Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 92 , L 92 A , L 92 B
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 til L 92 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
Anser ministeren det for en omgåelse af lovforslagets bestemmelser vedr. indreg-
ning af kost og logi i lønnen hvis en arbejdsgiver gør en ansættelse betinget af at
der kan fradrages et ikke ubetydeligt beløb i lønnen for kost og logi der stilles til
rådighed uanset om den ansatte vil gøre brug heraf eller ej?
Svar:
Forslaget om at indføre krav om udbetaling af løn til dansk bankkonto indebærer,
at kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, kan indgå i vurderingen af lønni-
veauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af
f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller
andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker med forslaget bl.a. at sikre, at der
ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om en til-
budt løn er sædvanlig, kun skal indgå oplysning om aflønning, som reelt udgør kon-
tantløn, dvs. løn som udbetales i form af lønkroner
En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi
som et tillæg til lønnen. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for Internati-
onal Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelses-
vilkår er sædvanlige.
Det er en grundlæggende betingelse for at kunne opnå en opholds- og arbejdstilla-
delse med henblik på beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold, at de tilbudte
løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.
3. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 22298
1464791
Side
1/2