Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om Den Danske Klimaskovfond.

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Vi er i en situation, hvor isen smelter og vejret bliver vildere og klimaet forandrer sig. Vi ved det alle sammen. Vi ved jo også, at regeringen har sat sig det vildeste mål, og I kender det: Vi skal reducere vores CO2-udledninger med 70 pct. i 2030.

Men mange danskere vil jo gerne selv gøre en aktiv indsats for klimaet. De forsøger at leve mere bæredygtigt, og de vil gerne gøre mere. Ofte er jeg blevet stillet det spørgsmål: Hvad kan jeg selv gøre? Hvordan kan jeg være sikker på, at det virker, hvis jeg gør noget? I dag leverer vi svaret på det spørgsmål, et troværdigt svar: en Klimaskovfond, hvor man kan købe CO2-enheder, og til gengæld for det bidrag, man yder, får man først og fremmest lagring eller reduktion af CO2 for pengene, og man får klima for pengene. Men man får også ny skov, altså sådan rigtig skov. For det skal ikke bare være sådan nogle tømmerstokke på rod, der står i lige rækker, nej, det er rigtig skov med skovbryn og variation, og du får lavbundsjorder for pengene. De bliver udtaget af produktion og oversvømmet, og samtidig køber du altså plads til naturen og dermed levesteder til dyr og planter og biodiversitet. Så Klimaskovfonden giver først og fremmest klima, men også natur og levesteder, og så giver den endnu mere plads til friluftsliv og skovture. Alt det kan Klimaskovfonden levere. Klimaskovfonden kan levere en troværdig og dokumenteret CO2-reduktion eller lagring, selvfølgelig som et supplement til regeringens øvrige klimaprogram. Jeg synes ærlig talt, det er svært at have noget imod det.

Regeringen har allerede sammen med støttepartierne stillet 100 mio. kr. til rådighed for Klimaskovfonden, og regeringen har i sin indkøbspolitik besluttet, at statens flyrejser også skal omfattes heraf, og det vil også sige, at der løbende kommer indbetalinger. Jeg vil også gerne understrege, at vi jo ikke skal bruge pengene på at købe jord. Nej, det er brugen af jorden, som man køber. Vi betaler ejerne for at udnytte jorden klimavenligt, stopper den normale produktion, planter træer i stedet for, udtager lavbundsjorderne. Det er det, som vi betaler for, og ikke selve jorden, og det er for evigt.

Så det, vi gør i dag, er, at vi giver mennesker og virksomheder handlekraften for klimaet tilbage. Klimaskovfonden giver mulighed for, at man selv kan gøre noget, kan gøre noget for klimaet, kan gøre noget for naturen, kan gøre det, at der også bliver mere plads til de mennesker, der holder af naturen og holder af at være derude. På den baggrund kan Socialdemokratiet naturligvis kun støtte det her forslag.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Nu nævner ordføreren selv det her med at holde af at være ude i skoven og fremhæver friluftslivet i skoven, og jeg er sådan set ganske enig i, at der er meget livsværdi i at kunne tage i skoven. Det her lovforslag giver jo mulighed for, at man fra statens side kan give en støtte til skovplantning. Der er jo så også præciseret, at det kan være til kommuner. Og hvis det er sådan, at det er kommunal skov, der bliver oprettet, har man jo den der frie adgang til hele skolen, hvor man kan få de der naturoplevelser over det hele, så man ikke bare skal gå på stierne i en privat skov.

Så jeg vil godt høre ordføreren, om ikke vi skulle prøve at lave det her lovforslag endnu bedre ved at prioritere skovplantning og skov, hvor der er offentlig adgang over det hele. Det ville der jo være, hvis det var en kommunal skov. Så det handler sådan set om, at man måske gik ind og rangordnede det, så det var bedre at støtte kommunal skov end privat skov. Kan ordføreren se, at der er noget musik i det?

Værsgo.

Vi kan sådan set godt se musikken i det, men vi har jo gjort det i det her forslag, at vi opretter en fond, og så er det op til fondens vurdering. Det er det, der er ret vigtigt for os.

Værsgo.

Jamen det er korrekt. Vi er ved at oprette en fond. Nu er det her en første behandling af et lovforslag, så vi kan jo forbedre det frem mod en tredje behandling. Det er jo derfor, jeg sådan set fisker efter, om det her kunne blive bedre. Jeg kan også se i nogle høringssvar, at der er nogen, der ønsker, der skal være mere biodiversitet. Altså, vi kan jo godt arbejde med det, i forhold til om vi kunne sikre en større tilgængelighed. Der skal jo være en tinglysning af, at skoven er permanent. Kunne man også tinglyse det, så der er en offentlig adgang, altså, måske gøre sådan, at det blev prioriteret? Der er jo nogle prioriteringer i det, også når man skal udvælge, hvem der skal have støtte, i forhold til at vi skal vælge det, hvor man får den største klimagevinst. Men det kunne godt være, at vi også skulle måle på andre parametre. Kan ordføreren ikke se det?

Værsgo.

Jo, jeg kan godt se, at der kan være mange ting i det. Jeg synes også, jeg i min ordførertale prøvede at understrege, at der jo er mange sideeffekter ud over klimaeffekten. Og jeg skal selvfølgelig også give ordføreren ret i, at nej, det er ikke vedtaget – det er jeg helt med på; det her er førstebehandlingen, men jeg drømmer jo. Jeg synes, at hovedsagen her er, at det er en klimaindsats. Det handler om at give borgerne mulighed for gøre en klimaindsats. Der er jo andre steder, hvor det er biodiversiteten og naturen, der er i højsædet. Det kommer jo med automatisk, for når vi laver skov, og når vi udtager lavbundsjorder, kommer der også bedre biodiversitet og mere natur f.eks., men udgangspunktet her er klimaet.

Tak for det. Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger, så derfor er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til regeringen for at fremsætte lovforslaget. Vi synes i Venstre, at det formål, man prøver at adressere her, er fuldstændig rigtigt. Det er et godt formål, og det deler vi. Det er vigtigt, som også fru Mette Gjerskov på så glimrende vis beskrev, at vi netop også får engageret danskerne endnu mere, end de allerede er i forvejen, giver nogle muligheder for, hvordan man kan deltage i det, som vi jo alle sammen efterhånden også gerne ser, nemlig at vi får udbredt vores skovområder, både af hensyn til biodiversitet, natur, klima og andre gode formål, også de rekreative, som hr. Søren Egge Rasmussen var inde på i dialogen for et øjeblik siden.

Vi har så et par bekymringspunkter, kan man sige, som jeg bare lige vil fremhæve her under førstebehandlingen, og som jeg håber vi kan vende tilbage til i udvalgsarbejdet også og også gerne i en dialog med ministeren om det. For som sagt er hensigten rigtig fornuftig, nemlig det her med, at man også vil tage lavbundsjorder ud til formålet og dermed også nedbringe CO2 ad den vej, hvilket vi også ved vores formand har adresseret her ved vores virtuelle landsmødetale her i sidste weekend, og det var også et emne, som vi gerne ser bliver fremmet med også gerne store midler. Det er også, synes vi, positivt, at man forsøger at lægge op til netop den sammenhæng, som der jo skal være i politikken mellem klima og miljø og natur og landbrug, som jo vitterlig hænger nøje sammen.

Vi synes så bare, at vi allerede i forvejen har en naturfond med et setup med administration og sekretariat osv., så kunne man ikke overveje, om man kunne lave et setup a la det her, men inde under en kendt ramme, så vi dermed kan undgå noget administration, hvorfor den besparede udgift så kan gå til netop det, vi gerne vil, nemlig naturfremmende formål? Af de 100 mio. kr., som bliver sat af her, er det i hvert fald min forventning, men det kan være, at ministeren måske kan svare på det spørgsmål, at en del af dem går til den direkte administration af fonden, men noget af det ville givetvis kunne undgås, hvis man netop laver det inden for en kendt ramme. Det er i hvert fald en tanke, som jeg har haft, når vi har kigget på det her lovforslag.

Der er også en bekymring fra vores side, i forhold til om det her handler om, at en stat går ind på et område, der egentlig er for private indsamlinger, hvor andre i forvejen er, og om det så udhuler den private indsamling til andre gode formål. Man kan sige, at det her jo ret beset er noget, som vi burde finansiere over finanslove og i aftaler i det hele taget her i Folketinget. Jeg forstår godt ideen med, at man ligesom kan få mulighed for som privat at bidrage, men jeg er bare bekymret i forhold til også de andre private aktører, som i forvejen samler penge ind til alle mulige andre gode formål, altså at det så bliver udvandet i en konkurrence med statskroner i ryggen. Så det er også et observationspunkt, vi har.

Så er der også et punkt – men det kan være, ministeren kan gøre mig mere tryg – i forhold til muligheden for, at man som myndighed, når man har indgået de her aftaler, kan komme ind på de private områder, som der så vil være tale om, men uden at man har en form for retskendelse, hvis der bliver nogen tvister. Det er i hvert fald noget, jeg har noteret mig, men jeg ved ikke, om jeg har forstået det helt korrekt, men jeg er i hvert fald bekymret for det, for det er i hvert fald for mig og Venstre et grundlæggende princip, at hvis der kommer de her tvister, kan man som myndighed kun komme ind, hvis det er efter aftale eller med retskendelse i hånden. Så det er også et punkt, som vi godt vil have uddybet enten her fra ministerens side eller i udvalgsarbejdet.

Som sagt ser vi sådan set indholdet i det som noget positivt og godt, men vi ser som sagt nogle bekymringer i forhold til modellen og nogle af de elementer, der er med, men vi vil gå ind i udvalgsarbejdet med oprejst pande og positivt sind, netop fordi vi deler formålet i det, der ligger her, og så vil vi håbe på, at vi kan få nogle gode svar, og måske også, som Søren Egge Rasmussen var inde på, at vi kan forbedre forslaget i retning af noget af det, som jeg har prøvet at beskrive her, som vi ser kunne gøre det stærkere og bedre. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne bede ordføreren om at uddybe sin bekymring lidt i forhold til det her med, at det er os, dvs. forhåbentlig et bredt flertal i Folketinget, som går ind og støtter oprettelsen af sådan en fond her. Hele udfordringen, når vi har fulgt klimadebatten, også internationalt, i de sidste 10 år, har været, at der har været bekymring for troværdigheden over for borgerne, i forhold til om man, hvis man investerer, så rent faktisk får CO2-reduktion for pengene. Det, der jo netop er hensigten her, er, at man trygt og sikkert og godt kan være forvisset om, både at man bidrager til klimaet ude, men også at man gør det herhjemme. Det er noget, mange er optaget af. Det kan jeg også høre fra f.eks. Dansk Skovforening, altså at man er optaget af, at det bliver lokalt eller i hvert fald dansk, hvis man donerer.

Ordføreren, værsgo.

Nu kan man jo sige, at klimaet ikke kender grænser, så i den forstand er det sådan set, hvis man gerne vil gøre noget godt for klima, i den kontekst underordnet, om man gør det i Danmark, eller om man gør det et andet sted i verden. Det er jo netop et spørgsmål om, at vi får nedbragt den samlede verdens CO2-udledning. Men når det er sagt, forstår jeg sådan set udmærkede pointen, som fru Mette Gjerskov fremfører, og jeg kan også godt forstå, at man, hvis man donerer til et formål, så også gerne vil have lidt mere hånd i hanke med, hvad det så konkret er, og måske gerne vil have, at det er i ens nærområde, eller hvad det kunne være.

Det er også derfor, jeg siger, at jeg sådan set deler tanken. Jeg har bare nogle bekymringer omkring det, at staten går ind i det. Jeg vil i hvert fald gerne udfordre, at man går ind – og det er, så vidt jeg forstår, første gang man gør det – og opererer med eller i hvert fald laver et setup, hvor man faciliterer med statskroner i ryggen, på et privat indsamlingsområde, hvor der jo er andre private aktører, der i forvejen opererer med at få danskerne til at betale til forskellige gode formål. Det er sådan set den pointe, jeg har. Min pointe er også, at jeg sådan set tror, at man godt kan opfylde formålet, men inden for et kendt setup, eksempelvis Naturfonden, og dermed også kan spare noget administration, som vi så kan kanalisere ud til miljøformål.

Mette Gjerskov.

Man skal altid passe på med at sammenligne med andre sager, men nu bliver jeg lidt inspireret af Folketingets formand, som jo tidligere har været fødevareminister og var meget optaget af økologimærket. Hele pointen med det var jo netop, at det var statskontrolleret. Der var simpelt hen så mange forskellige muligheder, og folk vidste vitterlig ikke, hvordan de kunne gøre noget, der var godt og bæredygtigt og tog hensyn til dyrevelfærden og var uden sprøjtegift og alt det der. Så lavede man det mærke, og det er jo stadig væk det mærke, der har den højeste troværdighed i Danmark, fordi det bliver kontrolleret på den måde, som det gør. Det kan ikke direkte sammenlignes med Klimaskovfonden, men der er også så mange forskellige muligheder på klimaområdet, og folk aner ikke, hvad de skal gøre. De beder os om hjælp til at gøre noget troværdigt. Det får de med Klimaskovfonden.

Af hensyn til det historiske tillod jeg lidt længere taletid.

Værsgo.

Det kan være, at jeg kan tiltuske mig lidt længere taletid i min svartid, hvis jeg også roser formanden for formandens tidligere virke, og det gør jeg gerne. Æres den, der æres bør. Men det er jo rigtigt, som fru Mette Gjerskov siger, at der er paralleliteter på en eller anden måde. Jeg er bare nået frem til den opfattelse, at man ikke tidligere har lavet det sådan direkte i forhold til indsamlinger, og at der allerede er andre private aktører, som jo netop samler ind fra private bidragsydere. Og der har i hvert fald været rejst en bekymring for, at man nu går ind med statskroner i ryggen, og om det ikke vil medføre en skæv konkurrence i den sammenhæng. Jeg siger bare, at jeg godt tror, at man kan opfylde det her formål ved at justere i modellen, eksempelvis inden for Naturfonden, og udvide formålsparagraffen, eller hvad det kunne være, så man også undgår den problemstilling, som jeg her prøver at rejse.

Det fik ordføreren så også. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I forhold til Den Danske Klimaskovfond er der ingen tvivl om, som de to foregående ordførere har sagt, at det her jo er positivt ladet. Målet er jo ædelt, og det støtter vi sådan set også i Dansk Folkeparti. Så kan man sige: Hvordan kommer vi så derhen? Er vi enige i det? Og som også Venstres ordfører var inde på, synes vi, at der er nogle udfordringer i forhold til det setup, som man har lavet her. Vi har jo faktisk også Naturfonden i dag, og når jeg læser det her lovforslag og kigger på det, begynder det sådan meget at ligne, hvordan vi driver politik i Danmark: Vi laver søjler, og når der er noget, vi har fokus på, så laver vi en ny søjle. Og nu har vi – hvis det her går igennem, og det håber vi sådan set det gør, men gerne i en anden indpakning – både Klimaskovfonden og Den Danske Naturfond. Det vil sige, at vi så har to søjler og vi har to setup, og at vi skal bruge penge på at drive to organisationer, som egentlig har det samme formål: at vi skal have mere natur.

Det synes vi er ærgerligt, og vi synes, at man bruger pengene forkert, og vi vil hellere bruge de penge på at få noget mere natur og noget mere biodiversitet og noget mere klima i stedet for at få flere organisationer fordelt på forskellige søjler.

Så derfor: Når vi går til forhandlingerne omkring det her, som vi skal have i udvalget, så er det der, vi vil bruge vores kræfter, i forhold til om vi ikke kunne få en anden organisering af det her, så man bruger pengene rigtigt.

Det er jo faktisk også sådan, at man også godt kan købe sig ind i Naturfonden; det kan man også gøre som almindelig borger. Jeg mener, at det er noget med 1 m² eller sådan noget; det er nogle få kroner, man skal give for det, og så køber man sig ind. Og det er lidt de samme tanker, der er her, så tankerne er bestemt ikke forkerte, og det kan også godt være, at Naturfonden måske skal laves lidt om, i forhold til hvad det er for et mandat, de arbejder på.

Men vi håber virkelig, at ministeren vil kigge på, hvordan vi kan få et etstrenget system, som gør, at vi får mere natur, både i forhold til borgerne, i forhold til lodsejerne og i forhold til politikerne: Hvor er det vi skal gå hen, når vi vil kigge på det her? Hvad er det for en julegave, jeg skal give, når jeg skal købe noget natur for at give det i julegave? Er der så flere steder, jeg skal vælge imellem? Nej, der skal jeg gå ét sted hen, og så skal jeg købe min naturjulegave der. Så det er det, vi vil gå til det med.

I forhold til hele tanken omkring det her med, at staten går ind og lægger et indskud på de 100 mio. kr., kan man diskutere, om 100 mio. kr. er meget eller lidt; i den virkelige verden er 100 mio. kr. jo ikke ret meget, men man skal starte et sted, det anerkender vi. Og så kan man jo se i forskellige finanslove og andet, at man også kan klemme det ind og få sat flere penge af til, at fonden bliver lidt stærkere og får nogle flere muskler.

Vi har i hvert fald kunnet se på Naturfonden, at vi faktisk har fået rigtig meget for vores penge. Der er faktisk rigtig meget natur derude, som folk gerne vil af med. Folk vil gerne overdrage brugen, så vi får de her positive effekter.

Så vi går positivt ind i det her og ser frem til udvalgsbehandlingen. Men igen – og det er ikke for at spænde ben for forslaget – vil jeg sige, at vi gerne så, at organisationen blev på en anden måde. Og jeg håber også, at ministeren vil være klar til at tage den diskussion. Det kan også være, at der er gode argumenter for, hvorfor det skal være sådan her. Vi kan bare ikke se dem på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at skov er en del af løsningen på den store klimakrise, vi står over for, og et helt konkret virkemiddel til at nå de reduktionsmål, vi selv har sat os. Det er et vigtigt middel, men det er også vigtigt at understrege i dag, at det ikke er det eneste middel, for det, der jo er fantastisk ved skoven som middel, er, at den optager og lagrer CO2, og at vi på den måde godt kan blive ved med at udlede CO2 på andre måder, men så at sige kompenserer med skov. Det er smart, men det er også det, der gør, at skov jo ikke løser opgaven for os alene. Men det er et utrolig vigtigt instrument, og det er rigtig godt, at vi med Klimaskovfonden nu får sat en ramme for det arbejde.

Men det er også vigtigt for os at understrege, at det selvfølgelig ikke er den eneste ramme, det eneste virkemiddel, for det, der jo er centralt i Klimaskovfonden, er frivillighed – det er, at det er et initiativ, som er skabt for de borgere eller de myndigheder, offentlige institutioner eller virksomheder, som ønsker at give et klimabidrag, enten som en frivillig donation eller for at kompensere for deres egne udledninger, dog uden at det sådan er i en retlig ramme, men som en mulighed for at købe en slags aflad for den udledning, man ellers måtte have.

Men det er ikke det eneste, for det skal ikke være nogen hemmelighed i dag, at det, som vi virkelig tror på kan gøre en forskel, jo ikke er frivillighed, det er regulering, og det er, at forureneren betaler. Og det skal der bare heller ikke herske nogen tvivl om i dag, men vi ser meget positivt på alle de borgere og offentlige virksomheder og private virksomheder, som gerne vil give et frivilligt bidrag, købe aflad, så at sige, for de udledninger, man er ansvarlig for. Men det er selvfølgelig ikke den eneste løsning.

Så til selve fondskonstruktionen. Det har jo været en balancegang. Det er utrolig vigtigt, at der er en stor troværdighed omkring de reduktioner, som den her skovfond skal stå for. Altså, hvis en virksomhed gerne vil skrive i sit årsregnskab, at de har købt en form for klimakompensation, skal man jo også tro på, at det rent faktisk også er den reduktion, der har fundet sted derude. Så derfor er det afsindig vigtigt, at der er en troværdighed, så vi har den vished, når man køber sig til en form for kompensation eller donerer til klimaet via en skovfond. Og derfor er det jo ikke bare sådan et velgørende formål; det er et formål og en fond, der skal drives meget professionelt og med fokus på, at vi også får de reduktioner, som der bliver stillet i udsigt til den enkelte investor.

Så har der været en del fokus på konstruktionen – måske ikke så meget selve fondskonstruktionen, men samspillet med andre fonde derude i landskabet. Og når man læser høringssvarene, kan man jo se, at de deler sig nogenlunde fifty-fifty. Der er dem, der mener, at det er for entydigt med en Klimaskovfond, altså at der skal være mere fokus på biodiversitet og natur, og så er der på den anden side dem, der siger: Jamen der er for meget natur og biodiversitet med, for der skal være en meget klar afgrænsning og fokusering på klima. Og derfor tror jeg sådan set, at vi er ved at ramme en rimelig god balance, hvor fokus, som det også fremgår meget klart af lovforslaget, er klima. Men når vi nu skal ud at plante en masse træer til fordel for klimaet, synes vi, det er rigtig godt, at man også tænker synergier med, og at det også kan blive mere konkret, når man som investor skal beslutte, hvad man egentlig vil købe sig til – altså at man måske kan lægge nogle flere penge og så købe en produktpakke, som altså også indeholder noget, der er til gavn for biodiversitet og natur.

Det synes vi er den helt rigtige balance, men vi vil da selvfølgelig følge den her fond og samspillet med de andre fonde i de kommende år for at se, om der er den rigtige og nødvendige afgrænsning, sådan at det hele ikke bare flyder sammen og det bliver helt uigennemskueligt for den enkelte forbruger eller den enkelte virksomhed. Vi er stærke tilhængere af, at man skal kunne se på bundlinjen, hvilke reduktioner initiativerne fører til – det er selvfølgelig det afgørende – men det skal også være muligt at tænke natur og biodiversitet ind, både for fonden, men jo også for den enkelte investor, som siger, hvilket jeg synes er et helt legitimt behov: Jeg vil gerne kompensere for noget CO2-forurenende adfærd, som jeg har givet anledning til, men jeg vil da også gøre det på en måde, hvor det er godt for naturen, og det kan jeg så sikre ved at smide et par ekstra øre i kassen. Det synes vi er fornuftigt.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu talte ordføreren jo for, at der ikke kun skulle være frivillighed, men også en vis regulering, og jeg fik en tanke, da jeg hørte det. Vi har jo nogle forhandlinger omkring CO2-afgifter og en grøn skattereform, som også kommer, så jeg vil egentlig godt høre ordføreren, om ordføreren vil komme med en refleksion over, om man, hvis nu vi vil få den her Klimaskovfond til at blive lidt større end de 100 mio. kr., som vi sammen var med til at sikre ved sidste finanslovsaftale, kunne have nogle CO2-afgifter på noget adfærd, hvor de penge gik ind f.eks. i den her Klimaskovfond, sådan at vi kunne komme frem til at have langt flere penge end 100 mio. kr., og at man dermed sådan set kunne få en effekt af at pålægge nogle erhverv og noget adfærd nogle CO2-afgifter. Altså, 100 mio. kr. kan hurtigt blive brugt. Jeg synes, der er behov for at kigge på, hvordan vi kan få det her til at blive større, og jeg ved, at ordføreren, ligesom Enhedslisten, har nogle visioner om, at vi skal have mindre landbrugsareal, og så skal det areal jo bruges til noget andet, bl.a. skov.

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget vigtigt, at selve fonden er en frivillig konstruktion. Så kan det jo godt være, at vi indfører nogle afgifter, hvor vi tænker, at noget af det provenu, vi får fra afgifterne, smider vi ind i Klimaskovfonden i stedet for at bruge dem på, det kunne være alt muligt andet godt: offentlig velfærd osv. Det giver mening. Men jeg tror jo, at hovedformålet med at have afgifter er, at dem, der bliver pålagt afgifter, også ændrer deres adfærd, altså udleder mindre. Det er jo, mener jeg i hvert fald, det primære mål med afgifter. Men det er klart, at de afgifter, vi så får ind i statskassen, skal vi jo tage stilling til hvad vi vil bruge til, og der er det jo helt oplagt, at man så netop bruger dem til noget, der i virkeligheden går ud og kompenserer for den udledning, eller det kunne også være forurening – at man så går ind dér og kompenserer ved at plante noget skov igennem fondskonstruktionen her.

Søren Egge Rasmussen.

Jamen altså, det kunne jo være, at de virksomheder, som betaler en afgift ind, var lidt mere tilfredse med at betale afgifter, hvis de vidste, at det gik til et godt formål – så de bedre kunne forstå det rimelige i det. Nu nævnte ordføreren noget omkring virksomheder, som frivilligt betaler et bidrag ind, og jeg kan sagtens se, at man kan lave et grønt regnskab for en virksomhed, hvor man skriver, hvad man laver af gode gerninger, som kompenserer for noget flytransport, og hvad det ellers kunne være. Men kan ordføreren så ikke se, at vi kan ende der, hvor det så bliver investeret i en privat skov, hvor der ikke er offentlig adgang, og hvor den virksomhed ikke kan lave en firmaudflugt derudtil, fordi der ikke er offentlig adgang, ud over på stierne?

Ordføreren.

Jeg forstår spørgsmålet i forlængelse af det spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen stillede til Socialdemokratiets ordfører. Jeg må indrømme, at jeg ikke har gjort mig en masse overvejelser omkring den offentlige adgang endnu. Jeg synes ikke, det er det allervigtigste. Jeg synes, det allervigtigste er reduktioner i forhold til klimaet, og så er det også natur og biodiversitet. Men det andet vil jeg selvfølgelig gerne tage med i overvejelserne.

Så er det hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak for talen og bemærkningerne. Jeg skal spørge, om De Radikale ikke er enige med mig i, at det vigtigste sådan set er, at vi får mest mulig effekt for de midler, der nu engang bliver brugt, både de statslige, men selvfølgelig også de private, der i givet fald bliver genereret til formålet. Og er det vigtigt for den radikale ordfører, at det foregår i regi af netop en ny fond, eller kunne det være en mulighed at lægge det ind under eksempelvis Naturfonden med det setup, vi allerede kender i dag – så skal man givetvis udvide deres formålsparagraf, eller hvad der nu skal til rent juridisk – så man sådan set styrer det inden for et allerede kendt setup og dermed kan få mindst mulig administration og mest mulig natur og klima ud af de midler, der nu engang bliver genereret?

Ordføreren.

Det tror jeg altså ikke lige på. Jeg har læst Naturfondens høringssvar, og det, som jeg har bidt mærke i der, er, at de er bange for, at der er et for stort overlap. De ville hellere have, at Klimaskovfonden var meget klart afgrænset til klima, men jeg mindes ikke, at der står i høringssvaret, at de ønsker at få lagt hele denne indsats under sig – det kan være, at jeg har læst det for hurtigt igennem, men så må ordføreren endelig gøre mig klogere på det.

Men jeg mener, at der jo er tale om en helt anden type projekter end Naturfondens projekter og også, at der er tale om nogle andre kompetencer, for det her vil være en fond, der har meget mere fokus på bundlinjen, som så ikke har så meget at gøre med økonomi, men handler om reduktioner, og det indebærer nogle lidt andre fagligheder end der, så vidt jeg ved, er i Naturfondens bestyrelse.

Hr. Jacob Jensen.

Det kunne vi jo så snakke om. Det er jo mere et spørgsmål om princippet om, hvorvidt vi kan lave en konstruktion – jeg tror, hr. René Christensen kaldte det en enstrenget konstruktion – hvor vi netop kan få fokuseret på de rigtige kompetencer, og hvor vi netop ikke har unødig dobbeltadministration. Der vil jo være noget evaluering, og hele administrationen af en fond skal jo køre, og der vil jo alt andet lige være en mere strømlinet og dermed mere effektiv økonomi ved at lave det i et samlet setup, end hvis man laver det i to, uagtet at det kan være lidt forskellige opgaver, der skal løses, og kompetencer, der skal bruges. Kan den radikale ordfører ikke se idéen i det?

Jo, men jeg mener alligevel, at formålet her er så forskelligt mellem en naturfond, som arbejder med at sikre store naturområder til gavn for biodiversiteten, og som har det som hovedfokus, og så den her fond, som jeg også tror kommer til at lave nogle lidt andre pakker, og som vil have meget mere fokus på klimaregnskabet. Så det kunne da godt være, at man kunne lægge det i samme organisation, men jeg tror alligevel, at man inden for den organisation ville få to søjler. Så kan det godt være, at man har én bestyrelse, men der kan jeg da faktisk være lidt bekymret for, hvordan man så sikrer, at begge fagligheder står stærkt nok i de to bestyrelser, og at fagligheden bliver stærk nok i begge spor. Så jeg er nok lidt skeptisk over for den idé.

Tak for det. Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig bare i forlængelse af det samme. Jeg vil gerne sige, at Dansk Folkeparti ikke har noget specielt forhold eller nogle specielle følelser, med hensyn til hvem der skal gøre det. Men vi ved jo herinde, at når vi stikker nogle penge ud i samfundet, der skal gøre noget, så ser vi hurtigt, at administrationsomkostningerne ligger på omkring 10 pct. Det tror jeg også at fru Zenia Stampe kan nikke genkendende til.

Det er jo derfor, at vi har det her spørgsmål. Man sætter nu 100 mio. kr. ind, og forhåbentlig bliver det til flere penge, men så har vi de her to organisationer, og vi ved jo bare, at det koster at drifte sådan nogle organisationer. Var det derfor ikke værd at tage med i overvejelserne, når vi nu alligevel skal drøfte det inden tredjebehandlingen, om man ikke på en eller anden måde kan gøre noget ved det? For jeg er sådan set også enig i det, ordføreren siger, om, at det kan være nogle forskellige mål, man har, men det er bare så ærgerligt, når vi har så få penge til rådighed, at bruge dem på administration i stedet for at bruge dem på noget natur, miljø og klima.

Vil ordføreren ikke være åben over for at kigge på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Jeg vil gerne være åben for at kigge på det. Men bare lige for at eksemplificere problemstillingen: I en naturfond skal der jo primært sidde en bestyrelse, der har faglighed inden for natur og biodiversitet, og i en klimaskovfond skal der jo primært sidde folk, som har forstand på klima, selvfølgelig, på den biologi, der så at sige knytter sig til optagning af CO2 og lagring af CO2, men så også på konkret økonomi, regnskab og forretning. Det ved jeg der har været en stor efterspørgsel efter fra virksomhederne – dem, som regner med at gå ind og lægge ret store beløb – altså at der skal sidde nogle med en ret stor forretningsforståelse og være klar over, at der her altså er et bundlinjefokus; det er ikke bare til for sommerfuglenes skyld. Vi er så nogle, der siger, at det skal vi også lige have med. Vi skal give forbrugeren mulighed for at smide lidt ekstra penge i kassen, og så får man et lidt bredere projekt, som ikke bare er plantageskov, men i virkeligheden også noget, som gavner naturen og biodiversiteten.

Men der er tale om to meget, meget forskellige fagligheder. Det er godt nok skov begge dele, men skov er ikke bare skov, og derfor tror jeg, at uanset om man lagde det ind i samme konstruktion, ville man alligevel sidde med delbestyrelser på de to områder, fordi de er så forskellige.

Hr. René Christensen.

Nu tror jeg faktisk også, at man sådan undervurderer lidt, hvad det er for nogle mennesker, der sidder i de her bestyrelser, og hvad de kan rumme af opgaver. Jeg tror nu godt, at man kan finde mennesker, der kan rumme begge dele, for fagligheden er trods alt inden for den samme søjle. Den vedrører jo altså, hvad naturen kan, også i forhold til optagning af CO2 og lagring af CO2. Så det er jeg nu ikke så bange for.

Men altså, som jeg også sagde i min ordførertale, lugter det her bare langt væk af, at man, når man har skiftende flertal, selv om det kan være regeringer med samme farve, så altid skal sætte sit stempel, med hensyn til hvad man gjorde, altså at med skiftende ministre laver man noget, for så har man sat sit stempel på det, og når der så kommer en anden minister, får vedkommende sat sit stempel på det. Og det er bare ærgerligt, at vi bruger naturen til at sætte stempler i stedet for at få natur.

Ordføreren, værsgo.

Det tror jeg slet ikke har været drivende. Jeg må så indrømme, at jeg troede, at vi også havde haft en finger med i spillet i forbindelse med Naturfonden – ja, det har vi også, får jeg lige at vide. Så jeg kan sige, at der jo ikke for os er noget behov for at få en klimaskovfond, hvor jeg kan skrive, at fru Zenia Stampe holdt ordførertalen for Radikale Venstre.

Så det er virkelig ikke en motivation her. Men det budskab, vi har fået fra virksomhederne, er jo bare, at det er en helt anden konstruktion end Naturfonden. Der er tale om nogle andre fagligheder, og der er meget større bundlinjefokus. Og derfor er vi jo bange for, at de simpelt hen ikke vil investere de mange penge, som vi håber at de gør, hvis vi lægger det i en naturfond, som jeg ikke har hørt efterspørge at få det her ind under sig.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Signe Munk, SF.

Tak for det. I SF har vi længe ønsket, at der kom en skovfond i Danmark, som kunne sætte skub i skovrejsningen hertillands, både for at øge det danske skovareal, men i særdeleshed også for at hjælpe klimaet. Træer er ganske enkelt vores bedste og billigste teknologi til at optage CO2 fra atmosfæren. Og hvis man skulle være i tvivl, har vi brug for træernes hjælp i klimakampen. Derfor er vi glade for, at Den Danske Klimaskovfond, som blev aftalt ved sidste års finanslovsforhandlinger, nu er på vej til at blive virkelighed med det her lovforslag.

Mere skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder er bare et uomtvistelig vigtigt bidrag til at løse klimakrisen, og det er også et vigtigt element i forhold til at nå de danske ambitioner om, at de danske udledninger skal gå i nettonul – der skal være klimaneutralitet og balance i regnskabet allerede senest i 2050. Jeg håber og tror på, at der er mange danskere og virksomheder, som vil give et bidrag til Klimaskovfonden og derved fremme skovrejsning i Danmark.

Gennem salg af CO2-enheder kan fonden sikre, at man faktisk opnår CO2-reduktioner, og det har været helt afgørende for SF, at man ved udarbejdelsen af fonden har sikret en gennemsigtighed og en kontrol med klimaeffekten af fondens projekter, og at reduktioner reelt selvfølgelig kun opgøres ét sted, nemlig i det nationale drivhusgasregnskab. Der skal være troværdighed omkring fondens arbejde, og det er ret essentielt, for hvis man har fulgt debatten omkring klimakompensation og forskellige tiltag, som man kan købe sig til via forskellige private organisationer og uden for de danske grænser, så har der ikke stået ordentlig troværdighed, selv ikke om projekter, der har ligget under Kyotoaftalen. Så det er vigtigt, at vi nu får en fond, der kan sikre fuldstændig troværdighed omkring, hvad det er for en CO2-effekt, man kan forvente af de penge, man giver til Klimaskovfonden.

I Danmark har vi også Den Danske Naturfond, som har til hovedformål at forbedre naturtilstanden i Danmark, og fonden har i sit høringssvar rejst en bekymring for, at der kunne være en risiko for, at danskerne bliver lidt forvirret. Hvad får man i Den Danske Naturfond, hvad får man i Klimaskovfonden? Det har vi i SF lyttet til, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt at understrege, at når der bliver kommunikeret omkring Klimaskovfonden, skal det stå helt klart, at hovedformålet i Klimaskovfonden er CO2-reduktioner som valutaen – det er klima, der er hovedformålet i Klimaskovfonden. Så kan der være nogle synergieffekter og underliggende hensyn til biodiversitet og natur.

Jeg er også glad for, at man i lovforslaget på baggrund af høringssvarene har præciseret, at hovedformålet med Klimaskovfonden altså er omkostningseffektive CO2-reduktioner.

I SF er der ingen tvivl om, at Danmark har brug for både Den Danske Naturfond og Den Danske Klimaskovfond. Derfor er det vores udgangspunkt, at vi forventer, at mange borgere faktisk både er optaget af at bevare værdifuld natur og samtidig rejse skov med det formål at optage CO2. Det er så bare også centralt i forhold til Klimaskovfonden, at staten og andre offentlige aktører skal kunne bruge den til at pulje penge til skovrejsning i Danmark, fordi det volumen, vi har brug for af skovrejsning i Danmark, ikke er så småt endda, og derfor giver det god mening at samle de bidrag, der måtte komme fra danske virksomheder, fra statskassen, fra kommuner og regioner for at opnå mest mulig volumen for de penge, der er til skovrejsning.

Vi er glade for, at Klimaskovfonden snart kan komme ud at virke. Vi vil følge det tæt, for jeg tror også, vi skal blive klogere, når vi ser, at den kommer ud at leve og fungere – og vi bakker selvsagt op om lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu lagde ordføreren vægt på, at det er klimaet, der er hovedsigtet med den her nye fond. Det er jo også spændende, og så skal vi huske biodiversiteten og naturen osv. Kan ordføreren ikke se, at der kan være et dilemma i, hvis man virkelig hardcore skal prioritere CO2 i den her skovrejsning, at vi kan ende med, at det kun bliver bestemte træarter, der bliver prioriteret? Hvis man virkelig har som sigte, at der simpelt hen skal lagres mest muligt CO2, så kunne man i forlængelse af det tage det hensyn, at det skulle være træsorter, som så kunne blive til noget tømmer og CO2-lager i en bygning, men så kunne det, hvis vi ikke passer på, blive en ensretning af den skov, som man så får etableret med Klimaskovfonden. Det er derfor, jeg synes, at der er nogle af høringssvarene, som peger på et lidt ømt punkt. Kan ordføreren se, at vi måske skal have det præciseret, hvor tungt det her hovedsigte med klimaet skal vægtes i forhold til andre hensyn?

Ordføreren.

Grundlæggende mener vi stadig væk i SF, at hovedformålet er drivhusgasreduktioner, og at det er klimahensynet, der er hovedformålet med Klimaskovfonden. Så kan man sige, som der jo også står i lovforslaget, at der kan være nogle synergieffekter i forhold til biodiversitet, forskellige skovtyper osv. Der kommer til at være oplistet, at der er forskellige produktpakker – tror jeg at begrebet er – det vil sige, at der også vil være en mulighed for at se på, hvad det er for nogle skovtyper, der ligger i det her. Er det nåleskov, eller er det løvskov, og hvad er det for nogle konstruktioner, der skal være? Men jeg tror bare, at der i forhold til også at anerkende de høringssvar, der også har været om det modsatrettede hensyn, kan der være en forvirring om, hvad hovedformålet er i f.eks. Den Danske Naturfond og Klimaskovfonden. Der tror jeg bare, det er helt centralt, at vi holder fast i, at den her Klimaskovfond er oprettet med det hovedfokus at få flere træer til at give os en hjælpende hånd i klimakampen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror bare, at det er noget, vi skal have præciseret, for hvad nu, hvis vi ender med, at halvdelen af den her skov, der kommer med Klimaskovfonden, er en eller anden hurtigtvoksende poppelart, som så kunne fortrænge noget CO2 i vores varmeforsyning? Hvad ville naturindholdet så være med så store arealer med popler? Det synes jeg at vi skal have lov til at kigge kritisk på. Det kan jo sådan set også være, at hvis man virkelig vægter det hurtigtvoksende, så man i starten kan lagre mest CO2, så får vi nogle skovtyper, som er lidt for ensartede.

Ordføreren.

Den bekymring kan jeg sådan set godt følge hr. Søren Egge Rasmussen i. Vi forestiller os ikke, at alle træer, der skal rejses via Klimaskovfonden, skal være f.eks. rødgran. Der er selvfølgelig forskellige tilvækstperioder for henholdsvis nåletræer og løvtræer. Det, der er centralt, er jo bare lige præcis, at man kan skrive ned, hvornår CO2-reduktionen kommer, hvornår man kan afskrive den, hvornår man kan få den skrevet ind i det nationale drivhusgasregnskab. Og så kan vi sagtens diskutere, hvad horisonten så skal være. Vi må bare også erkende, at skovrejsning i dag nok i ringe grad kommer til at hjælpe os i 2030, men nok først kommer til det nærmere frem mod 2050.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det nu hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten er for den her skov- og naturfond. Det er jo en udløber af vores finanslovsaftale, og jeg er sådan set enig i nogle af kommentarerne om, at man godt kan have lyst til, når man diskuterer finanslov, at man får sat nogle pejlemærker, at man får sat noget skov, som efterkommerne kan se at man har lavet. Og hvad kan man så få for 100 mio. kr., når man går ind og understøtter en skovrejsning på måske 40.000 kr. pr. hektar? Ja, det er 2.500 ha, der så kan etableres med de 100 mio. kr., og vi har over 620.000 ha skov i Danmark. Så er vi jo nede i en promille med det, som vi sætter i gang her, og det er jo derfor, vi er så afhængige af, at vi får det her til at blive en succes, så midlerne kan suppleres på anden vis. Så det er vigtigt, at vi får startet ud, og det er jo en førstebehandling.

Jeg tror, at rigtig mange danskere har positive oplevelser med skov, at det er noget, som man med glæde tager ud i, og at man, når man tager fra en skov, er endnu gladere. For det er de naturoplevelser, som man kan få, som kan være varierede hen over året, og som kan være forskellige, afhængigt af hvad det er for en skov, man besøger, og der har det altså noget at sige, når man skal have den der rekreative oplevelse, om man udelukkende kan gå på nogle velplejede grusstier eller det er tilladt at gøre nogle svinkeærinder og se, om der er nogle svampe i skovbunden på bestemte tidspunkter af året, og at man kan tage derud med børn, som kan lege over det hele, i stedet for at man kun må gå på stien, som om man var inde i byen. Så jeg synes, at de der rekreative værdier er med til at sikre det, også når vi her er ude i noget med, at man skal ud og få virksomheder og private til at støtte op om og donere penge til en Klimaskovfond, og jeg tror faktisk, at den offentlige adgang til disse skove er noget, som vi bør sikre, og det skal sikres, er det er en fredskovspligt, der bliver berammet. Men det kunne være rigtig fint, hvis der også var en sikring af, at der er offentlig adgang til de her skove, og det vil man jo kunne sikre, hvis det er sådan, at det er kommuner og regioner, der søger om støtte i Klimaskovfonden, for så vil det jo blive en offentlig skov med offentlig adgang.

Så synes jeg også, at det er vigtigt at arbejde med, at vi får prioriteret mere skov. Hvis man ser på den rapport, der kom for nylig fra Det Europæiske Miljøagentur, så viser den, at Danmark er næstringest med hensyn til at prioritere habitater med god miljøstatus, kun Belgien forvalter deres natur ringere end Danmark. Det synes jeg faktisk er tankevækkende. Og derfor er det jo også vigtigt, når vi så her etablerer noget nyt, at det ikke kun er ren produktionsskov og CO2-emissioner, der skal måles på, men at vi også giver plads til, at vi sådan set her prioriterer biodiversitet og natur langt højere, end der er lagt op til. Det er sådan set fint, at der er et hovedsigte, der hedder klima, men vi skal jo ikke ende med, at det så er bestemte træarter, som kommer til at dominere det hele, fordi man i et rigtigt regneark kan komme frem til, at det har den hurtigste CO2-effekt. Jeg synes, at man, når man sætter gang i sådan noget som det her, og man – hvad skal man sige – kræver og forventer en støtte fra civilsamfundet, så skal prøve at gå efter det optimale, og derfor synes jeg, at andre parametre som rekreative værdier og drikkevandssikring også kan være noget, som kan indgå, når man skal bedømme, hvad det er for nogle projekter man støtter. Jeg kunne egentlig godt se en fordel i, hvis man med Klimaskovfonden i dens første etaper prioriterer at støtte kommunal skovrejsning, for så vil vi sikre den offentlige adgang. Jeg synes også, at det i hele den her diskussion af, hvad det så er for nogle produkter man får ud af det, vil være vigtigt og naturligt, at der er en FSC-certificering af de produkter, som kommer fra de her skove, som er oprettet af Klimaskovfonden.

Så er der en bestyrelse, der skal sammensættes, og det er jo lidt spøjst, når det er en klimafond, at man så vil have en bestyrelse, hvor der kun er én fra Klima- og Energiministeriet, og at resten af bestyrelsesmedlemmerne så er udpeget af miljøministeren, og de skal så have gode råd fra et eller andet advisory board, hvor de udelukkende er udpeget af miljøministeren. Kunne man ikke forestille sig, at vi lavede en anden konstruktion, sådan at KL og Danmarks Naturfredningsforening og andre måske havde en fast plads i bestyrelsen? Jeg kan godt se, at ministeren sikkert kan sammensætte et hold, som kan nogle forskellige ting, men skulle vi alligevel ikke, når vi laver sådan en ny fond, prøve at sikre en bredere forankring, end hvad man kan finde i Miljøministeriet? Det synes jeg sådan set ville være væsentligt. Så synes jeg også, at man ikke kun skal tænke på skovrejsning, ved at det er plantet skov, men at vi også kan give plads til, at der kan være arealer, der springer i skov, og som kunne være noget, som supplerer det, der er plantet, og dermed komme frem til noget, som har et højere naturindhold end den rent plantede skov, hvor alt står på rækker.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for talen og bemærkningerne. Ordføreren gør lidt ud af det her med, at der, som ordføreren sagde, gerne skulle kunne være offentlig adgang. Nu troede jeg egentlig, ordføreren gik ind for urørt skov, men lad det nu ligge, for det er så måske en parallel diskussion.

Men jeg kunne forstå, at adgangen ikke bare skulle være til de etablerede grusstier, men også ind i resten af skoven. Tænker ordføreren ikke, at det også omvendt kan give en udfordring i forhold til dem, der gerne vil lægge arealer til – at de så siger: Arh, så er det måske ikke lige der, vi synes det er mest formålstjenligt, hvis vi skal have – forstå mig ret – alle mulige til at rende rundt i skoven og lave støj og ståhej? Kan det ikke også gå den anden vej, så vi siger, at hvis man ligesom sikrer sig det, formålet er, nemlig at gøre noget godt for klima og miljø, så er det ligesom det, der er det primære, og så må det andet komme sekundært?

Ordføreren.

Tak. Det med urørt skov tror jeg er utrolig vigtigt at prioritere i den nuværende skov. Der har vi jo så nogle landbrugsstøttemidler, som er ved at blive udmøntet, hvor det sådan set både er private og kommuner, som kan søge om, at noget af deres eksisterende skov bliver omlagt til urørt skov. Så den ordning er der allerede. Så jeg tror ikke, vi skal favne urørt skov i det her forslag.

I forhold til det med den offentlige adgang er der også inden for landbrugsstøttemidlerne nogle penge, som er ved at blive udmøntet nu. Jeg tror, at hvis ministeren ikke var skiftet i dag, var vi nok kommet i mål med udmøntningen af dem. Nu ved jeg ikke lige, hvor den står, men der er sådan set nogle midler, hvor private kan søge om støtte til rejsning af privat skov. Så det findes jo i andre støtteordninger, og jeg tror egentlig, at det måske til udvalgsbehandlingen vil være godt at få en hel liste over, hvad det er, vi har af støttesystemer i øjeblikket, både for lavbundsarealer og for skovrejsning, for ligesom at få det overblik over, hvad det er, en klimaskovfond skal kunne ekstra. Det er jo bl.a. den hard core prioritering af klima, og så må vi se, om vi så også kan skrue på, at der skal være offentlig adgang, for det ville jeg synes var absolut en fordel.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg er meget enig i det, som hr. Søren Egge Rasmussen siger her til sidst om at få et overblik. Der er, som jeg også ser det, masser af forskellige ordninger inden for sådan det samme område. Der kan man så have en mening om, hvad der virker bedst, og hvad der virker mindre godt. Men bare det at få et overblik over forskellige skovrejsningsprogrammer er jeg meget enig i vil være godt, og det håber jeg at ministeren lytter til, så vi kan få sendt det over – det er jeg helt sikker på vi kan.

Men mit spørgsmål gik sådan set mere på den bekymring, jeg har, ved at sige, at med det her formål skal det ikke kun gå på, at man sikrer nogle midler til at få rejst noget skov, som kan være godt for klimaet – en bekymring for, at det formål egentlig kan gå lidt fløjten, hvis man også giver adgang til, at der er alt for fri offentlig adgang, så dem, der skal lægge arealer til, vil sige: Nej, det vil vi så ikke alligevel.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg kan også godt forestille mig en kombination, hvis det er sådan, at der er en privat, der vil etablere et stort skovareal på eget areal og ønsker offentlig støtte til det, så man kunne differentiere det, sådan at der kunne være et område tæt på den bolig, som vedkommende måske har på området, hvor der er nogle veje, som er private, og hvor så hovedparten af skoven har en offentlig tilgængelighed. Man kan sige: Hvorfor ikke? Hvad er det, den private skovejer vil have så privat? For hvis man holder jagt et par gange om året, kan man jo sætte et skilt op og gennemføre det.

Så er det hr. René Christensen.

Det er næsten lige før, jeg har fået svar på mit spørgsmål. For det var egentlig lidt i forlængelse af det, der blev sagt. For det må jo være formålet, der står først. Jeg er sådan set enig i, at det giver mening, hvis der er mulighed for det, at der skal være offentlig adgang. Vi kender alle de positive effekter, der er ved at komme ud i naturen – bevægelse og alt det andet.

Men vi ved også bare, og det har vi set i andre sager, at det med offentlighedens adgang nogle gange kan være en bremse for nogle af de her lodsejere. Der forstår jeg så også, at man fra Enhedslisten siger, at man egentlig også er villig til at se på, hvor langt man kan komme ad frivillighedens vej, også i forhold til lodsejerne, og lave nogle kombinationer, således at det er formålet, der hele tiden kommer til at stå først, og ikke offentlighedens adgang, der kommer til at stå først. For så kan det blive svært nogle steder. Det viser erfaringerne i hvert fald. Men er det rigtigt hørt?

Ordføreren.

Ja, men jeg synes, det er naturligt, at hvis der er nogen, der vil modtage offentlig støtte, så skal man også være klar til, at der så kan være nogle krav, i forbindelse med at man modtager den støtte. For en privat kan jo rejse sin egen skov uden offentlig støtte. Men der er altså så nogle støtteordninger, hvor det er muligt, og jeg synes, det er væsentligt at se på, at der både skal sikres fredskov, når der er støtte, og at der også skal sikres offentlig adgang.

Jeg tror sådan set godt, at man ved en konkret sagsbehandling kan forholde sig til, om det vil være rimeligt, at der er et hjørne, hvor der er lidt privatliv, når en privat rejser et større stykke skov. Det kan jeg sagtens se. Jeg kan også godt se, at der nogle gange er ulemper. Der er forskellige holdninger til mennesker, der bruger skoven rekreativt – om det er forstyrrende, at man kommer løbende hurtigt eller man cykler på en mountainbike. Det er der forskellige holdninger til i befolkningen.

Tak for det, og vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre til hr. Egil Hulgaard, Konservative Folkeparti.

Alt i alt er formålet med Klimaskovfonden jo glorværdigt. Her er der tænkt på, hvordan man klimaeffektivt kan udtage lavbundsjorder og søge at opnå stærke synergier mellem forskellige funktioner af udtaget jord til natur, herunder biodiversitet, produktions- og fritidsformål. Det er godt.

Men det er også en ny konstruktion, og så er det naturligvis vigtigt at diskutere, om den konstruktion er den rigtige. I 2014 oprettede den socialdemokratisk ledede regering Den Danske Naturfond. Så er der en årsag til, at man ikke har forsøgt at tænke den her konstruktion ind i Den Danske Naturfond? Der vandt en fondsmodel, der ligger i statsforvaltningsregi, og det er en anden model end den, der ligger for Den Danske Naturfond, som er en erhvervsdrivende fond. Så hvad er baggrunden for, at man ikke har valgt den erhvervsdrivende fond som en konstruktion for Klimaskovfonden? Naturfonden er jo i samarbejde med private investorer lykkedes med at gennemføre en række projekter, så det ville være naturligt at overveje samme fondskonstruktion, eller eventuelt at det var én konstruktion, i det arbejde, som ligger her.

Men i udgangspunktet er det jo en rigtig god idé. Det er et godt initiativ med fokus på reelle klimaeffekter, sådan som fru Signe Munk fra SF også fremhævede, så vi kan omlægge ineffektive og klimabelastende lavbundsjorder til natur i form af skov og skovbryn gennem rejsning af privat kapital via lodsejere, der frivilligt indgår i samarbejde med fonden.

Så med det rette setup, en dygtig formand og bestyrelse og en troværdig afrapportering om opgørelse af klimaeffekt vil fonden formentlig kunne gøre det mere effektivt, end en statsforvaltning kunne gøre det. Der er jo en række administrative problemer i forhold til omlægning af minivådområderne, så vi håber, fonden kan komme til at arbejde mere effektivt end det.

Det er også godt, at fonden kan arbejde fleksibelt med virkemidlerne. For det er jo en ny konstruktion. Det er noget nyt, vi skal til at i gang med, og det er vigtigt, at det er succesfuldt. Men som sædvanlig er jeg også bekymret for, hvorvidt de indskrevne ministerbemyndigelser til at tilpasse virkemidlerne er for vidtgående. Så vi er også interesserede i at få beskrevet bedre, hvilke virkemidler der er tale om, og få indhegnet det. F.eks. bør virkemidler, der kan virke ekspropriative, ikke være mulige. Der er vi altså lidt på samme linje som ordføreren for Venstre og har diskuteret med ordføreren fra Enhedslisten, hvor meget vi kan afgrænse den private ejendomsret i den her sammenhæng.

Det skal også afklares, hvad der menes med at eje jord i begrænset omfang fra fondens side og i en begrænset årrække. Så jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan få afdækket de dele bedre.

Så er der noget, som jeg ikke synes er særlig godt beskrevet i bemærkningerne, omkring skatteforhold for de jordejere, der frivilligt lægger jord til. Det må være afgørende, at de skatteforhold er afklaret, at jordejerne ved, hvad de går ind til. En tanke, man kunne lege med, var jo så at sige, at der kunne være en handel, sådan at man foreslår skattefrihed for jordejere, som frivilligt går ind i det her, mod at der bliver offentlig adgang. Det er i hvert fald en diskussion, vi gerne vil have i Det Konservative Folkeparti.

Så med de ord ser vi frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Regeringen har fremsat et lovforslag om indførelse af en klimaskovfond, som skal være med til at understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål. I Nye Borgerlige forholder vi os konstruktivt til konkrete tiltag på dette område, når det giver mening, og det mener vi at det her forslag gør. Der har været talt om det positive i naturindholdet i forslaget, og det er vi fuldstændig enige i. Derudover giver det også mulighed for udtagning af lavbundsjorder. Landbruget står jo i en vanskelig situation og står over for nogle restriktioner, som vi ikke kender endnu, men de har selv peget på, at udtagning af lavbundsjorder er noget, som de ser positivt på. Så det ser vi også som en positiv ting i det her lovforslag.

Så har der været givet en række forslag til justering af konstruktionen og justering af lovforslaget under debatten, og det vil vi så følge under udvalgsarbejdet. Men min forventning er, at Nye Borgerlige vil ende med at støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser, er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Den her klimaskovfond er jo et dejligt lille fodaftryk fra historiens grønneste finanslov, som vi lavede sidste år, med 100 mio. kr. til en klimaskovfond. Aftalen slår sådan set to fluer med ét smæk: Den reducerer vores samlede CO2-aftryk i Danmark, og den kommer til trods alt at skabe større biodiversitet. Samtidig skal den involvere almindelige mennesker, ngo'er og private virksomheder, så vi sammen kan skabe den synergi og de grønne bølger, der er nødvendige for at overvinde de enorme udfordringer, vi har inden for grøn omstilling. Så aftalen er jo grønt hjerteblod for Alternativet.

Hvad er der så af udfordringer med aftalen? Altså, vi kan godt frygte, at den bliver en sovepude – at staten, kommuner, erhvervsliv og borgere i stedet for at gøre det hårde arbejde med at reducere klimabelastningen fra deres aktiviteter, flyvning osv., måske fokuserer for meget på at købe aflad og på den måde klimakompenserer deres forbrug, og det er jo ikke det, som må ske generelt. Det her er selvfølgelig en mulighed for at reducere klimabelastningen, men det skal ikke træde i stedet for at gøre det direkte ved at mindske sine klimabelastende aktiviteter.

Der er jo allerede et marked for CO2-aflad, så hvorfor overhovedet lave en klimaskovfond? Hvorfor ikke lade markedet styre det? Altså, først og fremmest er markedet lige i øjeblikket sådan lidt wild west. Vi har hørt lidt for mange historier om CO2-kompensation, der ikke er reel eller er noget, der godt kunne ligne småfusk. Derfor er fonden en god idé. Samtidig er langt størstedelen af aktørerne på markedet baseret på at købe klimakompensation i udviklingslandene, og der er flere forskningsprojekter, der har påvist, at det ikke nødvendigvis er den bedste vej, da den type klimakompensation desværre ved afledte effekter kan medføre en endnu højere CO2-udledning. Og så er problemet med udenlandsk klimakompensation selvfølgelig også, at vi må holde fast i, at vi her i Vesten har et ansvar for klimakrisen. Det er den vestlige verden, der har udledt langt den største mængde CO2, også historisk, så derfor skal vi også fikse det.

I Alternativet ser vi Klimaskovfonden som en rigtig god ting, og det at give yderligere muligheder for at engagere civilsamfundet i klimakampen er en god ting. Så vi kan selvfølgelig helhjertet støtte det her forslag og ser frem til at få det justeret til i udvalgsarbejdet, sådan at de gode ændringsforslag fra de grønne ngo'er, som vi i øvrigt synes synes rimelig begejstrede over det her, også kan blive indarbejdet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi nu velkommen til miljøministeren.

Tak for det. Og også tak for den positive modtagelse her i salen.

Mange danskere og virksomheder vil gerne gøre en forskel for klimaet, og det tror jeg vi alle sammen synes er enormt positivt. Men der har manglet en tydelig mulighed, som sikrer både konkret og troværdig klimakompensation på dansk jord. Med Den Danske Klimaskovfond giver vi mulighed for at klimakompensere ved netop at bidrage til Danmarks 70-procentsmål i 2030.

Selvfølgelig skal vi først og fremmest alle sammen forsøge at sænke vores CO2-udledning i det omfang, vi kan, men der er også steder og situationer, hvor det ikke er muligt lige nu, og det er her, Den Danske Klimaskovfond kommer ind i billedet. Gennem fonden kan vi hver især gennem indsatser på dansk jord bidrage til at passe godt på klimaet. Fonden fungerer ved på den ene side at modtage økonomiske bidrag fra f.eks. borgere og virksomheder, som modtager kvittering for købte CO2-enheder, og ved på den anden side at tilbyde lodsejere at etablere ny skov og udtage lavbundsjorder på deres arealer.

Der har allerede i forbindelse med den offentlige høring været stor opbakning til Den Danske Klimaskovfond, både fra de grønne organisationer og fra erhvervet. Så nu håber jeg, at danskerne også vil tage Den Danske Klimaskovfond til sig, så vi kan få bedre klima, bedre miljø, mere natur, flere skove og flere friluftsmuligheder.

Vi står midt i en klimakrise, og vi står midt i en naturkrise, og begge dele kræver handling. Med Den Danske Klimaskovfond handler vi på klimakrisen, men samtidig handler vi også på naturkrisen. Og jeg vil gerne i forhold til den debat, der har været her i salen, sige, at indsatsen for klimaet – som navnet på fonden også tilsiger – er det altovervejende hovedformål med Den Danske Klimaskovfond, men vi har sørget for at skrive ind i lovforslaget, at fonden også altid skal fungere under hensyntagen til natur og biodiversitet, for vi skal ikke redde klimaet på naturens bekostning.

Derfor har det også været vigtigt for mig, at de skove, som vi rejser gennem Den Danske Klimaskovfond, ikke bliver snorlige plantager uden biodiversitet – vi skal ikke lave rene tømmerfabrikker. Derimod bliver det skove med både løvtræer, nåletræer og skovbryn, så vi kan få robuste skove med en balanceret klima- og natureffekt. Og så skal det være skove, som vi kan færdes i – det er der også blevet spurgt ind til – som vi plejer, og som vi kan glæde os over ude i landskabet. Dermed får vi alle sammen glæde af dem.

Den anden hovedaktivitet, som har fyldt lidt mindre i debatten i dag, er, at der for den nye fond også vil være mulighed for udtagning af lavbundsjorder, og her kan udledningen af CO2 reduceres væsentligt ved at genskabe den naturlige vandstand på arealerne. Her vil der samtidig også være gode muligheder for et naturløft.

Både de nye skove og de udtagne lavbundsarealer sikres gennem tinglysning, så de består i landskabet, og alt det har vi sikret med lovforslaget. Det skal nemlig være skove, som både er til gavn for klimaet og til gavn for vores natur og miljø.

Mange har efterlyst muligheden for at bidrage økonomisk til konkrete klimaprojekter i Danmark – det får vi alle sammen mulighed for nu. Ved at støtte fonden kan den enkelte borger eller virksomhed bidrage til den grønne omstilling, og alle kan bidrage med det beløb, som de har lyst til. Der er ikke nogen øvre eller nedre grænse. Konkret vil man kunne støtte Den Danske Klimaskovfond via donationer, bidrag og medfinansiering til fonden, og lodsejere kan bidrage ved at stille deres jorde til rådighed, så fonden kan rejse skov eller udtage lavbundsjorder.

Med Den Danske Klimaskovfond får vi endelig en legitim og troværdig modtager af frivillig finansiering på klimaområdet, og det er noget, som der har været efterspørgsel efter fra mange sider. Jeg deler den oplevelse, der også er blevet beskrevet her, af, at vi har set for mange eksempler på, at det er gået galt, når man, også fra virksomheders side, har investeret i noget, som har været svært at gennemskue, og hvor det har vist sig ikke at have den effekt, som man havde håbet på.

Jeg vil gerne indskyde, at vi tidligere har etableret en fond, som har naturen som fokus, nemlig Den Danske Naturfond – det har også fyldt noget i dag – og det er jo rigtigt, at det er et hjertebarn, også for en socialdemokratisk regering, fordi vi jo netop også var med til at etablere den fond. Med den nye klimaskovfond får vi et godt supplement – det er sådan, vi ser det. Det er vigtigt, at Klimaskovfonden derfor også koordinerer sin indsats med andre fonde og aktører, fordi der skal være plads til alle.

Det er helt afgørende for Den Danske Klimaskovfonds succes, at den bygges op omkring troværdighed og åbenhed. Man skal altså kunne stole på, at det batter noget, og at de bidrag, man yder til fonden, også gør en reel forskel for klimaet. Derfor vil Den Danske Klimaskovfond blive oprettet som en uafhængig forvaltningsenhed. Der oprettes en bestyrelse og et rådgivende udvalg, som har til opgave at sikre, at fonden også lever op til de forpligtelser, der er skrevet ind i loven; forpligtelser, som jo først og fremmest er rettet mod klimaet, men som også handler om biodiversitet, natur og rekreative formål.

Fonden skal løbende beregne, opgøre og overvåge klimaeffekten af de støttede projekter. Opgørelserne vil indgå i et register, som offentliggøres på fondens hjemmeside, og så vil klimaopgørelserne blive verificeret af en uafhængig tredjepart. Vi har også indlagt en buffer i fonden. Projekternes varighed skal sikres ved, at Den Danske Klimaskovfond allokerer en vis andel af alle CO2-enheder til en buffer, som kan dække over uforudsete CO2-tab, f.eks. i forbindelse med skovbrande eller stormfald. På den måde sikrer vi, at fonden bliver en troværdig modtager af bidrag fra borgere, virksomheder, foreninger og alle andre, der måtte have lyst til at være med. Klimaeffekten tælles med i de danske klimaopgørelser og medvirker dermed også til realiseringen af de danske klimamålsætninger – og kun dér. Det vil sige, at der ikke vil være nogen dobbelttælling, da CO2-reduktionen formelt kun opgøres ét sted.

Startskuddet til fonden, som det også er blevet sagt, lød med finansloven sidste år. Tak til de partier, som har været med til, at vi nu kan afsætte de første 100 mio. kr. til Klimaskovfonden. Vi har knoklet hårdt med at få et lovforslag på plads. Fondskonstruktionen indebærer nemlig en helt ny statslig organisering på et område, som også er karakteriseret af en meget høj grad af kompleksitet, og vi ønsker også, at fondens projekter og klimabogføring skal leve op til de absolut højeste internationale standarder på området. Vi har rådført os med eksperter på området, vi har holdt en lang række møder med interessenter for også at afdække, hvilke ønsker der er til etableringen, og nu er vi så klar med lovforslaget, og det er jeg uendelig glad for og stolt over.

Skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder er simple klimaværktøjer, som alligevel kan gøre en rigtig stor forskel, mens vi omstiller både samfundet og vores vaner i en grønnere retning. Lavbundsindsatserne har en god effekt på den korte bane, og fonden kan vælge at starte med de mindre arealer, som ikke er så komplekse, for derved også at få en endnu hurtigere klimaeffekt. Skovrejsning er billigere end udtagning af lavbundsjorder pr. ton CO2. Til gengæld tager det jo, som det også er blevet sagt i debatten, noget længere tid, før skoven vokser op og har fuld effekt. Derfor har vi også valgt, at fonden skal kunne begge dele. Det har vi valgt, fordi vi mener, det er vigtigt både at handle på den korte bane og på den lange bane.

I et andet spor har vi med den nye grønne indkøbsstrategi lige sikret, at regeringen også vil indføre klimakompensation for alle statslige flyrejser via fonden, og på den måde sikrer vi jo også ud over de 100 mio. kr., som allerede ligger i fonden, at der kan komme nye penge i kassen til ny skov og udtagning. Hvis vi skal nå vores meget, meget ambitiøse klimamål i Danmark, skal vi tænke i nye baner. Hele Danmark skal trække med i samme retning, og derfor inviterer vi også med den her fond til, at alle danskere kan være med til at bidrage i klimakampen. Med Den Danske Klimaskovfond arbejder staten, virksomhederne og borgerne sammen om at finansiere den grønne omstilling. Og med staten i ryggen, med den danske kongekrone , får virksomheder og borgere også tryghed for, at deres bidrag gør en reel forskel for klimaet, så vi sammen kan nå det, der er hele formålet. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Signe Munk, SF. Værsgo.

Tak til miljøministeren for en god tale, der også tog fat på nogle af de her elementer, som jo er supercentrale i forhold til konstruktionen af Klimaskovfonden. Jeg vil bare høre ministerens refleksion over kommunikationen til borgerne omkring Klimaskovfonden, og hvorfor man skulle give et bidrag her, altså om ministeren kan garantere, at der vil være et klart hovedfokus på, at det er drivhusgasreduktioner, der er hovedformålet, at det altså handler om klima – måske også en hjælp til at se, at hvis man ønsker mere naturbevarelse, og hvis man vil over i noget som det, Den Danske Naturfond er rigtig god til, så er det der, man skal lægge sine penge, så vi sørger for, at det ikke kun er herinde i Folketingssalen, vi er bevidste om forskelligheden i fondene, men så det også er helt soleklart for borgerne.

Ministeren.

Det korte svar på ordførerens spørgsmål er: Ja. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi får kommunikeret, hvad det er, Den Danske Klimaskovfond skal kunne, og hvorfor det er, man som dansker skal bidrage dér. Men jeg lytter mig jo også til fra dansk erhvervsliv, at de virksomheder, som ikke er en del af kvotesektoren, og som egentlig har et ønske om at klimakompensere for det klimaaftryk, de har, men hvor de ikke kan reducere energiforbruget, eller hvad det ellers kunne være, sådan set gerne vil have et produkt som det, vi står med i dag.

Så jeg tror, at når vi kommer i gang, skal vi selvfølgelig fra politisk hold være med til at sige, at de to fonde kan hver deres ting. Klimaet er her i fokus – det er det, der er valutaen med CO2-reduktionerne, som SF's ordfører også sagde i sin egen tale, og det vil jeg meget gerne være med til også at understrege. For jeg mener også, at vi kan være enormt glade for alt det arbejde, som Den Danske Naturfond laver, og jeg har også selv haft møde med dem. Og de to fonde kan hver deres, og jeg tænker, at der er plads til både-og. Men selvfølgelig skal vi være med til at understøtte kommunikationen, i forhold til hvornår man skal gå ind ad den ene dør, og hvornår man skal gå ind ad den anden.

Signe Munk, værsgo.

Det er et rigtig positivt svar, som jeg selvsagt er glad for. Derudover vil jeg bare spørge ministeren om, om ministeren kan se pointen i, at vi måske får fulgt det her i det år, hvor Klimaskovfonden kommer ud at virke, og også som lovgivere og igangsættere lader os blive klogere, hvis der nu skulle være noget, der skulle rettes til, så vi alle sammen kan se, hvordan den her Klimaskovfond fungerer – altså at vi om et år måske lige laver en evaluering og i hvert fald ser på, hvordan det så egentlig går.

Ministeren.

Jeg er selv meget spændt på at komme i gang. Vi har jo givet startskuddet med den lovbehandling, vi har gang i nu, men jo også med det beløb, der ligger fra statens side. Men det gør det jo ikke alene – vi skal have flere til at interessere sig for Klimaskovfonden. Og den konstruktion, vi har valgt, er jo også på baggrund af en dialog med en række af interessenterne, hvor vi gerne vil have den fleksibilitet, som det trods alt giver, at der, selv om fonden er uafhængig, så med den udvikling, der også er på klimaområdet, er mulighed for at blive klogere og tilføje nye produkter, dels for bestyrelsen, dels i forhold til at vi jo også kan have en holdning til det politisk. Så jeg vil meget gerne være med til at følge arbejdet.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten ønsker også, at dette bliver en succes, at det er noget, der bliver stort, og at det ikke bare bliver sådan 2.500 ha, så vi kan sige, at det var, hvad vi nåede i finansloven i 2020, og at vi ikke nåede mere, men at vi ligesom kan komme frem til, at det er et langt større areal, vi kan realisere i løbet af foråret. Det er selvfølgelig vigtigt, hvad vi får vedtaget ved en tredjebehandling, og i hvilket omfang vi kan sikre rekreative værdier, biodiversitetshensyn, naturhensyn bredt. Det har betydning.

Når vi så har taget tredjebehandlingen, er der jo en bestyrelse, der skal nedsættes, og en form for rådgivende udvalg, som så skal være ved siden af, og der er der så lagt op til, at ministeren har en næsten egenrådig bestemmelse over det – klima- og energiministeren kan udpege et enkelt bestyrelsesmedlem, og ellers er det miljøministeren, der kan udpege resten. Man kan godt undre sig lidt over, at klimaministeren, når det er en klimafond, kun har en plads derovre.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ministeren ikke kan se, at det kunne være en fordel, at man fik udpeget nogle, som f.eks. repræsenterede nogle organisationer.

Tak. Ministeren, værsgo.

I forhold til bestyrelsen og det rådgivende udvalg vil jeg sige, at det, vi har behov for, er, at det er en bestyrelse, som er kompetent, som kan sikre, at vi tjener det formål, der er, nemlig at vi får mest muligt klima for pengene med de CO2-reduktioner, der er, samtidig med at man tager hensyn til alle de synergieffekter, som vi også har skrevet ind i lovforslaget. Der vil der være behov for også en bred portefølje af kompetencer, og derfor vil der helt naturligt også være behov for at kigge på den sammensætning, der skal være, som jo skal afspejle det, så man har forskellige kompetencer siddende i bestyrelsen.

Jeg deler dog ikke helt samme pessimisme i forhold til miljøministerens kompetence til at udnævne bestyrelsen, men det kan vi jo se lidt forskelligt på. Jeg ved jo også, at klimaministeren, som har været involveret i det her arbejde, og som jeg også har haft møder med undervejs, bakker helt op om den konstruktion, der ligger her.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det kan være, ministeren har en måneds tid frem mod tredjebehandlingen til at genoverveje, om det kunne være en fordel, at der sad en repræsentant for KL og Danmarks Naturfredningsforening og andre foreninger. Så kan ministeren jo vælge at udpege dem, for det er jo ikke et spørgsmål om kun at skulle udpege nogen fra kontorgangen.

Jeg vil godt høre ministeren om noget, når hun nu skal skaffe nogle flere penge. Der er nogle drøftelser om CO2-afgifter, og det kunne jo være, at vi lander på det, som Klimarådet anbefaler, så der bliver lavet en decideret CO2-afgift. Kunne ministeren se, at det var positivt, hvis vi nu flyttede nogle CO2-afgifter, altså indtægter til staten, over i Klimaskovfonden og dermed fik en større volumen hurtigt?

Ministeren.

Lige præcis i forhold til CO2-afgifter er det jo noget af det, som skal diskuteres også inden så længe i forhold til en grøn skattereform, og jeg vil nødig bevæge mig ind i en lang debat om det nu. Men det, vi har sikret med lovforslaget her, og som i virkeligheden er det, der er kernen i ordførerens spørgsmål, er, om der kan komme nye statslige penge ind i den danske Klimaskovfond. Og det kan der. Det er også derfor, at den melding, som vi har lavet på flyrejser, vil betyde, at de penge også kommer oven i det, der allerede ligger nu.

Så er det hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Jeg vil bare spørge ministeren, hvordan ministeren ser den, kan man sige, frivillighed, der skal være som en del af det her, altså om ministeren kan sætte nogle ekstra ord på det. For for mig er det i hvert fald væsentligt, at det netop er sådan i de aftaler, der så bliver indgået og efterfølgende tinglyst, at samarbejdet i forhold til adgangsforhold både for det offentlige, men også for myndigheder, der efterfølgende skal ind og gøre forskellige ting, også foregår efter alskens retsprincipper, altså at der er en frivillighed omkring de ting, som der bliver indgået, så man ikke føler som lodsejer, at nu har man indgået en aftale, og så har man i øvrigt ikke mere at skulle have sagt på sin egen jord. Kan ministeren lige prøve at uddybe den bekymring, som jeg i hvert fald er blevet mødt af flere steder?

Ministeren.

Det vil jeg gerne prøve at uddybe. For det første tænker vi jo, at det netop er lodsejere, som indgår frivilligt i det her. Det vil sige, at man som udgangspunkt skal kunne sige som lodsejer: Jeg vil gerne være med til, at der bliver rejst skov på min jord. Eller: Jeg vil gerne være med til at udtage noget lavbundsjord. Og så bliver det tinglyst på arealerne, at det er den måde, som de arealer skal bruges fremadrettet.

Hvis vi så vil sikre, at der skal være en troværdighed, at man så ikke efterfølgende eksempelvis begynder at dyrke lavbundsjorderne, er vi nødt til også at have en kontrolmekanisme, som sikrer, at man altså også kan tage ud og besøge det projekt og sige: Vi kan sådan set stå inde for, at den CO2-effekt, som vi sagde der ville være, også er der derude; skoven står der; det foregår præcis efter bogen. Det tror jeg alle har en interesse i, både de lodsejere, der bidrager, men jo også den danske stat, som står på mål for den konstruktion her. Så vi skal selvfølgelig finde en god måde at samarbejde på, men det har jeg også al mulig forventning om kan lade sig gøre.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg er glad for det svar, og jeg håbede egentlig også, at det var det, der ville være svaret. Lidt i forlængelse af det: Hvordan kan det gøres med de forskellige aftaler, man kan indgå, altså den kompensation, man som lodsejer kan modtage? Kan det gøres meget individuelt, eller bliver det lidt sådan en fast skabelon, hvor man siger, at det her er prisen, take it or leave it, hvis man må sige det her i Folketingssalen, men som sagt på nydansk betyder, at der ikke er noget forhandlingsrum? Eller er der det? Hvor fleksibel kan man være i de aftaler? For der er formodentlig forskellige tilgange fra lodsejernes side til, hvad det egentlig er, man gerne vil have som kompensation, og hvad man alternativt kan bruge sin jord til. Så hvor fleksibel er den mulighed, som der bliver lagt op til her?

Ministeren.

Det, der er meget vigtigt med Klimaskovfonden er, at det er additionelt. Det vil sige, at det jo ikke kan være erstatning for noget, man er lovpligtigt forbundet til i forvejen, eller erstatte nogle af de initiativer, der vil være i forvejen. Men de produkter, som Klimaskovfonden kommer til at have, vil være forskellige, og dermed er der jo også en mulighed for som lodsejer at kigge på, hvad man så har mest interesse i, og hvad det er, man gerne vil bidrage med i forhold til arealer på sin jord. Og så vil der jo være en tinglysning, som sikrer, at når man har fået den engangskompensation, vil det CO2-optag også være der i fremtiden.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)