L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 92 Bilag 1, L 92 A Bilag 1, L 92 B Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol

af udenlandsk arbejdskraft m.v.) Lovforslaget fremsættes den 12. november 2020

og har været sendt i høring i perioden fra den 31. august 2020 til den 28. septem-

ber 2020 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Akademikernes Centralorganisation,

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti NU, Amnesty International, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblio-

teksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-

marks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk

Landbrug, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Havne, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI

–

Dansk Indu-

stri, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret

om Racediskrimination, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet,

Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns

Byret, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),

Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, øko-

logi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA

–

Forbundet af It-professionelle,

12. november 2020

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Lennie Hedegaard Jakobsen

Sags nr.

2020-8205

Side

1/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Re-

fugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Ra-

cisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern

Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget bemærkninger fra Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Rederier, Datatilsynet, FH Fagbevægelsens Hoved-

organisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskeret-

tigheder, Landbrug & Fødevarer og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Danes Worldwide, Danske Regioner, Den Katolske Kirke i Danmark, Færøernes

Landsstyre, KL, Rådet for Etniske Minoriteter og Ældresagen, der har oplyst ikke at

have bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget. Præsidenten for Køben-

havns Byret har på vegne af byretspræsidenterne oplyst, at byretterne ikke ønsker

at udtale sig om forslaget. Advokatrådet (Advokatsamfundet) har angivet, at de

ikke har haft mulighed for at afgive høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer og bemærkninger, der ikke vedrører det konkrete lovforslag, herunder

forslag om at skærpe straffene for arbejdsgivere, der overtræder udlændingelo-

ven, forslag om ændring af betingelserne for at få opholdstilladelse som prakti-

kant, samt forslag om ændring af positivlisten for faglærte indgår ikke i høringsno-

tatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Rederier

henviser til de i

DA’s

høringssvar anførte synspunkter med be-

mærkning om, at de fuldt ud kan tilslutte sig dem.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovforslaget har til hensigt at gøre

det nemmere at afsløre virksomheder og medarbejdere, der har til hensigt at om-

gå reglerne, og tilkendegiver at være enig i den intention, og at snyd med reglerne

skal afdækkes og have en konsekvens. DA finder dog, at lovforslaget går for langt

ved at gøre det unødigt besværligt og usikkert for virksomheder, der overholder

reglerne og betaler en god løn, og at lovforslaget er udtryk for en generel mistæn-

keliggørelse af udenlandske medarbejdere, og de virksomheder der ansætter dis-

Side

2/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

se. DA angiver, at kontrolforanstaltningerne i lovforslaget også indføres over for

forskere og specialister m.v., hvor der ikke er denne type eksempler på snyd, og at

lovforslaget bør målrettes de grupper, hvor myndighederne har konstateret mis-

brug med arbejds- og opholdstilladelser.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

tilkendegiver, at FH i høj grad bakker op

om de mange gode elementer i lovforslaget, og at der er stort behov for styrket

kontrol, som kan mindske social dumping på det danske arbejdsmarked.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

bemærker, at FA overordnet set støt-

ter lovforslaget, som lemper en væsentlig bureaukratisk byrde for virksomheder-

ne. FA bemærker, at det for FA er vigtigt, at danske virksomheder kan tiltrække og

rekruttere specialister og medarbejdere fra udlandet, da det skaber vækst i dan-

ske virksomheder og øger velstanden i Danmark, når dygtige medarbejdere kom-

mer til Danmark for at arbejde.

Landbrug & Fødevarer

tilkendegiver, at være enige med regeringen i, at fusk og

svig med reglerne i tilknytning til opholds- og arbejdstilladelse for udlændinge i

Danmark er helt uacceptabelt. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at det

heldigvis sker i et meget begrænset omfang, og at den nødvendige og kvalificere-

de arbejdskraft og de studerende i vid udstrækning kommer til Danmark på or-

dentlige vilkår. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at det er vigtigt, at de rele-

vante myndigheder har ressourcer til at føre kontrol i de tilfælde, hvor der er tale

om forsøg på omgåelse af reglerne. Derfor er Landbrug & Fødevarer som ud-

gangspunkt positive over for lovforslaget. Landbrug & Fødevarer bemærker der-

udover, at dansk landbrug har en lang og stolt tradition for at sende danske elever

til udlandet og samtidig vise vores højteknologiske erhverv frem og uddanne

udenlandske studerende. Landbrug & Fødevarer bemærker dertil, at lovforslaget

skal styrke og ikke forhindre denne tradition, så vi sikrer os, at fremtidens land-

mænd i både Danmark og udlandet får den bedst mulige landbrugsuddannelse,

der forbereder dem på arbejdet i en faglig bred og omskiftelig sektor.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at ministeriet ikke har beregnet lovforslagets

administrative og økonomiske byrder for erhvervslivet forud for den eksterne

høring. Landbrug & Fødevarer forbeholder sig retten til at kommentere det sene-

re i lovprocessen, når de foreligger.

kvitterer for, at det fremsatte lovforslag på en række meget væsentlige punkter

imødekommer den markante kritik, som 3F gennem flere år har fremført af ord-

ningerne for import af udenlandsk arbejdskraft. 3F tilkendegiver, at det er glæde-

ligt, at regeringen nu forsøger at dæmme op for den omgåelse af reglerne, som vi

gennem mange år har været vidne til

–

og som medvirker til at underminere de

fælles spilleregler, som findes på arbejdsmarkedet. 3F hilser det velkommen, at

reglerne lempes, så det ikke længere er et krav, at der skal konstateres bestemte

grunde til at antage, at et job ikke er reelt, men at det er tilstrækkeligt, at der er

en formodning om det

–

og at der i højere grad kan lægges vægt på arbejdsgive-

rens hidtidige adfærd.

Side

3/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder, at virksomheder, der er omfattet af en

overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-

mark, har forpligtet sig til et niveau for løn- og arbejdsvilkår, som er udtryk for

standarden i Danmark, og er omfattet af et lokalt forankret overvågnings-, kon-

trol- og sanktionssystem, hvor tillidsrepræsentanterne påser, at overenskomsten

overholdes. DA finder, at disse virksomheder af egen drift har forpligtet sig til

overenskomstens vilkår med et tilhørende effektivt sanktionssystem og derfor

ikke bør omfattes af de foreslåede regler, da man ellers stiller virksomheder, der

er en del af den danske model ringere end virksomheder, der har valgt at stå uden

for modellen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er et grundlæggende

krav for at kunne få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et bestemt

ansættelsesforhold, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Dette krav anses i mange tilfælde for opfyldt, hvis arbejdsgiveren er dækket af en

overenskomst. Overenskomstdækning er dog ikke en garanti mod fusk og snyd, og

der er derfor ikke med lovforslaget lagt op til at sondre mellem arbejdsgivere om-

fattet af en overenskomst og arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en overens-

komst.

3. Formodningsafslag på erhvervs- og praktikantområdet

3.1. Den konkrete vurdering hos Styrelsen for International Rekruttering og

Integration

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovforslaget introducerer en ny

formodningsregel, som gør det muligt at give afslag på ansøgning om arbejdstilla-

delser, uden at der er bestemte kriterier som grundlag for at antage, at der er tale

om omgåelse af reglerne. DA finder, at denne regel er vidtgående, og at der bør

opstilles klare kriterier for, hvilke forhold en formodning kan bygge på. Og at de,

der får afslag på en ansøgning, har krav på en forklaring, der er dækkende og kor-

rekt. DA finder derudover, at formodningsreglen ikke bør finde anvendelse for

virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået af de mest

repræsentative parter, da disse virksomheder er omfattet af et effektivt kontrol-

system for så vidt angår løn- og ansættelsesvilkår. Derudover finder DA, at for-

modningsreglen heller ikke bør omfatte ansøgninger under Fast-track-ordningen,

da disse virksomheder allerede er certificeret af SIRI.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det foreslåede

formodningsafslag skal forebygge, at der meddeles opholdstilladelse på baggrund

af et ansættelsestilbud, der ikke er reelt. Ministeriet finder på den baggrund ikke

anledning til at undtage visse erhvervsordninger, ligesom ministeriet ikke finder

spørgsmålet om overenskomstdækning relevant i denne sammenhæng. Det be-

mærkes i øvrigt, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af

en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part med-

hold, jf. forvaltningslovens § 22.

Side

4/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet i udkastet foreslår at styrke mulighederne for, at Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration kan imødegå, at virksomheder og udlændinge

omgår de gældende regler på erhvervsområdet for udenlandske arbejdstagere.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det derfor blandt andet foreslås,

at styrelsen skal have mulighed for at give afslag til udlændinge, som søger om

opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver og

praktikophold, hvis der er en vis formodning for, at oplysningerne, som danner

grundlag for myndighedernes vurdering af opholdstilladelsen ikke er korrekte,

eller hensigten med ansøgningen ikke er reel (lovudkastets almindelige bemærk-

ninger, punkt 2.1. og 2.2.), og at dette er en udvidelse af nugældende praksis,

hvor der kræves ” este te gru de til at a tage”,

at f.eks. en ansættelseskontrakt

er et udtryk for reelle ansættelsesvilkår (lovudkastets almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.2.). Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Udlændinge- og

Integrationsministeren med forslaget bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om rammerne for disse formodningsafslag, som skal udmøntes i udlændingebe-

kendtgørelsen (udlændingelovens § 9 a, stk. 26, og § 9 k, stk. 5).

Institut for Menneskerettigheder

antager, at bevisbyrden for styrelsen sænkes

ved, at styrelsen ikke længere skal

”a tage”,

men i stedet vurdere, om der er en

”vis for od i g” for, at a søger ikke har givet korrekte oplys i ger

eller har in-

tentioner om at snyde systemet i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse

på baggrund af beskæftigelse. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det

imidlertid ikke fremstår helt klart, hvad forskellen fra nugældende og foreslået

praksis er, trods ministeriet nævner en række eksempler på, hvad der vil skulle

tillægges vægt.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at styrelsen med forslaget f.eks. vil

have mulighed for at give afslag til en ansøger ud fra en kontrol af den virksom-

hed, som er grundlag for opholdstilladelsen ved eksempelvis at undersøge virk-

somhedens likviditet, opbygning, de ansatte m.m., og at dette er en udvidelse af

nugældende praksis. Institut for Menneskerettigheder bemærker derudover, at

styrelsen fremadrettet vil tillægge det betydning ved afgørelsens udfald, om ud-

lændingen har fremlagt dokumentation, der kan begrunde tvivl om rigtigheden,

eller hvis udlændingen eksempelvis har arbejdet ulovligt i Danmark før, og at sty-

relsen også kan lægge vægt på, om udlændingen fremstår utroværdig f.eks. i for-

bindelse med ansøgning om opholdstilladelse eller på grov vis har tilsidesat betin-

gelser i forbindelse med tidligere opholdstilladelser i Danmark (lovudkastets al-

mindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.).

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det ikke er nærmere beskrevet,

hvordan udlændingen kan fremstå utroværdig, men at ministeriet fremhæver, at

eksemplerne ikke er udtømmende, og at der skal foretages en konkret og indivi-

duel vurdering på baggrund af de samlede oplysninger i hver enkelt sag.

Side

5/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

er opmærksom på, at de nærmere rammer for

udmøntningen med forslaget skal fastsættes i udlændingebekendtgørelsen. Insti-

tuttet bemærker alligevel, at udvidelsen af styrelsens beføjelse til at træffe afgø-

relse lægger op til, at styrelsen får muligheden for at træffe afgørelse på et grund-

lag, som kan medvirke til uforudsigelighed og vilkårlige afgørelser, idet rammerne

for formodningsafslaget ikke fremstår helt klare. Særligt i forhold til spørgsmålet

om troværdighed, er det relevant at udpensle vurderingsgrundlaget nærmere, da

troværdighed er en kompleks størrelse og i øvrigt en kendt faktor på udlændinge-

området, som i andre sammenhænge er blevet beskrevet nærmere.Det er derfor

væsentligt, at det præciseres, hvad

der e es ed ”e vis for od i g”.

Institut

for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i

e ærk i ger e præ iserer, hvad der e es ed ”e vis for od i g”, heru der

ved at eksemplificere i højere grad, hvad styrelsen skal lægge vægt på ved vurde-

ringen.

finder, at det er uklart, hvordan det konkret skal vurderes, om udlændingen

besidder de forudsætninger, som må anses for nødvendige og sædvanlige for at

kunne varetage den tilbudte praktik, og angiver, at et personligt interview foreta-

get af en fagperson kunne være en mulighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration vil skulle foretage en konkret og individuel

vurdering af samtlige forhold i sagen ved vurderingen af, om der er en vis formod-

ning for, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om op-

holdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, ikke er reelt. Der vil i udlændingebe-

kendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvilke forhold og oplysninger sty-

relsen bl.a. vil kunne tillægge vægt ved vurderingen. Styrelsen for International

Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse vil kunne

påklages til Udlændingenævnet.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil med udgangspunkt i de i

udlændingebekendtgørelsen fastsatte regler samt Udlændingenævnets afgørelser

over tid danne en praksis for, hvordan formodningsafslaget skal administreres.

3.2. Generelle bemærkninger til formodningsafslag på praktikantområdet

Landbrug & Fødevarer

ser positivt på forslaget om et formodningsafslag på prak-

tikantområdet, som vil give Styrelsen for International Rekruttering og Integration

bedre mulighed for bl.a. at kontrollere, at praktikantordningen bruges i overens-

stemmelse med det uddannelsesmæssige sigte, som ordningen har. Landbrug &

Fødevarer tilkendegiver, at forslaget, som indebærer en skærpet sagsbehandling,

dog ikke må give anledning til længere sagsbehandlingstider eller højere gebyr for

den enkelte ansøger, da det vil skabe unødige barrierer for praktikanternes ud-

dannelsesmuligheder i Danmark.

kvitterer for lovændringens intention om at sikre, at praktikantordningen bru-

ges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte, og ikke misbruges til social dumping,

Side

6/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

eller til at opnå en lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked, samt fort at

tage initiativ til at afvise de udlændinge, der ikke har de uddannelsesmæssige

kvalifikationer, som de oplyser, når der søges opholdstilladelse. 3F bemærker, at

3F desværre har set talrige eksempler på, at bagmændene til de udenlandske

praktikanter inden for landbrugsområdet omgår de uddannelses- og sprogpapirer,

som er grundlaget for praktikantens ophold i Danmark, og derfor finder det yderst

relevant, at der i ansøgningen skal indgå verificerede oplysninger om udlændin-

gens uddannelsesmæssige- og erhvervsmæssige baggrund.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om formodningsafslaget på praktikantområdet.

4. Krav om særskilt arbejdstilladelse i visse tilfælde for medfølgende familie til

udenlandske arbejdstagere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovforslaget lægger op til, at en

udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse

efter en erhvervsordning ikke skal kunne arbejde på samme virksomhed som æg-

tefællen, medmindre pågældende har en selvstændig arbejdstilladelse, og anfø-

rer, at dette forslag vil ramme udenlandske medarbejdere på store virksomheder

uhensigtsmæssigt og ikke mindst udenlandske medarbejdere på store virksomhe-

der, hvor der er geografisk langt til næste type virksomhed, der har medarbejdere

med ægtefællens kompetencer ansat. DA anfører, at kravet om, at en ægtefælle

ikke arbejder på samme virksomhed, alene bør gælde virksomheder, der ikke er

omfattet af en kollektiv overenskomst, da den kollektive overenskomst sikrer, at

medarbejderne får en god løn og dermed ikke kan være i den misbrugssituation,

som lovforslaget omtaler. DA anfører, at der derudover er behov for at fastsætte

bestemmelser, som sikrer, at virksomheder ikke uforvarende kan komme i en

situation, hvor kravet om at ægtefæller ikke må arbejde i samme virksomhed, ikke

længere er opfyldt f.eks. ved virksomhedsopkøb, og at myndighederne bør ud-

bygge den eksisterende adviseringsordning, så virksomhederne også af denne

grund bliver bekendt med ændringer i grundlaget for en arbejdstilladelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anfører, at det er vigtigt, at medføl-

gende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere kan komme smidigt og let

til landet for at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft, og at

det derfor er det et rigtigt udgangspunkt, som der lægges op til i lovforslaget. FA

bemærker, at det fremgår, at medfølgende familiemedlemmer til forskere undta-

ges fra kravet om særskilt arbejdstilladelse, og at formålet er sikre de bedste vilkår

for at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificerede udenlandske forskere i Dan-

mark. FA er enig i denne bemærkning og foreslår, at dette udvides til at omfatte

medarbejdere omfattet af forskerskatteordningen også. Medarbejdere, som an-

sættes på forskerskatteordningen, er højt kvalificerede og bidrager til vækst og

velstand i Danmark.

glæder sig over forslaget om at forbedre kontrollen med arbejdstilladelser til

medfølgende familiemedlemmer og bemærker, at det fremover vil blive vanskeli-

gere at få ansat en medfølgende ægtefælle i samme virksomhed som den udlæn-

Side

7/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ding, der får opholdstilladelsen, hvilket 3F i bl.a. restaurationsbranchen har set

talrige eksempler på. 3F havde imidlertid gerne, i lyset af de mange misbrugssager

3F har været vidne til, set at der var et egentlig krav om arbejdstilladelse til et

medfølgende familiemedlem

−

uanset hvor denne skulle arbejde. 3F angiver, at

den foreslåede ordning fortsat synes at kunne åbne en række muligheder for, at

den medfølgende familie indgår aftaler, hvor vedkommende arbejder for ingen

eller en meget lav løn. 3F opfordrer derfor til, at der sker en skærpet kontrol af

området.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at medfølgende familiemed-

lemmer til udenlandske arbejdstagere i dag er fritaget for krav om arbejdstilladel-

se, hvilket betyder, at medfølgende familiemedlemmer, fra det øjeblik de medde-

les opholdstilladelse, kan tage arbejde uden at skulle søge arbejdstilladelse hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er det rigtige udgangspunkt.

Med lovforslaget foreslås det derfor ikke, at der skal indføres et generelt krav om

arbejdstilladelse over for medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejds-

tagere. Der foreslås heller ikke indført et forbud mod, at ægtefæller eller andre

medfølgende familiemedlemmer arbejder i samme virksomhed som den udenland-

ske arbejdstager, men et krav om, at de ikke arbejder for samme arbejdsgiver

uden en særskilt arbejdstilladelse. Ministeriet bemærker dertil, at det foreslås, at

denne arbejdstilladelse kan meddeles, hvis det medfølgende familiemedlem er

tilbudt ansættelse minimum 30 timer om ugen, og hvis ansættelsen i øvrigt sker

på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det medfølgende familiemedlem vil såle-

des ikke skulle opfylde de samme krav, som den udenlandske arbejdstager skal

opfylde for f.eks. at få opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen eller

positivlisten for at få en arbejdstilladelse. Der skal imidlertid ikke kunne spekuleres

i at få et medfølgende familiemedlem med som arbejdskraft for ingen eller meget

lav løn, når der ansættes en udenlandsk arbejdstager efter en af erhvervsordnin-

gerne.

Den eksisterende adviseringsordning, hvorefter Udlændingestyrelsen og Styrelsen

for International Rekruttering og Integration uden udlændingens samtykke til den

arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for de seneste 3

måneder, videregiver oplysning, hvis udlændingens er meddelt afslag på opholds-

tilladelse eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konsta-

teret bortfaldet eller er inddraget, videreføres uændret. Udlændingemyndigheder-

ne bliver ikke gjort bekendt med eventuelle ændringer i virksomhedsstrukturer, og

det påhviler derfor udlændingen og arbejdsgiveren at være opmærksomme på

ændringer, der kan medføre behov for arbejdstilladelse.

Det bemærkes i øvrigt, at kravet om arbejdstilladelse foreslås stillet overfor med-

følgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse

efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte),

§ 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7

(særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme

mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejds-

markedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som

dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning)

og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, c og d (fast track-ordningens beløbsspor, uddannel-

Side

8/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sesspor og korttidsspor). Det gælder uanset om den udenlandske arbejdstager er

omfattet af forskerskatteordningen eller ej.

5. Udbetaling af løn til dansk bankkonto

5.1. Generelle bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder, at kravet om dansk bankkonto er unø-

digt bureaukrati, som ikke betyder noget for f.eks. skattebetaling, og derfor bør

afvikles.

bemærker endvidere, at lovgivningen i dag kræver, at et beløb svarende til

beløbsgrænsen bliver udbetalt i likvide midler, og at det med forslaget bliver

skærpet, så hele lønnen i beløbsordningen og fast-track-ordningens beløbsspor

skal udbetales i likvide midler for at kunne indgå i vurderingen af lønniveauet. DA

finder, at det er en unødig skærpelse af et krav, som ikke burde eksistere. DA an-

fører, at kravet om likvide midler svækker virksomhederne mulighed for at hjælpe

deres udenlandske medarbejdere på linje med danske medarbejdere, og at kravet

om likvide midler er overflødigt, da værdien af kost, fri bil, logi osv. kan gøres op

og dermed indgå på et veldokumenteret grundlag i lønnen. DA angiver, at den

foreslåede skærpelse er overflødig, da kravet i sin helhed er overflødigt, og at

forslaget dermed indfører et andet lønbegreb end det, som er sædvanligt gæl-

dende på det danske arbejdsmarked, selv om det i lovforslagets bemærkninger

slås fast, at ”Det er e

grundlæggende betingelse for at kunne opnå opholds- og

arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold, at

de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er

sædva lige.”

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

tilkendegiver, at FH i høj grad bakker op

om de mange gode elementer i lovforslaget, og at det ikke mindst gælder forsla-

get om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto. FH bemærker, at det

er et meget stort skridt fremad og er fuldstændig afgørende for myndighedernes

mulighed for at kontrollere, om den aftalte løn rent faktisk udbetales. FH anfører

samtidig, at det også er helt på sin plads, at det foreslås, at aflønningen af faglært

arbejdskraft fremover skal ske i kroner og øre, og at det således ikke længere skal

være muligt at udbetale op til halvdelen af lønnen til faglært arbejdskraft i form af

fx kost, logi, fri bil eller fri telefoni.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

bemærker, at det fremgår af lov-

forslaget, at det kun er aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i

vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og at i opgørelsen af lønnen således ikke kan

medregnes værdien af fx kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet osv., som

tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. FA bemærker, at det desuden af lovforsla-

get fremgår, at det er en skærpelse i forhold til, hvad der i dag gælder for beløbs-

ordningen og fast track-ordningens beløbsspor, da kravet om aflønning i form af

likvide midler i dag kun gælder for løndele op til beløbsordningens beløbskrav. FA

er bekymret for, at denne skærpelse vil medføre bureaukrati og ugennemsigtige

lønkrav, der besværliggør administrationen og håndteringen i praksis. FA anbefa-

Side

9/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ler, at sædvanlige goder m.v. indgår i beregningen af lønnen, som i øvrigt følger af

andre lønbegreber i arbejdsretten.

er tilfredse med, at det nu er præciseret, at det er sædvanligt på det danske

arbejdsmarked at løn er løn

–

og at det ikke er muligt at udbetale op til halvdelen

af lønnen i form af kost og logi.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

bemærker, at det fremgår af lov-

forslaget, at der indføres en ny regel, som giver arbejdstageren tid til at oprette en

dansk bankkonto, og at arbejdstageren helt konkret får 90 dage til at oprette

bankkontoen. FA støtter den konkrete ændring, da de nuværende regler er be-

sværlige at håndtere i praksis.

Landbrug & Fødevarer

oplever, at internationale medarbejdere, der f.eks. ansæt-

tes som fodermestre eller driftsledere, har problemer med at oprette en konto i

en dansk bank. Der udvises ikke velvillighed fra banken, og arbejdsgiver og med-

arbejdere må oftest gå forgæves ad flere omgange. Landbrug & Fødevarer anfø-

rer, at forslaget om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto, derfor

bør udmøntes i samarbejde med bankerne og Finans Danmark, som skal erklære

sig villige til at lade internationale medarbejdere oprette en bankkonto i Danmark.

Ellers vil forslaget ikke fungere efter hensigten, og det vil skabe en unødig admini-

strativ barriere samt usikkerhed blandt ansøgere, der som nødvendig, kvalificeret

arbejdskraft ønsker at bidrage og arbejde i Danmark.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det er positivt, at forslaget indebærer en

tidsramme på i alt 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, før

den internationale medarbejder skal have oprettet en dansk bankkonto, da ban-

kens kundekendskabsprocedure kan tage længere tid. De tre måneders frist for

oprettelse af en konto bør derfor fastholdes, da det vil give medarbejderen ro til

at få de praktiske ting på plads samtidig med, at arbejdet påbegyndes.

bemærker, at et af de rigtig gode og helt indlysende forbedringer i forslaget er,

at udbetaling af løn

–

med undtagelse af praktikkantordningen

−

skal ske til en

dansk bankkonto. Det er et skridt i den rigtige retning og er fuldstændig afgørende

for myndighedernes mulighed for at kontrollere, om den aftalte løn rent faktisk

udbetales.

noterer sig, at den enkelte arbejdstager får en frist på 90 dage til at oprette en

dansk bankkonto

–

og at man ved arbejdsforhold på mindre end 90 dage ikke vil

behøve at oprette dansk bankkonto. 3F mener ikke at 90 dage afspejler den tid,

det tager at få oprettet en dansk bankkonto. Det kan håndteres hurtigere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om udbetaling af løn til en dansk bankkonto.

5.2. Den omfattede personkreds

Side

10/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

anfører, at forslaget gør kravet om dansk bankkonto mere omfattende, så

også f.eks. trainees og praktikanter bliver ramt af dette, og at det vil give ekstra

bøvl for virksomhederne.

Danske Rederier

bemærker i forhold til de foreslåede ændringer, der betyder, at

udbetaling af løn til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a,

stk. 2, nr. 8 (udlændinge, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller en

anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk

område), skal ske til dansk bankkonto senest 90 dage efter, at opholdstilladelsen

er meddelt, at det i forhold til den nævnte personkreds ikke blot forekommer

bureaukratisk, men for mange også vil være praktisk umuligt at møde op og op-

rette en konto i en dansk bank, da de pågældende, der påtænkes omfattet af re-

guleringen, bevæger sig umiddelbart til og fra rig eller skib. Danske Rederier næv-

ner dertil, at det kan være problematisk, ja nærmest umuligt

–

i henhold til hvid-

vaskreglerne

–

at få lov at oprette lønkonti til udenlandske, ikke her-bosiddende

medarbejdere, og ikke mindst at få lov at lukke dem igen, og at de udenlandske

medarbejdere har udtrykt utilfredshed med at skulle betale gebyrer relateret til

overførsel af løn til deres konti i hjemlandet samt kursrisikoen relateret hertil.

Danske Rederier bemærker, at det næppe kan have været hensigten at ramme

disse situationer, hvor det er sædvanligt og naturligt, at de ofte udenlandske rig-

og skibsejere uden anden tilknytning til Danmark end den operation, der kræver

arbejdstilladelse, beskæftiger og/eller ansætter udenlandsk arbejdskraft med

bopæl langt fra det sted, arbejdet udføres. Danske Rederier bemærker dertil, at

den type medarbejdere typisk rejser langt for at komme på arbejde og til meget

forskellige destinationer, og at de til gengæld ikke skal foretage denne rejse så

ofte, da de er væk længere tid ad gangen fra deres bopæl. Danske Rederier finder,

at et krav om oprettelse af bankkonto i hvert af de lande, de udfører arbejde i

eller på, vil komplicere denne type jobs unødigt.

finder det overordentlig problematisk, at det foreslåede krav om, at løn skal

udbetales på dansk bankkonto, ikke også foreslås at skulle gælde for praktikanter,

der får opholdstilladelse efter lovens § 9 k.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er uforstående overfor, at det foreslåe-

de krav om, at løn skal udbetales på dansk bankkonto, ikke også foreslås at skulle

gælde for praktikanter, der får opholdstilladelse efter lovens § 9 k.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forslaget om, at løn skal

udbetales til en dansk bankkonto, omfatter udlændinge med opholdstilladelse

efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), positivlisten for faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2),

beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), særlige individu-

elle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr.

9), arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), jobskifte inden for samme

branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmar-

kedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14).

Side

11/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forslaget omfatter således ikke trainees med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,

nr. 6, eller ansatte på boreplatforme, boreskibe eller andre sammenlignelige flyt-

bare arbejdspladser med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 8.

Ministeriet påtænker under lovforslagets behandling at fremsætte et ændringsfor-

slag, der indebærer, at løn til praktikanter, der meddeles opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 k, også skal udbetales til en dansk bankkonto.

6. Adgang for Styrelsen for International Rekruttering og Integration til at fore-

tage selvstændige udgående kontrolaktioner

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 44

a, stk. 17, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis det skøn-

nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til virksomheder, der har en udlænding ansat med en opholdstilladelse udstedt af

styrelsen, med henblik på at kontrollere løn og arbejdsforhold. DA anfører, at

skønnet, om at noget er nødvendigt, giver en alt for bred adgang til at en offentlig

myndighed kan trænge ind på privat ejendom uden en retskendelse, og at be-

stemmelsen bør omformuleres, så retten til at trænge ind på privat ejendom bli-

ver langt mindre vidtgående, og at der f.eks. børe være en begrundet mistanke.

DA anfører, at et udgangspunkt kan være en branche med særligt mange sager

om brud på reglerne om aflønning af udenlandske medarbejdere. DA anfører

endvidere, at det tilsvarende ikke bør være muligt at trænge ind på virksomheder,

der er omfattet af en kollektiv overenskomst, da disse virksomheder har ordnede

løn- og arbejdsvilkår.

Landbrug & Fødevarer

understreger i høringssvaret, at uvarslede besøg rent lov-

givningsmæssigt er undtagelsen

−

og ikke hovedreglen, og at efter grundlovens §

72 er boligen ukrænkelig. Landbrug & Fødevarer bemærker, at husundersøgelse,

beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post,

telegraf- og telefonhemmeligheden, hvis ingen lov hjemler en særegen undtagel-

se, kun må ske efter retskendelse. Det bemærkes, at det fremgår af Justitsministe-

riets gældende vejledning om lovkvalitet, at adgangen til kontrolbesøg uden for-

udgående retskendelse, bør begrænses mest muligt

−

for eksempel ved, at der

alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes udenfor, og

endelig at det fremgår af Justitsministeriets vejledning, at der i bemærkningerne

til en sådan bestemmelse, bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er

nødvendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens anven-

delsesområde. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslaget fremgår, at

gennemførelsen af kontrolbesøg hos virksomheder skal ske inden for rammerne

af retssikkerhedsloven. Det fremgår af bestemmelser i retssikkerhedsloven, at der

som udgangspunkt skal gives meddelelse herom forud for, at et kontrolbesøg

gennemføres. I lovforslaget fremgår det dog også, at ministeriet mener, at formå-

let med styrelsens besøg vil forspildes, hvis der gives forudgående meddelelse om

kontrolbesøget.

Side

12/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Landbrug & Fødevarer

mener, at der i forslaget er diskrepans mellem ministeriets

ønske om, at kontrolbesøgene skal ske inden for rammerne af retssikkerhedslo-

ven og ministeriets holdning om, at besøgene vil forspildes, hvis de meddeles

forinden. Landbrug & Fødevarer anfører, at betingelserne for kontrolbesøg såle-

des er ret løst og skønsmæssigt beskrevet i lovforslaget, og at det dermed er

uklart, om ministeriet rent faktisk tilsigter at udmønte forslaget inden for ram-

merne af retssikkerhedsloven eller ej.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at formålet med

kontrollen af de situationer, som lovforslaget sigter mod, ville forspildes, hvis der

blev givet meddelelse om tvangsindgrebet forud for dets gennemførelse, og at

formålet med et kontrolbesøg således er, at Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration skal kunne afdække eventuelle uoverensstemmelser mellem

de oplysninger, som udlændingen og virksomheden har indberettet til styrelsen,

og de faktiske forhold. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslaget sam-

tidig fremgår,

at ”kontroladgangen

tillige skal omfatte arbejdssteder, der er belig-

gende som en del af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste arbejdssted”.

Landbrug & Fødevarer

finder, at lovforslaget giver en meget vidtgående adgang til

myndighedskontrol, idet lovforslaget fraviger retssikkerhedslovens udgangspunkt

om varslet kontrol, samt at kontrollen kan finde sted i den private bolig, også

selvom det på behørig vis i lovforslaget anføres, at der skal være proportionalitet i

at skride til kontrol af arbejdssteder beliggende som en del af privat bolig. Land-

brug & Fødevarer bemærker dertil, at der almindeligvis sker sammenfald mellem

en landbrugsvirksomhed og virksomhedslederens private bopæl. Landbrug & Fø-

devarer mener, at kontrolbesøgene bør meddeles på forhånd i overensstemmelse

med retssikkerhedsloven, så indgrebet ikke går videre end nødvendigt, når kon-

trolbesøget efter lovforslaget finder sted i den private bolig. Det er Landbrug &

Fødevarers opfattelse, at kontrolbesøg skal varsles overfor virksomhedslederen af

hensyn til virksomhedens og borgerens retssikkerhed. Dertil vurderer Landbrug &

Fødevarer, at det med varslet kontrol fortsat vil være muligt for styrelsen at af-

dække uoverensstemmelser mellem oplysninger fra medarbejderen og virksom-

heden og de faktiske forhold gennem de spørgsmål, der ifølge forslaget vil kunne

stilles til medarbejderen og arbejdsgiveren om bl.a. løn- og arbejdsforhold.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det er uklart, hvordan arbejdstagerens

”faste

ar ejdssted”

skal defineres, fx i tilfælde, hvor udlændinge, der er ansat i en leve-

randørvirksomhed, fx som ansat i et rengøringsfirma, og udfører hovedparten af

arbejdsopgaverne hos kundevirksomheden. Landbrug & Fødevarer fortolker for-

muleringen i lovforslaget således, at kontrolbesøg både kan finde sted hos leve-

randørvirksomheden og kundevirksomheden. Landbrug & Fødevarer stiller sig

kritiske over for, at kontrollen på den baggrund kan finde sted på de lokaliteter,

hvor arbejdet udføres, og ikke blot hos leverandørvirksomheden, der har ansat

udlændingen

–

dette under hensyntagen til kundevirksomhedens retssikkerhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integrations vurdering af nødvendighed skal foretages

Side

13/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

under iagttagelse af det almindelige proportionalitetsprincip. Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration skal således overveje, om andre mindre ind-

gribende kontrolforanstaltninger kan benyttes, ligesom styrelsens behov for ad-

gang skal vejes op mod de gener, som indgrebet medfører for udlænding og ar-

bejdsgiver.

Den foreslåede kontroladgang vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration i forbindelse med en udgående kontrolaktion

sammen med politiet finder det nødvendigt, i tillæg til at bistå politiet med at kon-

statere, om en person har en opholds- og arbejdstilladelse, selvstændigt at foreta-

ge yderligere kontrol af, om betingelserne for en udstedt opholds- og arbejdstilla-

delse er overholdt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil også

kunne benytte kontroladgangen f.eks. i forlængelse af, at styrelsen i forbindelse

med en samkøring af registerdata finder oplysninger, der konkret giver anledning

til yderligere kontrol, eller på baggrund af konkrete henvendelser fra andre myn-

digheder om virksomheden, eller hvis styrelsen som led i styrelsens almindelige

sagsbehandling konkret finder anledning til at foretage vilkårskontrol.

Det foreslås med lovforslaget, at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

grations adgang til kontrol skal gælde den ejendom og de lokaler, hvori virksom-

heden drives, dvs. den erhvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlo-

kaler samt arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Det kan f.eks. være de

steder, hvor et rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde.

Hensigten er bl.a. at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration

adgang til at foretage kontrol på de lokaliteter, hvor den ansatte (udlændingen)

fysisk udfører arbejde (arbejdsstedet) for ved selvsyn at konstatere, om der er

overensstemmelse mellem de oplysninger, som styrelsen har fået fra den ansatte,

og den faktiske virkelighed ude på arbejdsstedet. For at kunne udføre den kontrol

tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt vil det være nødvendigt i fornødent omfang at

kunne udføre den kontrol på arbejdssteder, der er en del af et privat hjem.

Det foreslås derfor også, at kontroladgangen tillige skal omfatte arbejdssteder,

der er beliggende som en del af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste

arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en cateringvirksomhed drives fra et køkken,

der er beliggende i et privat hjem, når arbejdstageren har sit faste arbejdssted der.

Det kan også være en frisørsalon eller en butik, der er indrettet i lokaler, der er en

del af et privat hjem. Kontroladgangen omfatter ikke arbejdssteder, der er belig-

gende i ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig for en anden end

udlændingen eller arbejdsgiveren (tredjemand).

Den foreslåede adgang til udgående kontrol vil blive administreret i overensstem-

melse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb

og oplysningspligter og forbuddet mod selvinkriminering. Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration vil kunne anvende den foreslåede adgang, når

dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er nogen konkret mistan-

Side

14/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ke om, at udlændingen, eller den der beskæftiger en udlænding, har begået et

strafbart forhold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de op-

lysninger, som fremkommer under en udgående kontrol, oprette en sag med hen-

blik på journalisering af oplysninger. Ligeledes vil Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration i de konkrete tilfælde vurdere, hvorvidt der er grundlag

for at påbegynde sagsbehandling med henblik på at vurdere, om opholds- og ar-

bejdstilladelsen skal inddrages, og/eller om der er forhold, der skal politianmeldes.

Det bemærkes, at hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration i

forbindelse med et kontrolbesøg med rimelig grund mistænker, at der er begået et

strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangs-

indgreb skulle iagttages, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.5.2.

7. Pålæg til virksomheder om at føre logbog

er tilfredse med, at myndighederne nu får styrket deres kontrolmuligheder, så

det i højere grad sikres, at alle virksomheder overholder de regler og aftaler, som

findes på det danske arbejdsmarked.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at regeringen ønsker at give SIRI

mulighed for at pålægge en virksomhed at føre digital logbog om de personer, der

er beskæftiget i virksomheden, og at der i bemærkningerne bliver peget på, at det

gælder ” år o stæ digheder e taler herfor”.

DA bemærker, at der konkret bliver

peget på, at et pålæg om logbog kan blive pålagt, hvis arbejdsgiveren ikke kan

fremvise en vagtplan, hvis der ikke er et fast system for, hvornår de ansatte er på

ar ejde eller ”der er teg på uhe sigts æssig over at i g på ar ejdspladse ”.

DA anfører, at de konkrete medarbejdere, der kan være ansat efter beløbsordnin-

gen, er f.eks. forskere, ingeniører, læger, IT-udviklere m.fl., og at de opstillede

kriterier for at kunne pålægge virksomheder at føre logbog typisk er irrelevante i

forhold til denne type medarbejdere. DA anfører, at adgangen til at pålægge en

virksomhed at føre digital logbog generelt bør være betinget af, at myndigheder-

ne har konstateret overtrædelse af kravene for arbejds- og opholdstilladelser eller

i det mindste har en begrundet mistanke om, at der foregår overtrædelser. DA

anfører, at det er et meget vidtgående indgreb, som efter formuleringen i forsla-

get indebærer en betydelig svækkelse af virksomhedernes retssikkerhed. DA anfø-

rer, at virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, ikke bør kunne

pålægges at føre logbog, da disse virksomheder har gode løn- og ansættelsesvil-

kår. DA anfører dertil, at overenskomstsystemet desuden har et selvstændigt lo-

kalt forankret kontrol og straffesystem, hvis virksomheder eller medarbejdere

skulle bryde overenskomstreglerne, og at det i overenskomstsystemet er tillidsre-

præsentanterne, som sikrer, at eventuelle overtrædelser bliver påtalt, indberettet

og håndteret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er hensigten,

at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne pålægge ar-

bejdsgivere at føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Et pålæg

Side

15/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

om at føre logbog vil f.eks. kunne gives, hvis arbejdsgiveren ikke kan fremvise en

vagtplan, og der ikke synes at være et fast system for, hvornår de ansatte er på

arbejde, hvis der er ansat udlændinge med en højere løn, end hvad normalt er

tilfældet for personer i samme type stilling, hvis der er tegn på uhensigtsmæssig

overnatning på arbejdspladsen, hvis der er mistanke om uretmæssigt ulønnet

overarbejde, hvis der er mistanke om, at det faktiske antal arbejdstimer for en

ansat udlænding ikke indberettes i eIndkomst, eller hvis arbejdsgiveren har flere

virksomheder, og der er mistanke om, at en ansat udlænding arbejder i en anden

af arbejdsgiverens virksomheder, end den tilladelsen er stedfæstet til.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration forventer, at et pålæg om

at føre logbog hovedsageligt kan være relevant over for mindre virksomheder,

hvor en stor andel af arbejdstagerne er tredjelandsstatsborgere.

Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at overenskomstdækning ikke er en garanti mod

fusk og snyd. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil derfor

–

uanset om arbejdsgiveren er overenskomstdækket eller ej

–

kunne pålægge ar-

bejdsgiveren at føre logbog, når omstændighederne taler herfor.

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet har noteret Udlændige- og Integrationsmini-

steriets bemærkninger om bestemmelsens forhold til databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet finder dog anledning til at bemærke, at bemærkningerne til æn-

dringsforslaget ikke forholder sig eksplicit til SIRIs behandlingshjemmel i databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, og at bemærkningerne ikke nævner, efter

hvilken hjemmel arbejdsgiveren kan behandle oplysninger om den/de beskæfti-

gedes personnummer. Datatilsynet bemærker endvidere, at det fremgår af be-

mærkningerne i afsnit 2.6.3 til ændringsforslaget, at Skatteforvaltningen skal un-

derrette den registrerede om indsamlingen af oplysninger fra arbejdsgiver i hen-

hold til databeskyttelsesforordningens artikel 14, og at Datatilsynet umiddelbart

ikke forstår, hvorfor Skatteforvaltningen

–

og ikke SIRI

–

skal underrette de regi-

strerede, og beder derfor Udlændinge- og Integrationsministeriet forholde sig

hertil. Endelig bemærker Datatilsynet, at bemærkningerne til forslaget ikke for-

holder sig til arbejdsgivers oplysningspligt i forhold til behandling, herunder ind-

samling, registrering og videregivelse, af oplysninger om ansatte i logbogen. Data-

tilsynet forudsætter i den henseende, at de registrerede underrettes i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens 13 og/eller artikel 14 og databe-

skyttelseslovens § 22.

Udlændinge og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det i lovforslagets

afsnit 2.6.3 om databeskyttelsesretlige overvejelser er blevet præciseret, at priva-

te, herunder arbejdsgivere, må behandle oplysninger om personnummer, hvis det

følger af lovgivningen, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Det er endvidere præciseret, at det vurderes, at Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integrations efterfølgende behandling af oplysninger, der skal foretages

ved administration af den foreslåede bestemmelse vil have hjemmel i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, ligesom behandlingen overholder de

grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyt-

telsesforordningens artikel 5. I relation til behandling af oplysninger om person-

Side

16/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

numre er det præciseret, at offentlige myndigheder, herunder Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har

hjemmel til at behandle personnumre (cpr-nummer) med henblik på en entydig

identifikation.

Herudover er det præciseret, at den digitale logbog vil blive etableret i regi af ind-

komstregisteret, som er et fælles offentligt indkomstregister, og at offentlige

myndigheder og andre kan få adgang til oplysningerne i registret i det omfang,

myndigheden har brug for det. Ligeledes er det præciseret, at registret drives og

administreres af Skatteforvaltningen, som er dataansvarlig for registret, og at

skatteforvaltningen som dataansvarlig derfor vil skulle underrette den registrere-

de. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations an-

søgningsskemaer vil blive opdateret, således at det bl.a. fremgår, at styrelsen i

kontroløjemed kan indhente oplysninger fra logbogen, således at styrelsen opfyl-

der sin oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Endelig er det præciseret, at arbejdsgiverens almindelige oplysningspligt ved ind-

samling af personoplysninger hos en ansat, jf. herved databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 13, fortsat skal iagttages.

8. Styrket kontrol

via faste ”kontrolattachéer”

Landbrug & Fødevarer

er positive over for ministeriets forslag om at udsende

faste kontrolattachéer med henblik på at styrke kontrollen i ansøgningsperioden.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at de udsendte attachéer ifølge forslaget skal

finansieres over gebyrerne, og at det i den forbindelse fremgår,

at ”Atta heer es

arbejde går på tværs af sagsområder i Styrelsen for International Rekruttering og

Integration. Omkostningerne herved indregnes derfor også

–

som alle øvrige di-

rekte og indirekte omkostninger forbundet med sagsbehandlingen

–

i kostbasen

for sa tlige ge yr elagte sagstyper”.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at styrel-

sens vurdering er, at hver udsendt attaché på årsbasis vil medføre stigninger i

gebyrsatserne på ca. 75-100 kr. baseret på en vurdering af, at de årlige omkost-

ninger forbundet med attachéer udgør ca. 3 mio. kr. Landbrug & Fødevarer er

positive over for finansieringsmodellen, som baserer sig på en stigning i gebyrsat-

serne for alle sagstyper, og anfører, at en stigning i gebyrsatserne på 75-100 kr.

for alle gebyrbelagte sagstyper er acceptabelt, men at niveauet skal fastholdes.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at det bør være muligt at foretage reguleringer

af gebyrsatserne flere gange i løbet af året, og bemærker, at der er behov for ro

på området, så både ansøger og virksomhed kan regne med, hvad de økonomiske

omkostninger er, når de indgår uddannelses- eller ansættelsesaftale og, at de kan

planlægge derefter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at størrelsen af geby-

rerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstil-

ladelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration er fastsat, så geby-

rerne svarer til omkostningerne ved styrelsens sagsbehandling. Administrativ ned-

eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger

Side

17/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sker i dag kun én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der

sker i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finansloven.

Det har dog i praksis vist sig, at der bl.a. pga. hyppige behov for regelændringer på

udlændingeområdet kan være behov for at kunne op- eller nedregulere gebyrerne

oftere end i forbindelse med den årlige udsendelse af gebyrbekendtgørelsen pr. 1.

januar. Et eksempel herpå kunne være behovet for skærpet sagsbehandling på et

område, som ikke kunne forudses i forbindelse med den årlige regulering. Et andet

eksempel kunne være en uforudset stor ændring i sagstilgangen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker derfor, at Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration

–

udover den ovenfor nævnte årlige regulering

–

skal kunne foretage yderligere reguleringer af gebyrsatserne en eller flere gange i

løbet af året, såfremt der sker væsentlige ændringer i de bagvedliggende budget-

teringsforudsætninger, som ikke kunne forudses i forbindelse med den årlige regu-

lering og/eller som har væsentlig indflydelse på gebyrøkonomien i det løbende

gebyrår. Disse ekstra reguleringer af gebyrsatserne vil fortsat skulle ske på en så-

dan måde, at der tilstræbes fuld omkostningsdækning over en løbende 4-årig peri-

ode i overensstemmelse med Budgetvejledningens retningslinjer for fastsættelse

af afgifter og gebyrer.

finder det positivt, at det foreslås, at der tilføres ekstra ressourcer på danske

ambassader, som skal tilse at ordningerne ikke misbruges. 3F anfører, at det imid-

lertid er uklart, hvordan ressourcerne prioriteres, og at 3F f.eks. ser en stigning i

antallet af praktikanter fra Sydøstasien (Vietnam). 3F er derfor bekymret for, at 1

til 2 kontrolattachéer ikke matcher det lokale behov for at tilse, at ordningerne

ikke misbruges. 3F peger herudover på vigtigheden af, at de enkelte kontrolatta-

chéer har lokalt kendskab både i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelsessystem

og uddannelsesinstitutioner således, at man undgår falske sprogtest, falske ud-

dannelsesbeviser og anerkendelse af praktikanter med uddannelsesforløb på mis-

tænkelige uddannelsesinstitutioner. 3F peger konkret på følgende opgaver: Øget

krav til legitimation af sprogkompetencer og akkreditering af uddannelsespapirer,

certificering af udenlandske uddannelsesinstitutioner og uddannelser og certifice-

ring af formidlings- og rekrutteringsbureauer, så kun akkrediterede bureauer skal

kunne formidle praktikanter til Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration forventer, at en kontrolattaché vil skulle

dække flere lande i et givent område under sin udsendelsesperiode. Hvor lang tid

attachéen vil skulle være i det enkelte land, og om attachéen vil skulle besøge lan-

det flere gange under udsendelse, afhænger af de opgaver, der er i det konkrete

land. Omfang af ansøgninger og mistanker om omgåelse af reglerne afgør, hvilke

lande det vil være relevant at sende attachéen til. Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration vurderer og beslutter behovet for antallet af attachéer.

Det forventes, at der som udgangspunkt på årsbasis vil blive behov for 1-2 atta-

chéer af gangen, og at disse vil være udsendt for en periode på op til 2 år.

Side

18/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

9. Adgang for Styrelsen for International Rekruttering og Integration til i kon-

troløjemed at indhente oplysninger fra SafeSeaNet

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet har noteret Udlændige-og Integrationsministe-

riets bemærkninger i forhold til databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet finder det

dog relevant at understrege, at SIRI i forbindelse med indhentning og behandling

af oplysninger fra SafeSeaNet med henblik på kontrol skal være særligt opmærk-

som på databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det står endvidere ikke Datatilsy-

net helt klart, om der med ændringsforslaget fastsættes en hjemmel til at foreta-

ge samkøring i kontroløjemed. Datatilsynet henviser i den forbindelse til de al-

mindelige bemærkninger til forslag til databeskyttelsesloven, afsnit 2.3.2.3.4,

hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Efter data eskyttelsesforord i ge vil sa køri g i

kontroløjemed således skulle leve op til de almindelige principper og regler om

behandling. Da samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgribende

behandlingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på

kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling af

personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet. Der henvises om sam-

køring i kontroløjemed til betænkningen, side 86-87 og side 96-97. Det er med

dette lovforslag ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal

have hjemmel særskilt i en lov. Det er således Justitsministeriets vurdering, at

særligt databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper

for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet og

princippet om formålsbegrænsning, yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til de

registrerede samtidigt med, at forordningen sikrer rum for offentlige myndighe-

ders saglige behov for at kunne samkøre personoplysninger i kontroløjemed. Om

de to fremhævede principper i forordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, henvises

til betænkningen, side 93-99.” Datatilsynet opfordrer i lyset heraf SIRI til eksplicit

at forholde sig til, om der er tale om samkøring i kontroløjemed. Uanset om den

foreslåede ordning indebærer samkøring i kontroløjemed, henstiller tilsynet, at

SIRI i bemærkningerne forholder sig mere indgående til databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om formåls-

begrænsning, inklusive spørgsmålet om uforenelighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der i lovforslagets

bemærkninger er indsat en eksplicit henvisning og stillingtagen til forslagets for-

hold til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b og c. Udlændinge- og

Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at Styrelsen for International

rekruttering og Integration ikke vil samkøre oplysninger fra SafeSeaNet med andre

oplysninger.

mener, at Søfartsstyrelsen også bør være tilsynsmyndighed i forhold til søfa-

rendes opholds- og arbejdstilladelser, da Søfartsstyrelsen er den kontrollerende

myndighed på skibe. 3F anfører, at det hidtil har været et problem, at udlændin-

gemyndighederne ikke har skullet føre kontrol med de udlændinge, der efter ud-

lændingebekendtgørelsen § 24 er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Derfor

finder 3F det tilfredsstillende, at der nu er forslag om, at styrelsen får hjemmel til

at i dhe te de ødve dige oplys i ger fra EU’s ariti e i for atio ssyste o

Side

19/20

L 92b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

besætningsmedlemmer på danske lastlastskibe. 3F opfordrer til, at det skal gælde

alle typer af skibe i både national og international trafik. 3F mener herudover, at

udenlandske skibe, der besejler danske havne i tre måneder eller mere (Lands-

lovsforordningen

–

90 dags regel), på samme vis skal kontrolleres, for at sikre, at

sådanne udenlandske skibe - med skiftende besætninger af udenlandsk arbejds-

kraft

–

ikke kan omgås danske regler på arbejdsmarkedet. I disse tilfælde mener

3F, at det alene er oplysning om regler i henhold til landlovsforordningen (90 dags

regel), der skal kontrolleres. 3F bemærker, at det i disse tilfælde vil være vigtigt, at

det ikke er sømanden, der kriminaliseres, men rederen, da det ikke er sømanden,

der bestemmer i hvilke landes havne skibet anløber/arbejder. 3F opfordrer til, at

der hos SIRI skabes en ordning, hvor personer, der har begrundet mistanke om

tilsidesættelse af ovenstående regler, kan rette henvendelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udenlandsk perso-

nale beskæftiget på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn

eller værft højst 25 gange inden for en forudgående periode på 12 måneder, er

fritaget for krav om arbejdstilladelse. Personale på et sådant lastskib er herudover

fritaget for krav om arbejdstilladelse, hvis lastskibet i samme periode udover 25

anløb til havn eller værft har op til 3 værftsophold. Anløb til havn eller værft her-

udover forudsætter, at udenlandsk personale har arbejdstilladelse. Der stilles ikke

krav om arbejdstilladelse til udenlandsk personale på udenlandske skibe.

Der lægges med lovforslaget op til, at Styrelsen for International Rekruttering og

Integration via SafeSeaNet kan indhente oplysninger om udenlandske besæt-

ningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik og kontrollere, at disse

ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller arbejder i

strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Konstaterede overtræ-

delser af fritagelsesbestemmelserne vil føre til politianmeldelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henstille til, at enhver mistanke om

ulovligt ophold meldes til politiet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig forslaget om, at der i regi

af udlændingemyndighederne etableres kontrol med overholdelse af landlovsret-

ten.

Side

20/20