Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort).

Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 18.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, hr. formand. Ligesom når man trykker i bussen, kan man også bruge sin kuglepen til at få trykket her, sådan at der er mulighed for den næste for helt coronawise at have en ordentlig afstand.

I dag skal vi behandle lovforslaget om socialt frikort, altså om en forlængelse af den forsøgsordning, der har været. Med forslaget ønsker regeringen at gøre det muligt at udbrede ordningen yderligere blandt borgere med særlige problemer. På baggrund af forsøgsordningens første år har vi set, at frikortet har haft positive effekter på brugernes daglige tilværelse. Flere af borgerne har fremhævet, at de erfaringer og de oplevelser, som en ansættelse med det sociale frikort giver, har øget deres trivsel og deres livskvalitet.

Jeg har også selv, som jeg tror flere af mine ordførerkollegaer, besøgt Socialt Frikort Vesterbro, og en håndfuld virkelig mangfoldige og engagerede mennesker har på hver deres måde haft brug for den støtte og mulighed, som det sociale frikort har givet. Her mødte jeg bl.a. Earl, som var vild med cykler, ligesom jeg er vild med cykler, og som nu står foran Føtex, så hvis du kommer forbi Føtex på Vesterbro, kan du på under 20 minutter lige få fikset din cykel. Det har ikke bare gjort noget godt for cyklerne på Vesterbro, men det har også givet Earl noget at stå op til og, som han selv siger det, en hverdag uden stoffer.

Evalueringen af forsøgsordningen har også vist, at langt færre end forventet har brugt det sociale frikort. Samtidig har implementeringen af ordningen været langsommere end forventet, og derfor har vi også i Socialdemokratiet været optaget af, at vi både hjælper mennesker, der lever på kanten bedst muligt, men også at vi tager de udfordringer, som forsøgsordningen har vist, til efterretning. Vi mener samtidig, at potentialet er langt større, end vi nu har set. For os skaber det rammerne for understøttelse af hjemløse og socialt udsatte, og det er vi rigtig optaget af at få gjort noget ved. Det handler ikke bare om at gå på arbejde, men også om at have muligheden for at passe et arbejde. Det er det, det sociale frikort giver mulighed for.

Det er et rigtig fint lovforslag, som giver mulighed for forlængelse af forsøgsordningen med yderligere 2 år og så en justering. Det vil sige, at vi lægger brædder ud og gør det muligt at udvide, sådan at virksomheder kan tilslutte sig og binde sig noget bedre til det. Det har stor betydning, at der kommer den stabilitet, og at vi nu kan se sprækkerne, hvor vi kan se, hvordan det bliver meget bedre. Derfor kan vi også i Socialdemokratiet være med til at støtte lovforslaget. Det glæder vi os til at følge.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til fru Marie Bjerre, Venstre.

Tak for ordet. Tilbage i slutningen af september besøgte jeg Socialt Frikort Vesterbro. Det er et initiativ, der er blevet til i samarbejde med Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi. Som navnet antyder er initiativet til for borgere på Vesterbro, vel at mærke udsatte borgere, borgere, der har kæmpet og kæmper med alt fra stofmisbrug og prostitution til psykiske problemer. Under mit besøg mødte jeg Christine og Pernille – to kvinder, der, lad os bare sige, har været igennem lidt af hvert, men som efterhånden har fundet deres vej i livet. En af flere grunde til, at Christine og Pernille har fundet vejen og nu lever mere stabile og økonomisk sikre liv, er det sociale frikort.

De historier, Christine og Pernille kunne fortælle mig den dag i september, berører mig dybt. At høre om de sten, der har været på deres vej, og om, hvor mange kampe de begge har skullet kæmpe, er hjerteskærende. Men da de så fortalte om, hvilken forskel det sociale frikort har gjort for dem begge, kan man altså ikke andet end at blive i godt humør. Noget så simpelt som at frijobbe og få mulighed for at tjene 20.000 kr. skattefrit om året uden at blive trukket i offentlig ydelse havde givet Christine og Pernille en chance for at bidrage, en grund til at føle, at de kan noget og duer til noget, og endelig en mulighed for at tjene deres egne penge ærligt og redeligt. Faktisk fortalte Christine mig, at de penge, hun tjener med det sociale frikort, er mere værd for hende end penge, der er blevet anskaffet på, skal vi sige mere uhæderlig vis, netop fordi der ligger en indsats bag. Hun fortalte mig også, at de penge, hun tjener, ikke skal bruges på stoffer, fordi de penge betyder noget.

Det viser for mig, hvor unikt det sociale frikort er. Det er en ordning, der tydeligt gør en forskel for mennesker, der ikke kan være og måske aldrig har været på det normale arbejdsmarked. Derfor ærgrer debatten om, at ordningen skulle være for dyr, mig også, for så har man slet ikke forstået dens potentiale og menneskelige værdi. Nu er der en mulighed for at arbejde en lille smule uden at blive modregnet, få chancen for at blive en del af et arbejdsfællesskab og samtidig opnå en følelse af det, det er at bidrage.

Af samme grund er jeg også glad for, at vi i dag forlænger den midlertidige ordning de næste 2 år. Som Venstrekvinde er jeg pavestolt over, at det var en Venstreledet regering, der i sin tid tog chancen og indførte det sociale frikort. Æren skylder vi dog de socialt udsatte; ordningen var nemlig deres idé. Men jeg er stolt, fordi de principper og den tankegang, der ligger bag det sociale frikort, nu forhåbentlig kan vinde endnu større udbredelse på socialområdet. Det sociale frikort springer nemlig ud af en tankegang om frihed og fleksibilitet og et princip om, at alle ikke kan alt, men at alle kan noget. Det er en tro på mennesker. Og derfor skal alle, også socialt udsatte, naturligvis have mulighed for og incitament til at bidrage.

Det ærgrer os, at regeringen har været så modvillig over for det sociale frikort. Vi undrer os over, hvorfor regeringen ikke har taget initiativ til en justering af ordningen på baggrund af den evaluering, vi allerede har. Faktisk spørger vi i Venstre os selv om, hvorfor i alverden det sociale frikort ikke bliver gjort permanent. Er det monstro, fordi der er en vis uvilje fra regeringens side mod at omfavne socialpolitiske idéer, der kommer fra blå blok? Faktum er, at regeringen først meget sent har spillet ud med en forlængelse af ordningen, og det har skabt usikkerhed om dens fremtid. Regeringen ville egentlig kun have forlænget ordningen 1 år. Efter pres lykkedes det os at komme igennem med en forlængelse på 2 år. Men sandheden er jo, at vi på socialreserven har afsat penge til også at videreføre det sociale frikort i 2023 og 2024, fordi det var en klar prioritet for de blå partier.

Derfor undrer det os også, at loven har en udløbsbestemmelse efter 2022. Hvorfor ikke i stedet have en revisionsbestemmelse? Lad os sende et klart signal om, at ordningen er sikret i hvert fald de næste 4 år. Og hvorfor indeholder lovforslaget et krav om at revisitere? Jeg noterer, at regeringen svarer i høringsnotatet, at man overvejer et ændringsforslag. Det vil jeg bare kraftigt opfordre til. Hvis det sociale frikort skal blive en rigtig succes i hele Danmark, kræver det altså, at ministeren omfavner ordningen og ikke kun accepterer den modvilligt. Der skal være fokus på god implementering i alle kommuner, og kendskabet til ordningen skal udbredes. Det har ministeren et ansvar for.

Med de ord stemmer Venstre naturligvis for en forlængelse af forsøgsordningen, og vi håber, at den snart vil blive gjort permanent. For det sociale frikort er god socialpolitik, og den er der brug for. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Jeg er glad for, at vi kan behandle det her lovforslag om forlængelse af forsøget med socialt frikort. Jeg havde hellere stået her med et lovforslag om, at ordningen skulle være permanent, men der er allerede siden lovforslagets fremsættelse dog trods alt sket forbedringer. I fremsættelsen af forslaget skriver ministeren:

Der tages forbehold for, at forhandlingerne om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 endnu ikke er afsluttet, men da lovforslaget skal træde i kraft inden årsskiftet, fremsættes lovforslaget nu. Lovforslaget fremsættes nu ud fra en forventning om, at en 2-årig forlængelse af det eksisterende sociale frikort vil være en del af den indgåede aftale. Medfører forhandlingerne ændringer af lovforslaget, vil der blive fremsat et ændringsforslag.

Heldigvis blev det jo en del af aftalen om satspuljen eller reserven, som den vel rettelig kaldes i dag. Den politiske aftale tager udgangspunkt i den eksisterende ordning for frikortet, men det er også en del af aftalen om udmøntningen af reserven, at man skal bruge den kommende periode på at opnå mere viden om henholdsvis potentialer og udfordringer med ordningen med henblik på, at ordningen kan gøres permanent på sigt. Det er en del af aftalen om reserven, at der vil være nye politiske drøftelser om behov for eventuelle justeringer i ordningen i foråret 2022. Og som det også blev nævnt af den forrige ordfører, er der med aftalen både afsat midler til forlængelse af frikort og midler i 2023 og 2024 til en videreudvikling og videreførelse af ordningen med socialt frikort.

Det er åbenlyst, at ordningen ikke vil få den fulde gennemslagskraft, før den reelt bliver permanentgjort. Hvis sociale organisationer, arbejdsgivere, kommuner m.fl. skal gøre en indsats for, at ordningen bliver udbredt og brugt meget mere og dermed når sit fulde potentiale i forhold til at understøtte udsattes muligheder for en tilknytning til arbejdsmarkedet med de sociale gevinster, som det vil kunne give for alle parter, så skal ordningen være permanent. Derfor må det være åbenlyst, at der i de kommende drøftelser tages udgangspunkt i, at en permanentgørelse må være målet.

I høringssvarene er der en stribe gode forslag til ordningen, og i ministerens kommentarer til høringssvarene er det gennemgående, at alle gode forslag henvises til næste omgang forhandlinger i 2022. Det kan måske være fair nok, men i Dansk Folkeparti vil vi i udvalgsarbejdet søge at få tilsagn om, at de gode forslag reelt bliver undersøgt og behandlet, så der er et grundlag for at inddrage dem i de kommende drøftelser.

Der er dog et punkt, som ministeren vil se på under den her lovbehandling, og det er revisitationsbestemmelsen. Hvis den fastholdes, vil det nemlig betyde, at der skal være et stort revisitationsforløb i starten af 2021, og ministeren lover i bemærkningerne til høringssvarene at se på, om revisitationen kan undlades eller som minimum forenkles. Det håber jeg at ministeren måske allerede her i salen i dag kan give et svar på mulighederne for.

Derudover handler kommentarerne om bl.a. beløbsstørrelse, administration af frikortet og muligheden for ansættelse ved privatpersoner. Vedrørende beløbsgrænsen er grænsen i dag 20.000 kr., og det er i nogle tilfælde for lidt til, at man reelt kan få en kontinuitet i sit arbejde. Derfor bør vi drøfte, hvor grænsen skal gå for at understøtte ordningens hensigt bedst muligt. Vedrørende administrationen og understøttende it ville det være ideelt, hvis arbejdsgiverne havde det sådan, at de kunne melde ind i det samme system, som de gør med andre medarbejdere. Det er naturligvis også noget, som skal løses i forbindelse med, at ordningen gøres permanent. Endelig er der muligheden for ansættelse ved privatpersoner, som vi også bør drøfte i de forhandlinger, fordi det kunne være med til at skabe flere relevante småjobs ud over hele landet.

Men jeg må erkende, at Rom ikke blev bygget på én dag. I Dansk Folkeparti er vi glade for, at forlængelsen af det sociale frikort er sikret i 2 år, og vi er ikke mindst glade for den helt klare hensigtserklæring om, at ordningen derefter skal permanentgøres. Så dermed kan Dansk Folkeparti støtte forslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Henrik Vinther, Radikale Venstre.

Tak for det. Da jeg var dreng, fik vi ofte besøg af en skærsliber, sådan en af den slags, der både sliber knive og sakse – jeg ved ikke, om han var fra Faxe. Men han kom ind og sad ved vores køkkenbord og fik et måltid mad, som min mor lavede til ham, inden han gik i gang med opgaven: et par gode slagterknive, en kraftig saks til kraftigt lærred og et par almindelige knive til køkkenarbejdet. Når han var færdig, var de alle sammen skarpe som barberblade, og der blev afregnet i kontanter, hvis skattemæssige forhold forblev en sag mellem den gode skærsliber og hans skaber. For ham var det et supplement til indtægten i et erhverv, der stort set ikke findes mere, men det var også en vej ind i et lille fællesskab i vores hjem, i naboens hjem og andre steder i byen, hvor han gjorde sig nyttig, som jeg er sikker på at han ville have udtrykt det. Få bryder sig om almisser – alle vil gerne føle, at de gør noget; at deres indsats gør en forskel; at de bidrager. Og selv om jeg ikke drager nogen parallel mellem skærsliberen her og de gode mennesker, jeg mødte på Halmtorvet i dag, fra Mændenes Hjem, som jeg har af drukket gløgg og spist æbleskiver med her i eftermiddag, så falder historien mig alligevel ind, når vi her skal drøfte det sociale frikort og forlængelsen af det.

Det sociale frikort er en lille lomme i et stort, kompliceret og ofte bureaukratisk system, som det for nogle kan synes helt uoverkommeligt at komme ud af. Det var de fortællinger, jeg hørte nede på Halmtorvet i dag; hvordan det sociale frikort er en trædesten ind i en normal tilværelse eller i hvert fald ind i et liv med lidt mere selvforsørgelse og en følelse af at bidrage og kunne give igen. Det kvitterede jeg for på Halmtorvet, hvor jeg bl.a. talte med Christian, som fortalte, at for ham betød det, at han nu kunne komme på ferie med sin datter – god tur, Christian! Det vil jeg gerne kvittere for her i salen i dag. Det handler netop om det enkelte menneske; det handler om at have ret til og have styring over sit eget liv og om at slå en lille bule i de regler, vi kender.

Vi støtter selvsagt forlængelsen af ordningen, som er en rigtig god måde at skabe en vej ind i et liv med uddannelse for nogle, med arbejde for andre og for de fleste: med et lille fællesskab. Der er brug for, at ordningen når længere ud – det har flere også været inde på. Der skal være flere, der bliver opmærksom på, hvad ordningen kan, så flere bruger den. Og det ser jeg frem til at følge i de kommende år, hvor vi også skal drøfte den fremtid – det har flere også været inde på – som kommer efter perioden her. Men vi kan som sagt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så går vi videre til fru Trine Torp, SF.

Historien om det her lovforslag er en historie, som jeg har haft glæden af at følge fra starten. Det startede med Krølle – en mand, som desværre ikke er her mere. Krølle levede et hårdt og udsat liv, men han bidrog samtidig med sit engagement og sine idéer. Krølle var og er faktisk et ret godt eksempel og et ret godt symbol på idéen med det sociale frikort, som han selv var projektmager bag – at man også i et udsat og kaotisk liv har ønske om at bidrage med noget, være en del af noget og kunne sørge for sig selv og andre.

Krølles idé blev bragt videre til Christiansborg, bl.a. fordi Liberal Alliance gennem Gadejuristen havde fået sympati for forslaget og søgte andre partiers opbakning. Så det synes jeg egentlig også er på sin plads i dag at sige dem tak for, for det betød, at et enigt Folketing for 2 år siden besluttede at sætte forsøgsprojektet med det sociale frikort i gang.

Frikortets formål er at give mulighed for, at nogle af dem, som er i de mest udsatte situationer, kan opleve at gøre en forskel, at føle sig betydningsfulde og få anerkendelse for den indsats, de gør. Tanken er at skabe en enkel vej til småjobs, som de ikke nødvendigvis skal forpligte sig til, men hvor motivationen kan ligge i, at man kan tjene en skilling fra dag til dag. En sådan ordning er nødt til at være fleksibel i forhold til borgere med et ustabilt liv, men kan fungere som et lille skub til at udføre mindre opgaver, som er værdifulde, og som samtidig giver lidt småpenge i lommen, uden at man skal betale skat eller blive trukket i ydelser.

Forsøgsperioden er nu ved at være gået, og der er skabt erfaringer med det sociale frikort, både de mange fordele og potentialer, der er – jeg har selv haft glæden af at møde frijobberne; hende, der hjalp til med at starte en café op om morgenen; ham, der pudsede cykler, for ham har jeg nemlig også mødt, og jeg har ovenikøbet fået min gamle havelåge pudset og ordnet; hende, der gik til hånde med praktiske opgaver på et kontor osv. – men selvfølgelig også erfaringer med vanskeligheder ved at bruge ordningen.

Nu er vi i aftalen om socialreserven blevet enige om at forlænge perioden med yderligere 2 år for på den måde at gå fra en forsøgsperiode til en periode, hvor vi bygger på erfaringerne, videreudvikler og forhåbentlig også får frikortet udbredt til flere udsatte borgere og flere virksomheder og organisationer rundt i landet.

De næste par år må også bruges til at få mere viden om, hvilke barrierer der er i forhold til at få skabt frijobs for dem, der kunne have gavn af det, sådan at vi kan justere og tilpasse ordningen, inden den permanentgøres. Vi har allerede afsat penge til, at den kan forlænges 2 år yderligere, altså dvs. 4 år i alt, men det vil til den tid være hensigtsmæssigt at finde en mere varig finansiering end socialreserven, som jo primært skal bruges til metodeudvikling og midlertidige indsatser.

Høringssvarene til det her lovforslag peger allerede på nogle af betingelserne for, at det sociale frikort kan udbredes yderligere. Jeg synes bl.a., det er værd at lægge mærke til, at der peges på behovet for at opdyrke og udvikle et samarbejde mellem organisationer, virksomheder og kommuner, hvis ordningen skal blive en succes.

Det sociale frikort har fra starten af været, ja, man kan vel kalde det for en krøllet idé. Det har derfor heller ikke bare været nemt at implementere, fordi det støder ind i de systemer, vi har i forvejen, og derfor kræver det, at nogle kan omsætte idéen til konkrete aftaler mellem en frijobber og en arbejdsgiver. Men hvis man taler med dem, der har haft gavn af ordningen, bliver man hurtigt klar over, hvilken betydning det har at være frijobber. Så SF støtter lovforslaget, og jeg ser frem til at følge den videre udvikling og udbredelse af det sociale frikort.

Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Marie Bjerre.

Tak for det. Ordføreren roser det sociale frikort, hvilket vi i Venstre er meget glade for. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om SF mener, at det er tilfredsstillende, at man ikke foreslår at permanentgøre ordningen, men alene vil forlænge den i 2 år.

Ordføreren.

Jamen jeg ser gerne, at vi får den permanentgjort. Som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, at vi nu går fra at have haft en forsøgsperiode til en videreudviklingsperiode, for der er nogle ting, der skal ændres, for at den her ordning virkelig bliver til en succes. Så mener jeg også, at hvis man skal permanentgøre den her ordning, skal vi finde en anden finansiering end socialreserven. Det var det, der var muligt i år, altså at få forlænget det på socialreserven og også give håndslag på, at vi jo bredt set er enige om, at den her ordning har nogle potentialer – men den har også nogle ting, der skal arbejdes videre med.

Marie Bjerre, værsgo.

Jeg hører, at ordføreren siger, at vi har gode erfaringer med ordningen, og ordføreren har selv mødt nogle af de socialt udsatte, som har haft god gavn af det. Er ordføreren i tvivl om, at en permanentgørelse er det rigtige? Altså, jeg undrer mig bare. Er det alene finansieringen, der står i vejen for, at man ikke allerede nu klart tør melde ud og sige: Vi vil gerne have ordningen permanentgjort?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Og jeg synes egentlig også, at jeg siger, at det vil jeg gerne; men jeg synes også, at der er nogle erfaringer, der viser, at det er svært med den form, ordningen har nu, at få den udbredt i landet. Så jeg vil gerne være med til at justere den, så den også bliver en succes andre steder i landet end på Vesterbro. Måske kræver det faktisk, at ordningen skal tilpasses på en måde, så den får større udbredelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Idéen om et socialt frikort stammer oprindelig fra gadens folk, nærmere bestemt fra Michael Krølle Hansen. Krølle var stofbruger og hjemløs, og han kæmpede med en lang række sundhedsmæssige skavanker. Men på trods af sin vanskelige situation havde Krølle alligevel et ønske om at arbejde på sine gode dage.

Tanken bag det sociale frikort var altså, at socialt udsatte skulle få mulighed for at bidrage ved at tage forefaldende småjobs uden at blive trukket i skat eller modregnet i sociale ydelser. Tanken var at give socialt udsatte mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet på egne præmisser og for at tjene nogle få hundrede kroner, som her og nu ville gøre en mærkbar forskel i deres liv. Og selv om forsøget med det sociale frikort kom lidt tungt fra start med et omfattende it-system og komplicerede vejledninger, viser ordningen sig at gøre rigtig stor gavn for de borgere, der i dag har et socialt frikort. Så tillykke med det – og også tak til Krølle, selv om han ikke selv fik muligheden for at opleve det.

I Enhedslisten er vi glade for, at regeringen vil forlænge forsøgsordningen med det sociale frikort. Vi er glade for at have skabt et lidt mere rummeligt arbejdsmarked, hvor socialt udsatte mennesker, som ikke har de bedste forudsætninger for at blive en del af arbejdsmarkedet, alligevel kan få en fod indenfor. Lad os endelig videreføre de gode erfaringer, som vi har gjort os indtil videre.

Vi er også glade for, at lovforslaget om at forlænge ordningen med det sociale frikort lægger op til, at ordningen kan justeres, hvis behovet for det viser sig. Skal det sociale frikort blive den succes, det fortjener, er det afgørende, at vi lytter til brugernes behov og er klar til at ændre i reglerne, så ordningen bliver nemmere at bruge og mere tilgængelig, så flest mulige får gavn af den. På den baggrund kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her udmønter den del af aftalen i reserven om forlængelse af forsøg med det sociale frikort til borgere med særlige sociale problemer. Det sociale frikort giver de mest udsatte i samfundet en bedre mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være med til at give en øget livskvalitet for den enkelte borger. Det oplevede jeg selv forleden dag, da jeg havde en samtale med en af brugerne af det sociale frikort. Hun var rigtig glad for at kunne bidrage og være en del af et arbejdsfællesskab, selv om hun havde nogle udfordringer med misbrug. Det skabte værdi i hverdagen for hende.

Ordningen med det sociale frikort har været en succes for dem, der har brugt det, og den giver som nævnt borgere med særlige sociale problemer som f.eks. misbrug, hjemløshed og psykiske problemer mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at det modregnes i de offentlige ydelser. Den ordning, som kører i øjeblikket, løber fra 2019 til 2020, og den forlængede vi med reserven i sidste uge med yderligere 2 år og med mulighed for en permanentgørelse. Nu gælder det om at få ordningen yderligere udbredt blandt borgere og virksomheder og sørge for mere viden om mulighederne med ordningen, så flere kan benytte den.

Fra konservativ side mener vi, at vi i udvalgsarbejdet skal kigge lidt mere på kredsen af mulige arbejdsgivere i forhold til at udvide den til også at omfatte private, fordi der bl.a. er et ønske fra yderområder i landet, hvor der ikke er meget lokalt erhvervsliv, om også på den måde at kunne bruge ordningen, altså en mulighed for, at frikortsindehaverne kan lave en aftale om at give en hånd med til f.eks. havearbejde mod betaling. Det Konservative Folkeparti er en del af aftalen, og det er vi rigtig glade for, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Det er fru Mette Thiesen.

Da jeg først hørte om det sociale frikort, blev jeg ærlig talt rigtig glad – glad for, at man på den måde sikrede danskere på kanten af samfundet mulighed for at tjene deres egne penge uden at blive modregnet voldsomt i skat eller ydelser. Jeg synes, intentionen er god, og jeg synes, den er rigtig.

Ifølge VIVE var der 6.400 hjemløse i Danmark i 2019, og hjemløshed kan jo skyldes mange ting. Ofte er det en kombination af både udsathed, psykisk sygdom og misbrug. I Nye Borgerlige vil vi meget gerne hjælpe danske hjemløse. De skal kunne leve i fred på gaden uden at skulle frygte for overfald eller blive ramt af det uretfærdige zoneforbud, fordi de søger sammen for at sikre tryghed, nærhed og varme. Derfor ønsker vi også at knytte retten til at leve i det fri i Danmark til det danske statsborgerskab og afskaffe zoneforbuddet. Vi ønsker at sikre bedre vilkår for danske hjemløse generelt og hjælp til dem, der gerne vil hjælpes ud af deres hjemløshed, men samtidig sikre, at de få, der gerne vil have lov til at bo på gaden, også skal have lov til det. Det skal vi simpelt hen kunne rumme i et land som Danmark.

Men når jeg startede min tale, som jeg gjorde, er det, fordi Hus Forbi havde en rigtig god artikel på baggrund af et høringssvar fra de hjemløses organisation, SAND, i forbindelse med indførelsen af forsøget med det sociale frikort. Heri fremgik det, at ud af de 45 mio. kr., der var afsat til det sociale frikort, gik 29 mio. kr. til administration i en 2-årig forsøgsperiode. Hus Forbi formulerede det sådan her: Socialt udsatte bliver taget ved næsen af regeringen og får ikke gavn af det sociale frikort.

Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor vil jeg egentlig gerne spørge konkret ind til, hvor mange af millionerne, der denne gang er afsat, der er afsat til administration. Da jeg sad og kiggede tallene igennem, så det umiddelbart ud, som om det faktisk er halvdelen af de 19,8 mio. kr., der er afsat til administration.

Dertil følger det næste spørgsmål: om man virkelig mener, at det administrative arbejde skal være så dyrt på bekostning af de hjemløses mulighed for at tjene deres egne penge. Det mener vi ikke. Vi bakker meget varmt op om tanken og idéen, men vi ønsker altså, at pengene skal komme de hjemløse til gavn og ikke bruges på administration. Derfor afventer jeg selvfølgelig svar på mit spørgsmål, inden vi endeligt tilkendegiver vores holdning, og forhåbentlig vil vi sammen i udvalgsarbejdet kunne lave en bedre løsning med den gode idé, det sociale frikort er – en løsning, hvor langt flere hjemløse danskere får gavn af millionerne, i stedet for at de går til offentligt ansatte djøf'ere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren fra Liberal Alliance, hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg er oprigtigt og ualmindelig glad for, at vi i dag er et samlet Folketing, der forlænger det sociale frikort. For det sociale frikort er måske et af de vigtigste initiativer, vi har lavet for nogle af de mest udsatte borgere i Danmark – stofbrugere, hjemløse og psykisk syge. Ja, vi har givet dem muligheden for – for at sige det ligeud – at tjene nogle penge skattefrit, at tjene nogle penge sort uden at blive straffet for det, og det har været en succes. Det har været en succesfuld socialpolitik. Ligesom flere andre kommer jeg lige fra et arrangement hos Mændenes Hjem og Gadejuristen, hvor gadens folk fejrede og markerede, at vi i dag i Folketinget behandler det her og står bag at forlænge det sociale frikort. Det er ikke noget, som kun jeg kan tage æren for, det er også noget I har besluttet. Og jeg skulle hilse og sige tak.

Når man taler med nogle af frijobberne, med nogle af gadens folk, som har benyttet sig af det sociale frikort, så lyder det jo samstemmende, næsten fra dem alle sammen, at de oplever bedre livskvalitet, fordi de oplever den gave, det er, at lave meningsfuldt arbejde og gøre en forskel for sine medmennesker. Og det er jo sådan set den største gevinst ved at arbejde. Det er jo ikke, at man får flere penge. Nej, den største gevinst ved at arbejde er, at man bliver en del af et fællesskab, man får mulighed for at sætte sit præg på verden, og man får mulighed for at blive anerkendt for at gøre en forskel for andre mennesker. Og jo, så er det selvfølgelig også rart at opleve den stolthed, det er at tjene sine egne penge. Det tror jeg sådan set gælder høj som lav, rig som fattig, sort som hvid. Det er noget sådan helt basalt menneskeligt, som vi har behov for, altså at kunne mærke stoltheden ved at tage ansvar, men også blive anerkendt for at gøre en forskel for andre mennesker.

Det interessante med det her tiltag, som har forbedret livskvaliteten for nogle af de mest udsatte borgere, er jo, at det ikke er et kommunalt program. Det er ikke et statsligt initiativ. Det er ikke noget, der er opstået her på Christiansborg. Nej, derimod handler det om frihed fra systemet, om frihed til at tage ansvar og om friheden, i forhold til at det er de ressourcer, den enkelte har, som man tager udgangspunkt i, og at de ressourcer ikke skal holdes nede af velfærdssystemet. Historien med det sociale frikort, som andre også har været inde på i dag, startede tilbage i 2013, hvor Joachim B. Olsen var ude med bl.a. Gadejuristen for at tale med hjemløse og socialt udsatte borgere. Her mødte de bl.a. Krølle, som er afbildet her (Viser billede) . Krølle var hjemløs og stofbruger. Han var et menneske, der havde masser af livsmod og livsglæde på trods af det. I dag er han ikke længere i live, men tilbage i 2013 fik han den idé, at det burde være muligt at kunne tjene nogle af sine egne penge ubureaukratisk, skattefrit og uden frygt for, at kommunen efterfølgende trækker en i sociale ydelser.

Den idé tog Joachim B. Olsen direkte fra Istedgade med ind på Christiansborg. Der er ikke så langt i fysisk forstand, men i åndelig forstand, havde jeg nær sagt, eller praktisk forstand tror jeg alligevel ofte der er langt fra gadens folk til Christiansborg. Det var der ikke her. Her blev det bragt ind, og siden hen har et bredt flertal i Folketinget taget ejerskab over det sociale frikort, og det synes jeg er en fantastisk ting. Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan se, at den bedste hjælp, vi nogle gange kan give mennesker, altså er frihed fra systemet og frihed til at tage ansvar uden at blive straffet. Det er sund fornuft. Og friheden til at tage ansvar uden at blive straffet for det hjælper hjemløse og socialt udsatte. Det hjælper for den sags skyld også succesfulde iværksættere. Det er noget, der i det hele taget er et godt værktøj, også når det kommer til socialpolitik. Jeg er glad for, at det nyder så bred en opbakning i Folketinget i dag.

Et par ændringsforslag, som jeg eksplicit blev bedt om at tage med i dag fra nogle af frijobberne, er som det første: at man hæver loftet for, hvor mange penge man må tjene, eventuelt til 40.000 kr. – det ved jeg også der har været tale om. Det er det ene forslag, jeg vil viderebringe. Det andet er, at man skal gøre det muligt for folk at hyre frijobberne privat. Altså, det behøver ikke være en virksomhed med et cvr-nummer, der hyrer folk, således at jeg som privatperson også kan hyre en frijobber, der bruger det sociale frikort.

Bare for at give et lavpraktisk eksempel fra i dag: Jeg købte et juletræ ude hos Mændenes Hjem i dag. Det skulle jeg have fragtet herind på Christiansborg, og jeg er jo en doven hund, så jeg gad ikke selv at slæbe det juletræ op til mit kontor, og der kunne jeg have hyret en frijobber. Hvis det var tilladt for private arbejdsgivere, ja, så kunne jeg have hyret en frijobber til at fragte det juletræ. Der var en, der tilbød det, men sagde: Det må du ikke, hvis ikke du har et cvr-nummer – og det har jeg ikke. Så det er jo et eksempel på, at man kunne få udført nogle små opgaver, hvis det var sådan, at privatpersoner også måtte hyre frijobberne til at udføre et stykke arbejde under det sociale frikort. Det endte i øvrigt med, at socialborgmesteren kørte juletræet hen til Christiansborg og til mit kontor. Der kan man da tale om opgavetyveri og social dumping, men lad det ligge. Vi er glade for opbakningen til regeringens forslag og for, at regeringen også har rykket sig på det her spørgsmål.

Tak for det. Og så vil jeg bare lige gøre opmærksom på en lille ting: at forhandlinger i Folketingssalen foregår ved det talte sprog, og derfor har man ikke rekvisitter med i Folketingssalen.

Tak for ordet til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for Alternativet, hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Alligevel var der medbragt en rekvisit, der viste os billedet af hedengangne Krølle. Det er ikke, fordi jeg skal koge mere suppe på ham, men jeg vil da sige, at jeg synes, det er rart, at han er blevet nævnt af flere ordførere. For det er jo ikke hver dag, en hjemløs får så god en idé og giver den videre til Gadejuristen, som så dygtigt giver den videre til Liberal Alliance, som så igen dygtigt samler flertal for den.

Når den forrige ordfører så står og hylder den som en slags eksempel på, at man kan gå direkte ned og tjene nogle penge uden bureaukrati og administration osv., må jeg henlede opmærksomheden på, at det kostede os 45 mio. kr. at lave den her ordning. Aldrig og garanteret heller ikke i Liberal Alliances historie har man brugt så mange penge til bureaukrati og administration på at sy noget sammen, som så få mennesker har brugt. Det var helt utroligt, og vi korsede os. Det er, når man skal lave en ny skatteordning – hold da op. Det er det dyreste stykke socialarbejde, jeg nogen sinde har været med til, og alligevel er vi jo glade for det.

Der har endda været ordførere spredt ud blandt hjemløse i dag for at fejre det og nyde det og lære lidt, og det er en god idé. Jeg var selv på gaden i 5 dage, hvor jeg sov sammen med de hjemløse i Aarhus for at prøve at blive klogere på, hvad vi kan gøre, og hvordan forholdene er.

Der var én omstændighed der, som var meget vigtig, og det har noget med værdighed at gøre. Det betyder faktisk utrolig meget i forhold til det sociale frikort, synes jeg. Det med at kunne tjene sine egne penge er en lille lomme af værdighed i en utrolig uværdig tilværelse, hvor mennesker oplever skam og skyld over at skulle sidde og tigge, over at skulle have rådne tænder og være fortrængt af deres familie og aldrig nogen sinde kunne få et job. Det er en tilværelse, som får mange andre til at tro, at de har givet op. Det er der ikke nogen der har. Det lærte jeg i hvert fald. Der er aldrig tale om, at folk giver op. Hvis man får en mulighed for at genskabe værdigheden i sit liv, vil folk faktisk bruge den. Det har vi også set med den kickstartskapital på 50.000 kr., som vi har indført, så folk kan genstarte deres liv, hvis de bare selv får lov til at angribe deres største problemer først.

Det er også det, det handler om her. Når man kan gå ind i et supermarked og hjælpe til i flaskeafdelingen og tjene en skærv til, hvad end man så skal bruge den til, så er det et spørgsmål om at give en lille lomme af værdighed og måske endda muligheden for at få et ben indenfor i den afdeling eller at kunne sige et andet sted, at man har haft de her fem-seks småjobs. Det hjælper alt sammen.

Selvfølgelig skal den her ordning videreføres, men vi er altså nødt til at få mere styr på den. Vi er nødt til at sørge for, at der er nogle flere folk, der benytter den. Vi er nødt til at køre den bedre ind, vi er nødt til at markedsføre den bedre, vi er nødt til at gøre den lidt enklere at bruge. Så i Alternativet er vi også rigtig glade for, at den er på reserven. Vi synes faktisk, det er et okay sted at have den. Men lad os nu bruge 2 år på at få den supergodt op i omdrejninger, og lad os så permanentgøre den.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg vil egentlig blot dele ordførerens ærgrelse og frustration over, at det er så omkostningstungt i forhold til administration, og jeg vil bare høre ordførerens bud på, hvad forklaringen på det er – altså, om det skyldes, at der er noget galt med systemet, så at sige, eller om det er idéen, der er noget galt med. For idéen er jo ikke, at vi skal have bureaukrati. Idéen er jo snarere, at man skal have lov til at tjene nogle penge uden at blive trukket i sociale ydelser – og også må tjene dem skattefrit. Der er selvfølgelig noget praktisk der. Og så snart man skal udføre den idé i det offentlige, kommer det til at koste 29 mio. kr. i administration, selv om det jo praktisk talt i realiteten kun er i Københavns Kommune, det er gennemført, fordi civilsamfundet har været dygtigt der. Jeg har ikke selv svaret, men hvorfor tror hr. Torsten Gejl at det bliver så dyrt, så snart noget skal ind forbi det offentlige?

Ordføreren.

Det burde jeg kunne svare præcist på, for jeg var jo med til at lave det i sin tid. Men jeg kan love ordføreren, at det simpelt hen var så kompliceret at finde ud af, hvad man brugte alle pengene på. Altså, der var en hel masse, der havde med skat at gøre. Når man skal lave et system, hvor folk kan gå ind og tjene penge uden at betale skat, så er det noget, der slet ikke passer ind i det danske skattesystem, så det kostede en masse penge. Så var der også noget med skatterefusion, for der var nogle, der skulle have betalt den skat, og det var man så nødt til at få styr på, for ellers mistede staten jo penge, fordi vi lod dem arbejde sort, som ordføreren selv siger. På den måde var der altså lag efter lag af administration, der gjorde, at igangsættelsen af det her var en ekstremt bekostelig affære.

Nu er det så i gang, og nu har vi brugt alle de penge, så nu skal vi have det til at fungere.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg er meget enig, og det er fascinerende med de mange lag af omkostninger, der bliver lagt på noget, der egentlig burde være ret simpelt.

Jeg vil bare lige advare mod noget, der kan gå hen og blive et nyt lag af omkostninger. Ordføreren siger, at vi skal markedsføre det her meget bedre, og det ved vi godt hvad ender med, nemlig mere administration, flere udgifter og mere markedsføring. Så det vil jeg godt lige advare mod. Der er også nogle gange, hvor vi politikere siger, at nu skal vi gøre noget, og så ender det faktisk med, at det er det, der driver prisen og administrationen op.

Ordføreren.

Jo, men det er næsten ærgerligt, at en ordning, der er så dyr og har været så hård at skubbe i gang, skal være så hemmelig. Jeg kan ikke huske tallet, men var det ikke under tusind mennesker, der har brugt den? Det bekræfter ministeren. Det er under tusind mennesker, der har brugt den, og den koster 42 mio. kr. eller sådan noget. Altså, vi er jo nødt til på en eller en måde at forklare for folk, at det findes. Og med hensyn til markedsføring, så er det ofte noget, der foregår fra firma til firma. En meget effektiv form for markedsføring er jo, at en direktør for et varehus fortæller det videre i et direktørnetværk. Så det er ikke for at lægge mere offentlig administration på – det er simpelt hen for at sikre, at det ikke er så hemmeligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Gejl. Så er det social- og indenrigsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget her. Det har både været en meget konstruktiv debat, men jo sådan set også en meget hjertevarm debat. Aldrig tror jeg, så mange ordførere har været ude og tale med så mange udsatte borgere på dagen eller dagene omkring behandlingen af et lovforslag. Som social- og indenrigsminister vil jeg bare sige: Meget mere af det! Jeg synes godt, vi kan gøre det til en fast tradition, hver gang vi behandler forslag om sociale fremskridt, at vi så måske endda i fælles flok, når man begynder at kunne det i forhold til corona, kommer ud og mødes med de mennesker, det her drejer sig om.

Vi er kommet vidt omkring – vi har hørt om salig Krølle, vi har været forbi skærsliberen i Thy for føje år tilbage og Halmtorvet for nogle timer siden i dag. Og tak til jer alle sammen for det. Jeg tror, at dem, der måtte følge med nu, og som ikke selv har haft lejlighed til at tale med en social frijobber, har fået et rigtig godt indtryk fra ordførernes beretninger her i dag af, hvordan den her ordning kan gøre en stor forskel for et meget udsat menneske, altså for nogle af de mennesker, der lever absolut på kanten af vores samfund. Det betyder utrolig meget; det gør de konkrete kroner og øre i hånden – og Venstres ordfører, fru Marie Bjerre, beskrev, hvordan de penge alternativt kunne være blevet skaffet til veje – men jeg tror, vi alle sammen har oplevet, at det faktisk også betyder vældig meget for selvopfattelsen, selvværdet og værdigheden i det hele taget for de her mennesker.

Det sociale frikort betyder jo, at nogle af de allermest udsatte borgere, vi har, kan tage del i fællesskabet, at de kan yde en indsats, og at de kan opleve, at der er nogle, der har brug for dem og ser frem til, at de møder op. Vi kan se i evalueringen, hvis man er til den slags tørre ting i stedet for mennesker af kød og blod, at den her ordning giver øget trivsel og livskvalitet for den enkelte. Derfor er jeg også glad for, at vi med reserven er blevet enige om at udmønte midler til det her, så ordningen kan forlænges. Tak til partierne for opbakningen til regeringens forslag om at forlænge, og at I så var yderligere ambitiøse og ivrige og kæmpede for at lægge år på. Det kan jeg kun glæde mig over her i dag.

Vi forlænger med brædder, for at sige det lidt populært. Vi forlænger forsøgsordningen med 2 år, og i de 2 år vil der gælde de samme vilkår som hidtil. Formålet med at forlænge forsøgsperioden er at få udbredt det sociale frikort til flere udsatte mennesker og flere virksomheder og dermed også få mere viden om, hvad der er for potentialer ved ordningen, og hvad der er af udfordringer, for jeg tror jo heller ikke, vi skal prøve at lade, som om der ikke er noget ved den her ordning, der har skuffet. Altså, det blev forudsat, at der trods alt kun var 4.000 mennesker årligt, der ville få gavn af den, og de seneste tal, jeg har set, fortæller, at der er 880, der er i job med det frikort, de har fået tilkendt. Altså, efter 2 år skulle vi ifølge de beregninger, der blev lavet, da man indgik aftalen, stå med 8.000 mennesker, der havde fået gavn af det her, og vi står med 880. Det ville være underligt at prøve at stikke det under stolen og lade, som om det er ikke er udtryk for, at der er en eller anden grad af udfordringer med det her.

Derfor håber jeg jo også, at vi efter den her forlængede forsøgsperiode kan se markant flere, der er blevet visiteret til et socialt frikort, og jo også markant flere, der faktisk har fået et job og faktisk kan benytte det, og også, at vi ser en større geografisk udbredelse. Det tror jeg også på kan lade sig gøre, og jeg tror også på, at vi kommer til at se den øgede tilgang fortsætte. Og på baggrund af det vil jeg så se frem til at forhandle med Folketingets partier bredt om, hvad der så kan gøres for ordningen i fremtiden. Og i det ligger jo også at følge op på alle de gode forslag, som I har ret i ligger i høringsnotatet, til, hvordan vi vil kunne udvide, ændre osv. ordningen. Dansk Folkepartis ordfører sagde også, at vi forhåbentlig skulle kvalificere og følge op på det, og ja, det forestiller jeg mig da bestemt at vi skal. Det er godt, at der er så mange, der har lyst til at tænke med i forbindelse med den her ordning.

Nye Borgerlige spørger ind til økonomien, og jeg vil meget gerne besvare spørgsmål om det i udvalgsbehandlingen, men man kan også starte med at slå op på side 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget. Der er det simpelt hen gennemgået fuldstændig udtømmende, hvad midlerne her skal bruges til. Og det er rigtigt, at det jo koster nogle penge at have en it-løsning – her er det dog kun 3 mio. kr. og ikke de over 40 mio. kr., der oprindelig er blevet brugt på det her. Jeg skal ikke lægge skjul på, at Socialdemokratiet i sin tid var meget kritisk over for, hvor dyr den her ordning rent administrativt var at få op at stå, og man skal nok ikke begynde at regne en stykpris ud, hvis man er en nærig jyde som mig.

Derfor er det jo også set i det lys godt, at vi nu forlænger med brædder, så flere kan få gavn af en ordning, der administrativt har været meget dyr at få op at stå. Men til gengæld kan man altså her på side 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget se, præcis hvad midlerne, der er afsat af partierne bag reserven, bliver brugt til. Men som sagt: Det uddyber jeg gerne i lovbehandlingen.

Ja, det var så fint at komme fra skærsliberen i Thy i gamle dage, hvis man må kalde det det uden at fornærme De Radikales ordfører, til Halmtorvet, hvor ordføreren var tidligere i dag. Der blev nævnt Krølle, som der godt nok lidt mod reglerne blev fremvist et billede af her på talerstolen, og den idé, han løftede til Christiansborg, og med alle de mennesker i mente vil jeg sådan set måske bare slutte af med det citat, som jeg også tror at Venstres ordfører var omkring, nemlig de meget sande ord om, at ingen kan alt, men at alle kan noget, og det har vi som velfærdssamfund stadig til gode at hjælpe de allermest udsatte borgere med også at få lov til at opleve.

Så tak for den rigtig gode debat i dag, tak for de gode forhandlinger, vi har haft, syv-otte forhandlingsmøder brugte vi på reserven, men det kom der jo mange gode ting ud af, bl.a. det her. Så det er en glad social- og indenrigsminister, der står her og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Mette Thiesen.

Tak for det. Det kan være, at ministeren sad og havde travlt med noget andet, men jeg sagde faktisk i min tale, at så vidt jeg kunne regne mig frem til ud fra de tal, der stod i bemærkningerne, var det cirka halvdelen af de penge, der var sat af, som blev brugt på administration. Den sidste gang, man lavede den her forsøgsordning med den tidligere regering, var det 45 mio. kr., der var sat af, hvor 29 mio. kr. gik til administration, og nu kan man så se med de penge, der er sat af, at det er sådan cirka halvdelen.

Der kunne jeg bare godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren mener, at det er optimalt, at man bruger så mange af de penge, som egentlig skulle gå til, at udsatte, hjemløse danskere, kunne tjene nogle ekstra penge og måske få lidt blod på tanden med hensyn til også at komme videre med nogle af de her ting, altså få sig et arbejde osv., til administration. Mener man virkelig, at det er hensigtsmæssigt, at så mange millioner af de her penge går til offentligt ansatte djøf'ere i stedet for derud, hvor de egentlig var tiltænkt, nemlig til de hjemløse?

Ministeren.

Jeg sagde også i min tale – og jeg hørte ganske udmærket ordførerens indlæg her – at noget af det, der var problematisk for os, da man lavede lovforslaget i første omgang, var, at det var så tungt og bureaukratisk. Jeg tror, at vores ordfører kaldte det et bureaukratisk monster eller monstrum eller noget i den dur, hvis jeg husker citaterne fra dagspressen ret.

Virkeligheden er jo, at der skal en finansiering til at få sådan en ordning her op at køre, og noget af det, der er blevet kritiseret i evalueringen, er jo det it-system, der kostede så forbitret meget at få op at stå, og så bliver det jo nærmest ikke mere tragisk, altså at der er noget, der både er dyrt, og som ikke bliver oplevet som specielt brugervenligt. Derfor er noget af det, som jeg vil være meget optaget af, når vi skal forhandle, da også, hvad der skal ske videre hen med den her ordning, hvordan vi ikke gentager den fejl, og hvordan vi kan få et it-system, der understøtter, at det her bliver så ubureaukratisk som overhovedet muligt.

Men spørgsmålet tilbage til ordføreren fra Nye Borgerlige vil jo være: Hvilke af de udgifter, som man kan se i lovforslagets bemærkninger, mener ordføreren fra Nye Borgerlige at vi kan undvære?

Fru Mette Thiesen.

Det var da et fremragende spørgsmål at få. Hvad angår forankring, formidling og vejledning, kunne man fjerne 2 mio. kr., og i forhold til en finansiering af en it-løsning er det 3 mio. kr., og hele den her idé med, at man skal revisitere folk, som har haft mulighed for det ude i kommunerne, er der også sat en del millioner af til. Det var da nogle af de steder, vi kunne starte. Men det vil jeg glæde mig til, og jeg kan høre på ministeren, at ministeren er opsat på, at vi finder hinanden i udvalgsbehandlingen, og det vil jeg se rigtig meget frem til. For vi ønsker bestemt, at det her skal komme de hjemløse til gavn i langt højere grad, end det gør med det her forslag.

Ministeren.

Hvis ordføreren har læst høringsnotaterne – og det ved jeg at ordføreren med garanti har – så vil ordføreren også vide, at noget af det, der er rigtig meget kritik af her, er, at ordningen ikke er ordentligt ude i alle kommuner, at der er for mange steder, hvor man kender den for dårligt, hvor den er for dårligt forankret, hvor man ikke har en ordentlig formidling, og det er noget af det, der bliver efterlyst. Derfor er det en del af den aftale, som Nye Borgerlige som det eneste parti jo selvfølgelig ikke er med i, så derfor har ordføreren af gode grunde heller ikke været med til diskussionerne omkring det. Der er et behov for derude, at vi skal have den her ordning længere ud, og derfor er det ikke bare penge ud af vinduet at sørge for, at det her bliver ordentligt forankret og ordentligt formidlet. Vi kan heller ikke have en ordning uden en it-løsning, og det der med revisitation kan du læse i høringsnotatet, og det er vi i gang med at afklare om vi kan komme uden om.

Tak. Så er det fru Marie Bjerre.

Tak for det. Noget af det, vi hører – alle os, der har talt med frijobberne – er, at udfordringen ved at få flere på ordningen er, at man er bange for, at det sociale frikort skader en i ens sociale sag. Vi har også hørt eksempler på, at man stik imod intentionerne i lovgivningen er blevet modregnet i andre offentlige ydelser, når man tjener penge på det sociale frikort. Derfor vil jeg gerne høre ministeren, om ministeren vil være med til at præcisere, at det, man tjener på det sociale frikort, eller bare det, at man får et socialt frikort, ikke må komme en til skade i ens sociale sag, og at der selvfølgelig ikke må ske modregning, for det er stik imod intentionerne i lovgivningen allerede i dag.

Ministeren.

Jamen det er jo et meget godt billede på, at det med det sociale frikort ikke har været en helt nem fødsel, altså at der er nogle borgere, der er kommet i klemme, og at der er nogle virksomheder, for hvem det også har været overordentlig besværligt at håndtere – hvordan sørger man så for lønudbetaling her, når alle ens medarbejdere er skattepligtige og det kører i et fast it-system og det her så skal håndteres anderledes? Og det er jo noget af det, som man løbende har forsøgt at rette op på, og som vi vil fortsætte med at se om vi kan forbedre.

Når vi så mere grundlæggende diskuterer snitfladen til beskæftigelsesområdet, som er det, rigtig mange af høringssvarene kredser omkring, og som ordføreren også spørger ind til, mener jeg da, at det er noget af det, vi skal have et blik for – som også Dansk Folkepartis ordfører efterlyste – når vi skal diskutere, hvordan vi så kan sørge for, hvis den her ordning skal videreføres eller permanentgøres, at få lagt snittet rigtigt her. For jeg tror da, det er rigtigt, når der er så mange høringssvar, der pegede på det, at der er nogle problemstillinger med snitflader til beskæftigelsesområdets regler.

Fru Marie Bjerre.

Skal jeg forstå svaret sådan, at man først vil se på en præcisering, når vi skal til at evaluere ordningen om 2 år – er det korrekt forstået? Altså, ordningen siger jo allerede i dag, at det ikke må komme en til skade i ens sociale sag, eller at der ikke må ske modregning. Hvorfor vil ministeren ikke være med til at præcisere det allerede nu? Det kan eventuelt også bare være ved et brev til kommunerne. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ministeren.

Min oplevelse er da, at det er blevet opklaret løbende, når der er fundet den slags ting sted, som ordføreren nævner. Det er helt naturligt, og jeg synes, ordføreren siger det meget klart i sit eget indlæg, altså at her er loven faktisk ganske klar.

Tak. Så er det hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg har tre spørgsmål, så hvis ministeren har en kuglepen, så find den frem. Det ene spørgsmål er, om regeringen og ministeren har en ambition om at undersøge, om det er muligt at nedbringe administrationsomkostningerne, og i så fald, hvad man vil gøre, eller om man accepterer, at det er, som det er. Det andet er i forhold til de forslag, jeg selv nævnte fra talerstolen, altså bl.a. det her med at hæve loftet for, hvor mange penge man må tjene. Hvad tænker regeringen om det? Jeg ved godt, at det selvfølgelig påvirker selve det økonomiske råderum så at sige. Det tredje handler om muligheden for, at privatpersoner også kan hyre frijobbere. Er det noget, som regeringen vil se på inden tredjebehandlingen?

Ministeren.

Nu ligger rammerne jo fast her med den aftale, vi har indgået, som går ud på at forlænge den nuværende ordning med brædder, og derfor er det også det, lovforslaget handler om. Det er også det, der er afsat økonomi til. Det er det, den politiske aftale går ud på. Men jeg vil da sige helt klart til Liberal Alliances ordfører og formand, at jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, når vi sidder og forhandler om, hvordan det her skal videreføres, for, at administrationsomkostningerne bliver så lave som muligt, og at vi skal lære af de problemer, udfordringer, eller hvad det nu hedder på moderne dansk, der har været med, at der er brugt mange penge på bureaukrati indtil videre.

Så har ordføreren jo ret i, at hvis man f.eks. skulle hæve loftet, skulle man altså finde nogle flere penge til finansieringen af det skattemæssigt mindre provenu. Derfor er de ting, der bliver spurgt ind til her, jo noget, der i højere grad hører med til den diskussion, vi skal have, når vi ikke længere forlænger med brædder, men skal til at justere ordningen.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg håber da, at vi kan forsøge på at sige – og måske endda også inden tredjebehandlingen – at de penge, vi faktisk mener vi kan spare på administration og eventuelt også it, bruger vi på at hæve loftet. Jeg tænker da, at det ville være en fantastisk ting at rykke penge fra bureaukrati og ud til borgerne. Jeg ved ikke, om det overhovedet er muligt inden for så kort en tidsramme, men jeg vil egentlig gerne høre ministerens ambitioner i forhold til det. For der forestår jo en udvalgsbehandling, og hvis man beder embedsmændene om at uddybe, hvad det egentlig er, alle de der administrationspenge går til, og det viser sig, at det skriger til himlen, så kan det være, at man kan finde noget finansiering ret hurtigt.

Ministeren.

Nu fik jeg sagt et eller andet om nærige jyder tidligere, og der står altså sådan en på talerstolen her. Jeg kan afsløre, at igennem det der længere forhandlingsforløb, vi havde, hvor socialt frikort var en af de ting, vi forhandlede om, blev der kigget på de her økonomiske estimater. Der blev jo lagt arm om utrolig mange prioriteter i år i den meget lille reserve – forhåbentlig den mindste, vi kommer til at have – og derfor kan jeg love, at der ikke bare sådan med løs hånd er pøset penge ud til ting, der ikke giver mening. Lad os endelig uddybe det i udvalgsbehandlingen, men der ligger jo altså nogle beregninger og nogle forhandlinger bag det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.