgørelsesmodel og metodeapparat for opnåede CO

enheder, da lande har forskellige udgangspunkter og der ikke er konsensus om alle valg der nødvendigvis

skal træffes nationalt. Inspiration fra internationale erfaringer, herunder europæiske erfaringer, f.eks. fra

det britiske Woodland Carbon Code, kan være ledetråd i opbygning af en danske model. Såfremt klima-

skovfonden finder interesse i opgørelsesmodeller i eksisterende skovrejsningsprojekter, indgår Coop

Folkeskove gerne i en drøftelse herom.

Når der udvikles skovrejsningsprojekter, bør der som beskrevet være en uvildig tredjepartsvurdering. Det er

dog ikke klart om tredjepartsvalidering alene omfatter monitoreringen af effekterne, eller ligeledes dækker

projekternes indledende dokumentation og metodevalg for forventet CO

effekt. Det er vores vurdering at

begge elementer bør undergå tredjeparts validering og verifikation.

Herudover bør Fonden være varsom med arbejdet omkring ex-ante CO

enheder. Det har tidligere givet

anledning til forkert anvendelse og misforståelser i markedet som slutteligt kan miskreditere Fondens

arbejde og skabe sværere adgang til finansiering.

Peter Kjærgaard Svendsen, 30/9-2020

Klimachef i Coop og ansvarlig for aktiviteterne for Coop Folkeskove

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 11 -- [ IGN ] --

KØBENHAVNS UNIVERSITET

INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING

Miljø- og Fødevareministeriet

cc. til [email protected], [email protected] og [email protected].

SAGSNOT AT

2. OKTOBER 2020

SKOV, NATUR OG BIOMASSE

Vedr.

Høringssvar vedr. Skovfond - journalnummer 2020-16152

Sagsbehandler

Vivian Kvist Johannsen, Inge Stupak, Niclas Scott

Bentsen

Ad §1

Positivt med fokus på en skovfond med formål givet i §1.

Det fremgår ikke klart hvorledes de opbyggede kulstofkreditter og disses

opgørelser ses i forhold til i Danmarks nationale rapportering vedr.

LULUCF. Under de gældende regler indgår hele LULUCF sektoren i den

nationale rapportering, uanset ejer og forvaltningsforhold, med grundlag i

landsdækkende statistikker og opgørelser. I bemærkningerne til lovforslaget

(p. 27) står der at ”Fondens

aktiviteter skal generere CO2-optag eller -

reduktioner, som afspejles i det nationale CO2-regnskab for jorder og skove

til FN (LULUCF), på linje med andre arealrelaterede aktiviteter på dansk

grund”. Nye skovarealer inddrages løbende i Danmarks Skovstatistik og

dermed i grundlaget for LULUCF rapporteringen.

ROLIGHEDSVEJ 23, 1958

FREDERIKSBERG C

TLF

DIR

MOB

35331699

20300969

www.ign.ku.dk

REF: VKJ

SAG: 61-0003/17-5070

Ad §4

Stk 1

– formuleringen ”

Iværksættelse, deltagelse og finansiering af

skovrejsning med etablering

af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.”

kan give indtryk af, at det kun er etableringen af skovbryn og udtagning af

lavbundsjorde, som er omfattet, mens skovrejsning inden for skovbryn ikke

er omfattet. Formuleringen kan gøres tydeligere. Det er ikke tydeligt om

udtagning af lavbundsjord kun er udtryk for at ellers produktiv

landbrugsjord tages ud af drift gennem hævning af vandstand eller om det

kan kombineres med skovrejsning/tilgroning.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det kunne fremgå tydeligere at der pålægges fredsskovspligt på de arealer,

der tildeles støtte til skovrejsning

–

men det nævnes i § 5 stk. 4, og det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (”Fonden skal som vilkår for

tildeling af støtte fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af

tilplantnings, drifts- og plejeplaner m.v., af adgang til monitering og

verifikation ved uafhængig tredjepart og af fredskovpligt ved

skovrejsningsprojekterne”). Det vil være et vigtigt element til sikring af

investeringen.

Stk. 4

– ”Salg

af CO2-enheder.”

–

hvordan ses dette i forhold til de danske

forhold omkring LULUCF kreditter, der hidtil er blevet betragtet som

nationale? Et ’salg’ vil dermed primært have

karakter af støtte til øget

kulstofbinding i skov og reduceret CO2 udledning fra lavbundsjorde, samt

give mulighed for at

”virksomheder

indregner bidrag til klimaeffekter

gennem fonden i deres frivillige

klimaregnskaber og markedsfører dette.”

Dermed er salget af kreditter virksomhedens dokumentation for at de

bidrager til nedbringelse af de nationale emissioner, mens virksomheder blot

kan bruge det til branding, men ikke i forhold til EU EST eller reelle

kulstofmarkeder, med kvoter og en reel markedspris på

drivhusemissionerne? EU kommissionen overvejer ændringer af dette, men

det er endnu ikke implementeret.

SIDE 2 AF 6

Ad §5

Stk. 2

”…redegør

for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning

projektet konkret

forventes at bidrage med…” bør udvides til at sige

”…konkret forventes at bidrage

med

hvornår i en given periode”.

Der bør være klarhed over, hvornår den optagne CO

må forventes at overgå

fra at være en ex ante til ex post besparelse, således det årligt kan moniteres,

om den ex ante vurderede besparelse realiseres.

Stk. 4

”

adgang til monitering og verifikation ved uafhængigtredjepart”

som del af LULUCF rapporteringen gældende for en lang række

arealanvendelser, herunder skovarealer. Påtænkes der etableret ekstra

monitering eller certificering af kulstofeffekter, og hvorledes kan det

inddrages i/koordineres med den nationale rapportering via Den Danske

Skovstatistik, cf. også kommentar til §1? En højere grad af rumlig

kortlægning, hyppigere opgørelser og monitering vil kunne gennemføres,

men vil forudsætte udvikling og implementering af nye data og teknikker

samt prioritering af ressourcer hertil.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ad §8 og §13 Bestyrelse og Rådgivende udvalg.

Enten bestyrelsen eller det Rådgivende udvalg bør have et medlem med

kompetencer inden for monitering af drivhusgasemissioner og vurdering af

reelle klimagevinster for LULUCF / AFOLU området.

Ad §14

Fint at sikre opgørelser og dokumentation. Det bør i implementeringen

sikres, at der er konsistens med de nationale LULUCF rapporteringer ift.

metoder og data. Ex ante dokumentation bør være explicit i tid og rum, med

klare retningslinjer for, hvordan beregningerne laves, eksempelvis i

overensstemmelse med de nationale metoder til udregning af forest

reference levels (FRL).

SIDE 3 AF 6

Ad §15

Hvordan skal betingelserne for at modtage støtte fastsættes, inklusiv start og

sluttidspunkt. Kommer støtten til at være på betingelse af en stigning i

kulstoflageret i skoven, og hvordan senere hen, når bevoksningen tyndes, og

modne træer fældes og nye træer vokser op. Gives der efterfølgende støtte

til substitutionseffekter, og hvordan skal disse eventuelt dokumenteres? Det

ser ud til at fremgå af bemærkningerne til forslaget, at regler skal fastsættes

i overensstemmelse med eksisterende metodologier og løbende opdateres

efterhånden som de udvikler sig. Det bliver mening, men hvordan håndteres

diversitet og uenigheder omkring forudsætninger osv.

Generelle bemærkninger til lovforslaget.

Positivt at fonden kan udarbejde forskellige ”produktpakker”

med

forskellige profiler, herunder at projekterne leverer et vist minimumsoptag

af CO2-ækvivalenter.

Om klimaeffekter og overvågning:

I baggrund står der endvidere

”

Miljø– og Fødevareministeriet vurderer

endvidere, at fondens afgørelsesvilkår, de tinglyste byrder på

støttemodtagernes ejendom (arealerne) og deres eventuelle drift eller

begrænsede anvendelsesmulighed bør kunne kontrolleres, at klimaeffekten

dokumenteres, moniteres og opgøres af fonden, og at moniteringen bør

verificeres af en uafhængig tredjepart.”

hvilket er fuldt forståeligt. Det

havde været fint om det fremgik hvorledes dette initiativ indgår i den

nationale LULUCF rapportering og dermed også hvorledes andre initiativer

med lignende mål vil kunne etableres, hvis private organisationer måtte

ønske dette.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dette er særlig relevant ift. fondens mål om,

at ”

Som en særlig

forretningsdisposition er det hensigten med lovforslaget, at fonden på

markedsvilkår skal kunne sælge CO2-enheder.”

Der lægges i bemærkningerne vægt på, at en bred vifte af klimatiltag vil

kunne godkendes, hvis de ”har

en tilstrækkelig god klimaeffekt”.

På hvilket

tidspunkt ift. projektet vil man opgøre dette? Her tænkes på tidshorisont og

additionalitet ift. øvrige virkemidler.

Det bør understreges at opgørelserne bør være i overensstemmelse med de

danske LULUCF rapporterings regler, da det er disse, der bliver gældende

ift. 70% målsætningen.

p. 9, afsnit 2: ”Fonden

skal derfor efter forslaget løbende og systematisk

kvantitativt opgøre og monitere nettoreduktionen af drivhusgasudledningen,

som er klimaeffekten forbundet med de fondsstøttede projekter.”.

Som

nævnt tidligere, bør denne monitering foretages med en metode, der er i

overensstemmelse med den nationale monitering af skov.

p. 11. ”…forretningsmodel

for kulstofbinding og metodologi til

klimabogføring…”.

Er det hensigten af Danmark skal have

eget CO2

marked, ved siden af EU ETS, og hvad skal de købte kreditter kunne bruges

til?

p. 16. ”…at

fonden på markedsvilkår skal kunne sælge CO2-enheder.” Igen,

hvilket CO

marked vil fonden kunne sælge til, jf. at emissionsopgørelser

for LULUCF er nationale og opgives til Kyoto/Parisaftalen og UNFCCC?

p. 17. ”….fonden

på ansøgers anmodning udarbejder eller indhenter en

projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller

tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af

drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med”, samt p. 27

”Fonden

bør have frihed til løbende at justere metodologien inden for disse

rammer, f.eks. i takt med opdaterede internationale retningslinjer og

ændrede forventninger fra investorer”: Hvis man vil tale om nettoreduktion

bør man også anføre, at der skal være regler for referencescenariet, dvs.

hvad ville der være sket fremadrettet i tid, hvis ikke projektet var blevet

gennemført. I Kyoto var der et reference år, og i Paris har man som

forbedring indført et referencescenarie på nationalt niveau. I dette tilfælde

bør man måske se på, hvordan dette håndteres i de frivillige

certificeringssystemer med AFOLU projekter, som f.eks. Verified Carbon

Standard eller under REDD+, hvor man har de samme problematikker.

p. 27 ”

Fondens aktiviteter skal generere CO2-optag eller -reduktioner, som

afspejles i det nationale CO2-regnskab for jorder og skove til FN

(LULUCF), på linje med andre arealrelaterede aktiviteter på dansk grund”.

Hvad ligger der i ”afspejles i”.

SIDE 4 AF 6

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

p. 28: ”Som del af EU’s Handlingsplan for Cirkulær Økonomi forventes

Europa-Kommissionen i 2023 at lancere et lovgivningsgrundlag for

certificering af CO2-optag baseret på robust og gennemsigtigt

kulstofregnskab. Igen, dette er til branding formål og ikke for at sælge

kreditter, som allerede er med i nationale regnskaber?

p. 28. ”Der

er derfor mulighed for, at virksomheder indregner bidrag til

klimaeffekter gennem fonden i deres frivillige klimaregnskaber og

markedsfører dette.”

Det

vil sige, at når man sælger kreditter er det til

virksomhedernes frivillige regnskaber?

SIDE 5 AF 6

Om tidshorisont:

Der lægges i bemærkningerne op til at ”Projektbeskrivelsen

vil endelig med

forslaget skulle omfatte en beskrivelse af, hvordan planen for fondens

monitering (den systematiske overvågning) af projektet er tilrettelagt i hele

projektets forventede levetid, og hvordan der skal foregå en uafhængig

CO2- verifikation af den løbende monitering.”

Ved skovrejsning må man

forvente at projektets levetid er ganske lang. Kan der sættes en øvre grænse

for perioden?

p. 9 i afsnit 2:”Projekterne foreslås at foregå på arealer, som en lodsejer

efter ansøgning frivilligt og vederlagsfrit stiller til rådighed for projektet,

mod selv at modtage f.eks. en vederlagsfri skov på sit areal.”,

men hvor lang

tid er skovrejsningen vederlagsfri. Er det blot selve etableringen år 1, eller

også plejen af skoven indtil den giver afkast, eller endnu senere?

p. 14. ”Det

bør efter det foreslåede formål med fonden være en

grundforudsætning, at støtten fra fonden til projektet leverer et vist

minimumsoptag af CO2-ækvivalenter (klimaeffekt).” Igen, indenfor hvilken

tidsperiode, og skal der være regler for, hvad støttegiver og modtager gør,

hvis skoven falder i et stormfald, angribes af insekter og ikke kan levere

som forudsat?

Om skoven og dialog med ejeren:

Ift. bemærkninger om artssammensætning i skovrejsning bør indgå

overvejelser om klimaeffekt, både i skoven og ved evt. anvendelse af

træprodukter fra skoven (som også nævnt i bemærkningerne). Det forventes,

at fondens ”

helhedsskøn fra bestyrelsens side i forbindelse med fondens

vurderinger om ansøgning om støtte fra fonden.”

vil inddrage dette i sit

grundlag.

p. 17. ”Projektbeskrivelsen

kan eventuelt efter forslaget udarbejdes i et

samarbejde mellem lodsejer og en konkret investor eller donor.”

Hvis ejer

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

skal stå for den fremtidige pleje af skoven, viser erfaringer at det er vigtigt

med ejerskab til planen. Man bør overveje at gøre det obligatorisk at ejeren,

som skal sikre realisering af kreditterne på lang sigt også inddrages i

planlægningen, og har noget at sige.

P. 19.

”Der

kan også indgå områder til naturlig tilgroning i de nye

skovarealer, idet etablering af disse dog ikke kan finansieres af fonden” Det

kan muligvis være uheldigt, at der ikke gives tilskud til naturlig tilgroning,

hvorved det gives et incitament til plantning, også der hvor det af forskellige

grunde ville være mere ønskværdigt at gøre brug af naturlige processer,

måske endda, at man ødelægger i gangværende processer, for at få tilskud til

plantede bevoksninger.

p. 51. Indirekte effekter:

”

Det bemærkes videre, at skovrejsning i Danmark

kan risikere at medføre, at en del af landbrugsproduktionen flytter til

udlandet, hvor klimaeffektiviteten muligvis kan være dårligere, pr.

produceret enhed. Denne problemstilling om lækageeffekter gælder i mindre

grad for lavbundsprojekterne, da det ved ophør af dyrkning på arealerne

ikke forventes at produktionen forskubbes til andre tilsvarende tørveholdige

arealer med stor negativ klimaeffekt

SIDE 6 AF 6

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 12 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Charlotte Arp Vibegaard ([email protected]), Mikael Kirkebæk ([email protected]), Ann Sander Nielsen ([email protected])

Pia Saxild ([email protected])

SV: Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

01-10-2020 09:04:58

Journalnummer 2020-16152

Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til udkast til lov om Klima-skovfonden.

Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Vibeke Myrtue Jensen

Politisk rådgiver, miljø og transport

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7790 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Ann Sander Nielsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. september 2020 19:47

Til:

[email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks

Naturfredningsforening; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk

Erhverv (info); [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Træforening; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Danske Regioner; [email protected]; info@træ.dk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Energistyrelsens

officielle postkasse; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse; [email protected]; [email protected]; Finansministeriets

postkasse; [email protected]; Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Forsvarsministeriet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Justitsministeriet; Ligestillings- og Kirkeministeriet; Kommunernes Landsforening; Klimarådets Postkasse; 1 - KFST Officiel

hovedpostkasse

Emne:

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

Hermed vedhæftet udkast til lov om Klima-skovfonden, høringsbrev, høringsliste og notat om lovforslagets hovedindhold.

Høringsfrist: 2. oktober.

Med venlig hilsen

Ann Sander Nielsen

Fuldmægtig | Landbrug

+45 21 53 03 68 |

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mfvm.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 13 -- [ DN ] --

Dato: 2. oktober 2020

Til: Miljø- og Fødevareministeriet,

CC: [email protected], [email protected] og [email protected]

Skrevet af: Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk seniorrådgiver, 31 19 32 60,

Klima-skovfonden har et ædelt formål,

men bevæger sig i mineret terræn

Høringssvar på lovforslag om Klima-skovfond, journalnummer 2020-16152

Opsummering

Hensyn til og styrkelse af biodiversitet skal skrives ind i § 1 stk. 2 pkt. 3 som et delfor-

mål. Klimakrisen og biodiversitetskrisen skal løses sammen.

Skovrejsning (af produktionsskov) bør i § 1 stk. 2 pkt. 1 og § 4 stk. 1 pkt. 1 udvides til

også at omfatte naturlig tilgroning og urørt skov samt tilhørende lysåbne naturtyper,

f.eks. som

”etablering

af skovlandskaber, herunder produktionsskov og urørt skov”.

Klimasikkerhed i skovprojekterne opnås gennem at tilføje et nyt punkt i § 1 om varia-

tion, risikominimering, robusthed, resiliens, tilpasningsdygtighed, fleksibilitet og lang-

sigtethed, herunder at produktionsskove skal etableres og forvaltes naturnært.

Projekterne er ikke kompensation i regnskabsmæssig eller langsigtet klimamæssig for-

stand og bør i stedet omtales som klimabidrag. Fonden bør ikke

”sælge

CO2-beviser” (§

4 stk. 1 pkt. 4), men blot udstede beviser på klimabidraget.

Alle elsker skov

Danmarks ældste naturmål er og har længe været at fordoble det danske skovareal. Skov er

vidunderlig og værdifuld for samfundet, fordi skoven kan levere så mange forskellige materi-

elle og immaterielle goder. Derfor tager Danmarks Naturfredningsforening (DN) som udgangs-

punkt meget positivt imod det politiske initiativ om at sætte mere skub i processen mod mere

skov i Danmark med denne Klima-skovfond. Det er også positivt, at fonden kan bidrage til ud-

tagning af lavbundsjorder. Høringssvaret her handler altovervejende om skovene.

Formålet om at disse nye skove skal have et særligt fokus på klima er naturligvis ædelt set i

lyset af klimakrisen, men også meget følsomt. Der skal ikke meget usikkerhed eller mange

fejltrin til, før det ender med (debat om) greenwashing og klimabedrag. I så fald bliver det

ikke attraktivt at bidrage til fondens kapital. Det er derfor helt afgørende at opbygge et system

med høj troværdighed og skabe klarhed omkring bidraget til den grønne omstilling totalt set.

Herunder ikke mindst hvordan uundgåelige trade offs mellem vor tids to store kriser, klimakri-

sen og biodiversitetskrisen, håndteres, og hvordan mulige synergieffekter garanteres.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DN er enig i, at disse nye skove skal levere en klimagevinst for kloden og det danske klima-

regnskab. Det opnås primært ved at sænke udledningen af klimagasser fra jorden gennem op-

hørt landbrugsproduktion og øge optaget og dermed lageret af CO2 i træer, andre organismer

og jordbunden. Sekundært kan der opnås en gevinst ved at lagre en del af det optagede kul-

stof udenfor skovene i fx huskonstruktioner samt ved at undgå udledninger fra produktion af

andre materialer, som kan erstattes med træ. En skovs samlede klimaregnskab afhænger af

mange faktorer som placering, træarter, forvaltningssystem og den eventuelle brug af træet,

og visse klimaeffekter er kun sparsomt belyst, herunder albedoeffekt og effekter af diverse na-

turlige partikler fra skovene.

Når nye projekter lægger beslag på en begrænset arealressource er det dog ikke tilstrækkeligt

at forfølge et enkelt formål, nemlig klimaet. Heldigvis er det relativt nemt at opnå synergier

med vandmiljø, drikkevand og friluftsliv i de nye skove. Biodiversitet er straks sværere, da der

er en reel konflikt (trade off) mellem især intensiv træproduktion og levesteder, men samtidig

umuligt at se bort fra, også i en klimakontekst

Fonden bør i sit virke følge IUCN-kriterierne

for naturbaserede løsninger fra 2020

Beslutninger om ny skov er i særlig grad fremtidsbe-

slutninger eftersom træerne og deres afkom skal optage arealet i mange århundreder frem-

over.

I lovforslaget lever Klima-skovfonden endnu ikke op til de berettigede forventninger

til en sådan institution.

Formålet er alt for snævert formuleret

Formålet med loven er unødvendigt snævert formuleret, hvilket kan blive en hæmsko for fon-

dens succes; både regnet i attraktivitet og positive effekter. I stedet for

”skovrejsning med

etablering af

skovbryn” kunne formålet kobles til det

nuværende nationale mål i Skovprogram-

met om mere skov

, og formuleres som ”etablering

af nye skovlandskaber”.

Ordet ”skov-

landskab” bør samtidig få en formel definition, fx ”varierede naturområder bestående af skov

andre naturtyper i økologisk sammenhæng med skoven”.

Dette er i overensstemmelse med

ministersvar 1293, september 2020

. Det er dog kun selve skovarealet som tæller med i natio-

nale og internationale opgørelser.

Desuden bør det allerede i lovens første paragraf fremgå tydeligt, at skovene skal være

varie-

rede, robuste, have en høj tilpasningsevne

til et fremtidigt klima samt give en høj grad af

fremtidig valgfrihed med hensyn til forvaltning. Disse forhold er helt afgørende for at den for-

ventede klimaeffekt opnås med tilstrækkelig sikkerhed. De er til dels medtaget i et hjemme-

sidesvar i forbindelse med fondens lancering

, men bør også tydeligt fremgå af lovteksten.

Loven bør også tilføjes en indledende paragraf, som tydeligt slår fast, at de positive klimaef-

fekter ikke må opnås med tab af biodiversitet som konsekvens og at fonden i alle projekter

skal adressere og afbalancere trade offs mellem klima og biodiversitet samt opnå mulige sy-

nergier.

En formulering kunne være at ”Fondens arbejde tilrettelægges, så målsætningen om

vende tabet af biodiversitet

til en fremgang i videst muligt omfang understøttes som en

del af de konkrete aktiviteter.”

CBD/SBSTTA/23/3

CBD/SBSTTA/23/INF/1

(part B)

https://portals.iucn.org/library/sites/library/files/documents/2020-020-En.pdf

https://mst.dk/media/203417/faktaark_skovprogram-1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/1293/svar/1693119/2251641.pdf

lang sigt, og som har synergi til miljø, natur mv. Der vil bl.a. være krav om etablering af skovbryn samt opbygning af

stabile og klimarobuste bevoksninger, fx med træartsblandinger, så risiko for stormfald og angreb af sygdomme og

skadeinsekter minimeres. Fonden kan vælge at tilbyde forskellige ”skovrejsningspakker”, herunder pakker med høj

fokus på klimaeffekt eller med øget fokus på synergieffekter som f.eks. biodiversitet, vandmiljø, kvælstofeffekter, fri-

luftsliv mm. Dermed sikres det, at det bliver attraktivt at investere i fonden.”

https://mfvm.dk/landbrug/klima-og-

landbrug/faq-klima-skovfonden/#c78377

”

Skovrejsning i regi af fonden skal sikre en god klimaeffekt og samtidig sikre skove, der er robuste og stabile på

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Der kan findes en vis inspiration i de seneste notater med anbefalinger til Lea Wermelin fra

Skovrådet, april 2020

, fx følgende udklip:

Se endvidere afsnittet nedenfor om biodiversitet, skovtyper og forvaltning.

Der er ikke tale om egentlig klimakompensation

Klima-skovfonden vil med sine projekter forøge optaget af CO2 i danske skove (og vådområ-

der). Det er dog

ikke godkendt klimakompensation

efter de internationalt anerkendte kri-

terier. Derfor bør ordet ikke anvendes i forbindelse med fonden, da det svarer til at kalde no-

get Fairtrade, uden at det er certificeret som sådant. Fonden bør heller ikke sælge CO2-enhe-

der, da disse enheder (mængder CO2) jo indregnes i det nationale danske klimaregnskab i

arealforvaltningssektoren (LULUCF). Det er mere ærligt og gennemskueligt at italesætte, at bi-

dragsyderne til fonden yder et vigtigt klimabidrag eller klimadonation, som hjælper Danmark

med at nå op til de fastsatte målsætninger, og kan modtage et bevis for dette bidrag målt i

tons CO2.

Projekterne er heller ikke egentlig kompensation i klimamæssig forstand. Selv om skoven op-

tager lige så meget CO2, som en given virksomhed for eksempel udleder i form af fossile

brændstoffer, så

går det ikke i nul for klimaet

eftersom den samlede pulje af kulstof i bio-

sfæren og atmosfæren (altså på jordoverfladen og i luften) øges permanent (i millioner af år)

når der udledes CO2 fra fossile kulstofkilder.

Træplantning kan skabe en snæver regnskabsmæssig neutralitet (netto-nul), så længe den

nye skov vokser op, men der er

begrænset areal til rådighed

på kloden til ny skov, og det

er altså en kur, som kun kan bruges en gang. Desuden viser klimamodellerne tydeligt, at vi er

nødt til både at nedbringe vores fossile udledninger til stort set nul OG skabe et øget optag -

og dermed lager - af kulstof i økosystemerne samt muligvis i form af endnu umoden og

meget

dyr og energikrævende teknologi til varig lagring i undergrunden, hvis vi skal have en chance

for at undgå helt uoverskuelig global ophedning. Ordet kompensation kan altså give en

falsk

god samvittighed.

Løsningen er altså

–

populært sagt - ikke at fortsætte med at flyve til

Thailand og så prøve at kompensere med træplantning. Løsningen er at begrænse flyvning til

et absolut minimum, og så bruge pengene på fx varierede, naturrige skove.

Kompensationsbegrebet har desuden sit udgangspunkt i en afladstanke, som indluller os i

troen på, at omstilling ikke behøver koste på andet end pengepungen. I jagten på den

https://skovraadet.dk/fileadmin/user_upload/skovraadet/Anbefalinger_til_Miljoeministeren_fra_Skovraadet.pdf

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

”nemme løsning”

kommer begejstringen derfor let til at retfærdiggøre, at en reel grøn omstil-

ling af samfundet væk fra den fossile æra udskydes til

”engang

i fremtiden”. Man

risikerer

derfor utilsigtet at forsinke den nødvendige omstilling,

og faktisk forværre problemet

yderligere, da det som bekendt er den akkumulerede mængde CO

i atmosfæren, der er afgø-

rende for om vi kan bremse klimaforandringerne. Risikoen for faktisk at skade mere end gavne

er ekstra stor for

”ex

ante”-beviserne, altså den CO2, som projekterne har potentiale til at op-

tage i fremtiden. Samtidig er regnskaber over både

”ex

post”- (opnået) og ex ante- (forventet)

kulstoflagring illustrative til at vise projekternes langsigtethed.

Biodiversitet, skovtyper og forvaltning

Det er ikke tilstrækkeligt ambitiøst, at fonden kan vælge at sikre synergieffekter med for ek-

sempel biodiversitet. Det skal naturligvis være et tydeligt krav, som anført ovenfor. DN anser

også at de fleste, som donerer til fonden, vil forvente dette. De firmaer, som er længst fremme

på dette område, kræver både

sikkerhed for positiv klimaeffekt og natureffekt.

Finans-

lovsteksten lyder ”Fondens

aktiviteter kan blandt andet bestå i skovrejsning og udtagning af

kulstofrig landbrugsjord.” (DN’s understregning).

Selv hvis skovrejsning tolkes snævert som

produktionsskov er det altså fuldt muligt

– i kraft af formuleringen ”blandt andet”

- at indar-

bejde

urørt skov,

herunder ved naturlig tilgroning, som et projekt eller del af et projekt under

Klima-skovfondens finansiering. Det er allerede fuldt belyst

, at også denne type naturprojek-

ter har et væsentligt optag og dermed lagring af CO2, som dog kan være langsommere end

ved plantning og som ikke indeholder en eventuel positiv klimaeffekt af at bruge træprodukter.

Til gengæld er den positive biodiversitetseffekt desto højere i form af naturligt varieret skov

med hurtig skabelse af mange forskellige levesteder.

Som loven nu er formuleret kræver sådanne aktiviteter fra fonden et senere tillæg til lovgiv-

ningen i form af en bekendtgørelse (§ 4 stk 1 pkt 5). Det er unødvendigt begrænsende.

Det kan også være en spændende mulighed at koble ny produktionsskov med udlægning af

urørt skov i eksisterende, ældre produktionsskov. Et ofte fremført argument for ny produkti-

onsskov er jo muligheden for at lette produktionspresset på de ældre, naturrige skove, men

den direkte kobling mangler i dag.

Der er selvfølgelig et overlap med Naturfonden, som skal

håndteres, men det er temmelig drastisk, gammeldags og lidet attraktivt helt at udelukke alle

former for urørt skov, tilgroningsnatur og lysåben natur fra fondens aktiviteter. Det

harmone-

rer dårligt med de offentlige skovrejsningsprojekter

(fx Naturstyrelsen og Århus Kom-

mune) og profilerede firmaskovprojekter (fx COOP-folkeskove) som gennemføres nu.

DN ser et kæmpe behov for store satsninger på både gamle og nye urørte skove og skovland-

skaber for at

bremse biodiversitetskrisen.

DN har dog også den holdning, at Danmark fort-

sat og måske i stigende grad har behov for at

producere træ,

som er et fornybart og i sig

selv miljøvenligt materiale. Det skal blandt andet ske i en del af de nye skove. Vel at mærke

ikke i usikker plantageform, men i form af robust, naturnær skovrejsning.

Det er således afgørende for den samlede bæredygtighed af fonden, at der både er mulighed

for

1) ny urørt skov eller biodiversitetsskov i form af naturlig tilgroning, evt. med kickstart

af en supplerende tilplantning, og

2) produktionsskov i form af naturnær skovrejsning, dvs. en robust, varieret og tilpas-

ningsdygtig skov med store naturhensyn i kombination med en effektiv træproduktion

både på kort sigt og lang sigt. Naturnær træproduktion

er mere klimasikker end planta-

ger, får et højere gennemsnitsligt kulstoflager, giver større andel træ til byggeri og hø-

jere naturindhold samt bedre tilpasningsevne/valgfrihed fremover.

Og at der tages afstand fra ensidige, ensformige og yderst sårbare samt klimausikre plantager

bestående af ganske få hovedsageligt ikke-hjemmehørende træarter.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/241891135/Sagsnotat_kulstof_skovrejsning_20200525_bilag.pdf

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Giver projekterne en reel klimagevinst?

Skovrejsning på landbrugsjord regnes generelt som problematisk, rent klimamæssigt, fordi det

forudsættes, at

landbrugsproduktionen så flytter et andet sted hen

og der fortrænger

natur, som kan være langt mere værdifuld klimamæssigt såvel som for biodiversitet og sociale

forhold. Det kaldes lækage. Risikoen er størst på god landbrugsjord, som også alt andet lige

har det bedste potentiale for en hurtig og høj skovtilvækst og dermed klimaeffekt. Det kunne

på sin vis tale for at prioritere dårlig landbrugsjord, men der er til gengæld den største konflikt

mellem skovproduktion og potentiel biodiversitet.

Situationen i Danmark er dog på sin vis speciel,

fordi vi har verdensrekord i andel dyrket

jord, fordi vi har meget store problemer med udvaskning af næringsstoffer til sårbare, lavvan-

dede havområder, fordi vi drikker vores grundvand, som i stigende grad er forurenet af land-

brugsgifte, og fordi den helt overvejende del af landbrugsarealet bruges til foderproduktion.

Der er derfor mange

tungtvejende argumenter for at tage arealer ud af landbrugspro-

duktion.

Der er også tungtvejende argumenter for at øge arealet med skov(landskaber) som

elskede og tilgængelige rekreativt åndehuller i et land med høj befolkningstæthed og lille skov-

andel, som levesteder for naturligt hjemmehørende skovlevende arter på sigt, og til dels som

en øget hjemlig produktion af træ til at dække en del af vores forbrug i fremtiden.

Lækageproblematikken kan imødegås med en kraftfuld, politisk satsning

på mere arealeffektiv

fødevareproduktion, dvs. planteproduktion til menneskeføde, evt. i nye dyrkningssystemer.

Projekterne giver desuden

ikke som sådan en additionel klimagevinst,

når Danmark dels

allerede har et mål om 70 % reduktion af netto-udledningerne ift. 1990, som disse skove jo

skal medvirke til, og dels allerede har et mål om langt mere skov. DN anser dog, at

alle bi-

drag tæller.

Hverken Danmarks klimamål eller Danmarks mål for skovarealet kan nås uden at

en lang række aktører vælger at bidrage på den måde, de nu engang kan.

Øvrigt

Som supplement til den helt centrale klimabogføring, bør der opstilles en

naturbogføring

for

hvert af projekterne og fonden som helhed. Det er vigtigt for investorer og andre at kunne få

overblik over en bredere bæredygtighed og udvikling af projekterne end blot klimaregnskabet.

Der kan skeles til HedeDanmarks model for arealspecifikke biodiversitetskonti og en del af

grundlaget kan være biodiversitetskortets bioscore for de pågældende områder. Hertil kommer

begrænsninger af kvælstofudledning og pesticidlækage, som der også kunne udstedes beviser

for. FSC har en procedure for

verifikation af økosystemydelser,

som kan anvendes.

Fonden ser alt andet lige ud til at blive mere attraktiv for lodsejere end den nuværende

til-

skudsordning til privat skovrejsning,

bl.a. fordi der lægges op til at alle udgifter erstattes

og at fonden står for en større del af det administrative arbejde med projektet. Pengene i den

ordning (70 mio. kr. for 2021) burde jo så ideelt set omdirigeres til Klima-skovfonden, men ef-

tersom bevillingen jo er landdistriktsmidler, så pengene risikerer muligvis at gå tabt?

Det er

uklart, hvordan det håndteres.

Overlappene med andre ordninger, som er målrettet lav-

bundsjorder og vådområder skal også klarlægges og håndteres.

Lavbundsjorder

Som sagt ser DN det som et særdeles positivt element, at udtag af lavbundsjorder kan frem-

mes af fonden. Det er et helt nødvendigt og meget

effektivt virkemiddel

for at bekæmpe

både klimakrise og biodiversitetskrise, herunder dårligt vandmiljø som følge af blandt andet

kvælstofudvaskning. Det bør fremgå meget tydeligt, at hydrologien genoprettes og at områ-

derne forvaltes med

biodiversitet for øje.

Skovprojekter og lavbundsprojekter bør så vidt

muligt ses i en sammenhæng. En del arealer kan oplagt blive en del af en kommende natur-

zone og eventuelt også indgå i store sammenhængende naturområder, herunder naturnatio-

nalparker.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Prolog



Vi har travlt med at løse klimakrisen, men vi er nødt til samtidig at tænke bredt og langsigtet.

Både for kommende generationer, alle de andre arter på kloden end vi mennesker, og for den

umiddelbare troværdighed af vores satsninger nu.

I den forbindelse anser DN, som anført ovenfor, at variation, risikominimering, robusthed, resi-

liens, tilpasningsdygtighed, fleksibilitet og langsigtethed er helt afgørende variable i en trovær-

dig skovsatsning. Naturlig tilgroning eller fri udvikling af urørt, delvis plantet skov kan i mange

tilfælde være et glimrende redskab til at opnå et højt, sikkert og langvarigt optag og dermed

lagring af CO2 fra atmosfæren samtidig med at biodiversiteten er i højsædet.

Det er dog på den anden side ikke muligt at forestille sig et samfund helt uden input af nye rå-

stoffer til diverse materialer. Træ har i den forbindelse flere fordele i kraft af fornybarhed, let-

hed, styrke og fleksibilitet samt at produktionen i skoven kan foregå samtidig med sikring af

andre samfundsgoder, dog ikke ubegrænset biodiversitet.

Derfor kan Klima-skovfonden heller ikke stå alene, trods indarbejdelse af flere biodiversitets-

hensyn og -delmål. Der er stadig brug for en kraftfuld biodiversitetspakke med biodiversitets-

lov, ambitiøse naturmål for blandt andet urørt skov og naturnationalparker samt ny finansie-

ring og juridiske virkemidler.

DN står gerne til rådighed ved spørgsmål og diskussion om lovforslaget samt den fremtidige

udvikling af fonden.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 14 -- [ RGO ] --

2020.10.01

Rådet for Grøn Omstillings høringssvar på ”Forslag til Lov om Den Danske Klima-

skovfond”

Rådet for Grøn Omstilling takker for muligheden for at indsende høringssvar i denne sag. Vi

stiller os i udgangspunktet positive over for visionen med den nye klima-skovfond, og vi

håber at fonden vil kunne bidrage med mange gode projekter til skovrejsning og

udtagning af lavbundsjorde i Danmark.

Det sagt ønsker vi alligevel at udtrykke en bekymring for, at lovforslaget i sin nuværende

form bliver sårbar for anklager om klimabedrag frem for klimabidrag. Målsætningen om

70% reduktion i Danmarks drivhusgasudledninger i 2030 er vigtig. Men den skal ikke nås

ved at eksportere vores udledninger til udlandet.

Fondens formål (Kapitel 1 §1)

Rådet for Grøn Omstilling vurderer at formuleringen af formålet har nogle

uhensigtsmæssigheder. Fx er

Formuleringen ”etablering af skovbryn” er meget snæver og bør åbnes op til en større

bredde af skovrejsningsmuligheder.

Under stk. 2 1) er anvendelsen af ”omkostningseffektiv” ligeledes uhensigtsmæssig, da det

lægger for stor vægt på at lave de billigste løsninger. I stedet bør det fx formuleres

som ”samfundsøkonomisk optimal”, så det er muligt at tage højde for andet end blot den

direkte udgift.

Når det kommer til bæredygtighed, er det hverken fornuftigt eller omkostningseffektivt kun

at kigge på én miljømæssig parameter, f.eks. klimagevinster, ad gangen, når man skal

udarbejde miljøtiltag. For alle miljøtiltag bør der være en helhedsorienteret tilgang og et

stærkt fokus på at koble flere miljøhensyn. Det bør skrives ind i formålet at klima-

skovfonden i alle sine projekter bør prioritere synergieffekter med fx biodiversitet, vandmiljø

etc.

I forhold til skovrejsning, kan et ensidigt fokus på drivhusgasoptag få hurtigvoksende

energiplantager til at fremstå attraktive. Men sådanne er under ingen omstændigheder

attraktive ud fra et helhedsorienteret perspektiv og heller ikke robuste over for

klimaforandringer. Der bør i stedet stilles krav til at skovrejsningsprojekter sker i form af

robuste, naturnære skove. Der er i Danmark både brug for mere urørt skov og

produktionsskov. Derfor kan ny skovrejsning passende bestå af produktionsskov, mens

ældre produktionsskove samtidig kan lægges urørt. I skovforvaltningen af de nye

produktionsskove bør man ved brug af fx hurtigvoksende ammetræer så vidt muligt

vælge sorter der kan anvendes til formål med høj værdi i den fremtidige bioøkonomi, fx

som input til byggematerialer, frem for at indgå i energiproduktionen som træbiomasse.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fondens klimabogføring (Kapitel 6) samt Almindelige Bemærkninger afsnit

2.4

Klimakompensation

Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser (2.4.2) at

”Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fonden bør kunne tilbyde

virksomheder et produkt, som lever op til de standarder for frivillig

klimakompensation, som danske virksomheder frivilligt vælger at følge, f.eks. i

regi af Carbon Disclosure Project (CDP) eller lignende ordninger”

Det er Rådet for Grøn Omstillings vurdering, at den danske klima-skovfond under ingen

omstændigheder vil kunne omtale drivhusgasreduktionerne, der skabes på baggrund af

klima-skovfondens arbejde, som en klimakompensation. Dette skyldes at

drivhusgasreduktionen vil blive medregnet i det nationale klimaregnskab under LULUCF-

sektoren. Ved at omtale de bidrag som private borgere og virksomheder yder fonden

som ”klimakompensation” vil det være vildledende markedsføring. Man bør altid omtale

privat investering i fonden som et klimabidrag – også i markedsføringen.

Det fremgår desuden at

”Der er ikke statslig regulering af eller krav til virksomheders frivillige regnskaber,

og til at disse opgøres uafhængigt af de nationale drivhusgasopgørelser og -

rapporteringer til EU og FN. Der er derfor mulighed for, at virksomheder

indregner bidrag til klimaeffekter gennem fonden i deres frivillige

klimaregnskaber og markedsfører dette.”

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne understrege, at selv om der ikke er noget problem i at

virksomheder medregner bidrag til klima-skovfonden i deres frivillige regnskaber, kan der

aldrig være tale om at virksomhederne har ydet klimakompensation for deres aktiviteter.

Herudover bør fonden understrege at klimabidrag aldrig bør bruges til at understøtte et

klimaskadeligt forbrug. Hvis Parisaftalens målsætninger skal opnås, kræver det

både

øget

CO2-optag ved skovrejsning

en væsentlig reduktion i drivhusgasudledninger hos

forbrugere, virksomheder og stat.

Endnu et argument for at undgå falsk markedsføring af klima-skovfonden som

klimakompensation er den potentielle underminering af de veletablerede og

respekterede faktiske klima-kompensationsordninger der findes, fx Verified Carbon

Standard (VCS). Hvis Danmark laver sin egen, mangelfulde ”klimakompensationsordning”,

er der risiko for at andre lande vil efterligne. Den danske klima-skovfond har som mål at

bidrage til at nå det danske 70%-mål, men dette skal ske i form af CO2-optag og

kulstoflagring i skov og f.eks. byggematerialer, som erstatter fossilt baserede materialer.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det skal derimod ikke i form af kompensation legitimere fortsatte drivhusgasudledninger i

andre sektorer.

Additionalitet

Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser (2.4.2) at

”Ligeledes bør bestyrelsen i forretningsordenen fastsætte krav med henblik på at

sikre additionaliteten af dens projekter. Med additionalitet menes, at et projekt

ikke havde fundet sted uden Klima-skovfondens medvirken, og at de krav som

kommer til at følge af de standarder (metodologi for klimabogføring), som bør

udvikles af fonden, opfyldes.”

Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at man undlader at bruge ordet additionalitet, da det

læses som klimamæssigt additionelt. Men det kan det aldrig blive, medmindre Danmark

overopfylder 70%-målet. I stedet kan man blot skrive, at fonden ikke må støtte projekter,

som skønnes også at blive gennemført uden støtte.

Lækage

Fonden bør overveje risici for lækage i de potentielle projekter. Ved at lave skovrejsning

på landbrugsjord risikerer man at flytte landbrugsproduktionen til andre områder, til skade

for klima, biodiversitet og lokalbefolkning. Det ser man fx ved rydningen af regnskov til

fødevareproduktion i Sydamerika. Derfor bør konvertering af landbrugsjord til skov følges

af initiativer, der muliggør opretholdelse af samme fødevareproduktion på et mindre

areal. Det gælder i særlig grad omlægning til en højere andel plantebaseret

fødevareproduktion.

Resumé

Rådet for Grøn Omstilling ønsker



Under formål bør ”etablering af skovbryn” åbnes op til en større bredde af

skovrejsningsmuligheder



Under stk. 2 1) bør ”omkostningseffektiv” ændres til fx ”samfundsøkonomisk

optimal”, og det bør skrives ind i formålet at alle projekter bør prioritere synergi med

fx biodiversitet og vandmiljø



Drivhusgasreduktioner skabt ved klimaskovfondens arbejde kan omtales som

klimabidrag, men ikke som klimakompensation



Ordet additionalitet kan misforstås. I stedet bør man skrive, at fonden ikke må støtte

projekter, som skønnes også at blive gennemført uden støtte



For at undgå lækage bør konvertering af landbrugsjord til skov følges af initiativer,

der muliggør opretholdelse af samme fødevareproduktion på et mindre areal –

især ved omlægning til en højere andel plantebaseret fødevareproduktion.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Rådet for Grøn Omstilling står gerne til rådighed ved spørgsmål til høringssvaret og den

videre udvikling af fonden.

Med venlig hilsen

Annika Lund Gade

Projektmedarbejder

+45 4243 1607

Christian Ege Jørgensen

Seniorkonsulent

+45 2858 0698

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 15 -- [ L&F (opdateret d. 3.11) ] --

Dato

Side

2. juni 2020

1 af 4

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotholmsgade 12

1060 København K

Høringssvar er sendt elektronisk til

[email protected],

[email protected], [email protected] og

anmsn@mfvm.

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedrørende Lov om Klima-Skovfond (journalnummer

2020-16152)

Vi fremsender hermed Landbrug & Fødevarers bemærkninger til den høring Miljø og

Fødevareministeriet har udsendt d. 4. september 2020 med udkast til Lov om Klima-Skovfond.

Landbrug & Fødevarer arbejder for et klimaneutralt fødevareerhverv i samspil med Danmark. Vi vil

levere klimaløsninger til gavn for Danmark og resten af verden. Vi ved, at klimaløsninger skabes

bedst i et samspil mellem erhvervslivet, forskningsinstitutioner og det offentlige system. Derfor er vi

glade for en Klima-Skovfond, hvor rammerne skabes for, at samarbejdende aktører netop kan

bidrage med klimaløsninger.

En af vejende derhen er bl.a. omlægning af kulstofrige lavbundsjorde fra landbrugsproduktion, sådan

som der arbejdes med i denne Klima-Skovfond. Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks

Naturfredningsforening foreslået at der udtages op mod 100.000 ha. fra landbrugsproduktion. Dette

er et vigtigt klimatiltag både inden for fødevareerhvervet selv, men også for at kunne indfri målet om

at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 ift. niveauet i 1990. Det kræver

dog flere og større indsatser for at sikre denne omlægning af kulstofrige lavbundsjorde, og her vil en

Klima-Skovfond kunne blive et essentielt værktøj. Derfor bakker Landbrug & Fødevarer varmt op om

oprettelsen af en Klima-Skovfond, da den er et vigtigt bidrag til at skabe nye klimaløsninger og indfri

de danske klimamål.

I forbindelse med lovforslaget har vi en række bemærkninger, som er skitseret herunder.

Generelle bemærkninger

Klima-Skovfonden skal sikre fremdrift af skovtilplantning og omlægning af kulstofrige lavbundsjorder

Landbrug & Fødevarer ønsker, at Klima-Skovfonden skal bidrage markant til at sikre fremdrift i at

indfri målsætningerne om skovtilplantning, såvel som omlægning af kulstofrige lavbundsarealer. Der

bør derfor sætte specifikke mål i fonden i form af leverancer af klimaeffekter. Ligeledes bør

bemyndigelsen til at foretage kapitalindskud udvides til at være årlige indskydelser, som skal sikre

leverancerne.

Prioritering mellem fondens forskellige formål

Der er lagt op til, at Klima-Skovfonden skal støtte både plantning af ny skov og skovbryn, og

udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. I forbindelse med disse formål vil vi opfordre til, at fonden

prioriterer anvendelsen af penge til områder, hvor man får mest klimaeffekt med hensyn til

sideeffekter som biodiversitet og miljø.

Desuden vil det være nødvendigt med gennemsigtighed i, hvordan fonden prioriterer mellem de

forskellige muligheder til støtte ift. fx plantning af skovbryn og demonstrationsprojekter og udtagning

af lavbundsjord. Det er dog vigtigt at dette sker simpelt uden store bureaukratiske byrder for fonden.

Udfordringer med målinger af drivhusgasudledninger fra LULUCF

Der er et stort fokus i lovforslaget på at kunne vise og følge de reduktioner, som fondens projekter

giver. Her skal der gøres opmærksom på den kompleksitet, der er ved at måle emissioner inden for

LULUCF, og de store udsving, som der kan være inden for dette område. Fx kan vejret påvirke

emissioner, som det bl.a. er set i tørkeår som 2018. Derfor bør dette undersøges med forsigtighed,

og man kan med fordel arbejde med gennemsnit over femårs-perioder eller lign. gennemsnit over

perioder. Det bør ligeledes fremgå klart, at udsving som følge af særlige vejrforhold eller andre

årsager, der ikke er under lodsejers kontrol, ikke må komme en lodsejer til last ved fx krav om

tilbagebetaling af støtte.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 2 af 4

Det er dog vigtigt, at fondens ressourcer bruges til formålet om at etablere skov og omlægge arealer

frem for at bruges på monitorering og klimabogføring. Derfor opfordres der til at det skal være en

simpel og ressourceeffektiv monitorering af projekters reduktion af emissioner.

Fokus på synergieffekter til miljø og biodiversitet

Forslaget til Lov om Klima-Skovfond synes at spille godt sammen med tankerne om multifunktionel

jordfordeling, men tingene skal gribes an på enkelt og effektiv måde.

Da der er ”kamp” om pladsen

på de eksisterende landbrugsjorder, er det nødvendigt at tænke i synergi, hvor det er muligt, så

landbrugsproduktionen i området, hvor der omlægges arealer, berøreres absolut mindst muligt.

I forbindelse med planlægning og udførelse af projekter i regi af Klima-Skovfonden skal Landbrug &

Fødevarer henstille til, at der tages højde for, om der som følge af sådanne projekter kan udvikle sig

ammoniakfølsom eller anden beskyttet natur, der på sigt ville kunne afkaste restriktioner for

naboejendomme i forhold til husdyrlovens specifikke ammoniakregulering m.v. Hvis et projekt

vurderes at kunne medføre restriktioner for nærved liggende landbrugsbedrifter bør projektet

genovervejes og evt. justeres, således at potentielle konflikter minimeres. Alternativt bør det sikres i

regi af fonden, at berørte landbrugsbedrifter kompenseres for deres potentielle tab.

Behov for klare retningslinjer

I forbindelse med gennemførelse af projekter med udtagning af lavbundsarealer, skal der foreligge

helt klare retningslinjer for, hvad der skal ske, hvis det viser sig, at projekterne efter deres

gennemførelse får andre konsekvenser

–

for fx vandstandsforhold i eller uden for projektområder

–

end forudset i projektets forundersøgelser. Disse retningslinjer skal blandt andet fastlægge, hvordan

lodsejere, der berøres af sådanne forhold, kompenseres, eller om der i givet fald skal foretages

efterfølgende ændringer i vandstandsforholdene. Det skal fremgå tydeligt af projektbeskrivelse m.v.,

hvem der har ansvaret for vandstanden i området.

Manglende incitamenter til varig udlægning af arealer til naturformål

Mange landmænd ønsker at udlægge arealer til natur, men vi mangler i Danmark i dag en ordning,

som giver incitament til at udlægge omdriftsjord til fri succession (naturlig udvikling med mindst mulig

menneskelig indblanding). Under fri succession vil de fleste arealer blive træbevoksede af sig selv,

helt uden plantning (investering i træer og kørsel med maskiner til klargøring af jorden samt

efterfølgende radrensning). I dag bruges der meget energi på at holde skov væk fra lysåbne arealer,

f.eks. gennem Natura 2000-ordningen, hvor der gives støtte til rydning af lysåbne arealer.

Almindelige bemærkninger

Afsnit 1, side 8

Det fremgår af bemærkningerne,

at ”Fondens støtte må derfor ikke overlappe eller erstatte, men

skal supplere tilsvarende statslige indsatser med skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i

forbindelse her med”.

Det fremgår dog ikke nærmere, hvordan man vil sikre, at dette efterleves, da det kan være svært at

fastslå om et projekt, der søges om i klima-skovfonden, ville være blevet realiseret på anden måde.

Der kan være behov for en nærmere uddybning af dette kriterie.

Afsnit 2.1.2, side 10

Det fremgår, at en tredjepart vil skulle monitorere projekters klimaeffekter. Her er det særligt vigtigt

med gennemsigtighed i forhold til både effekter og beregningsmetode. Der er en stor kompleksitet

forbundet med måling af emissioner fra lavbundsjorde, såvel som skov. Ligeledes kan der ske store

udsving netop inden for dette område. Fx kan vejret påvirke emissioner, som det bl.a. er set i

tørkeår som 2018.

Afsnit 2.2.2.2 side 18

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 3 af 4

Det fremgår, at en ansøgende lodsejer vil kunne trække sin ansøgning tilbage, hvis ikke donors

eller investors betingelser kan accepteres af ansøger. Det bør endvidere fremgå, at en lodsejer på

et hvert tidspunkt kan trække sin ansøgning tilbage, hvis der er andre forhold, der betyder, at

ansøger ikke ønsker at indgå i projektet. Det kan fx være, hvis fonden i forbindelse med

udarbejdelse af et konkret projekt ønsker at opstille vilkår i forbindelse med den efterfølgende

forvaltning af arealet, som ikke er forenelige med lodsejeres ønsker.

Det fremgår endvidere på side 19, at fonden jf. § 5, stk. 5 som vilkår for støtte kan fastsætte

supplerende krav om tinglysning af andre byrder m.v. I disse tilfælde bør omfanget af byrder m.v.

indgå i den betaling, som lodsejer modtager

–

fx i forbindelse med udtagning af et areal. Hvis de

tinglyste byrder m.v. går ud over de krav, som normalt stilles ved andre lignende projekter, skal

bestemmelsen om, at kompensation for tabt indtægt skal følge kendte tilskudsniveauer (jf. afsnit

2.2.2.1 side 15), kunne fraviges.

Afsnit 2.5.2, side 30

Det fremgår af lovens § 15, og bemærkningerne i afsnit 2.5.2, at støttemodtager eller lodsejer i hele

støtteperioden skal kunne afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for de modtagne støtte

foranstaltninger fortsat opfyldes. Det fremgår dog ikke, hvad der forstås ved ”støtteperioden”. Der

bør opstilles klare retningslinjer for, hvor længe evt. vilkår m.v. skal opretholdes, og i hvor lang tid

en lodsejer kan være forpligtet til at afgive erklæring m.v. Det bør også fremgå, hvordan man skal

forholde sig i tilfælde af, at et areal skifter ejer.

Afsnit 2.6.2, side 31

Det fremgår, af lovens § 17 og bemærkningerne i afsnit 2.6.2, at fonden kan fremsætte krav om, at

støtte helt eller delvist skal tilbagebetales, hvis støttebetingelserne af forskellige årsager ikke

overholdes. Det fremgår dog ikke i hvor længe efter et projekt er effektueret, at der kan stilles krav

om tilbagebetaling eller, hvad der gælder i forbindelse med ejerskifte m.v. Dette bør fremgå tydeligt

at bestemmelserne.

Til §4

Kulstoflagring i skov er ikke en lineær proces med lige meget lagring hvert år. De første år vil

akkumuleringen være lille, og det bør derfor overvejes, hvordan salg af CO2-enheder skal foregå,

sådan at der ikke sælges flere CO2-enheder, end skoven reelt optager i det pågældende år.

Til §14

Det er meget ressourcetungt at monitere drivhusgasudveksling og kulstoflagring i økosystemer.

Fondens midler bør anvendes til skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde frem for at gå til

papirarbejde og rapporter. Derfor er det essentielt at der laves en enkelt og ressourceeffektiv

monitorering. Der bør overvejes at afsætte separate ressourcer til dette for at sikre, at fondens

ressourcer bruges på skovrejsning og udtag af kulstofrig lavbundsjord.

Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Maria Stein Knudsen

Konsulent

Miljø / Klima / Bæredygtighed

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 4 af 4

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 16 -- [ Jørgen Bo Larsen ] --

Notat vedr. Udkast til lov om Klima-Skovfonden.

Udkastet åbner op for en række interessante muligheder for Klima-Skovfonden, men det indeholder

samtidig en række problemer/begrænsninger. Jeg vil her fokusere på de mere overordnede forhold,

idet vi har været igennem de mere specifikke under forårets dialoger med interessentgrupperne.

Det er svært at se, hvorda de e ye fo d ka avigere og ko kurrerer! i et ”la dska ”, der

allerede er befolket af en række aktører og initiativer (både statslige og private) inden for fondens to

hovedfelter

–

skovrejsning og udtagning/omlægning af lavbundsarealer. Man bør overveje, om de

statslige midler til skovrejsning kunne sammenlægges med Klima-Skovfondens midler, og at Skov-

Klimafonden kunne får en koordinerende rolle i forbindelse med lavbundsarealaktiviteterne.

Skovrejsning og udtagning af landbrugsjorde skal således ses i et helhedsperspektiv og bør inddrage

rekreative, natur-, miljø- og klimagevinster på én og samme tid. Klimaet er centralt og den

økonomiske løftestang, men indsatsen bør bruges i en langsigtet sikring af landskabets

(multi)funktionalitet.

Fonden bør derfor bidrage til at få en helhed ud af landskabets udfordringer og fragmenter gennem

en samfunds-omkostningseffektiv skovrejsning og naturgenopretning i samspil med den

” ultifu ktio elle jordrefor ” og ” iodiversitetsdagsorde ”. Ma ør derfor overveje af få skrevet

synergien og flersidigheden mere ind i lovforslaget og lægge mere op til samarbejde med andre

lignende fonde

–

fx Den Danske Naturfond.

Klima-skovfo

de s ulighed for ” idlertidigt at erhverve jord og forvalte arealer” §6 , ør i

forbindelse med deciderede demonstrationsprojekter give mulighed for et mere langsigtet ejerskab.

Det er vigtigt at staten signalerer langsigtet medvirken til fremtidig finansiering af fonden, herunder

at staten helt eller delvist refunderer de LULUCF klimagevinster, som de private donationer

medfører, men som alene tilskrives det nationale klimaregnskab. I konstruktionen høster staten alle

klimafordelene af de private donationer, der ligeledes går til tredjemands privatejendom. Eneste

fordel er at de kan skrive ex post CO2 ind i deres frivillige klimaregnskaber. Det forekommer at være

et tvivlso t i ita e t, og de e ko struktio ku e fre kalde de ”fortælli g”, at private/frivillige

bidrag til skovrejsning blot mindsker statens incitament til CO2 reduktion/binding. Alternativt kunne

man arbejde for, at staten hvert år yder et grundtilskud til fonden på fx 100 mio. kr.

Ligeledes kan jeg være bekymret for, om fonden opnår tilstrækkelig uafhængighed af skiftende

miljøministre. Fonden skal således kunne tiltrække private midler, og det kræver i høj grad, at den er

uafhængig af staten, og at dens afgørelser ikke politiseres. Meget vigtigt er derfor yderligere sikring

af armslængdeprincippet, bl.a. ift. fondens afgørelseskriterier. Således bør miljøministeren ikke

skulle kunne godkende bestyrelsens årlige prioriteringskriterier/afgørelseskriterier.

Man bør dog også se på mulighederne, der er knyttet til den relative tætte kontakt til ministeriet og

ministeren (trods armslængdeprincippet). Måske kan fonden udover at opfylde sit umiddelbare

formål få en mere overordnet koordinerende rolle til sikring af bedst mulige udnyttelse af de

indgående ressourcer i de fremtidige aktiviteter (investeringer, aktører, arealer, koncepter og viden).

Vedbæk d. 1. oktober.

J. Bo Larsen

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 17 -- [ DANVA ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

DATO:

5. oktober 2020

PROJEKTNR.:

Høring af udkast til lov om Den Danske Klima-skov-

fond (j.nr. 2020-16152)

Generelle kommentarer

Lovforslaget lægger op til etablering af en klimaskovfond, der skal arbejde for at iværk-

sætte projekter, der på private jorde skal fremme skovrejsning og udtagning af lavbunds-

jorde for at opnå klimaeffekter. Fondens aktiviteter skal fremmes dels med en offentlig

startkapital på 100 mio. i 2020 dels med anden frivillig finansiering fra erhvervslivet og øv-

rige aktører, herunder forsyninger. Incitamentet for bidragsyderne vil være gennemførelse

af konkrete projekter og ved at opnå dokumenterede reduktion af udledning af drivhusgas-

ser til virksomhedernes klimaregnskab.

Bidragsyderne kan enten opnå disse fordele ved enten at komme med et generelt indskud

til fondens formål eller ved at støtte konkrete projekter.

For forsyningerne er dette et spændende og positivt forslag, der dels vil kunne medvirke til

grundvandsbeskyttelse dels kunne bruges til klimatilpasningsprojekter som vandparkering

og reetablering af vandløbssystemer med hydrologiske forsinkelseseffekter.

Det er også vores forståelse, at projekter finansieret af midler fra forsyningerne skal være

en vigtig del af fondens arbejde. Overordnet er det derfor et problem, at forsyningerne i

høj grad er skrevet ud af lovforslaget, der kun taler om aktører som myndigheder, er-

hvervslivet og ”civilsamfundet”. Vi vil derfor foreslå, at forsyninger skrives ind, hvor det

tænkes, at disse kunne være målgruppe.

Det fremgår kun uklart af lovteksten, at finansieringen af klimaskovfonden dels kommer

fra aktører, der indskyder et beløb til generelle aktiviteter dels fra aktører, der udeluk-

kende støtter konkrete projekter. Forsyninger kan således udelukkende være med til at fi-

nansiere konkrete projekter, hvorfor vi finder, at det er vigtigt, at det fremgår, at der også

kan være øremærket finansiering.

Specifikke bemærkninger

§ 1 og § 4:

I § 1 og § 4 og lovbemærkningerne til disse fremgår det ikke klart, at klimatilpasningspro-

jekter også kan være en del af fondens aktiviteter. Det bør derfor angives, at vandparke-

ring og andre klimatilpasningstiltag er omfattet af fondens aktiviteter.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

www.danva.dk

Side 1 af 2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 6:

Det kan med fordel præciseres, at der også kan rejses skov eller gennemføres klimatilpas-

ningsprojekter på arealer ejet af forsyninger.

§ 8 og § 13:

Forsyningerne er ikke nævnt som mulige deltagere i forhold til nedsættelse af såvel besty-

relse som rådgivende udvalg.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 2 af 2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 18 -- [ KL ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

KL´s høringssvar til Lov om Den Danske Klima-skovfond

KL takker for muligheden for at bidrage til høringen af den nye lov om

Klima-skovfonden. KL har få, men centrale pointer til loven.

Det er meget prisværdigt, at Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet med finanslovens for 2020 har

aftalt, at regeringen undersøger mulighederne for at etablere en skovfond

i samarbejde mellem stat, kommuner, civilsamfundet og erhvervslivet. På

baggrund af lovudkast og -bemærkninger vurderes det, at der er lagt et

stort administrativt arbejde i at vurdere en lang række forskellige og

relevante forhold mhp. at udmønte aftalen.

En uafhængig fond sikrer langsigtet finansiering

Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) har på et møde med eksterne

parter i juni 2020 fremlagt to forskellige organisationsmodeller for fonden:

1. Fonden som en særlig uafhængig selvstændig forvaltningsenhed

ved særlov

2. Fonden som en privat erhvervsdrivende fond – som fx Den

Danske Naturfond.

Ministeriet foretrak model 1, mens forskellige aktører, herunder KL, på

mødet pegede på model 2. For KL´s vedkommende er flg. argumenter

relevante:

–

En reel ekstern fond kan formentlig bedst sikre finansiering fra borgere

og virksomheder – i stedet for en enhed, der kan opleves som statslig

–

Den Danske Naturfond, som bl.a. er finansieret af staten, har i

betydelig grad formået at geare sine finansielle midler og forvalte dem

omkostningseffektivt

–

De nødvendige tværsektorielle hensyn – bl.a. ift. landdistriktsudvikling,

friluftsliv, inddragelse af civilsamfundet samt synergi ift. kommunal

planlægning - kan formentlig bedst varetages af en reel ekstern fond.

For KL ligger det i forlængelse af Finansloven 2020 om at ”fonden skal

udgøre en legitim og troværdig modtager af frivillig finansiering til

skovinitiativer og sikre, at både offentlige institutioner, erhvervsliv og

civilsamfund får mulighed for at yde et bidrag til den fælles indsats for

klimaet.”

Fonden bør optimere synergimuligheder

KL finder det relevant at bidragsydere og -modtagere både kan være

private, kommuner og regioner. I lovens § 6 er det beskrevet, at

Dato: 2. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-03380

Dok. ID: 2991519

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3803

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

tilskudsberettigede projekter kan være beliggende på arealer, der ”ejes af

kommunale eller regionale myndigheder mv.” KL forstår det sådan at

”mv.” også dækker kommunalt ejede selskaber, som fx vandværker. Hvis

det ikke er tilfældet, ønskes dette justeret. Det skyldes bl.a., at der er

væsentlige synergimuligheder ved skovrejsning og

grundvandsbeskyttelse. Det er essentielt, at der aktuelt sikres størst

mulig synergi ift. den af regeringen igangsatte indsats til beskyttelse af

boringsnære beskyttelsesområder.

Et andet væsentligt synergiområde er ministeriets omfattende

vådområdeindsats. Det er uklart for KL, om der reelt sikres mulighed for,

at ejerne af de nye vådområder også kan modtage fx

engangskompensation i regi af Klima-skovfonden. KL foreslår, at dette

bliver muligt – uden at lodsejerne overkompenseres. Baggrunden er bl.a.,

at lodsejere og kommuner i et årti har efterlyst engangskompensation

som virkemiddel i den omfattende vådområdeindsats – for at sikre en

større fremdrift.

Konteksten er også, at lodsejernes velvilje til at indgå i nye vådområder

de seneste par år har været påvirket af bevidstheden om bedre

rammevilkår ved de nye attraktive og konkurrerende MFVM-ordninger:

Multifunktionel jordfordeling á 150 mio. kr., udtagning af lavbundsjorde á

2 mia. kr. og senest Klima-skovfonden. Det er meget positivt, at disse

nye ordninger finansieres af nationale midler, hvor der er færre krav for

lodsejerne end ved de EU-finansierede vådområder. Men det er

afgørende, at de nye ordninger bliver implementeret, så de også bedst

muligt understøtter fremdriften i vådområdeindsatsen.

Et tredje synergifelt er friluftsområdet. Bidragsydere i form af de tre

klassiske sektorer – civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige – kan

have en berettiget forventning om, at der skabes adgang til de projekter,

der modtager støtte. Det virker uklart i hvor høj grad dette vil blive

prioriteret på private arealer. Adgang og færdsel kan fx sikres ved den

tinglysning, der ofte i forvejen vil skulle ske.

Øvrige forhold

KL finder det relevant at der iflg. lovudkastet både etableres en

bestyrelse og et rådgivende udvalg. Sammen med øvrige parter vil KL

gerne til ministeren indstille forslag til medlemmer af såvel bestyrelse

som udvalget – ligesom det sker ifm. Den Danske Naturfond. I øvrigt bør

der overvejes, hvordan Klima-skovfonden kommunikeres, profileres og

markedsføres – så begge fonde kan tiltrække den nødvendige

finansiering.

Sekretariatet tager som vanligt forbehold for politisk godkendelse af

høringssvaret. KL ser frem til et konstruktivt samarbejde med fonden.

Dato: 2. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-03380

Dok. ID: 2991519

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3803

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

Med venlig hilsen

Troels Garde Rasmussen

KL´s Center for Klima og Erhverv

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato: 2. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-03380

Dok. ID: 2991519

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3803

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 19 -- [ Datatilsynet ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected]

CC til:

5. oktober 2020

J.nr. 2020-11-0479

Dok.nr. 263401

Sagsbehandler

Camilla Meineche

Vedrørende udkast til forslag til lov om Den Danske Klima-skovfond

Ved e-mail af 30. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsy-

nets eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om Den Danske Klima-skovfond. Miljø-

og Fødevareministeriet har særligt peget på, at fonden skal oprette et register (jf. §14), og at

støttemodtagerne bliver underlagt oplysningspligt, og at fonden fører kontrol med projekterne

(§15, §16, §17).

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

Datatilsynet bemærker, at følgende fremgår af forslagets § 16, stk. 4:

”Fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødven-

dige for at kontrollere lovens overholdelse, blandt andet med henblik på registersamkø-

ring og sammenstilling af oplysningerne i kontroløjemed, herunder oplysninger om ind-

komst- og formueforhold, momsafregning m.v.”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet forstår således, at lovforslaget muliggør samkøring i kontroløjemed af personop-

lysninger, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder.

Datatilsynet skal indledningsvis bemærke, at det efter databeskyttelsesforordningen ikke er et

udtrykkeligt krav, at der skal være en direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed. Endvi-

dere skal Datatilsynet bemærke, at følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til da-

tabeskyttelsesloven (L 68, Folketingsåret 2017-18), afsnit 2.3.2.3.4.:

”Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed således skulle leve op

til de almindelige principper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed per

definition vil være en indgribende behandlingssituation, vil en sådan behandling dog

skærpe opmærksomheden på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om princip-

per for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet. Der henvi-

ses om samkøring i kontroløjemed til betænkningen, side 86-87 og side 96-97.

Det er med dette lovforslag ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed

skal have hjemmel særskilt i en lov. Det er således Justitsministeriets vurdering, at sær-

ligt databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper for behand-

ling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om formåls-

begrænsning, yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til de registrerede samtidigt med, at

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

forordningen sikrer rum for offentlige myndigheders saglige behov for at kunne samkøre

personoplysninger i kontroløjemed (…)”

Side 2 af 2

Datatilsynet skal i den forbindelse pege på, at samkøring i kontroløjemed per definition vil være

en indgribende behandlingssituation, hvilket skærper kravene i blandt andet databeskyttelses-

forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, herunder formåls-

bestemthed og proportionalitetsprincippet.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 16, at samkøring alene vil finde sted i det omfang, som er relevant og propor-

tionalt i forhold til kontrolopgaven, og at betydningen af adgangen til fondens kontrol er helt

central for fondens faglige legitimitet og troværdighed i forhold til de opnåede effekter forbun-

det med fondens virke.

Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven iagttages i forbindelse med behandling af personoplysninger foranlediget af lov-

forslaget.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Meineche

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 20 -- [ Hedeselskabet ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

cc.

2. oktober 2020

ALB

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

Hermed fremsendes høringssvar fra Hedeselskabet til lov om Klima-skovfonden.

Indledningsvist vil vi gerne takke for muligheden for at komme med vores bemærkninger

til loven.

Generelt finder vi initiativet med etablering af Klima-skovfonden positivt. Det er initiativer

som dette, der er nødvendige for at skabe de virkemidler, der skal til for at vores

nationale klimamål kan nås. I Hedeselskabet arbejder vi selv aktivt for dette. Bl.a. med

vores initiativ

”Klimaskov –

for fællesskabet”,

hvor vi

har fokus på nye måder at

samarbejde omkring skovrejsning. Vi hilser derfor et forhåbentligt fremtidigt samarbejde

med Klima-skovfonden velkomment.

Vores mere konkrete bemærkninger til den beskrevne model for Klima-skovfonden er

følgende:

•

For at sikrer, at fonden får succes med at opnå medfinansiering fra private

virksomheder og andre, der ønsker at bidrage til projekter med henblik på binding af

, er det afgørende, at bidragsyderne får en reel værdi af deres investering. Dette

skal bl.a. sikres ved, at der etableres et troværdigt system til validering og verifikation

af de CO

-enheder, som fonden formidler til bidragsydere

–

og det skal sikres, at

virksomhederne kan indregnes disse CO

-enheder i deres eget frivillige

klimaregnskaber.

Der er i lovforslaget med tilhørende bemærkninger lagt op til, at det i betydeligt

omfang er Klima-skovfonden, der skal varetage projektering, planlægning og

etablering af skovrejsning og evt. andre tiltag på de jorde, som lodsejere ønsker at

stille til rådighed.

•

Klostermarken 12 / DK-8800 Viborg

CVR nr. 42 34 46 13

www.hedeselskabet.dk

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

For at det skal være attraktivt for lodsejere at stille arealer til rådighed, er det

væsentligt, at lodsejerne sikres stor indflydelse på projektdesign, etablering af

projektet mv. Herunder også mulighed for selv at kunne varetage og vælge evt. egen

eksisterende samarbejdspartner til etablering af projektet. Naturligvis med respekt for

de rammer og vilkår, som Klima-skovfonden sætter op, for at kunne medfinansiere

projekter.

Mange lodsejere vil fravælge et samarbejde, hvis ikke de sikres involvering og

væsentlig grad af medbestemmelse.

•

Vi vil opfordre til, at Klima-skovfonden i deres organisering og arbejde, sætter fokus

på at sikre og understøtte finansiering af projekter

–

frem for at være udførende.

Vi har i Danmark en lang række af kompetente aktører ift. projektering og etablering

af ny skov. Klima-skovfonden må ikke bliver en konkurrent til disse. Øvrige aktører

inden for skovrejsning bør være ambassadører for Klima-skovfonden´s projekter

–

og medvirker til at ”sælge”

de muligheder, som fonden tilbyder ift. finansiering af

skovrejsning.

Et fokus på finansiering af projekter

–

og samarbejde med lodsejer og lodsejers egne

rådgivere om at varetage udførsel af projekter

–

vil samtidig kunne reducere den

organisation, der er nødvendig for at drive fonden. Dette kan medvirke til, at størst

mulig andel af fondens midler bruges til projekter, frem for administration.

•

Som en del af det indledende arbejde med at etablere fonden, skal der være fuld

klarhed over de skattemæssige konsekvenser og øvrige økonomiske rammevilkår for

både medvirkende lodsejere og bidragsydere.

Vi ser frem til at følge det videre arbejde med etablering af Klima-skovfonden

–

og håber

på et godt fremtidigt samarbejde med fonden. Fra Hedeselskabets side bidrager vi gerne

i den videre proces og dialog om etablering af fonden.

Venlig hilsen

Allan Bechsgaard

Skovrider

Tlf. 24 23 98 94

E-mail:

Klostermarken 12 / DK-8800 Viborg

CVR nr. 42 34 46 13

www.hedeselskabet.dk

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 21 -- [ Verdens Skove og WWF ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Cc [email protected], [email protected] og [email protected].

Vejle, 2. oktober 2020

Verdens Skoves og WWF Verdensnaturfondens fælles høringssvar på udkast til lov

om Klima-skovfonden (journalnummer 2020-16152)

Indledende bemærkninger

Vi står midt i to kriser: en klimakrise og en biodiversitetskrise. Det største potentiale for både klima

og biodiversitet indenfor en tidshorisont, der er relevant jvf. Parisaftalen, er i de eksisterende skove,

ikke i at plante nye produktionsskove.

Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden mener derfor ikke, at skovfonden skal arbejde med

etablering af produktionsskov.

Produktionsskov tilgodeses allerede i forbindelse med flere andre ordninger i Danmark og bør ikke

være fokus for en fond, med klima som formål. Desuden anbefaler og promoverer IPCC, IPBES og

CBD anvendelse af naturbaserede løsninger og beskyttelse og genopretning af økosystemer.

Herved håndteres også den anden store globale krise: biodiversitetskrisen.

Ved at lægge skov urørt, genoprette vådområder og øge arealet med vild åben natur og ved at øge

kulstoflageret i eksisterende landskaber med skovnatur og produktionsskove, kan skovene bidrage

til at binde store mængder CO2 startende fra den dag, man ændrer driften - og vi behøver ikke

vente 10-15 år, før en nyplantet skov begynder at lagre CO2 for alvor. Så derfor bør en klima-

skovfond i langt højere grad fokusere på lagring her og nu i de eksisterende skove og naturlige

økosystemer frem for udelukkende plantning af ny intensiv produktionsskov.

Dermed kan en skovfond nedsat af regeringen og dennes støttepartier også imødegå den anden

krise vi står i, ved at tilgodese de skove og den skovnatur, der også gavner biodiversiteten.

Vi er derfor uenige i, at traditionel skovrejsning med plantning af træer og efterfølgende

skovdyrkning er det eneste rigtige værktøj at bruge i denne klimaskovfond. Også hvis man ser

isoleret på målet om CO

-reduktion, vil en eksisterende produktionsskov med bevoksninger i

forskellige aldersklasser, der lægges urørt, optage mere CO

over de næste 10-50 år end en

nyplantet skov. Ifølge klimaforskere er det netop de næste 10-50 år der er afgørende.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Vi opfordrer derfor til, at der i stedet arbejdes med værktøjer, der både afhjælper klimakrisen og

biodiversitetskrisen, ved at øge arealet med urørt skov og natur i Danmark gennem bl.a. dette

klimaskovfond.

Forslag til konkrete ændringer i Lovforslaget:

Fonden bør styrke indsatsen for både biodiversitet og klima

Den danske skovfond oprettes i en tid hvor vi står i både en klima- og en biodiversitetskrise. I

Danmark er naturen i ugunstig tilstand og det er især vild skovnatur der mangler plads. Mange af de

i Danmark pressede arter er afhængige af vild skovnatur. Oprettelsen af flere produktionsskove vil

ikke give levegrundlag for disse arter. Lige nu kæmper natur og produktion om pladsen i DK. Med

skovfonden, som ikke har et produktionsfokus, er det muligt at gøre noget godt for klima og

biodiversiteten i Danmark på samme tid.

Skovfonden bør ikke gennemføre projekter til gavn for klimaet, der ikke også gavner biodiversiteten.

Det er anerkendt i FN at disse to kriser hænger sammen og derfor bør fonden fokusere på at

afhjælpe de to kriser i en og samme indsats. og dermed også udnytte den samme plads

geografisk.

Derfor bør teksten i fondens formål være:

Skovfondens målsætning er at modvirke klimaforandringerne og bidrage til at stoppe og vende

tilbagegangen i biodiversitet. Indsatser inden for det ene område må ikke påvirke det andet

negativt.

Fondens skovrejsningsprojekter bør og skal naturligvis derfor også fokusere på anvendelse af

hjemmehørende træarter, FSC-certificeres og tage udvidede biodiversitetshensyn i

overensstemmelse med bæredygtigt og naturnært skovbrug.

Endelig bør der være krav om offentlighedens adgang til sådanne arealer og projekter finansieret af

Klimaskovfonden, således at også friluftslivet styrkes.

Kald det bidrag i stedet for kompensation

Jvf Lovens §3 stk., 4 skal skovfonden kunne sælge CO

-enheder, som private og virksomheder kan

bruge som klimakompensation. Det kan imidlertid kun bruges i et frivilligt regnskab, da alle CO2-

reduktioner og optag, som fonden måtte lave, skal tælle i det danske LULUCF-regnskab.

Vi mener ikke, at regeringen skal give danskerne den illusion, at de kan kompensere for deres

udledninger ved at købe kvoter i skovfonden. Det er regeringens pligt at uddanne danskerne og

motivere dem til mest mulig reduktion i den individuelle udledning.

Vi har ikke plads i hverken det danske eller det globale CO2-budget til ikke at reducere vores

udledninger så meget som muligt, samtidig med at vi sikrer et fremtidigt større optag i kulstofrige

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

økosystemer som fx skove. Når regeringen giver danskerne den illusion, at de kan købe sig til

reduktioner, så regeringen også at det er ok at købe sig fra det i stedet for at reducere sin

udledning. Risikoen er at der ikke bliver reduceret så meget i de private husholdninger, institutioner

eller firmaer, som det er nødvendigt.

Dertil kommer, at det ikke er reelle reduktioner, som danskerne selv kan tælle med i deres

regnskab. De reelle reduktioner vil indgå i det nationale regnskab. Man sælger således ideen om

reduktion til virksomheder og private, selvom reduktionen reelt ikke er eller kan tælles i deres regi.

Igen er det et helt forkert signal at sende, for ikke at tale om en kommunikativ fælde.

Det ville være mere korrekt at formidle danskernes mulighed for at bidrage til Danmarks samlede

klimamål ved at donere til fonden, uden at kalde dette kvoter, aflad eller kompensation for andre

udledninger. Det ville uddanne Danmark og stadig inddrage dem i den fælles klimakamp.

Udlæg mere urørt skov, som er bedre for klima og biodiversitet

Udlæg af urørt skov, samt beskyttelse og genopretning af andre naturlige,

kulstofholdige økosystemer er et effektivt og hurtigt værktøj til at bremse klimaforandringerne,

samtidigt med, at det er det bedste og mest omkostningseffektive værktøj til at bremse tabet af

biodiversitet.

Udlægning af urørt skov i hidtil drevne skove vil også have en umiddelbar effekt på klimaet, da

skovene vil begynde at lagre CO

fra det øjeblik, hvor de lægges urørt. I forhold til fortsat skovdrift,

vil urørt skov være et bedre alternativ frem mod 2050, idét den etablerede skov, grundet træernes

størrelse, vil optage mere CO2, i tidsrummet frem mod 2050, end en nyplantet skov.

Der er generelt enighed om, at skovens optag vil fortsætte i 100-200 år, og sandsynligvis længere.

Lagringen vil dels ske i den overjordiske biomasse, men der vil også på sigt ske en ophobning af

kulstof i jorden, særligt hvor der genskabes naturlig hydrologi på tørvejorder. Denne effekt vil være

større end ved fortsat skovdrift, hvor der høstes biomasse, og hvor dræning fortsat er nødvendig,

hvorfor en stor del af det optagede kulstof hurtigt vil vende tilbage til atmosfæren.

For biodiversiteten vil udlægning af urørt skov med naturlig dynamik være et meget effektivt

værktøj, især hvis det målrettes de skove, der i forvejen rummer mange sjældne og truede arter.

Brug naturlig succession til etablering af nye skov

Hvor der skal etableres nye skove er naturlig succession at foretrække. Danmark er fra naturens

side et land med skovnatur og skov vil indfinde sig på de fleste arealer, blot de overlades til sig selv.

Den metode er gratis i modsætning til plantning, der sagtens kan beløbe sig til 40.000 kr/ha.

Den omkostningstunge plantning af træer er således alene et værktøj, der giver mening og bør

benyttes til at skabe nye produktionsskove, hvor man hurtigt vil etablere en skov med de træarter

og kvaliteter, man ønsker at høste.

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det er her værd at bemærke, at naturlig selvgroet skov uden problemer kan opnå fredsskovsstatus

jf Skovloven.

Naturlig succession vil have en gavnlig klimaeffekt fra dag ét, da der i plantede skove f.eks. er

jordbehandling i en årrække efter plantningen, hvilket udleder CO2. Overlades skovudviklingen til

naturlig succession, vil der i højere grad ske en indvandring af buske og pionertræer som birk, pil og

bævre-asp. Disse arter vokser hurtigt og vil bidrage til opbygning af et nyt kulstoflager. Dertil

kommer, at der vil ske en akkumulering af kulstof i jordbunden. Dette vil formentlig have størst

effekt på tørvejord, der bliver vådere, men der er også et lager af kulstof på mere tørre og

mineralske jorder, f.eks. græsland og heder. På sigt vil egentlige skovtræer indvandre og skabe et

endnu større lager af kulstof i skovene.

I forhold til biodiversitet er den naturlige tilgroning langt at foretrække. Buskarterne og

pionértræerne har ofte en stor biodiversitet tilknyttet, f.eks. er arter som pil og bævre-asp nogle af

de arter, med flest tilknyttede insekter og sommerfugle, når de vokser op under lysåbne forhold.

Hvis den naturlige succession suppleres med ekstensiv græsning fra store planteædere, f.eks.

heste og kreaturer, vil de fremme etableringen af stikkende buske hvor større træarter kan etablere

sig, og der vil opstå et skovlandskab med et meget stort potentiale for biodiversitet.

Dyrenes påvirkning gennem græsning og slid vil skabe et heterogent og dynamisk mosaiklandskab,

hvor der med tiden vil opstå levesteder for et meget stort antal arter, hvoraf flere er sjældne og

truede i dag. Det er afgørende, at dyrene går ude hele året og at de ikke medicineres eller fodres.

Denne udvikling vil finde sted både i eksisterende naturlandskaber, men også, hvor man går fra

afgrødedrift som landbrug eller skovbrug til natur. Det kan bla. konstateres inden for flere af de

områder, der arbejder med naturlig græsning og naturlig succession og samtidigt overvåger

effekterne på biodiversitet, f.eks. Molslaboratoriets arealer og Knepp Castle i England. Dertil

kommer, at man ved at satse på naturlig succession sparer en stor udgift til forberedelse, plantning

og efterfølgende pleje af de anlagte kulturer. Disse penge kan i stedet gå til at sikre et større areal

til fremtidens træbevoksede arealer.

Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke at der er en global forskningskonsensus om og klare

anbefalinger fra både IPCC og IPBES (FNs paneler for hhv klima og biodiversitet), om at

klimaskovrejsning ikke må forhindre hverken truede økosystemer, eller modvirke den nødvendige

indsats for genopretning af biodiversitet, og der advares direkte om negative sociale effekter (i DK

kunne det være fx friluftsliv) af klimaskovrejning:

“Land-based

climate change mitigation activities can be effective and support conservation goals

(Table SPM.1). However, the large-scale deployment of bioenergy plantations and afforestation of

non-forest ecosystems can come with negative side effects for biodiversity and ecosystem

functions. Nature-based solutions with safeguards are estimated to provide 37 per cent of climate

change mitigation until 2030 needed to meet the goal of keeping climate warming below 2°C, with

likely co-benefits for biodiversity. Therefore, land-use actions are indispensable, in addition to

strong actions to reduce greenhouse gas emissions from fossil fuel use and other industrial and

agricultural activities. However, the largescale deployment of intensive bioenergy plantations,

including monocultures, replacing natural forests and subsistence farmlands, will likely have

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

negative impacts on biodiversity and can threaten food and water security as well as local

livelihoods,

including by intensifying social conflict.”

Fokuser på andet end fortsat skovdrift

I dag anvendes kun en lille og ukendt del af den høstede biomasse fra skovene til mere langsigtet

lagring i f.eks. huse, ligesom det permanente lager af kulstof i driftskove generelt er lavere end i

urørte skove. En stor del af tilvæksten, både i form af toppe og hele stammer, i nye

produktionsskove vil tilmed blive afbrændt som biomasse i vores energiproduktion og udlede den

oplagrede CO2 til atmosfæren. Derfor bør traditionel skovdrift heller ikke anses som et effektivt

klimaværktøj.

Biodiversitetsekspert i bestyrelsen

Lovforslagets §8, stk. 3 beskriver bestyrelsens sammensætning. Denne tekst bør inkludere

følgende:

Minimum ét bestyrelsesmedlem bør have primær faglig ekspertise inden for biodiversitet.

En sådan ekspert er kun foreslået til at sidde i det rådgivende udvalg, hvilket ikke er tilstrækkeligt.

Med venlig hilsen

Stine Nüchel Tuxen

Biolog, talsmand for dansk natur

Verdens Skove

Klostergade 34, 3

8000 Århus C

+ 45 28581100

Thor Hjarsen

Seniorbiolog, Biodiversitet og naturpolitik

WWF Verdensnaturfonden

Svanevej 12

2400 København N

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

+ 45 2212 9360

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 22 -- [ DA ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Ann Sander Nielsen ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

SV: Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

07-09-2020 09:54:08

Kære Ann Sander Nielsen

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 4. september 2020 vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at

sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Ann Sander Nielsen <[email protected]>

Sendt:

4. september 2020 19:47

Til:

[email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (info) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Træforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; info@træ.dk;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forsvarsministeriet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Justitsministeriet

<[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Klimarådets Postkasse

<[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

Hermed vedhæftet udkast til lov om Klima-skovfonden, høringsbrev, høringsliste og notat om lovforslagets hovedindhold.

Høringsfrist: 2. oktober.

Med venlig hilsen

Ann Sander Nielsen

Fuldmægtig | Landbrug

+45 21 53 03 68 |

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mfvm.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 23 -- [ Rigsrevisionen ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Høringssvar vedrørende udkast til lov om

Den Danske Klima-skovfond

17. september 2020

Ministeriet har den 4. september 2020 på Høringsportalen offentliggjort et ud-

kast til lov om Den Danske Klima-skovfond.

Rigsrevisionen kan konstatere, at forslaget indebærer oprettelsen af den dan-

ske Klima-skovfond som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den stats-

lige forvaltning. Oprettelsen af fonden (den nye virksomhed) er omfattet af

rigsrevisorlovens § 7, hvilket betyder, at ministeriet er forpligtet til at rådføre

sig med Rigsrevisionen om

revisionsspørgsmål

inden beslutninger træffes.

Den nye virksomhed vil være omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1 nr. 3,

der fastsætter, at regnskaberne for selvstændige forvaltningssubjekter, der er

oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs

tiltrædelse af en bevillingsansøgning, er omfattet af Rigsrevisionens revision.

I § 9 og bemærkningerne til udkastet pkt.

2.3.2.4.

Regnskab og revision

fore-

slår

ministeriet bl.a.: "at

fondens regnskab aflægges årligt efter årsregn-

skabslovens regler. Det foreslås endvidere, at årsregnskabet revideres af en

statsautoriseret eller registreret revisor ved brug af principperne for god of-

fentlig revisionsskik

og indsendes efterfølgende til miljøministeren. Reglen

svarer til hvad der f.eks. gælder for VisitDenmark, der er oprettet ved lov om

VisitDenmark, som en særlig forvaltningsenhed".

Det vil efter Rigsrevisionens opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at

fastsætte en sådan bestemmelse.

Det skyldes, at virksomheden i forvejen

er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorloven. Rigsrevi-

sorloven fastlægger de generelle rammer, hvorunder Rigsrevisionen arbejder

herunder, hvilke offentlige virksomheder, der er omfattet af Rigsrevisionens

revision. Rigsrevisor er uafhængig i udførelsen af sit erhverv, jf. rigsrevisorlo-

ven § 1, og det er Rigsrevisionens principielle opfattelse, at der ikke bør fast-

sættes særbestemmelser om de enkelte revisionsopgaver i anden lovgivning.

Rigsrevisionen

Landgreven 4

1301 København K

33 92 84 00

www.rigsrevisionen.dk

Side 1 | 2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

De kompetencer som rigsrevisorloven tillægger Rigsrevisionen tager sigte

på, at Rigsrevisionen kan udføre de revisioner, der er nødvendige for at un-

derstøtte statsrevisorernes grundlovsbestemte efterprøvelse af statsregnska-

bet og Folketingets parlamentariske kontrol med ministerier og andre offent-

lige enheder. Den foreslåede bestemmelse om revision ville føre til en situa-

tion, hvor Rigsrevisionen ikke ville kunne varetage disse opgaver uden i væ-

sentligt omfang at dublere den godkendte revisors arbejde. En sådan regule-

ring er efter vores vurdering stærkt uhensigtsmæssig for såvel Den Danske

Klima-skovfond og den godkendte revisor som for Rigsrevisionen og statsre-

visorerne.

Vi vil derfor anbefale, at bestemmelsen udgår, og at der i stedet indføjes føl-

gende i lovens bemærkninger:

’Virksomheden vil være omfattet af

rigsrevisionens revision i henhold til rigs-

revisorloven, jf. § 2, stk 1, nr. 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m.

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012)

Rigsrevisionen indgår gerne i en nærmere drøftelse af sagen, hvis der er be-

hov herfor. I er i så fald velkommen til at kontakte undertegnede på tlf. 33 92

85 15 eller pr. e-mail: [email protected].

Med venlig hilsen

Bo Brabrand

Kommitteret

Side 2 | 2

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 24 -- [ Dansk Skovforening ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Landbrug

Att: j.nr 2020-16152

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Danmark

Telefon 3324 4266

[email protected] ([email protected])

www.skovforeningen.dk

28. september 2020

Vedr.: Høringssvar til udkast til Lov om Den Danske Klima-skovfond

Miljø- og Fødevareministeriet har sendt udkast til Lov om Den Danske Klima-skovfond i høring

frem til den 2. oktober.

Dansk Skovforeningen glæder sig over, at rammen for Klima-skovfondens arbejde er privat

skovrejsning og ikke skovejerskab. Med skovrejsning på privat jord rækker donationsmidlerne

længere og sikrer mest mulig CO2-opsparing.

Samtidig vil et stigende skovareal levere bæredygtigt træ, der:

lagrer CO2 i træprodukter,

substituerer fossiltunge byggematerialer, og

leverer forsyningssikker grøn energi til et grønt energimarked

På den måde vil Klima-skovfondens aktiviteter bidrage endnu mere til Danmarks grønne

omstilling.

Dansk Skovforening har i det følgende en række konkrete bemærkninger til lovforslaget.

Etablering og formål m.v.

I lovudkastets §1 stk. 2 står der, at Den Dansk Klima-skovfond har til formål at fremme og

fi a siere o kost i gseffektiv skovrejs i g […] og udtag i g af lavbu dsjorder [… ]. Ordet

”o kost i gseffektiv”, a tager

Dansk Skovforening, står i relation til størrelsen af CO2-optaget

eller sparede CO2-emissioner. Det må gerne tydeliggøres i lovteksten.

Endvidere læser vi lovteksten således, at fonden både kan finansiere skovrejsning og udtagning af

lavbundsjorder, men at det ikke er et krav, at skovrejsningen skal være på lavbundsjorder. Det er

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

dog uklart, når udtag af lavbundjord både nævnes sammen med skovrejsning i § 4. punkt 1) og

selvstændigt under § 4 punkt 3). Det kunne med fordel præciseres.

Fondens dispositioner

Det fremgår af § 5 stk. 3, at det er fonden som, på ansøgers anmodning, skal indhente nødvendige

myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projekterne. Det er positivt og vil lette den

administrative byrde for lodsejerne.

I lovudkastets § 5 stk. 4 og stk. 5 opstilles der krav om tinglysning af tilplantnings-, drifts- og

plejeplaner samt tinglysning af eventuelle supplerende byrder og rådighedsindskrænkninger. Det

bør være tydeligt, at tinglysningen

–

med undtagelse af fredskovspligten - alene gælder i

projektperioden. Efter projektperiodens ophør overgår skovens drift til at være reguleret af

skovlovens almindelige bestemmelser. Det er derfor vigtigt, at projektperioden er veldefineret.

I lovudkastets §6 står der, at projektarealer skal være privatejede eller ejes af kommunal eller

regionale myndigheder. Dansk Skovforening går ud fra, at formuleringen om privatejede arealer

også dækker arealer ejet af selskaber, foreninger, stiftelser, fonde mv.

I lovudkastets §6, stk. 2 står der, at Klima-skovfonden midlertidigt kan erhverve jord og forvalte

arealer, fx med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling mv. Både

demonstrationsprojekter og jordfordeling kan tage år(-tier), og Klima-skovfondens mulighed for

midlertidigt ejerskab skal ses i den kontekst.

Kontrol

I lovudkastets §16, stk. 4 om kontrol står der, at Klima-skovfonden kan indhente de oplysninger,

der er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse. Herunder oplysninger om indkomst- og

for ueforhold […] hos de fysiske eller juridiske perso , der har

modtaget projektstøtte. Dansk

Skovforening stiller sig undrende overfor hvordan en persons indkomst og formueforhold i øvrigt

kan have relevans for om støttemodtager lever op til indholdet af projektbeskrivelsen og de

tilhørende tinglysninger. Bestemmelsen er hverken nødvendig eller proportionel og kan potentielt

virke hæmmende for interessen fra private ansøgere.

Ansøgninger om støtte til projekter og indsatser

Ideen med at projektbeskrivelsen med tilhørende tilplantnings-, drifts- eller plejeplan er en opgave

for fonden er en spændende og nytænkende ide i forhold til de sædvanlige

skovrejsningsordninger. Det er dog vigtigt, som det også fremgår af afsnit 2.2.2.2. (side 18), at

lodsejer samt dennes eventuelle panthavere og forpagtere til projektet i praksis skal kunne

tiltræde projektbeskrivelsen i sin helhed, før projektet kan tinglyses og gennemføres.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Generel bemærkninger

Ny skov og SKAT

Skovrejsning på landbrugsjord er på flere punkter besværliggjort af de eksisterende skattevilkår og

administration heraf. De forhold skal afklares og lovgivningsmæssigt ændres, så der bliver gode,

rimelige og

–

navnlig forudsigelige

–

skattemæssige vilkår for skovrejsningen og driften af

arealerne:



Manglende indtægt i den unge skov kan føre til, at SKAT erklærer ejendommen som

hobbyvirksomhed.

Der er i disse år e øget fokus fra SKAT’s side på s å/ i dre eje do

es skatte æssige

forhold, hvor mange ejendomme er blevet erklæret som hobbyvirksomheder. Det har bl.a.

de konsekvenser, at udgifter i forbindelse med tilplantning og efterfølgende pleje ikke

længere kan fratrækkes i anden indkomst samt at der ikke kan ske underskudsfremførsel til

fremtidige indtægter. Der skal derfor gives en politisk garanti for, at SKAT ikke - efter

måske 10-20 års underskud for sådanne tilplantede ejendomme - træffer beslutning om, at

der er tale om en hobbyvirksomhed. Uden en sådan garanti er der mange ejere, der ikke

tør tilplante væsentlige andele af deres ejendom. For større ejendomme, hvor en betydelig

andel af ejendommen tilplantes inden for en kortere årrække, skal der gives en tilsvarende

garanti.

Ved skovrejsning ligger hele tilplantningsudgiften i år et og bør derfor kunne straksafskrives

I ligningslovens § 8K er der fradrag for tilplantningsudgifter mod pålæggelse af

fredskovspligt. Er udgiften er på mere end 25.000 kr. skal etableringsudgiften dog afskrives

med indtil 20% om året. En ændring bør medføre, at der gives mulighed for, at der kan ske

umiddelbar fradrag i indkomståret

–

uanset etableringsomkostningens størrelse. Hermed

sikres at fradraget kan anvendes samtidig med projekttilskuddets modtagelse

(engangskompensation, projektstøtte indeholdende betaling for

tilplantningsomkostninger, salg af CO2-enheder mv.).

Fjernelse af for høj jordskat

Den nye vurderingslov indeholder mange elementer, der direkte modvirker

arealændringer. Således bør fastfrysningen af arealanvendelsen på tidspunktet for

vurderingslovens ikrafttrædelse ophæves, så fremtidige arealændringer

–

fx etablerede

skovarealer og udtag af lavbundsjorder - ikke grundværdimæssigt fortsat indgår i

vurderingen som produktive landbrugsarealer.

Midlertidig nedslag i jordskat

Forslag til ændring af vurderingsloven, så grundværdien af tilplantede arealer sættes til 0

kr./ha, så længe der er underskud fra de tilplantede arealer. Ved den ovenfor nævnte

ophævelse af ejendomsskatten for tilplantede arealer har dette element ikke nogen

selvstændig betydning.



Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Afgrænsning af projektperioden

Klima-skovfonden skal, når først fonden er etableret, opstille modeller for, hvordan et

skovrejsningsprojekt kan se ud, hvor meget CO2-optag projektet genererer, og hvordan fonden vil

verificere, at projektet eksisterer og overholder tinglysningerne.

I den forbindelse bør fonden sikre at projektperiodens længde søges minimeret og under alle

omstændigheder defineret i loven. Træer binder CO2 indtil hugstmodenhed. Afhængig af træart

tager det mellem 60 og 120 år. Det er uforholdsmæssig lang tid at verificere og kontrollere.

Fondens skovrejsningsarealer vil under alle omstændigheder være bundet af fredskovspligten, der

i de forløbne 200 år har sikret Danmark et stadigt stigende skovareal med bæredygtig udnyttelse

af vedmassen.

Klimaord og -termer

Det er vigtigt at Klima-skovfondens projekter, og dermed donatorernes investeringer, kan

anerkendes og verificeres under en eller flere anerkendte internationale carbon-ordninger, så

donatorerne også internationalt kan kommunikere værdien af deres investeringer.

Det er også vigtigt, at lovmaterialet og Klima-skovfonden i sit arbejde er omhyggelige med at

bruge ord og termer, der ikke kan misforstås. I modsatte fald vil det kunne give anledning til at

fonden fremstår utroværdigt i offentligheden.

Det er derfor glædeligt, at lovforslaget omtaler CO2-enheder frem for fx CO2-kreditter. Kredit

forstås almindeligvis, som noget man har til gode. Ordet kompensation er også vanskeligt.

Donatorerne til Klima-skovfondens projekter gør noget godt for klimaet (og for Danmark), men de

kompenserer ikke for en udledning i eksempelvis egen virksomhed.

Med venlig hilsen

Marie-Louise Bretner

Dansk Skovforening

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 5477529 -- BILAG 25 -- [ Lemvigh-Müller ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Charlotte Arp Vibegaard ([email protected]), Mikael Kirkebæk ([email protected]), Ann Sander Nielsen ([email protected])

2020-16152: Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

08-09-2020 15:10:59

Høringsbrev.pdf; Udkast til lov om Klima-skovfonden.pdf; Høringsliste.pdf; Notat om lovforslagets hovedindhold – lovforslag om

Klima-Skovfonden.pdf;

Hej,

I DI regi har vi også indgivet forskellige kommentarer, disse dækker grundlæggende over 2 punkter:

Der tales om CO2 enheder i lovteksten, hvad menes der? I notatet nævner man CO2 ækvivalenter. Hvis man mener det er

ækvivalenter, så bør man konkretisere beregningsgrundlaget, eller holde sig til begrebet -enheder i al anden kommunikation.

Jeg savner noget konkretisering / retningslinjer for salget af CO2 enheder – skal fonden selv have et ”salgs site” eller bruge en af

de mange eksisterende ordninger.

Begrundelsen for denne kommentar er ret banal - Jeg ser helst at salg følger samme praksis som vi ser i e.g. Gold standard. I

praksis så handler det jo os virksomheder let at kunne overskue mulighederne for klimakompensering, også købe på et validt

grundlag. Jeg frygter at hvis en fond som denne, ikke tillader at dens ”produkt” kan sammenlignes 1:,1 med nogle af de mange

eksisterende muligheder på markedet at dette vil få færre virksomheder, til at støtte op omkring den. Dernæst hvis fondens

produkt (CO2 enheder) ikke kan sammenlignes, kan det give beslutningstagere et forkert billede af dens effektivitet.

Med venlig hilsen/Kind regards

Jesper Terp Christensen

Miljø‑ & CSR‑ansvarlig

Lemvigh‑Müller A/S

Nordager 1

6000 Kolding

T: +45 3695 5278

M: +45 2179 6997

Email: [email protected]

https://www.lemu.dk

Fra:

Ann Sander Nielsen <[email protected]>

Sendt:

4. september 2020 19:49

Til:

Kulturministeriet <[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; Det Biovidenskabelige Fakultet ved

Københavns Universitet <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Mail (LFST) <[email protected]>; Jesper Terp

Christensen <[email protected]>; Roland Sørensen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MST

Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; Økonomistyrelsen <[email protected]>; [email protected]; NST - Naturstyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Skatteministeriet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Social- og Indenrigsministeriet <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; UFM FP SFU - Fællespostkasse

<[email protected]>; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Transportministeriet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; UFM FP DEP - UFM Departement

<[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af udkast til lov om Klima-skovfonden

Hermed vedhæftet udkast til lov om Klima-skovfonden, høringsbrev, høringsliste og notat om lovforslagets hovedindhold.

Høringsfrist: 2. oktober.

Med venlig hilsen

Ann Sander Nielsen

Fuldmægtig | Landbrug

+45 21 53 03 68 |

Miljø- og Fødevareministeriet

L 94 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |