Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 92 , L 92 A , L 92 B
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 til L 92 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira Nawa
(RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
Vil ministeren redegøre for omfanget af snyd på erhvervsordningerne, og herunder
seneste kontrolresultater fra Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion, idet de seneste offentligt tilgængelige resultater stammer fra 2018?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI har oplyst følgende:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration SIRI er i gang
med at færdiggøre en afrapportering vedr. kontrolresultaterne for
2019.
Kontrolarbejdet i SIRI foretages primært på baggrund af registersam-
køring, hvor oplysninger fra SIRIs sagsbehandlingssystem om med-
delte opholdstilladelser samkøres med oplysninger fra Bygnings- og
Boligregistret, Det Centrale Personregister samt Indkomstregistret.
De foreløbige resultater af registersamkøringer for 2019, der ligger til
grund for denne kommende afrapportering, viser bl.a., at betingel-
serne for en arbejds- og opholdstilladelse på erhvervs- og studieområ-
det er overtrådt i 250 sager. Hertil kommer 504 sager, hvor opholdstil-
ladelser er bortfaldet (fx. fordi udlændingen opgiver sin bopæl og rej-
ser ud af Danmark, ikke rejser ind i landet efter at have opnået ophold
eller opholder sig uden for Danmark i mere end 6 måneder). Det antal
kan sammenholdes med, at der på erhvervs- og studieområdet i peri-
oden fra 2016-2019 blev givet mellem 27.000 og 32.000 tilladelser år-
ligt.
4. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 22198
1463747
Side
1/3