Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 92 , L 92 A , L 92 B
Offentligt
2305082_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 28 til L 92 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Kan ministeren bekræfte, at hvis en ægtefælle/medfølgende familie til en uden-
landsk arbejdstager finder beskæftigelse i Danmark, så skal ægtefællen naturligvis
tilbydes arbejde på sædvanlige løn og arbejdsvilkår, også selvom der ikke er en
egentlig godkendelse af medfølgende familie og ægtefællers arbejde?
Svar:
Medfølgende familiemedlemmer og deres arbejdsgivere skal følge de regler, der i
almindelighed gælder på det danske arbejdsmarked, hvis de ønsker at arbejde i
Danmark. Da medfølgende familiemedlemmer i medfør af udlændingelovens § 14,
stk. 1, nr. 7, er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark,
sker der dog ikke en udlændingeretlig sagsbehandling eller vurdering af deres løn-
og ansættelsesforhold.
Fordi der er set eksempler, som kunne tyde på, at medfølgende familiemedlem-
mer til udenlandske arbejdstagere i nogle tilfælde arbejder samme sted som den
udenlandske arbejdstager til ingen eller en meget lav løn, foreslås det med lov-
forslaget, at medfølgende familiemedlemmer, i de tilfælde hvor de ønsker at ar-
bejde for samme arbejdsgiver som den udenlandske arbejdstager, skal søge om
en særskilt arbejdstilladelse, så det i højere grad sikres, at de arbejder på sædvan-
lige løn- og ansættelsesvilkår.
I øvrige tilfælde, hvor de medfølgende familiemedlemmer ikke skal have en ar-
bejdstilladelse for at arbejde i Danmark, foretages der fortsat ikke en udlændinge-
retlig sagsbehandling eller vurdering af udlændingens løn- og ansættelsesvilkår.
Jeg vil dog gerne understrege, at det generelt er vigtigt for regeringen, at alle an-
satte på det danske arbejdsmarked (herunder også medfølgende familiemedlem-
mer) arbejder under ordenlige løn- og ansættelsesforhold.
14. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 23253
1475560
Side
1/2
L 92b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om ministeren kan bekræfte, at hvis en ægtefælle/medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager finder beskæftigelse i Danmark, så skal ægtefællen naturligvis tilbydes arbejde på sædvanlige løn og arbejdsvilkår, også selvom der ikke er en egentlig godkendelse af medfølgende familie og ægtefællers arbejde, til udlændinge- og integrationsministeren
I denne forbindelse bemærkes det, at der som en del af den generelle informati-
on, der tilgår udlændinge i forbindelse med udstedelsen af opholdstilladelsen fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, henvises til, hvor man kan
finde information om arbejdslivet i Danmark, herunder emner som skat, bolig og
barsel samt den danske model.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål nr. 21 til L 92.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2