Tak for en god debat om lovforslaget. Når virksomheder i Danmark henter arbejdskraft til landet, skal det selvfølgelig foregå på ordentlige løn- og arbejdsvilkår svarende til det, som er normalt her i Danmark, fordi snyd underminerer arbejdsmarkedets fælles spilleregler, og det giver så selv, at det er uacceptabelt, og det er jeg også glad for at kunne høre der er bred opbakning omkring. Det er jo ikke fair over for alle de arbejdsgivere, som godt kan finde ud af at overholde reglerne, og de lønmodtagere, som passer deres arbejde, at der er nogen, der forsøger at snyde.
I slutningen af sidste år blev der bragt sager op i medierne med eksempler på udlændinge og på virksomheder, der snyder og omgår de regler, vi har i udlændingelovgivningen, f.eks. restaurationsbranchen, hvor der var mange, der arbejdede til en meget lav løn, eller ægtefæller, der arbejdede to for ens pris. Vi har siden styrket kontrollen, men eksemplerne tyder desværre på, at nogle vil gå langt for at snyde med reglerne. Derfor har vi brug for flere redskaber til at vurdere ansøgninger og gennemføre efterfølgende kontrol, for selv om der altså er gjort en del fra myndighedernes side inden for de nuværende regler, er der jo med de historier, vi har set, åbenlyst behov for mere.
Derfor foreslår regeringen med det her lovforslag en række indsatser, som skal styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft og de virksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. For det første foreslår vi, at udlændinge, der kommer til Danmark på en af erhvervsordningerne, skal have deres løn udbetalt på en dansk bankkonto, og at det kun er den løn, der udbetales til den konto, der kan regnes med, når det skal vurderes, om en ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil sige, at man ikke kan regne kost, logi, diæter, fri telefoni eller andre ydelser med. Det er et vigtigt element i kontrollen af, at de udenlandske arbejdstagere ikke på papiret bliver ansat til en løn, der ligner den, som danske arbejdstagere får, men i virkeligheden ender med at være langt billigere arbejdskraft, eller at en stor del af lønnen består af ydelser, som det er sværere at vurdere værdien af, og som presser lønniveauet for danske ansatte, der måske ikke normalt bliver betalt med den slags ydelser.
Derudover vil vi gøre det lettere at give afslag på en ansøgning om arbejdstilladelse, hvis der er en formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, eller at formålet er at skaffe udlændingen en opholdstilladelse, vedkommende ellers ikke ville kunne få. I dag kan der gives afslag på en ansøgning, hvis det efter en konkret og individuel vurdering findes, at der er bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen, ikke er reelt, eller hvis det konkret kan påvises, at der er tale om proforma. Vi har dog desværre set, at der på visse områder er en risiko for omgåelse af reglerne, hvor papirerne umiddelbart ser ud til at være i orden, men hvor udlændingen alligevel ikke har arbejdet i overensstemmelse med ansøgningen, og derfor foreslår vi, at der ikke længere stilles krav om, at der skal bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen, ikke er reelt, men at det er tilstrækkeligt, at der er en vis formodning om det. Det kunne f.eks. spille ind, hvis virksomheden tidligere har ansat udenlandsk arbejdskraft uden den fornødne tilladelse, eller hvis lønnen, som arbejdstageren har fået tilbudt, er f.eks. mere end 20 pct. over medianlønnen for den konkrete branche, men lige akkurat over beløbsgrænsen i beløbsordningen og det ikke er begrundet i arbejdstagerens særlige kvalifikationer. Så kan der ringe en klokke, og så kan beløbsordningen kun i helt særlige tilfælde bruges til stillinger, som normalt ikke er højtlønnede.
På samme måde vil vi indføre et formodningsafslag på praktikantområdet for at sikre, at ordningen bruges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte og ikke misbruges til social dumping eller til at opnå en lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked. Vi skal også forhindre, at underbetaling af ægtefæller hos samme arbejdsgiver kan være en del af en uformel ansættelsesaftale. Det skal ikke være muligt for en virksomhed at hente ægtepar hertil, som så arbejder to for ens pris, som der også har været nævnt eksempler på i f.eks. restaurationsbranchen, altså at det kun er den ene, der får løn, som arbejder ude i køkkenet, selv om begge faktisk arbejder for virksomheden – den anden måske i opvasken. Det er helt uacceptabelt på et dansk arbejdsmarked.
Derfor lægger vi nu op til, at ægtefæller eller andre medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk arbejdstager skal have en særskilt arbejdstilladelse med krav om, at de arbejder på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, hvis de vil arbejde for samme arbejdsgiver eller for en virksomhed med en tæt sammenhæng til hovedpersonens arbejdsgiver. En tæt sammenhæng kan f.eks. være, hvis der er tale om samme fysiske arbejdssted, eller hvis der er sammenfald i ejerkreds eller direktion for virksomhederne. Overtrædes det mere end én gang, kan hovedpersonens opholdstilladelse inddrages efter den nye regel, og de skal begge rejse ud af landet.
Lovforslaget indeholder også en hjemmel til, at styrelsen kan udføre selvstændige kontroller ude på arbejdspladserne for ved selvsyn at konstatere, om vilkårene for udenlandske arbejdstagere overholder betingelserne i deres arbejdstilladelse. Derudover vil vi give styrelsen hjemmel til at pålægge virksomheder at føre logbog over de ansattes arbejde og til at trække oplysninger om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik, og så vil vi placere kontrolattachéer på danske repræsentationer i udlandet, så kontrollen styrkes allerede i ansøgningsperioden. Vi sætter altså ind med nye konkrete regler, og vi giver styrelsen bedre mulighed for at udføre den nødvendige kontrol.
Jeg er klar over, at det her lovforslag selvfølgelig kan give diskussion omkring det ene og det andet element, og det har vi også hørt i dag. Nogle mener, at vi bør gå endnu længere i kampen mod social dumping, mens andre mener, at vi strammer skruen lige vel meget for danske virksomheder, der bare prøver at få deres daglige drift til at køre med den arbejdskraft, de nu engang har brug for.
Vi har en masse virksomheder, der hver dag bidrager til dansk økonomi og til den danske velfærd, ikke mindst i kraft af højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft, som de kan hente i udlandet, når den ikke i tilstrækkelig grad kan findes herhjemme, og jeg vil gerne understrege, at i langt de fleste tilfælde foregår det helt i overensstemmelse med reglerne. Men der er brodne kar imellem, der snyder, og som ikke vil følge de fælles spilleregler, og det er dem, som vi vil forsøge at stramme grebet om med det her lovforslag. Det synes jeg vi skylder arbejdsmarkedet, virksomhederne og lønmodtagerne, der overholder reglerne, og det her lovforslag handler netop om at skabe den rette balance mellem de to hensyn om på samme tid at sikre danske virksomheders mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft og beskytte det danske arbejdsmarked mod social dumping.
Det er en øvelse at finde sådan en balance, og jeg synes også allerede, at det her op til førstebehandlingen har vist sig, at der kan være behov for at justere lovforslaget vedrørende kravet om en dansk bankkonto. Jeg er f.eks. blevet gjort opmærksom på, at landbrugspraktikanterne også bør være omfattet af kravet om en dansk bankkonto for at sikre, at praktikantordningen bruges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte og ikke misbruges. Det har jeg lyttet til, og jeg er sådan set enig. Jeg er derfor ved at se på, om et ændringsforslag kan stilles, så landbrugspraktikanter også bliver omfattet af kravet. Til gengæld er jeg også blevet gjort opmærksom på, at det kan udgøre en særlig barriere for f.eks. personer, der er i Danmark på positivlisten i en kortere periode, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto. Det kan f.eks. handle om nogle af de grupper, som jeg kan høre nogle af ordførerne her nævnte på talerstolen, altså at det i nogle tilfælde kan være et problem i forhold til f.eks. deres familie i hjemlandet, hvis ansættelsen formelt i en periode skal flyttes til Danmark.
Selv om jeg mener, at det er det helt rigtige udgangspunkt, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto, skal vi heller ikke gøre det så besværligt, at den højtkvalificerede arbejdskraft, som danske virksomheder har et stort behov for, vælger Danmark fra, når der er tale om et kortere ophold. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om også at se på muligheden for et eventuelt ændringsforslag, som undtager højtkvalificeret og attraktiv arbejdskraft fra kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto, hvis de er i Danmark i op til ½ år i stedet for de 3 måneder, der lægges op til i lovforslaget. Det vil i så fald kun gælde for den ordning, der hedder positivlisten, og ikke den nye faglærtepositivliste, men kun den gamle for folk med videregående uddannelser.
Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og vi er selvfølgelig som altid klar til at svare på spørgsmål.