L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 90 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 København K

Att.:

[email protected], [email protected], [email protected]

Kære Alexandra Schoustrup Schuppli og Johan Vestergaard Jensen

Høringssvar

–

forslag til ændringer af afgifter, SKM j.nr. 2020-6649

Skatteministeriet har 25. september 2020 udsendt høring af udkast til forslag til

lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas

m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen

for energi og industri mv. 2020). Her følger bemærkninger fra Dansk Affaldsfor-

ening.

Affaldsafgifterne på affaldsområdet bør understøtte grøn omstilling

Dansk Affaldsforening opfordrer Skatteministeriet til at gennemføre en omlæg-

ning af afgifterne på affaldsområdet, der reelt understøtter affaldssektorens

grønne omstilling og cirkulær økonomi.

Lovforslaget modarbejder i stedet dette. Affaldssektorens incitamenter til at gen-

nemføre øget sortering og genanvendelse af affald, og affaldsenergianlæggenes

incitamenter til øget nyttiggørelse af energien i det restaffald, der ikke kan genan-

vendes, bliver ikke fremmet med lovændringen. Dansk Affaldsforening argumen-

terer ikke for afgiftslempelser

–

men for omlægninger, der understøtter den

grønne omstilling. Det har vi redegjort nærmere for i dette høringssvar.

Lovforslaget hæver affaldsvarmeafgiften på affaldsenergiområdet

Efter gældende ret betales afgift til statskassen efter energiindholdet i varme pro-

duceret ved forbrænding af affald, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften for

varme produceret ved forbrænding af affald udgør i dag 45,4 kr. pr. GJ, jf. kulaf-

giftslovens § 1, stk. 2, nr. 2.

Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kul-

afgiftslovens § 1, stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med

prisudviklingen. Det anføres, at stigningen er begrundet i, at afgiften ellers udhu-

les over tid som følge af inflation.

Her henvises til Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, hvor det er besluttet,

at der skal foretages en grøn omlægning af varmeafgifterne for at understøtte

den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bliver dyrere at varme

Dansk Affaldsforening har 56 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

23-10-2020

Side 1 af 5

J.nr. 11.1.1.4

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 5

J.nr. 11.1.1.4

op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt i

den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr.

pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ.

I forhold til affaldsenergisektoren betyder det at affaldsvarmeafgiften jf.

stk. 2, nr.

forhøjes fra 45,4 kr. pr. GJ til 49,8 kr. pr. GJ. Eftersom afgiftssatsen oplistet i

kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, reguleres efter nettoprisindekset, jf. kulafgiftslo-

vens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021 være 52,3 kr. pr. ton.

Dansk Affaldsforening støtter en grøn omstilling, og afgifter der understøt-

ter denne.

Dansk Affaldsforening støtter klart op om en grøn omstilling af både affaldssekto-

ren og fjernvarmesektoren, og foreningen anerkender, at afgifter kan være et vel-

egnet instrument til at skabe incitamenter for en mere grøn og miljøvenlig ad-

færd.

Det er også baggrund for at Dansk Affaldsforening tilbage i år 2017 henvendte

sig til den tidligere skatteminister om at igangsætte et udvalgsarbejde om afgif-

terne på affaldsenergiområdet, der kunne lægge grundstenen for mere ækviva-

lente afgiftsincitamenter. Sigtet var at udvikle et værktøj til dels mere nøjagtigt at

bestemme affaldets energiindhold og samtidig kunne differentiere afgifterne mel-

lem energiudnyttelse af affald med biologisk oprindelse versus affald af fossil op-

rindelse.

I løbet af 2019 og 2020 har Dansk Affaldsforening bistået Skatteministeriet med

udvikling af det tekniske grundlag for mere sikkert at kunne bestemme energiind-

holdet i energiudnyttet affald, i form af den såkaldte energibalancemetode. Det

har således været et ganske positivt og konstruktivt samarbejde om at udvikle

det tekniske grundlag for de afgiftsomlægninger på affaldsenergiområdet, der al-

lerede i forbindelse med Skatteministeriets tilskuds- og afgiftsanalyse, del 3 fra

2016 blev efterspurgt.

Dansk Affaldsforening havde forventning om at Skatteministeriet her i oktober

2020 ville have kvitteret for, at det tekniske grundlag for energibalancemetoden

således er færdiggjort.

Derfor skal Dansk Affaldsforening kraftigt anbefale at det metodegrundlag, som

nu er udviklet til at sikre de rigtige incitamenter til grøn omstilling af affaldsenergi-

sektoren, nu bliver lagt frem til videre politisk behandling og implementering.

Dansk Affaldsforening har derfor parallelt til dette høringssvar opfordret Skattemi-

nisteren (se vedhæftede kopi af brev til Skatteminister Morten Bødskov) og Skat-

teministeriet om at genoverveje om de foreslåede stigninger af affaldsvarme-

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 5

J.nr. 11.1.1.4

afgiften kunne tilrettelægges således, at afgifterne i stedet designes til at under-

støtte grøn omstilling af affaldsenergisektoren. For Dansk Affaldsforening handler

det ikke om lempede afgifter, men om en anden afgiftsmodel, så der reelt skabes

incitamenter til at reducere energiudnyttelsen af fossilt affald (fx plast).

Generelt, stigende affaldsvarmeafgift giver ikke øget incitamenter til grøn

omstilling.

Dansk Affaldsforening beklager, at Skatteministeriet ved dets udformning af afgif-

terne på affaldsenergiområdet blot gør brug af en generel afgiftsstigning af af-

faldsvarmeafgifterne, der jo i princippet blot pålægges aftagere af affaldsvarmen,

dvs. fjernvarmeforbrugerne, uden at denne forbrugergruppe i princippet har mu-

lighed for at ændre adfærd og sikre en mere grøn omstilling.

I stedet for at bruge affaldsvarmeafgifter, som jo typisk er en særomkostning til

fjernvarmeforbrugeren, ville en øget anvendelse af CO2-afgifter og/eller andre

nødvendige ændringer i Varmeforsyningsloven, i højere grad give sikkerhed for

investering i grøn omstilling på affaldsenergianlæggene, og derfor reel en grøn-

nere varmeforsyning for fjernvarmekunden.

Stigende affaldsvarmeafgifter giver ikke tilsvarende samme incitamenter til at af-

faldsenergianlæggene søger mod øget udsortering af genanvendelig plast og

grønnere fjernvarmeforsyning, da afgiften jo netop i høj grad betales af fjernvar-

mekunden.

Stigende affaldsvarmeafgift underminerer grundlaget for fortsat energief-

fektiviseringer

Dansk Affaldsforening vurderer, at den generelle stigning i affaldsvarmeafgiften

er med til at hæmme den fortsatte øgede energieffektivisering af affaldsenergian-

lægget. Således bliver incitamenterne til øget røggaskondensering og brug af

varmepumper med høj COP-værdi forringet, og vi frygter, at de stigende affalds-

varmeafgifter fjerner det økonomiske grundlag for yderligere røggaskondensering

og anden energieffektivisering.

Affaldsvarmeafgiften er en outputbeskatning af varme, hvilket betyder, energiud-

nyttelse af varme fra røggaskondensering, som ellers vil gå tabt gennem skorste-

nen, bliver beskattet, selvom der ikke afbrændes mere affald.

Dette virker lige modsat for fossile brændsler, hvor afgiften er på inputsiden nem-

lig brændslet, hvilket betyder at energiudnyttelsen af varmen i røggassen uden

videre kan udnyttes, uden at varmen pålægges ekstra afgift.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 5

J.nr. 11.1.1.4

For at fremme den grønne omstilling gennem energieffektivisering, burde der kun

betales affaldsvarmeafgift af den varme, som kommer fra kedlen. Ikke også af

den varme som udvindes gennem røggaskondenseringen. Det begrundes med

at, der ikke indfyres ekstra energi for at energiudnytte varmen fra røggassen,

som ellers bare vil gå tabt. Samtidig vil det afgiftsmæssigt ligestille røggaskon-

denserings varme fra affald med røggaskondenseringsvarme fra fossile/bio-

masse brændsler.

Forhøjelse af affaldsvarmeafgiften fører blot til, at varme i røggassen udledes i

skorsten, i stedet for at blive nyttiggjort som varme. Det betyder så, at behovet

for varme som tilvejebringes ved at bruge mere affald eller bruge anden varme-

forsyning. Det giver absolut ingen mening.

Derved vil denne afgiftstænkning, der bygger videre på principperne i det nu ud-

viklede tekniske grundlag for at anvende energibalancemetoder i affaldsenergi-

sektoren, samtidig underbygge en maksimal udnyttelse af energien i affaldet, og

samtidig medvirke til en solid og målbar grøn omstilling i affaldsenergisektoren.

Hellere brug af biogent affald end importeret biomasse

Det er helt tosset, at de stigende afgifter blot tilskynder til brug af endnu mere im-

porteret biomasse end brug af den grønne del af restaffaldet i fjernvarmeforsy-

ningen.

Alt andet alt lige vil stigende affaldsvarmeafgifter blot give producenten af fjern-

varme øget incitament til at bruge mere importeret biomasse end at nyttiggøre

den indenlandske energiressource som fx biogent træaffald og andre ikke genan-

vendelige biologiske affaldsfraktioner.

Skatteministeriet har reelt mulighed for at benytte den tidligere omtalte energiba-

lancemetode og den generelle overvågning af CO2 i affaldsenergisektoren til at

designe en afgiftsstruktur, der giver incitamenterne til at bruge det bæredygtige

og indenlandske biogene restaffald. Dansk Affaldsforening håber at Skattemini-

steren og Skatteministeriet vil tage imod vores tilbud en yderligere dialog med

sigte om at få omlagt afgifter på affaldsenergiområdet, så de reelt understøtter

grøn omstilling. Det bør kunne gøres uden at staten mister et afgiftsprovenu.

Opfordring til videre afgiftssamarbejde

Dansk Affaldsforening er opmærksom på, at det her ved fremsættelse af det ud-

sendte lovforslag formentlig ikke tidsmæssigt er muligt at nå frem til en ny af-

faldsafgiftsmodel, der giver mere direkte og klare incitamenter til grøn omstilling i

affaldsenergisektoren.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5 af 5

J.nr. 11.1.1.4

Men det skal ikke afholde os fra igen at gentage vores tidligere fremsatte ønsker

om at få designet en omlægning afgifterne, så de reelt giver incitamenter til at af-

faldsenergisektoren indrettes efter at nå de politiske mål om en grøn og klima-

venlig affaldssektor. Igen skal vi gentage, at det ikke er vores ambition at arbej-

det skal føre til en samlet mindre afgiftsbetaling, hvis denne i øvrigt kan begrun-

des samfundsøkonomisk, miljø- og klimamæssigt.

Vi opfordrer derfor Skatteministeren og Skatteministeriet til at nedsætte et egent-

lig udvalg med repræsentanter fra energisektoren, der kan forberede den yderst

påtrængende og nødvendige affaldsomlægning for bl.a. affaldsenergisektorens

investeringer i at opnå CO2-neutralitet, ja sågar være nettobidragsydere til at

trække CO2 ud af atmosfæren.

Vi stiller os derfor klar med ressourcer til at løfte opgaven.

Med venlig hilsen

Allan Kjersgaard

Specialkonsulent

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

[Kommentarer]

Dok. ansvarlig:

Sekretær:

Sagsnr: s2015-509

Doknr: d2020-23553-1.0

23. oktober 2020

Høringssvar -lovforslag om Udmøntning af dele af Klimaaftalen for ener-

gi og industri mv. 2020

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om Udmøntning af

dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020

Dansk Energi er positive overfor de afgiftsændringer lovforslaget gennemfører. De ændrede

satser flugter med anbefalingerne i Klimapartnerskabet for Energi- og forsyningssektoren og

vil styrke incitamentet til udfasning af fossile brændsler, elektrificering og anvendelse af grøn

overskudsvarme. Dermed er lovforslaget et vigtigt element i at sikre, at almindelige hushold-

ninger, fjernvarmesektoren og industrien bidrager til opfyldelsen af 70% målsætningen.

Det er helt afgørende, at opvarmning ved fossile brændsler erstattes af elbaseret opvarm-

ning set i lyset af, at Danmarks elforbrug inden for ganske få år forventes at blive dækket af

vedvarende energi. Derfor er det godt, at elvarmeafgiften sænkes. Foruden erhvervslivet og

fjernvarmesektoren, får de enkelte husholdninger, der i dag opvarmes med olie eller natur-

gas, et økonomisk incitament til at vælge en grøn varmeløsning i stedet.

Dansk Energi mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at lovforslaget fastholder, at elop-

varmende huse kun kan få fuld adgang til afgiftslempelsen på elvarme, når deres almindelige

elforbrug overstiger kilowatt-grænsen på 4000 kWh årligt. I Danmark har cirka 65 pct. af alle

helårshuse og 90 pct. af alle sommerhuse et almindeligt elforbrug på

under

4.000 kWh årligt.

Det betyder, at hvis disse husstande skifter over til elbaseret varme frem for fossile brænds-

ler, vil en del af deres varmeforbrug ikke blive beskattet med elvarmeafgiften på 0,8 øre pr.

kWh, men med den generelle elafgift, der er markant højere på ca. 89 øre pr. kWh.

Den høje kilowatt-grænse på elvarmeafgiften rammer derfor et stort antal danske husstande

og især enlige, ældre, par uden børn og beboere af meget energieffektive boliger. Disse

husstande får dermed ikke en tilstrækkelig gevinst ved, at selve afgiften på elvarme sættes

ned. Dansk Energi foreslår derfor, at man sænker kilowatt-grænsen på elvarmeafgiften til

3000 kWh årligt, hvilket er en simpel og administrerbar løsning, der kan anvendes for nye

såvel som gamle varmepumper. Det skal også ses i lyset af, at den historiske kilowatt-

grænse på 4.000 kWh er fastsat på et tidspunkt, hvor elbaseret udstyr i hjemmene var min-

dre energieffektive end de er i dag jf. LED-pærer, energieffektive hvidevarer mv. Danskernes

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

almindelige elforbrug er dermed blevet mere energieffektivt, og det rammer dem, der investe-

rer i en individuel varmepumpe.

Måling og intelligent styring af elforbrug til opvarmning vil på sigt blive mere og mere udbredt,

da det er en forudsætning for, at aggregatorer, netselskaber, elhandlere m.fl. kan få elop-

varmning til at reagere på prissignaler fra spotmarked, elnettariffer og balanceringstjeneste-

markedet. Særskilt og intelligent måling af el brugt til opvarmning bliver derfor en afgørende

brik for omkostningseffektiv grøn omstilling og for varmeregningen i de elopvarmende hjem.

Denne udvikling mod bedre måling og styring vil blive drevet frem af prissignalerne og mar-

kedsmulighederne, hvilket på sigt kan give andre muligheder for differentiering af afgifter,

men det bør ikke være et afgiftsmæssigt hensyn, der dikterer denne udvikling.

For at sikre en hurtig fremdrift af omstillingen væk fra fossile brændsler og over på elbasere-

de varmepumper i den individuelle opvarmning bør første skridt være at sænke kilowatt-

grænsen på elvarmeafgiften, så mange flere husstande får den fulde adgang til elvarmeafgif-

ten.

Dansk Energi mener at høje afgifter på grøn energi fra et samfundsøkonomisk perspektiv er

en ineffektiv og uhensigtsmæssig finansieringskilde, da energiforbruget ikke har en negativ

miljøeffekt. En lempelse af den generelle elafgift, som vil gavne lavindkomstgrupper mest,

bør derfor indgå i en grøn skattereform.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Christian van Maarschalkerweerd

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

[email protected] og [email protected].

Bjerringbro, den 23. oktober 2020.

Høringssvar til:

Høring

–

udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen

for energi og industri mv. 2020)

På DENFOs vegne takker jeg for, at DENFO får lov til at afgive høringssvar.

Jeg skal samtidig bede Skatteministeriet om at rette kontaktinformationerne for DENFO til:

DENFO, Danske Energiforbrugere

Baldersvej 10

–

8850 Bjerringbro

Tlf.: +45 415 12345

Mail:

[email protected]

I lyset af de kommende forhandlinger om en

”grøn

skattereform” ser DENFO gerne at

energiafgifterne omlægges og opdeles i flere dele, der hver i sær målrettes afgiftens speci-

fikke formål.

Afgiften kan efter DENFOs mening sammensættes af følgende elementer:

En energi- / forbrugsafgift der er ens pr. energienhed (f.eks. pr. kWh) uanset energikilden.

En forureningsafgift der tager højde for energikildens totale forurening (klima-, miljø- og

sundhedsskadelig påvirkning)

En ekstra omstillingsafgift på de energikilder, der skal udfases. Omstillingsafgiften bortfal-

der når omstillingen er gennemført.

DENFO,

Danske Energiforbrugere, Baldersvej 10 -12, 8850 Bjerringbro.

Telefon: +45 415 12345, mail:

[email protected],

hjemmeside:

www.denfo.org.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er DENFOs opfattelse, at de energiforbrugere ikke bare har brug for nye afgiftstyper,

der ikke understøtter den ønskede omlægning, men alene skal sikre staten det afgiftspro-

venu, der er fastlagt i finansloven.

DENFO deler ikke holdning om, at virksomhederne ikke skal betale de samme afgifter som

de private forbrugere. Det er DENFOs opfattelse en lempelse af virksomhederne energiaf-

gifter blot flytter omkostningen over på det private energiforbrug og at de øgede private

energiudgifter vender retur til virksomhederne i form af øgede lønkrav med en faktor 2 eller

mere.

DENFO opfodrer derfor til:

At erhvervslivets afgiftsrefusion udfases så refusionen er helt væk senest pr. 1. januar

2031.

At omstillingsafgiften indgår i en fond, der via lån kan finansiere omstilling både for er-

hvervsvirksomhederne og de private forbrugere, så der kan sætte fart på omstillingen.

At alle tilskuds- og støtteordninger udfases så de er helt væk senest pr. 1. januar 2026.

DENFO indgår gerne i en proces, der skal fremkomme med konkrete forslag til løsninger til

gavn for forbrugerne.

Venlig hilsen

DENFO, Danske Energiforbrugere,

Louis Boe Carslund-Sørensen

Næstformand.

DENFO,

Danske Energiforbrugere, Baldersvej 10 -12, 8850 Bjerringbro.

Telefon: +45 415 12345, mail:

[email protected],

hjemmeside:

www.denfo.org.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Alexandra Schoustrup Schuppli

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 26. oktober 2020

Klimaaftalen for energi og industri

Dansk Erhverv har den 25. september 2020 modtaget et lovforslag om udmøntning af Klimaafta-

len for energi og industri mv. 2020 i høring.

Dansk Erhverv vil først og fremmest rose, at man endelig er lykkedes med at lægge elafgifterne for

proces- og rumvarme på det samme niveau. Det giver en hårdt tiltrængt regelforenkling og med-

fører samtidig, at reglerne for overskudsvarmeafgift kan afskaffes på dette område.

Samlet set medfører lovforslaget en varig skattestigning for erhvervslivet og Dansk Erhverv vil

ikke undlade, at bemærke, at erhvervslivets skatte- og afgiftsbelastning ikke bør stige midt i en

Corona-tid.

Med venlig hilsen,

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Deres ref.: 2020-6649

jar

Side 1/1

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402

–

København K

Mail: [email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende udkast til for-

slag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om

afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineraloliepro-

dukter m.v. og forskellige andre love

–

J nr. 2020-6649

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om sænkelse af elafgiften, forhøjelse af

rumvarmeafgiften for fossile brændsler og ophævelse af overskudsvarmeafgift for elbase-

ret overskudsvarme og takker for muligheden for at give høringssvar.

Hovedproblemstilling

Lovforslaget har til hensigt at fremme en grøn omstilling af danskernes varmeforbrug ved

at gøre det dyrere at benytte fossile brændsler og billigere at varme op med grøn el. Lov-

forslaget har dog også den uheldige virkning, at det forringer konkurrenceforholdet mel-

lem individuelle og kollektive løsninger, selvom begge er baseret på vedvarende energi-

kilder. Lovforslaget vil desværre også fremme et øget brug af elvarmepaneler i private

husstande, hvilket ikke er energimæssigt optimalt.

Desuden fremmer lovforslaget kun udnyttelse af elbaseret overskudsvarme, mens over-

skudsvarme baseret på andre brændsler stadig står til at skulle igennem en certificerings-

ordning og betale overskudsvarmeafgift. Dermed skaber lovforslaget ikke nok tilskyn-

delse til at udnytte overskudsvarme.

Konklusion

Forøgelsen af rumvarmeafgiften på fossile brændsler vil i mindre grad ramme fjernvarme-

selskaberne, men manglende rammebetingelser for at erstatte fossil spidslastproduktion

med VE-teknologier, vil betyder at spidslastproduktionen vil blive fordyret.

Ligeledes vil stigningen i rumvarmeafgiften på fossile brændsler betyde at varme baseret

på affaldsanlæg nu bliver så meget dyrere end alternativerne at affaldsvarme ikke i

samme mængde vil udgøre grundlastproduktionen i fjernvarmenettene.

Sænkelsen af elvarmeafgiften vil forrykke konkurrenceforholdet mellem store varmepum-

per i fjernvarmen og individuelle varmepumper til fordel for de sidste. Det er uheldigt, at

lovforslaget ikke i højere grad er med til at understøtte den kollektive forsyning.

Lovforslaget sikre en højere udnyttelse af elbaseret overskudsvarme. Men tilbage står

overskudsvarmeafgiften for fossil overskudsvarme. Dansk Fjernvarme anbefaler, at man

helt fjerner den, når de fossile brændsler alligevel skal udfases.

19/10 2020

Side 1/4

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2/4

Forøgelse af rumvarmeafgift for fossile brændsler

Lovforslaget vil forøge afgiften på de fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr. pr

GJ, hvilket er en forøgelse med 5,6 kr. pr. GJ.

For Fjernvarmeselskaber, der producere varme på naturgaskedler betyder det en stigning

i afgiftssatsen for naturgas fra 45,4 kr. pr. GJ til 49,8 kr. pr. GJ (i 2015 priser).

Langt størstedelen af de danske fjernvarmeselskaber er dog i gang med en omstilling

væk fra fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen. Derfor er det vores overbevisning, at

selskaberne og i sidste ende fjernvarmeforbrugerne kun i mindre grad bliver ramt af af-

giftsstigningen.

Dansk Fjernvarme er dog bekymret for prisstigninger for de selskaber, som endnu ikke

har haft mulighed for at omstille væk fra naturgas, hvor f.eks. de tekniske muligheder gør

det til en dyr affære at foretage denne omstilling.

Dansk Fjernvarme skal samtidig gøre opmærksom på, at størstedelen af spidslastproduk-

tionen stadig bliver produceret på enten olie- eller naturgaskedler. Myndighederne har

begrænset selskabernes muligheder for at omstille spidslastproduktionen til enten bio-

masse og biogas. I projektbekendtgørelsen er der begrænsede muligheder for at etablere

biomassekedler. Varmeforsyningsloven tillader heller ikke selskaberne at købe grønne

biogascertifikater.

Fjernvarmeselskabernes omstilling til store varmepumper betyder samtidig, at der bliver

et større behov for spidslastproduktion, da varmepumpernes effektivitet forringes i de

kolde perioder. Der vil derfor blive flere dage, hvor selskaberne har behov for en form for

spidslastproduktion. Dansk Fjernvarme er derfor bekymret for, at den forøgede rumvar-

meafgift på fossile brændsler sammen med en stigende spidslastproduktion vil medføre

forholdsmæssigt højere priser, når selskaberne ikke i tilstrækkeligt omfang kan omstille til

vedvarende teknologier i spidslastproduktionen.

Forøgelse af rumvarmeafgiften på affald

En forhøjelse af rumvarmeafgiften som foreslået medfører at affaldsvarmeafgiften stiger

tilsvarende. Affaldsvarmeafgiften betales af varmeforbrugerne og den påtænkte afgiftsfor-

højelse vil derfor medføre en forringelse af affaldsvarmens konkurrenceevne i forhold til

både individuelle varmepumper såvel som store varmepumper i fjernvarmesystemer. Der-

udover forringes affaldsvarmens konkurrenceevne i forhold til biomasse og samlet set

kan det betyde, at affaldsvarmen ikke længere i samme omfang som tidligere, kan på-

regne at udgøre grundlast varmeforsyning. Da der samtidig med klimaaftalen blev ind-

gået en affaldsaftale, som bl.a. har til formål at øge udsorteringen af plast, ville det være

mere hensigtsmæssigt i stedet at fokusere på plastsorteringens konkurrenceevne i for-

hold nyttiggørelse via forbrænding. Dette kan bedst gøres ved i stedet at pålægge til-

lægsafgiften den nye afgiftsøgning frem for affaldsvarmeafgiften. Det vil give større klima-

effekt i affaldssektoren pga. øget udsortering af plast samt opretholde affaldsvarmens

konkurrenceevne, som er vigtig så længe der afbrændes affald, idet ressourcerne derved

udnyttes optimalt.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3/4

Sænkelse af elvarmeafgift

Lovforslaget lægger op til at elvarmeafgiften skal sænkes fra de i dag 21,0 øre/kWh til:

•

0,4 øre/kWh for erhvervsvirksomheder

•

0,8 øre/kWh for private husholdninger

Derved er begge satser svarende til EU-minimumssats.

Lovforslaget vil være med til at accelerere en elektrificering af varmen i boligmassen en-

ten via individuelle varmepumper eller via store varmepumper i fjernvarmesystemerne.

Dansk Fjernvarme vurderer dog, at lovforslaget får den uheldige virkning, at det bliver

langt billigere for husejerne at installere elpaneler i husets rum frem for vandbårne varme-

systemer. Dette betyder et væsentligt højere energiforbrug i husene. Specielt for ældre

huse i udkantsområder, der i dag er forsynet med f.eks. olie eller naturgas, vil den meget

lave elvarmeafgift tilskynde til at installere elpaneler, da disse er langt billigere i investe-

ring end vandbårne systemer. Men samtidig er elpaneler også meget lidt energieffektive.

Dette medfører også at der vil blive et unødvendigt behov for udvidelse af elnettet, hvilket

vil være en samfundsøkonomisk ineffektiv løsning, da det vil være billigere med en udvi-

delse af eksisterende fjernvarmenet.

Lovforslaget vil også forringe fjernvarmeselskabernes konkurrenceevne i forhold til indivi-

duelle varmepumper. En individuel varmepumpe bruger 100 % strøm og får derfor hele

gevinsten ved en afgiftsnedsættelse. Store varmepumper i et fjernvarmenet kan kun

dække omkring 70 % af den samlede varmeproduktion i decentrale fjernvarmenet, mens

de kun vil kunne udgøre omkring 20 % af fjernvarmeproduktionen i de større centrale

byer. Dermed får fjernvarmeselskabet en mindre gevinst ved afgiftsnedsættelsen. Lov-

forslaget er derfor med til at forringe fjernvarmeselskabernes konkurrenceevne i forhold til

individuelle varmepumper. Dansk Fjernvarme finder det meget beklageligt at lovforslaget

ikke er med til at fremme den kollektive forsyning, der i høj grad arbejder for at gå forrest i

den grønne omstilling af energisektoren.

Lovforslaget vil derfor være med til at forsinke og fordyrer den grønne omstilling, da fjern-

varmesektorens konvertering af naturgasområder foregår langt hurtigere, samfundsøko-

nomisk billigere og mere energieffektivt end løsninger med individuelle varmepumper.

Overskudsvarmeafgift

Sænkelse af elvarmeafgiften til EU-minimumssats betyder, at der ikke længere skal beta-

les overskudsvarmeafgift ved udnyttelse af overskudsvarme baseret på el. Dette vil i høj

grad være med til at fremme udnyttelse af overskudsvarme for den del.

Tilbage står dog overskudsvarme baseret på fossile brændsler, som der ikke bliver æn-

dret på i forhold til lovforslag nr. L 82 fra februar 2020. Ved udnyttelse af overskudsvarme

baseret på fossile brændsler skal der stadig betales 25 kr./GJ for overskudsvarme der

ikke bliver certificeret. For certificeret overskudsvarme skal der betales 10 kr./GJ. Det er

endnu ukendt hvilken form for certificeringsordning der bliver tale om.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er stadig Dansk Fjernvarmes vurdering at overskudsvarmeafgiften vil betyde, at po-

tentialet for udnyttelsen af overskudsvarme bliver reduceret, som følge af overskudsvar-

meafgiften på fossile brændsler.

Selvom man har løst problematikken for el er der stadig store mængder af overskuds-

varme på f.eks. naturgas, som det ikke være rentabelt at udnytte.

SKATs incitament for at indføre en certificeringsordning er at forhindre falsk overskuds-

varme, hvor producenten af overskudsvarme producere ekstra varme for at afsætte det

billigt til fjernvarmeselskabet. Men det er Dansk Fjernvarmes klare holdning, at producen-

ter af overskudsvarme alene tilpasser varmeproduktionen til deres egne interne produk-

tion. SKAT har stadig ikke kunne dokumentere en vis sandsynlighed for, at det skulle for-

holde sig anderledes.

Den kommende grønne skattereform indebærer et oplæg til en ensartet CO2e-afgift, hvil-

ket kan vende rundt på hele afgiftssystemet i forhold til udnyttelse af overskudsvarme.

Det vil derfor virke uhensigtsmæssigt, hvis der indføres en ny overskudsvarmeafgift inden

den grønne skattereform er udarbejdet.

Samtidig er den politiske målsætning at udfase fossile brændsler inden 2030. Dette bety-

der at behovet for en fossile overskudsvarmeafgift vil have en meget kort levetid i takt

med at de fossile brændsler udfases. Derfor ser vi Dansk Fjernvarme intet behov for en

kompliceret overskudsvarmeafgift med en certificeringsordning, når man kan nøjes med

en lav afgift uden et større administrativt apparat.

Dansk Fjernvarme vil derfor indstille til, at overskudsvarmeafgiften for fossile brændsler

også bliver fjernet for at fremme udnyttelse af det samlede overskudsvarmepotentiale, da

overskudsvarme generelt skal være en del af løsningen frem mod 2030.

Side 4/4

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

Med venlig hilsen

Anders Jespersen -

Økonomisk Konsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 51 53 88 86

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

19. oktober 2020

MMUJ

DI-2020-09285

Skatteministeriets sagsnr.: 2020-6649

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Forslag til lov om ændring af lov om afgift på elektricitet, lov om afgift på

naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul, koks m.v., lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af Klimaaftalen om energi og industri mv., 2020)

Den 25. september 2020 har Skatteministeriet (j.nr. 2020

–

6649) udbedt sig Dansk

Industris bemærkninger til et forslag til lov om ændring af lov om afgift på elektricitet og

forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen om energi og industri mv.,

2020).

DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser:

Fsva. lovforslagets § 1 stk. 1

støtter DI fuldt ud en lempelse af afgiften af elektricitet brugt

til opvarmning (elvarmeafgiften), da dette bl.a. vil bidrage til at reducere CO2-udslippet

fra erhvervets og husholdningernes almindelige varmeforbrug. Det i er den forbindelse

særligt positivt, at elvarmeafgiften på virksomheder lempes maksimalt, så den kommer

på niveau med den

eksisterende minimumssats i EU’s Energibeskatningsdirektiv på hhv.

0,4 øre/kWh. Da dette svarer til afgiften på den el, der anvendes til virksomhedernes

proces, ophæves behovet for at opkræve afgift af elbaseret overskudsvarme, ligesom der

ikke er behov for at virksomhederne først betaler en høj afgift for derefter at få denne

delvis refunderet. Dette vil medføre en betydelig administrativ lettelse for såvel

erhvervslivet som skattemyndighederne. DI skal i forlængelse heraf derfor opfordre til at

der snarest træffes beslutning om at fremrykke den vedtagne afskaffelse af bilag 1 til

elafgiftsloven samt til at omfatte lønsumspligtige virksomheder af den nye, ensartede

elafgift på 0,4 øre/kWh for erhverv.

I forbindelse med lempelsen af elvarmeafgiften fort elopvarmede boliger foreslår DI, at

der foretages en analyse af perspektiverne i at ændre på den nuværende regel om, at det

er den del af forbruget, som overstiger 4.000 kWh om året, der er underlagt den lempelige

elvarmeafgift. Konkret foreslår DI, at man analyserer muligheden for en alternativ model,

hvor det i stedet er forbruget

op til

et givent årligt forbrug (der afspejler det typiske

energiforbrug ved opvarmning af et parcelhus hhv. et sommerhus), der beskattes med

elvarmeafgiften, mens forbruget over denne grænse beskattes med den almindelige

elafgift på 89,2 øre/kWh (2020-niveau). En sådan model vil dels sikre en større

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

tilskyndelse til at investere i elvarmeanlæg i boliger med et relativt lavt energiforbrug, og

dels sikre, at den marginale beskatning af elektricitet bliver ensartet på tværs af boliger,

uanset om de er elopvarmede eller ej. Det sidste vil medføre en række fordele, herunder

at energiforbedringer også kan betale sig i elopvarmede boliger, samt at el til elbiler bliver

beskattet ens på tværs af husstande. Ved at gennemføre ændringen i forbindelse med den

aftalte lempelse af elvarmeafgiften burde det kunne tilsikres, at ingen boligejere (med

elopvarmet bolig) vil opleve, at deres afgiftsbelastning stiger sammenlignet med i dag.

Fsva. lovforslagets § 2, § 3 og § 4

tager DI forhøjelsen af afgiften på fossil rumvarme til

efterretning, men opfordrer samtidigt til, at det forestående arbejde med en grøn

skattereform inkluderer en nærmere analyse af, hvordan energiprodukter kan beskattes

mere hensigtsmæssigt i fremtiden ud fra et ønske om at reducere CO2-udledningen.

I den forbindelse er det relevant at minde om, at det fra et klimaperspektiv er mere

hensigtsmæssigt at placere beskatningen af energiprodukter på CO2-udslippet end på

selve energiforbruget. Det skyldes, at de negative eksternaliteter forbundet med

energiforbrug fra fossile kilder ikke stammer fra energiforbruget per se, men fra den CO2-

udledning der er forbundet med energiproduktionen. Af samme grund har DI også

tidligere foreslået, at beskatningen af CO2 (via CO2-afgiften) bør udgøre en relativt større

del af den samlede beskatning af energiprodukter, mens beskatningen af energiforbruget

(via energiafgifter) bør udgøre en relativt mindre del. På den måde tilgodeses

energiprodukter med højere energiindhold relativt til deres CO2-indhold og vice versa.

Fsva. lovforslagets § 5

støtter DI, at afgifterne på industrigasser ligestilles med niveauet

for CO2-afgiften, så der skabes en mere ensartet beskatning af miljø- og klimaskadelige

udslip. Det skal i den forbindelse dog også nævnes, at industrigasser primært anvendes i

maskiner mv. under drift, og at det mest effektive middel til at minimere udslippet er at

sikre, at der i forbindelse med skrotning mv. foretages aftapninger af en autoriseret

montør. Selvom DI således støtter, at afgifterne på industrigasser bringes på niveau med

CO2-afgiften, er det derfor vigtigt at bemærke, at en forhøjelse ikke kan stå alene som

redskab til reduktion af udledningerne af industrigasser.

Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Morten Munch Jespersen

Konsulent

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

HØRINGSSVAR

Formandssekretariat

Thomas Søby

[email protected],

23. oktober 2020

FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT PÅ ELEKTRICITET, LOV

OM AFGIFT PÅ NATURGAS OG BYGAS M.V., LOV OM AFGIFT AF STENKUL,

BRUNKUL, KOKS M.V., LOV OM ENERGIAFGIFT AF

MINERALOLIEPRODUKTER M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

(UDMØNTNING AF DELE AF KLIMAAFTALEN OM ENERGI OG INDUSTRI MV.,

2020)

Den 25. september 2020 har Skatteministeriet (j.nr. 2020

–

6649) udbedt sig Dansk Metals

bemærkninger til et forslag til lov om ændring af lov om afgift på elektricitet og forskellige

andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen om energi og industri mv., 2020).

Dansk Metal takker for muligheden for at afgive høringssvar, og har i den forbindelse

følgende bemærkninger ift. de dele af lovforslaget, der vedrører elvarmeafgiften,

rumvarmeafgift og industrigasser.

Lempelse af afgift på el

I forhold til lovforslagets §1, stk. 1 så støtter Dansk Metal den foreslåede lempelse af afgiften

på el brugt til opvarmning (elvarmeafgiften). Lempelsen vil animere både husholdningerne

og virksomhederne til at substituere over mod el til opvarmningsformål og dermed vil

lempelsen bidrage til at reducere CO2-udslippet fra erhvervets og husholdningernes

almindelige varmeforbrug.

Dansk Metal finder det positivt, at afgiften på el til opvarmning for virksomheder lempes

markant,

så de ko

er på iveau ed de eksistere de i i u ssats i EU’s

Energibeskatningsdirektiv på hhv. 0,4 øre/kWh.

Det har ydermere den fordel, at behovet for at opkræve afgift af elbaseret overskudsvarme

ophæves, ligesom der vil være en betydelig administrativ lettelse for både virksomheder og

skattemyndigheder.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I forbindelse med lempelsen af elvarmeafgiften for elopvarmede boliger vil Dank Metal pege

på, at de nuværende regler betyder, at det er den del af forbruget, som overstiger 4.000

kWh om året, der er underlagt den lempelige elvarmeafgift.

Dansk Metal vil derfor pege på et alternativ, hvor forbruget op til f.eks. 4.000 kWh om året

beskattes med den lempelige sats, mens forbruget over de nævnte 4.000 kWh beskattes

med den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh.

Den model vil give et markant større incitament til at investere i elvarmeanlæg i boliger med

et relativt lavt energiforbrug. Ydermere vil det sikre, at energiforbedringer også kan betale

sig i elopvarmede boliger, samt at el til elbiler bliver beskattet ens på tværs af husstande.

Rumvarmeafgift

Dansk Metal noterer sig stigningen i afgiften på fossil rumvarme. Den forøgede afgift

vil øge

det økonomiske incitament til at bruge færre afgiftsbelagte fossile brændsler og forstærke

incitamenterne til at skifte over mod afgiftsfri VE og elvarme.

Det er Dansk Metals vurdering, at omkostningen for såvel erhvervsliv som husholdninger er

håndterbar, og at den foreslåede afgiftsforhøjelse vil bidrage til indfrielsen af målsætningen

om nedbringelse af klimagasser.

Dog er det relevant at gøre opmærksom på, at det fra et klimaperspektiv vil være mere

hensigtsmæssigt at placere beskatningen af energiprodukter på selve CO

e-udslippet end på

selve energiforbruget.

Industrigasser

Det foreslås, at afgiftssatserne på visse industrielle drivhusgasser i cfc-afgiftsloven forhøjes

med ca. 30 kr. pr. ton CO

, således at udledningen af disse kemiske stoffer afgiftsmæssigt

ligestilles med udledningen af CO

De gældende afgiftssatser for visse industrielle drivhusgasser er modsat afgiftssatserne for

-afgiften ikke blevet indekseret siden 2011, hvorfor de svarer til 2011-niveauet for CO

afgiften.

I 2021 vil der være et spænd mellem afgiftssatserne på visse industrielle drivhusgasser i cfc-

afgiftsloven og i CO

-afgiftsloven på ca. 30 kr. pr. ton CO

. Det foreslås at forhøje

afgiftssatsen for udledning af visse industrielle drivhusgasser svarende til denne difference

på ca. 30 kr. pr. ton CO

Side 2 af 3

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dansk Metal støtter, at afgifterne på industrigasser ligestilles med niveauet for CO2-afgiften,

så der skabes en mere ensartet beskatning af miljø- og klimaskadelige udslip.

---

Dansk Metal står til rådighed for yderligere kommentarer, hvis dette måtte ønskes.

Med venlig hilsen

Thomas Søby

Cheføkonom

Mobil

3083 1071

E-mail

[email protected]

Side 3 af 3

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Skatteministeriet

[email protected]

Sagsnr. 20-3563

Vores ref. AG/HJP/lgy

Deres ref. 2020-6649

Den 27. oktober 2020

Høringssvar: Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri

Den grønne omstilling af Danmark og resten af verden kan og bør forenes med forbedret leve-

standard og gode job. For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er det vigtigt, at Danmark

er et foregangsland, at den grønne omstilling skaber flere gode job, at løsninger afspejler kol-

lektive beslutninger og internationalt forpligtende samarbejde, og at klimakrisen og den

grønne omstilling ikke øger uligheden i Danmark.

I maj 2020 fremlagde FH en konkret helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling, der opfylder

2030-målet og rummer 113 tiltag, herunder inden for energi og industri. Helhedsplanen inde-

holder ligeledes forslag om klimaafgifter, de principper sådanne afgifter bør leve op til, og det

nødvendige forarbejde (https://viewer.ipaper.io/fh/fhsammenskabervigroenomstilling/).

FH har på den baggrund nedenstående kommentarer til lovforslaget.

Elvarmeafgiften

FH er positiv over for udmøntningens justering af afgiften på elbaseret overskudsvarme, idet

FH i sin helhedsplan for retfærdig grøn omstilling har påpeget, at det er oplagt at kigge i ret-

ning af en reduktion af elvarmeafgiften, og at justere regulering, så det bliver mere attraktivt

at udnytte overskudsvarme.

FH har i sin helhedsplan også foreslået, at olie- og naturgasfyr erstattes med elektriske varme-

pumper og fjernvarme. FH anerkender, at den foreslåede forøgelse af rumvarmeafgiften for

fossile brændsler kan fremme en udskiftning.

Af udkastet til lovforslag fremgår det, at rumvarmeafgiften øger omkostninger for husholdnin-

ger med ca. 450 kr. årligt inkl. moms. Givet at dette er en gennemsnitsbetragtning, bør der

fremlægges mere detaljerede fordelingsberegninger. FH finder det vigtigt, at en evt. højere

varmeregning for husholdninger med fossil opvarmning og en evt. øget beskatning af naturgas

og fyringsolie, ledsages af tiltag, der sikrer, at man undgår social skævvridning.

FH er derfor særligt opmærksom på, at de i klimaaftalen for energi og industri foreslåede til-

skudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr også gennemføres, og målrettes således, at social

skævvridning undgås. FH er ligeledes opmærksom på undersøgelsen af, om der kan etableres

en særlig låneordning til borgere med manglende finansieringsmuligheder. Tiltag såsom til-

skudspuljer eller låneordninger vil kunne bidrage til at sikre, at den grønne omstilling ikke øger

uligheden i Danmark.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det kommende forslag til grøn skattereform

I Klimaaftalen for energi og industri mv. forpligtede regeringen sig til at udarbejde et oplæg til

en grøn skattereform i efteråret 2020. Udmøntning af aftalen om energi og industri tager visse

skridt i retning af et grønnere afgiftssystem, men hvis CO2-beskatning, jf. aftalen, skal blive en

af hovedmotorerne for at nedbringe CO2e-udledningen, må der forventes yderligere tiltag.

Af aftalen fremgår det, at der er et betydeligt udviklingsarbejde forbundet med effektive klima-

afgifter. Dette er FH enig i. Senest har FH fx i en analyse anskueliggjort, at en grøn skattere-

form kan medføre større social skævridning, end tidligere analyser har givet indtryk af

(https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7955269/Den-gr%C3%B8nne-skattereform-kan-

ramme-sk%C3%A6vere-end-forventet).

I lyset af det betydelige udviklingsarbejde har FH i sin helhedsplan foreslået at etablere en ek-

spertkommission, som får til opgave at designe klimaafgifter for hver sektor. Afgifterne skal

designes under hensyn til følgende bindende principper:



Afgiften skal have en klimaeffekt og/eller skabe incitament til teknologiudvikling.

Afgiften og indfasningen må ikke føre til væsentlige lækageeffekter.

Provenuet og fordelingseffekterne skal dokumenteres, og det skal anvises, hvordan

provenuet bør anvendes til at modvirke en eventuel stigning i uligheden.

Desuden har FH foreslået, at der skal laves en bindende politisk målsætning om, at der på ba-

sis af ekspertkommissionens arbejde ved udgangen af 2022 skal foreligge en plan for imple-

menteringen af klimaafgifter, og at de i 2025 skal være indført i det omfang, de opfylder oven-

nævnte principper.

FH finder det vigtigt, at ovenstående indgår i forberedelserne af en grøn skattereform.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen

Side 2 af 2

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

26. oktober 2020

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af

elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og

forskellige andre love (Udmøntning af dele af

Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)

Skatteministeriet har den 25. september 2020 fremsendt ovennævnte lovforslag

til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået lovforslaget og har følgende bemærkninger.

Lovforslagets § 4, nr. 1

Det fremgår af lovforslagets § 4, nr. 1, at afgiften på smøreolieprodukter som

omfattes af mineralolieafgiftsloven § 1, stk. 1 nr. 18, stiger fra 195,5 øre pr. liter

til 214,5 øre pr. liter ved dagstemperatur, samt fra 194,3 øre pr. liter til 213,2

øre pr. liter ved 15° C.

Det er vores opfattelse, at afgiftsstigningen på smøreolieprodukter falder uden

for rammerne af klimaaftalen. Smøreolieprodukter anvendes ikke som fossilt

brændsel til rumvarme men som smøremidler, der ofte indgår som en del af et

produkt eller som et hjælpestof i produktionen. Det er ikke muligt at opnå

afgiftsgodtgørelse ved brug af smøreolieprodukter, hvorfor der vil være tale om

en afgiftsstigning, som vil fordyre produkter og processer, hvori smøreolie

indgår. Vi skal hertil tilføje, at afgift betalt af smøreolie, som tilsættes produkter

der efterfølgende eksporteres, ikke i alle tilfælde kan tilbagebetales. Derved vil

en afgiftsstigning på smøreolier påvirke Danmarks eksport af industrivarer

negativt.

Klimaaftalens hensigt er at fordyre brændsler, der anvendes til rumopvarmning,

samt tilskynde til elektrificering, hvor dette er muligt. Da smøreolieprodukter

ikke anvendes som brændsel, må der med klimaaftalen ikke være tiltænkt en

afgiftsstigning heraf. Vi foreslår derfor, at lovforslagets § 4, nr. 1 affattes

FSR

–

danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

således: I § 1, stk. 1, nr. 2 og 10, ændres "195,5 øre" til: "214,5 øre" og "194,3

øre" ændres til: "213,2 øre".

Bemærkningerne til lovforslagets § 7

Det fremgår af bemærkningerne til § 7, at elafgiftslovens § 11, stk. 8 skal

indebære, at virksomheder kan anmode Told- og Skatteforvaltningen om, at

målte data

–

som er foretaget med henblik på tilbagebetaling af varer, kulde og

varme

–

finder anvendelse på afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode,

hvori der foretages den korrekte måling. Dette er dog forudsat, at den periode,

hvor der foretages korrekt måling, er senest 3 år før lovforslagets ikrafttræden.

Vi mener afsnittets ordlyd er uklart og vil gerne bedes Skatteministeriet give et

eksempel, som illustrerer, i hvilken afgiftsperiode virksomheder senest kan

foretage en korrekt måling, og hvor lang tid tilbage afgiftstilsvaret kan

genoptages. Vi vil samtidig bede Skatteministeriet præcisere, hvor lang perioden

for godtgørelse af afgift maksimalt kan være.

Ladestandere til elbiler

På nuværende tidspunkt kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort

elafgiften på den elektricitet, der er forbrugt til opladning af registrerede elbilers

batteri på virksomhedens ladestandere. Dette forudsætter, at ladestanderne

drives for virksomhedens regning og risiko. I forbindelse hermed er det et krav,

at virksomheden særskilt måler den elektricitet, der anvendes til opladning.

Vi vil i den forbindelse bede Skatteministeriet overveje at fjerne ovenstående

krav om at måle forbruget på ladestandere, når det er en momsregistreret

virksomheds egne (som udelukkende anvendes af virksomheden). En sådan

lempelse vil være i tråd med de andre i lovforslaget beskrevne situationer, hvor

der tidligere er krævet måling, men hvor der i videre omfang bliver lagt op til at

lempe.

Side 2

Med venlig hilsen

Andreas Munk Hansen

Skattekonsulent

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Journalnummer 2020-6649

Plan-Fjernvarme Bygas & Kraftvarme

Direkte tlf.

+45 2795 4406

E-mail

[email protected]

kunde nr.

Journal nr.

Indtast journal nr.

Kunde nr.

Indtast

Dato

30.10.2020

Høringssvar vedr. lovforslag om udmøntning af dele af Klima-

aftalen for energi og industri mv. 2020

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag.

HOFOR forholder sig generelt positiv over for de fremsendte forslag til udmøntning af

dele af klimaaftalen, der sigter på at udfase fossile brændsler og understøtte elektrifice-

ring og grønne energiløsninger.

Vi har dog en enkelt bemærkning vedr. afgiftsforhøjelsen på fossile brændsler til rum-

varme, som omhandler, at når afgiften på naturgas og bygas øges, rammer det også

den biogas, der af Energistyrelsen regnes for CO2 neutral, og som forventes at udgøre

en voksende andel af gasforsyningen fra naturgasnettet og bygasnettet fremover. Det

kan begrænse den igangværende omstilling fra fossil til grøn gas, som ellers bidrager til

at skabe et mere fleksibelt og robust system for energi og transport, der baserer sig på

flere energikilder.

Med venlig hilsen

HOFOR A/S

Sannah Grüner

Planafdeling for fjernvarme, kraftvarme og bygas

Direkte tlf. 2795 2713

E-mail

[email protected]

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

[Kommentarer]

Cc: Johan Vestergaard Jensen

[email protected]

Alexandra Schoustrup Schuppli, [email protected].

Dok. ansvarlig: HJV

Sekretær:

Sagsnr: s2019-1276

Doknr: d2020-23559-1.0

23. oktober 2020

IEnergis høringssvar til

–

udkast til forslag til lov om ændring af lov om

afgift af elektricitet, lov

Intelligent Energi takker for muligheden for at kommentere på Skatteministeriets høring ved-

rørende

Udmøntning af den del af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020,

der vedrører

el-varme-afgiftsreduktionen.

Det er afgørende, at den enkelte husholdning gives økonomisk tilskyndelse til at udskifte

deres fossile opvarmningskilde, og her er el-varme-afgiften et afgørende element. Derfor skal

der ske en hurtig implementering, som kommer grøn konvertering af opvarmning til gode

med fokus på elektrificering, som er helt afgørende for at understøtte balanceringen i fremti-

dens energisystem. Vi henviser generelt til Dansk Energis høringssvar, som vi bakker op om.

Som det fremføres fra flere sider, er vi enige i, at det vil være ideelt med en præcis måling og

afregning af varmeforbruget, som grundlag for den lave afgift, når det engang kan lade sig

gøre. Vi henviser til, at vi i nogle år har samarbejdet med bl.a. Energinet om test af elfor-

brugsmåling, hvor de integrerede målere i varmepumpe og el-ladestandere anvendes til af-

regningsbrug. Imidlertid er der i dag bl.a. grundet MID-krav og nationale sikkerhedskrav flere

uløste barrierer for, at dette kan realiseres.

Da en hurtig udfasning af fossile brændsler med anvendelse af varmepumper både har en

energi-effektiviseringseffektgrundet og en CO2-effekt, der er omkostningseffektiv, bør de

måletekniske udfordringer ikke blive en barriere for denne del af den grønne omstilling. Men

der skal parallelt med en implementering af den lavere el-varmeafgift arbejdes på, at afreg-

ningsmåling kan finde sted på selve varmepumpens forbrug.

Der bør tillige arbejdes for en intelligent udrulning af grøn omstilling af opvarmning gennem

den videre implementering af Klimaaftalen, særligt fsva. Bygningspuljen (Energistyrelsens

ressort) for 2021 og frem. Vi har således i høring til puljen fsva. 2020 foreslået, at man ikke

alene støtter varmepumper, men også støtter intelligent styring af varmepumper gennem et

separat tilskud til en kommunikationsenhed. Herved sikres fjernstyring af varmepumpen,

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

hvor to-vejs-kommunikation muliggør samspil med energisystemet, og reaktion på komplek-

se prissignaler fra energimarkederne og elnettet.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Intelligent Energi

Helle Juhler-Verdoner

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

23. oktober 2020

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Alexandra Schoustrup Schuppli

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for

energi og industri mv. 2020), j. nr. 2020-6649

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre

love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020), som er sendt i høring den

25. september 2020.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer er overordnet set positive overfor lovforslaget, som udmønter dele af

Klimaaftale for energi og industri mv. fra 22. juni 2020. Lovforslaget giver blandt andet øget incitament

til elektrificering med lavere afgifter på elvarme og ved at afskaffe overskudsvarmeafgiften på

elbaseret overskudsvarme.

Specifikke bemærkninger

Afgift på landbrugets forbrug af varme og varmt vand i staldbygninger (procesafgift)

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at den forhøjede rumvarmeafgift modsvares af en

nedsættelse i afgiftslempelsen for landbrugets procesforbrug, som ændres fra 1,8 pct. til 1,6 pct.

Dermed er landbrugets procesafgift uændret opgjort i kroner, ligesom det øvrige erhvervslivs

procesafgift med lovforslaget heller ikke bliver ændret.

Elvarmeafgift og afregning af elafgift

Landbrug & Fødevarer er ligeledes positive over for, at elvarmeafgiften for erhvervslivet sænkes til

EU’s minimumssats og

fremover ikke indekseres.

Landbrug & Fødevarer finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ses nærmere på opkrævningen

af elafgiften, når afgiften udgør 0,4 øre/kWh for en større del af elforbruget end tidligere, og

tilbagebetalingen vil være større for virksomhederne.

Forhøjelse af rumvarmeafgift

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at der med forhøjelsen af rumvarmeafgiften også var fokus

på definitionen af rumvarme, så alle industrielle processer blev afgiftsbelagt som proces.

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

For fødevareerhvervet er der tale om processer, som er en integreret og pligtig del af produktionen

og som skyldes klart definerede veterinære krav, som afgiftsmæssigt defineres som rumvarme til

trods for, at der er tale om industrielle processer.

Målinger

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 fremgår det, at der ikke længere vil være behov for reglerne

om måling og opgørelse af afgiftspligtig elektricitet. Skatteministeriet bedes bekræfte, at der fremover

heller ikke er krav om måling af elforbrug til proces og varme af hensyn til statsstøttereglerne.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Seniorkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4264

M +45 4024 9064

[email protected]

Simon Horsholt

Seniorkonsulent

Miljø, Klima og Bæredygtighed

+45 3339 4291

+45 2785 2384

[email protected]

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

kopi:

[email protected]; [email protected]

Ledernes høringssvar til lovforslag om ændring af lov

om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og by-

gas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og for-

skellige andre love

Lederne har den 25. september 2020 modtaget høring om lovforslag om

ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas

m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre lov (jf. journaliseringsnum-

mer 2020-6649).

Lovforslaget udmønter dele af

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020,

som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikal Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Med lovforslaget nedsættes elvarmeafgiften og som konsekvens heraf

ophæves reglerne for overskudsvarmeafgift for elbaseret overskuds-

varme. Endvidere forhøjes rumvarmeafgiften for fossile brændsler og af-

giften af visse industrielle drivhusgasser.

Lederne støtter lovforslaget. Lovforslaget har til formål at understøtte

den grønne omstilling af husholdningers og virksomheders varmefor-

brug, og det er et skridt på vejen mod målsætningen om 70 procent re-

duktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 i forhold til 1990. En målsæt-

ning, som Lederne bakker op om, og som også kræver andre initiativer.

København

den 23. oktober 2020

Med venlig Hilsen

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

Mail [email protected]

www.lederne.dk

Mette Skak-Nielsen

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 29

1402 København K

Journalnummer: 2020-6649

Wind Denmark

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

T: 3373 0330

Marselisborg Havnevej 22

8000 Aarhus

T: 8611 2600

[email protected]

winddenmark.dk

København

23.10.2020

Høringssvar til lovforslag om udmøntning af dele af Klimaaftalen

for energi og industri mv. 2020 (SKM:541882)

Wind Denmark takker for muligheden for at kommentere på Skatteministeriets ud-

kast til ændring af div. love som konsekvens af udmøntning af dele af Klimaaftalen

for energi og industri mv. 2020.

Med ca. 450.000 naturgasfyr, 70.000-140.000 oliefyr, finder Wind Denmark en ned-

sættelse af elvarmeafgiften og en forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brænds-

ler, som et utroligt vigtigt skridt i den grønne omstilling af varmesektoren, da det gør

fossil varme dyrere og grøn elvarme billigere. Hertil kommer, at trods en ny aftale

om bæredygtighedskrav er der desværre stadig lange udsigter til et stop for afbræn-

ding af biomasse, hvorfor en nedsættelse af elvarmeafgiften i den henseende også

er positiv, da det ligestiller grøn strøm og biomasse.

Wind Denmark vil dog bemærke, at man med fordel bør arbejde på, at afregningen

for elektricitet, der anvendes til opvarmning i husholdninger jf.

§ 6, sker med ud-

gangspunkt i det konkrete forbrug og ikke det nuværende statisk fastsatte kWh.

Dette kan gøres ved at stille krav til,

at boligenheder der er registreret i BBR som

elopvarmet, skal tilknyttes et individuelt målepunkt, der integreres med datahub-

ben. En integration til datahubben vil skabe nøjagtige målinger, hvilket må anses som

en forudsætning, for at kunne anvende varmepumpen fleksibelt og dermed som en

integreret komponent i

fre tide s ”S art Grid”.

Dette vil ligeledes sikre en korrekt

afregning, hvormed husholdninger med et elforbrug under 4.000 kWh ikke straffes.

Med venlig hilsen

Thomas Young Hwan Westring Jensen

Chefkonsulent, Wind Denmark

1/1

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren