Skatteudvalget 2020-21
L 90
Offentligt
2300772_0001.png
9. december 2020
J.nr. 2020 - 6649
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 90 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om af-
gift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af dele
af Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 1. december 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 90 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om en ændring af E-formlen for afgiftsallokering ved kraftvarme med samproduktion af el og varme fra nuværende 0,67 til 0,45 eller 0,40 vil bidrage med et større afgiftsprovenu, til skatteministeren
2300772_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en ændring af E-formlen for afgiftsallokering ved kraftvarme
med samproduktion af el og varme fra nuværende 0,67 til 0,45 eller 0,40 vil bidrage med
et større afgiftsprovenu som følge af flere mulige driftstimer på kraftvarmeanlæggene?
Svar
Kraftvarmeværker producerer samtidig fjernvarme og elektricitet. Kraftvarmeværkerne
betaler afgift af fossile brændsler, der anvendes som input til varmeproduktion, mens der
gives afgiftsfritagelse for brændsler, der medgår til elproduktion. For elektriciteten betales
i stedet energiafgift af el til forbrug i Danmark.
Fordeling af afgiftsgrundlaget til el og varme opgøres efter formler, som fx den omtalte
E-formel.
Ændres E-formlen fra den nuværende andel på 67 pct. til fx 45 pct. eller 40 pct., vil det
betyde, at energiafgiften på den fossile varmeproduktion reduceres. Derved vil det blive
mere attraktivt at producere el og varme ved brug af fossile brændsler.
I det omfang en øget fossil varmeproduktion erstatter afgiftsfri VE-varme, vil ændringen
medføre et merprovenu. Det vil imidlertid medføre en øget CO
2
-udledning fra dansk
grund.
En reduktion af andelen i E-formlen vil dermed arbejde imod den danske 70 pct.-målsæt-
ning.
Side 2 af 2