L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 90 Bilag 1
Offentligt

12. november 2020

J.nr. 2020 - 6649

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas

og bygas m.v., lov om afgift af stenkul brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af klimaftalen for

energi og industri mv. 2020 m.v.).

Morten Bødskov

/ Claus Hansen

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Affaldsforening

(DAF)

DAF er kritiske overfor lovforsla-

get, og opfordrer Skatteministeriet

til at gennemføre en omlægning af

energiafgifterne på affald, som re-

elt understøtter sektorens grønne

omstilling og cirkulær økonomi.

DAF fremhæver, at lovforslaget

modarbejder dette, da incitamenter

til at gennemføre øget sortering og

genanvendelse af affald, og

incitamenter til øget nyttiggørelse

af energien i det restaffald, der

ikke kan genanvendes, ikke bliver

fremmet med lovforslaget.

DAF påpeger, at den foreslåede

forhøjelse af energiafgifterne af af-

fald underminerer grundlaget for

fortsat energieffektiviseringer, og

at den foreslåede afgiftsforhøjelse i

princippet på pålægges fjernvarme-

forbrugerne, som ikke har mulig-

hed for at ændre adfærd og sikre

en mere grøn omstilling.

DAF fremhæver, at den foreslåede

forhøjelse af energiafgifterne af

brændsler blot tilskynder til at an-

vende mere importeret biomasse i

forbrændingsanlæggene fremfor at

gøre brug af den grønne del af det

nationale restaffald som fx biogent

træaffald.

Regeringen har i juni 2020 indgået

en bred politisk aftale om

Klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi,

hvor det bl.a. er aftalt, at

de danske affaldsmængder skal re-

duceres. Herudover skal kapacite-

ten i de danske forbrændingsanlæg

reduceres og tilpasses de danske

affaldsmængder, så den ledige ka-

pacitet ikke fyldes op med impor-

teret affald, herunder importeret

biomasse. Reduktionen skal

ske på baggrund af, at Danmark

skal have en mere cirkulær øko-

nomi, som kræver en mere strøm-

linet affaldssortering, der under-

støtter mindre affald og mere gen-

anvendelse, som bidrager til at

nedringe CO

e-udledningen.

Tilpasning af afgifter i affaldsener-

gisektoren skal ses i sammenhæng

med energiafgifter og CO

e-afgif-

ter mv. Regeringen ønsker med

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020,

at der foretages justeringer

inden for de eksisterende afgifts-

strukturer, mens der foregår et be-

tydeligt arbejde med større omlæg-

ninger på længere sigt såsom en

grøn skattereform.

DAF stiller sig til rådighed for at

se nærmere på en omlægning af af-

faldsafgifterne, så afgifterne reelt

giver mere direkte og klare incita-

menter til grøn omstilling i

affaldsenergisektoren.

Det er positivt, at DAF engagerer

sig i den grønne omstilling og vil

bistå regeringen i det fremadret-

tede arbejde med den grønne om-

stilling.

Side 2 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DAF opfordrer til, at der nedsæt-

tes et udvalg med brancherepræ-

sentation, som skal se nærmere på

omlægningen af affaldsafgifterne.

DAF er opmærksomme på, at det i

forbindelse med fremsættelsen af

lovforslaget formentlig ikke vil

være muligt at nå frem til en ny af-

faldsafgiftsmodel.

Dansk Energi (DE)

DE er positive overfor de afgifts-

ændringer, lovforslaget gennemfø-

rer.

DE fremhæver, at de foreslåede

afgiftsændringer flugter med anbe-

falingerne i Klimapartnerskabet

for Energi- og forsyningssektoren,

og de vil styrke incitamentet til ud-

fasning af fossile brændsler, elek-

trificering og anvendelse af grøn

overskudsvarme.

Lovforslaget er ifølge DE et vigtigt

element i at sikre, at almindelige

husholdninger, fjernvarmesektoren

og industrien bidrager til opfyldel-

sen af 70 pct.-målsætningen.

DE mener dog ikke, at det er hen-

sigtsmæssigt, at grænsen på 4.000

kWh årligt, før elopvarmede hel-

årsboliger mv. kan betale elvarme-

afgift, fastholdes.

DE henviser til, at ca. 65 pct. af

alle helårsboliger og 90 pct. af alle

sommerhuse i Danmark har et el-

forbrug på under 4.000 kWh årligt,

hvilket medfører, at den foreslåede

elvarmeafgift på 0,8 øre pr. kWh,

Elvarmeafgiften gælder kun for el-

forbrug, som overstiger 4.000 kWh

årligt, idet de første 4.000 kWh an-

ses for normalforbruget i boliger,

som ikke er elopvarmede.

En nedsættelse af grænsen til 3.000

kWh vil indebære et mindrepro-

venu, som vil kræve finansiering.

Side 3 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved et eventuelt skift over til elba-

seret varme frem for fossile

brændsler, ikke opnås.

DE foreslår, at kilowatt-grænsen

nedsættes til 3.000 kWh årligt, da

den eksisterende grænse på 4.000

kWh omfatter et stort antal danske

husstande og især enlige, ældre, par

uden børn og beboere af meget

energieffektive boliger.

DE henviser i den henseende til, at

dette kunne være en simpel og ad-

ministrerbar løsning, og at den

gældende kilowatt-grænse på 4.000

kWh er fastsat på et tidspunkt,

hvor elbaseret udstyr i hjemmene

var mindre energieffektive, end de

er i dag.

DE fremhæver, at særskilt og intel-

ligent måling af elektricitet brugt til

opvarmning bliver en afgørende

brik for omkostningseffektiv grøn

omstilling og for varmeregningen i

de elopvarmende hjem, da det er

en forudsætning for, at aggregato-

rer, netselskaber, elhandlere m.fl.

kan få elopvarmning til at reagere

på prissignaler fra spotmarked, el-

nettariffer og balanceringstjeneste-

markedet. Denne udvikling mod

bedre måling og styring vil blive

drevet frem af prissignalerne og

markedsmulighederne, hvilket på

sigt kan give andre muligheder for

differentiering af afgifter, men det

bør ikke være et afgiftsmæssigt

hensyn, der dikterer denne udvik-

ling.

Der er ikke forurening forbundet

med

forbrug

af elektricitet, men der

kan være forurening forbundet

med

produktion

af elektricitet. El-

varmeafgiften er på elforbrug, uan-

set om elektriciteten stammer fra

vindmøller, kulværker, import mv.

Set i et samfundsøkonomisk per-

spektiv er en afgift på forbrug af

elektricitet en meget indirekte og

ikke optimal samfundsøkonomisk

regulering af CO

e-udledning.

e-udledning er reguleret i EU

’s-kvotesystem.

Side 4 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DE mener at høje afgifter på grøn

energi fra et samfundsøkonomisk

perspektiv er en ineffektiv og

uhensigtsmæssig finansieringskilde,

da energiforbruget ikke har en ne-

gativ miljøeffekt. DE giver udtryk

for, at en lempelse af den alminde-

lig elafgift, som vil gavne lavind-

komstgrupper mest, bør indgå i en

grøn skattereform.

Der kvitteres for DEs forslag til

omlægning af elafgiften. Regerin-

gen har påbegyndt det forbere-

dende arbejde med større omlæg-

ninger af energiafgifterne på læn-

gere sigt, herunder en grøn skatte-

reform.

Danske Energiforbrugere

(DENFO)

DENFO ser gerne i lyset af en

kommende grøn skattereform, at

energiafgifterne omlægges og op-

deles i flere dele, som hver især

målrettes afgiftens specifikke for-

mål.

Det er DENFOs opfattelse, at

energiforbrugere ikke har brug for

nye afgiftstyper, der ikke under-

støtter den ønskede omlægning,

men alene skal sikre staten det af-

giftsprovenu, der er fastlagt i fi-

nansloven.

DENFO mener, at energiafgif-

terne kan sammensættes af:

1. En energi-/forbrugsafgift pr.

energienhed uanset energi-

kilde.

2. En forureningsafgift, der tager

højde for energikildens totale

forurening.

3. En omstillingsafgift af de

energikilder, der skal udfases,

og som bortfalder, når omstil-

lingen er gennemført.

DENFO foreslår, at omstillingsaf-

giften indgår i en fond, som

via

Lovforslaget har til formål at ud-

mønte dele af

Klimaaftale for energi og

industri mv. 2020,

hvor det bl.a. er

aftalt at omlægge de eksisterende

varmeafgifter, så de i højere grad

understøtter den grønne omstilling

af danskernes varmeforbrug ved at

gøre det dyrere at varme op med

fossile kilder og billigere at varme

op med grøn elektricitet.

Der kvitteres for DENFOs forslag

til omlægning af energiafgifterne.

Regeringen har påbegyndt det for-

beredende arbejde med større om-

lægninger af energiafgifterne på

længere sigt, herunder en grøn

skattereform.

Side 5 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lån, kan finansiere omstilling

både for erhvervsvirksomhe-

derne og de private forbrugere,

så der kan sætte fart på omstillin-

gen.

DENFO lægger samtidig op til, at

tilskuds- og støtteordninger udfa-

ses senest pr. 1. januar 2026.

DENFO mener, at erhvervslivet

og de private forbrugere skal be-

tale de samme afgifter.

DENFO giver udtryk for, at en

lempelse af virksomheders energi-

afgifter blot flytter omkostningen

over på det private energiforbrug,

og at de øgede private energiudgif-

ter vender retur til virksomhederne

i form af øgede lønkrav med en

faktor 2 eller mere.

DENFO opfordrer derfor til, at

erhvervslivets mulighed for tilba-

gebetaling af energiafgifter udfases

med udgangen af 2030.

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

har bl.a. til formål at om-

lægge de eksisterende varmeafgif-

ter, så de i højere grad understøtter

den grønne omstilling af dansker-

nes varmeforbrug ved at gøre det

dyrere at varme op med fossile kil-

der og billigere at varme op med

grøn elektricitet.

Afgifter på CO

e-udledning spiller

en væsentlig rolle i omstillingen

væk fra fossile brændsler. Der er

enighed om, at CO

e-beskatning

bør være et afgørende instrument

til at indfri den ambitiøse 70 pct.-

målsætning under hensyntagen til

bæredygtig erhvervsudvikling og

dansk konkurrence-kraft, sunde

offentlige finanser og beskæfti-

gelse, et stærkt velfærdssamfund,

sammenhængskraften og social ba-

lance og dermed reelle CO

e-re-

duktioner (minimere CO

e-lækage)

og uden samlet tab af arbejdsplad-

ser til udlandet, jf. klimaloven.

Aftalepartierne bag klimaloven er

derfor enige om, at der inden for

rammerne af ovenstående princip-

per bør gennemføres en grøn skat-

tereform, der via den generelle

Side 6 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

prissætning på klimagasudlednin-

ger har som ambition at blive en af

hovedmotorerne for at nedbringe

e-udledningen i alle dele af det

danske samfund, uden at borgere

og virksomheder samlet betaler

mere i skat som følge af denne re-

form.

Aftalepartierne har forpligtet rege-

ringen til at udarbejde et oplæg til

en grøn skattereform og indkalde

til forhandlinger herom i efteråret

2020. Partierne anerkender det be-

tydelige udviklingsarbejde forbun-

det med en effektiv CO

e-afgift og

understreger behovet for at ind-

drage relevante aktører.

Regeringens oplæg skal både inde-

holde modeller for grundlæggende

justeringer af energiafgiftsbeskat-

ningen, der indebærer en ensartet

e-afgift, som udgangspunkt

med regulering af alle branchers og

sektorers klimagasudledninger

(CO

e), og ændringer i det nuvæ-

rende energi- og CO

e–afgiftssy-

stem, der på det kortere sigte træk-

ker i retning af en mere ensartet

e-beskatning.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv roser den foreslå-

ede lempelse af elvarmeafgiften til

0,4 øre pr. kWh for erhvervet, da

det medfører, at virksomhederne

betaler det samme i proces- og

rumvarmeafgift, og det er en til-

trængt regelforenkling.

Dansk Erhverv bemærker dog, at

lovforslaget samlet set vil medføre

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

har bl.a. til formål at om-

lægge de eksisterende varmeafgif-

ter, så de i højere grad understøtter

den grønne omstilling af dansker-

nes varmeforbrug ved at gøre det

dyrere at varme op med fossile kil-

der og billigere at varme op med

grøn elektricitet.

Side 7 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en varig skattestigning for er-

hvervslivet, og påpeger, at en skat-

testigning ikke bør finde sted på

nuværende tidspunkt henset til

COVID-19-situationen.

Med aftalen tages der samlet set et

markant skridt på vejen mod Dan-

marks klimamål om at reducere

drivhusgasudledningerne i 2030

med 70 pct. i forhold til 1990 og

om at opnå klimaneutralitet i se-

nest 2050.

Det er vigtigt, at arbejdet med den

grønne omstilling fortsætter, da

COVID-19-situationen ikke bør

forsinke elektrificeringen af Dan-

mark, som er et vigtigt skridt på

vejen til at nå 70-pct.-målsætnin-

gen.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme fremhæver, at

fjernvarmeforbrugerne kun i min-

dre grad vil blive påvirket af den

foreslåede forhøjelse af energiaf-

gifterne af fossile brændsler, da

størstedelen af fjernvarmeselska-

berne er i gang med gå væk fra an-

vendelsen af fossile brændsler i

fjernevarmeproduktionen.

Dansk Fjernvarme er dog bekym-

ret for prisstigningerne for de

fjernvarmeselskaber, der endnu

ikke har haft mulighed for at om-

stille væk fra brugen af naturgas.

Dansk Fjernvarme gør opmærk-

som på, at størstedelen af spids-

lastproduktionen stadig bliver pro-

duceret på enten olie- eller natur-

gaskedler, og at myndighederne

har begrænset fjernvarmeselska-

bernes mulighed ved fx, at projekt-

bekendtgørelsen begrænser mulig-

heden for at etablere biomasseked-

ler og varmeforsyningsloven ikke

tillader købet af grønne

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

har bl.a. til formål at om-

lægge de eksisterende varmeafgif-

ter, så de i højere grad understøtter

den grønne omstilling af dansker-

nes varmeforbrug ved at gøre det

dyrere at varme op med fossile kil-

der og billigere at varme op med

grøn elektricitet.

Med aftalen tages der samlet set et

markant skridt på vejen mod Dan-

marks klimamål om at reducere

drivhusgasudledningerne i 2030

med 70 pct. i forhold til 1990 og

om at opnå klimaneutralitet i se-

nest 2050.

Den grønne omlægning af varme-

afgifterne vil medføre højere afgif-

ter på fossile brændsler anvendt til

rumvarme mv., som dermed fører

til højere priser på fossilbaseret

varme og lavere priser på elvarme.

Side 8 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

biogascertifikater. Dansk Fjern-

varme fremhæver samtidig, at

branchens omstilling til store var-

mepumper betyder, at der bliver et

større behov for spidslastproduk-

tion, da varmepumpernes effekti-

vitet forringes i de kolde perioder.

Dansk Fjernvarme er bekymret

for, at den foreslåede forhøjelse af

rumvarmeafgiften af fossile

brændsler sammen med en sti-

gende spidslastproduktion vil med-

føre forholdsmæssigt højere priser,

når fjernvarmeselskaberne ikke i

tilstrækkeligt omfang kan omstille

til VE spidslastproduktion.

Dansk Fjernvarme vurderer, at

den foreslåede lempelse af elvar-

meafgiften vil have den virkning,

at det bliver billigere for husejere

at installere elpaneler i huset frem

for vandbårne varmesystemer,

som vil medføre et højere energi-

forbrug, da de er mindre energief-

fektive end vandbårne varmesyste-

mer.

Dansk Fjernvarme fremhæver

også, at den foreslåede lempelse af

elvarmeafgiften har den uheldige

virkning, at det forringer konkur-

renceforholdet mellem individuelle

og kollektive varmepumper, og

derved ikke fremmer den kollek-

tive forsyning, der i høj grad arbej-

der for at gå forrest i den grønne

omstilling af energisektoren.

Dansk Fjernvarme påpeger, at lov-

forslaget vil forsinke og fordyrer

den grønne omstilling, da fjernvar-

mesektorens konvertering af na-

Side 9 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

turgasområder foregår langt hurti-

gere, samfundsøkonomisk billigere

og mere energieffektivt end løsnin-

ger med individuelle varmepum-

per.

Dansk Fjernvarme anfører, at der

fremadrettet forsat skal betales

overskudvarmeafgift af overskuds-

varme baseret på fossile brændsler.

Dansk Fjernvarme vurderer, at

overskudsvarmeafgiften vil betyde,

at potentialet for udnyttelsen af

overskudsvarme bliver reduceret,

som følge af overskudsvarmeafgif-

ten på fossile brændsler.

Dansk Fjernvarme mener, at

selvom den foreslåede overskuds-

varmeafgift på certificeret over-

skudsvarme har til formål at for-

hindre produktion af falsk over-

skudsvarme, så vil producenter af

overskudsvarme alene tilpasse var-

meproduktionen til deres egne in-

terne produktion.

Dansk Fjernvarme indstiller, at

overskudvarmeafgiften på fossile

brændsler også ophæves, set i lyset

af en kommende grøn skattere-

form, hvor der læggers op til en

ensartet CO

-afgift. Samtidig vur-

deres overskudsvarmeafgiften at

have en kort levetid henset til den

politiske målsætning om at udfase

fossile brændsler inden 2030.

Med

Klimaaftale for energi og industri

mv. 2020

er det også aftalt at

fremme udnyttelsen af overskuds-

varme, at ekstern overskudsvarme

bliver afgiftsfritaget, hvis over-

skudsvarmen er certificeret eller

underlagt en tilsvarende aftaleord-

ning, der sikrer energieffektivise-

ringer hos overskudsvarmeleveran-

døren.

Side 10 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri (DI)

DI er positive overfor, at elvarme-

afgiften lempes til minimumssat-

sen i energibeskatningsdirektivet,

og påpeger, at dette vil bidrage til

reduktion af CO

-udslippet fra er-

hvervets og husholdningers almin-

delige varmeforbrug.

DI bemærker, at den lempede el-

varmeafgift medfører en betydelig

administrativ lettelse for erhvervs-

livet og Skattemyndighederne og

opfordrer samtidig til, at der sna-

rest træffes beslutning om at frem-

rykke den vedtagne afskaffelse af

bilag 1 i elafgiftsloven, samt til at

omfatte lønsumspligtige virksom-

heder af den nye, ensartede elafgift

på 0,4 øre pr. kWh for erhverv.

Ved lov nr. 331 af 30. marts 2020

blev elafgiftslovens bilag 1 ophæ-

vet med virkning fra og med den

1. januar 2023. En fremrykning af

elafgiftslovens bilag 1 vil kræve

yderlig finansiering.

En lempelse af elafgiften for løn-

sumspligtige virksomheder vil

skulle overholde EU-retten, herun-

der EU’s energibeskatningsdirektiv

og statsstøtteregler. Det vurderes i

den forbindelse, at godtgørelse af

elafgiften for lønsumspligtige virk-

somheder, vil rejse spørgsmål ift.

EU's statsstøtteregler, som også

kan få betydning for, hvilke krav,

der skal stilles før, at momsregi-

strerede virksomheder kan opnå

godtgørelse af elafgiften, herunder

at kriseramte virksomheder ikke

kan modtage støtte (godtgørelse).

Derudover vil der i det gældende

godtgørelsessystem være admini-

strative udfordringer ift. godtgø-

relse af lønsumspligtige erhverv,

da der ikke findes et tilsvarende sy-

stem for så vidt angår lønsumsaf-

giftspligtige virksomheder. Det vil

være nødvendigt at udarbejde et

sådant system, før forslaget vil

kunne gennemføres.

Side 11 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI foreslår, at der igangsættes en

analyse vedr. elvarmeafgiften af el-

forbrug, der overstiger 4.000 kWh

om året, i elopvarmede helårsboli-

ger mv.

DI foreslår en alternativ model,

hvor det i stedet er forbruget op til

et givent årligt forbrug, der beskat-

tes med elvarmeafgiften, mens for-

bruget over denne grænse beskat-

tes med den almindelige elafgift på

89,2 øre pr. kWh.

DI anfører, at den foreslåede mo-

del vil sikre en større tilskyndelse

til at investere i elvarmeanlæg i bo-

liger med et relativt lavt energifor-

brug, og dels sikre, at den margi-

nale beskatning af elektricitet bli-

ver ensartet på tværs af boliger,

uanset om de er elopvarmede eller

ej. Det sidste vil medføre en række

fordele, herunder at energiforbed-

ringer også kan betale sig i elop-

varmede boliger, samt at el til elbi-

ler bliver beskattet ens på tværs af

husstande.

Elvarmeafgiften gælder kun for el-

forbrug, som overstiger 4.000 kWh

årligt, idet de første 4.000 kWh an-

ses for normalforbruget i boliger,

som ikke er elopvarmede.

Den foreslåede alternative model,

hvor det i stedet er forbruget op til

et angivet årligt elforbrug, som er

omfattet af elvarmeafgiften, vil in-

debære systemændringer hos

Energinet, som vil indebære etab-

leringsomkostninger. Der er ikke

foretaget et estimat over omkost-

ningernes størrelse, men Energi-

nets omkostninger finansieres af

elforbrugerne gennem en forhø-

jelse af tarifferne.

Den foreslåede alternative model

vil også indebære et mindrepro-

venu, som vil kræve finansiering.

DI bemærker, at de tager forhøjel-

sen af rumvarmeafgiften til efter-

retning, men opfordrer samtidig

til, at en kommende grøn skattere-

form, også omfatter en analyse af,

hvordan energiprodukter kan be-

skattes mere hensigtsmæssigt i

fremtiden, med henblik på ønsket

om at reducere CO

-udledning. DI

bemærker i den sammenhæng, at

det er mere hensigtsmæssigt at et

energiprodukt beskattes ud fra

e-afgifter er mere målrettede

e-udledninger end energiafgif-

terne. Det er dog niveauet af de

samlede afgifter, der afgør de sam-

lede reduktioner. Med forhøjelse

af energiafgifterne på rumvarme

og lempelse af elvarmeafgiften har

det været muligt at lave en grøn

omlægning af varmeafgifterne

Side 12 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

-udledningen og ikke på selve

energiindholdet i et energiprodukt.

DI støtter, at afgifterne på indu-

strigasser ligestilles med niveauet

for CO

-afgiften, så der skabes en

mere ensartet beskatning af miljø-

og klimaskadelige udslip. DI påpe-

ger dog, at en forhøjelse ikke kan

stå alene som redskab til reduktion

af udledningerne af industrigasser.

Dansk Metal

Dansk Metal støtter op om den fo-

reslåede lempelse af elvarmeafgif-

ten, som svarer til minimumssat-

serne i energibeskatningsdirektivet

for hhv. husholdninger og erhverv.

Dansk Metal påpeger fordelen ved,

at behovet for at opkræve afgift af

elbaseret overskudsvarme ophæ-

ves, samt fordelen ved at der sker

en administrativ lettelse for hen-

holdsvis erhvervslivet og skatte-

myndigheder.

Dansk Metal opfordrer til, at den

nuværende regel om, at det er den

del af elforbruget i elopvarmede

helårsboliger mv., der overstiger

4.000 kWh om året, der er under-

lagt elvarmeafgiften, ændres til, at

det i stedet er forbruget op til et

givent årligt forbrug, der beskattes

med elvarmeafgiften, mens forbru-

get over denne grænse beskattes

med den almindelige elafgift på

89,2 øre pr. kWh.

Der henvises til kommentaren til

DI vedr. elvarmeafgiften og 4.000

kWh-grænsen.

Side 13 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Metal bemærker, at en så-

dan model vil medføre et større in-

citament til at investere i elvarme-

anlæg i boliger med et lavt energi-

forbrug, at energiforbedringer kan

betale sig i elopvarmede boliger,

og at elbiler vil blive beskattet ens

på tværs af husstande.

Dansk Metal bemærker, at forhø-

jelsen af rumvarmeafgiften af fos-

sile brændsler øger incitamentet til

at mindske forbruget af fossile

brændsler og forstærker incitamen-

terne til at skifte til VE og elvarme.

Dansk Metal pointerer, at omkost-

ningerne for hhv. erhvervsliv og

husholdninger er håndterbare, og

at afgiftsforhøjelsen vil bidrage til

reduktionen af CO

-udledningen.

Dansk Metal påpeger, at det fra et

klimaperspektiv vil være mere hen-

sigtsmæssigt, at energiprodukter

beskattes pba. selve CO

-udlednin-

gen end på selve energiforbruget.

Der henvises til kommentaren til

DI vedr. beskatning af energipro-

duktet pba. CO

e-udledningen.

Dansk Metal støtter, at afgifterne

på industrielle drivhusgasser lige-

stilles med niveauet for CO

-afgif-

ten, da det er med til at skabe en

mere ensartet beskatning af miljø-

og klimaskadelige udslip.

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

FH er positive overfor, at over-

skudsvarmeafgiften af elbaseret

overskudsvarme foreslås ophævet,

så det bliver attraktivt at udnytte

overskudsvarme.

Side 14 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FH angiver, at de i deres helheds-

plan har foreslået, at olie- og na-

turgasfyr erstattes med elektriske

varmepumper

og fjernvarme, og anfører, at den

foreslåede forhøjelse af rumvarme-

afgiften af fossile brændsler kan

fremme en udskiftning af olie- og

gasfyr.

FH fremhæver, at de øgede om-

kostninger for husholdningerne på

ca. 450 kr. ved den foreslåede for-

højelse af rumvarmeafgiften af fos-

sile brændsler er en gennemsnits-

betragtning og opfodrer til, at der

fremlægges mere detaljerede be-

regninger.

FH påpeger også, at de er op-

mærksomme på, at der som en del

klimaaftale for energi og industri mv.

2020

indgår initiativer, herunder

tilskudspuljer til udfasning af olie-

og gasfyr, så den grønne omstilling

ikke øger uligheden i Danmark.

FH fremhæver, at regeringen også

som del af

Klimaaftale for energi og in-

dustri mv. 2020

er forpligtet til at

udarbejdet et oplæg til grøn skatte-

reform, og det er forbundet et be-

tydeligt udviklingsarbejde.

FH foreslår, at det nedsættes en

ekspertkommission, som får til op-

gave at designe klimaafgifter for

hver sektor.

FH mener, at energiafgifterne skal

udarbejdes under hensyn til føl-

gende bindende principper:

Lovforslaget har til formål at ud-

mønte dele af

Klimaaftale for energi og

industri mv. 2020,

hvor det bl.a. er

aftalt at omlægge de eksisterende

varmeafgifter, så de i højere grad

understøtter den grønne omstilling

af danskernes varmeforbrug ved at

gøre det dyrere at varme op med

fossile kilder og billigere at varme

op med grøn elektricitet.

Der kvitteres for FHs forslag til

omlægning af energiafgifterne. Re-

geringen har påbegyndt det forbe-

redende arbejde med større om-

lægninger af energiafgifterne på

Side 15 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1. Afgifterne skal have en klima-

effekt og/eller skabe incita-

ment til teknologiudvikling.

2. Afgifterne og indfasningen af

afgifterne må ikke føre til væ-

sentlige lækageeffekter.

3. Provenuet og fordelingseffek-

terne skal dokumenteres, og

det skal anvises, hvordan pro-

venuet bør anvendes for at

modvirke en eventuel stigning

i uligheden.

FH foreslår desuden, at der udar-

bejdes en politisk målsætning om,

at der pba. ekspertkommissionens

arbejde i 2022 foreligger en plan

for implementering af afgifterne,

og at de skal være indført i 2025 i

det omfang de lever op til princip-

perne præsenteret ovenfor.

længere sigt, herunder en grøn

skattereform.

FSR

–

danske revisorer

FSR angiver, at den foreslåede for-

højelse af afgiften på smøreolie-

produkter falder udenfor ram-

merne af

Klimaaftalen for energi og in-

dustri mv. 2020,

da smøreolie ikke

anvendes som fossilt brændsel til

rumvarme mv. men som smøre-

midler, der ofte indgår som en del

af et produkt eller som et hjælpe-

stof i produktionen.

Smøreolieprodukter kan afbræn-

des, og i den forbindelse udledes

der CO

e, hvorfor smøreolie i en

afgiftsmæssig forstand sidestilles

med brændsler, der kan anvendes

til opvarmning, for at følge den ge-

nerelle afgiftsmæssige logik i af-

giftssystemet.

FSR fremhæver, at ordlyden til de

specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 7, nr. 5, om elafgiftslo-

vens § 11, stk. 8, er uklar, og beder

Skatteministeriet give et eksempel

på, i hvilken afgiftsperiode virk-

somheder senest kan foretage en

korrekt måling, og hvor lang tid

De specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 7, stk. 5, er tilrettet

pba. FSRs høringssvar.

Side 16 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbage afgiftstilsvaret kan genopta-

ges.

FSR beder samtidig Skatteministe-

riet om at præcisere, hvor lang pe-

rioden for godtgørelse af afgift

maksimalt kan være.

FSR angiver, at virksomheder, der

for egen regning og risiko, driver

ladestandere, kan få godtgjort elaf-

giften bortset fra 0,4 øre pr. kWh

for elektricitet, der er anvendt til

opladning af elbiler mv. via virk-

somhedens ladestandere. Det er en

betingelse for godtgørelse af elaf-

gift, at virksomheden særskilt må-

ler forbruget af elektriciteten an-

vendt til opladning.

FSR mener, det kan overvejes at

ophæve kravet om særskilt måling,

når der er tale om en ladestander,

der udelukkende anvendes af virk-

somheden selv, da det er i tråd

med lovforslagets øvrige elemen-

ter, hvor det foreslås at ophæve

reglerne om måling og opgørelse

af elforbrug anvendt til rumvarme

mv.

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

har bl.a. til formål at om-

lægge de eksisterende varmeafgif-

ter, så de i højere grad understøtter

den grønne omstilling af dansker-

nes varmeforbrug ved at gøre det

dyrere at varme op med fossile kil-

der og billigere at varme op med

grøn elektricitet.

Henset til, at lovforslaget har til

formål at udmønte dele af

Klimaaf-

tale for energi og industri mv. 2020,

herunder grøn omlægning af de

eksisterende varmeafgifter, vurde-

res det, at forslaget ligger uden for

formålet med og rammerne for

lovforslaget.

HOFOR

HOFOR er generelt positiv over

for lovforslaget, som sigter på at

udfase fossile brændsler, under-

støtter elektrificeringen og grønne

løsninger.

HOFOR bemærker dog, at forhø-

jelsen af rumvarmeafgiften for fos-

sile brændsler medfører, at gasaf-

Gas leveret fra gasnettet indehol-

der hovedsageligt fossil naturgas

og i mindre omfang biogas.

Side 17 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

giften forhøjes, hvilket også ram-

mer den biogas, som Energistyrel-

sen anser for CO

-neutral.

HOFOR fremhæver, at biogas for-

ventes at udgøre en voksende an-

del af gasforsyningen fra gasnettet

fremover. HOFOR bemærker, at

dette kan begrænse den igangvæ-

rende omstilling fra fossil gas til

grøn gas.

Når biogas transporteres i gasnet-

tet, omfattes gassen af de alminde-

lige afgifter, der gælder for natur-

gas, da det ikke er muligt at ud-

skille, hvor stor en del der er bio-

gas, hvorfor der bl.a. betales al-

mindelig gasafgift af hele blandin-

gen.

Intelligent Energi

Intelligent Energi oplyser, at de

bakker op om Dansk Energis hø-

ringssvar, og henviser generelt her-

til.

Intelligent Energi fremhæver, at

det er afgørende, at den enkelte

husholdning gives økonomisk til-

skyndelse til at udskifte deres fos-

sile opvarmningskilde, og her er el-

varmeafgiften et afgørende ele-

ment.

Intelligent Energi opfordrer derfor

til en hurtig implementering, som

kommer grøn konvertering af op-

varmning til gode med fokus på

elektrificering.

Aftalepartierne bag

Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020

har priori-

teret, at den grønne omlægning af

varmeafgifterne skal træde i kraft

den 1. januar 2021.

Intelligent Energi opfordrer til en

præcis måling og afregning af var-

meforbruget, som grundlag for el-

varmeafgiften, når det engang kan

lade sig gøre.

Intelligent Energi henviser til, at

de i nogle år har samarbejdet med

bl.a. Energinet om test af elfor-

brugsmåling. Det bemærkes, at der

Side 18 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundet MID-krav og nationale

sikkerhedskrav er flere tekniske

udfordringer, hvilket ikke må blive

en barriere for den grønne omstil-

ling.

Intelligent Energi opfordrer derfor

til, at der parallelt med implemen-

tering af foreslåede lempelse af el-

varmeafgiften arbejdes på, at af-

regningsmåling kan finde sted på

selve varmepumpens forbrug,

samt at der tillige bør arbejdes for

en intelligent udrulning af grøn

omstilling af opvarmning gennem

den videre implementering af Kli-

maaftalen, herunder Bygningspul-

jen. Intelligent Energi foreslår, at

man ikke alene støtter varmepum-

per, men også støtter intelligent

styring af varmepumper gennem et

separat tilskud til en kommunikati-

onsenhed.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Landbrug og Fødevarer

(L&F)

L&F er overordnet set positive

overfor lovforslaget.

L&F er tilfredse med, at den for-

højede rumvarmeafgift modsvares

af en nedsættelse i afgiftslempelsen

for landbrugets procesforbrug,

som ændres fra 1,8 pct. til 1,6 pct.,

da landbrugets procesafgift der-

med er uændret opgjort i kroner,

ligesom det øvrige erhvervslivs

Side 19 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

procesafgift med lovforslaget hel-

ler ikke bliver ændret.

L&F er ligeledes positive over for,

at elvarmeafgiften for erhvervslivet

nedsættes til

energibeskatningsdirektivets mini-

mumsafgift på 0,4 øre pr. kWh og

fremover ikke indekseres.

L&F bemærker, at det vil være

hensigtsmæssigt, at der ses nær-

mere på opkrævningen af elafgif-

ten, når afgiften udgør 0,4 øre pr.

kWh for en større del af elforbru-

get end tidligere, og tilbagebetalin-

gen derved vil være større for virk-

somhederne.

L&F bemærker, at de gerne havde

set, at der med den foreslåede for-

højelse af rumvarmeafgiften også

var fokus på definitionen af rum-

varme, så alle industrielle processer

blev afgiftsbelagt som proces, da

der for fødevareerhvervet er tale

om processer, som er en integreret

og pligtig del af produktionen og

som skyldes klart definerede vete-

rinære krav, som afgiftsmæssigt

defineres som rumvarme til trods

for, at der er tale om industrielle

processer.

Aftalepartierne bag

Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020

er blevet

enige om at forhøje rumvarmeaf-

giften af fossile brændsler. Formå-

let med Klimaaftalen er ikke at æn-

dre på definitionen af brændsler

anvendt til procesformål.

Henset til, at lovforslaget har til

formål at udmønte dele af

Klimaaf-

tale for energi og industri mv. 2020,

herunder grøn omlægning af de

eksisterende varmeafgifter, vurde-

res det, at forslaget om at ændre

definitionen af rumvarme ligger

uden for formålet med og ram-

merne af lovforslaget.

L&F bemærker, at det i de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 11, fremgår, at der ikke

Lovforslagets § 1, nr. 11, har til

formål ophæve elafgiftslovens §

11, stk. 5, 4.-6. pkt., om krav om

Side 20 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

længere vil være behov for reg-

lerne om måling og opgørelse af

afgiftspligtig elektricitet.

L&F beder i den henseende Skat-

teministeriet om at bekræfte, at der

fremover heller ikke er krav om

måling af elforbrug til proces og

varme af hensyn til statsstøttereg-

lerne.

måling af elforbrug anvendt til

rumvarme mv.

Der vil fremadrettet ikke være be-

hov for reglerne om måling og op-

gørelse af afgiftspligtig elektricitet,

som en momsregistreret virksom-

hed skal betale rumvarmeafgift af,

da momsregistrerede virksomhe-

der vil skulle betale 0,4 øre pr.

kWh i rumvarmeafgift og proces-

afgift. Derfor vil det ikke længere

være nødvendigt at måle og op-

gøre elforbruget anvendt til rum-

varme mv.

Der vil forsat være krav til måling

af et elforbrug, jf. elafgiftslovens §

Virksomheder, der er opfattet af

bilag 1, jf. lovbekendtgørelse nr.

308 af 24. marts 2017, vil derud-

over forsat skulle måle og fordele

elforbrug anvendt til rumvarme

mv. for at kunne opnå delvis godt-

gørelse til og med den 31. decem-

ber 2022, jf. lovforslagets § 5, nr.

Ledernes Hovedorganisa-

tion

Ledernes Hovedorganisation støt-

ter lovforslaget henset til, at lov-

forslaget har til formål at under-

støtte den grønne omstilling, og at

det er et skridt på vejen mod mål-

sætningen om 70 pct. reduktion af

drivhusgasser i Danmark i 2030.

SRF

–

Skatterevisor-

foreningen

SRF

–

Skatterevisorforeningen har

ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

Side 21 af 22

L 90 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Wind Denmark

Wind Denmark bemærker, at den

foreslåede lempelse af elvarmeaf-

giften og den foreslåede forhøjelse

af rumvarmeafgiften for fossile

brændsler er et utroligt vigtigt

skridt i den grønne omstilling af

varmesektoren.

Wind Denmark bemærker dog, at

man med fordel bør arbejde på, at

afregningen for elektricitet an-

vendt i elopvarmede helårsboliger

mv., der er omfattet af elvarmeaf-

giften, sker med udgangspunkt i

det faktiske forbrug og ikke det

nuværende krav om forbrug over

4.000 kWh årligt.

Wind Denmark foreslår, at dette

kan gøres ved, at boligenheder der

er registreret i BBR som elopvar-

mede, skal tilknyttes et individuelt

målepunkt, der integreres med da-

tahubben. En integration til data-

hubben vil skabe nøjagtige målin-

ger, hvilket anses som en forud-

sætning for at kunne anvende var-

mepumpen fleksibelt og dermed

som en integreret komponent i

fremtidens Smart Grid. Wind

Denmark bemærker, at dette lige-

ledes vil sikre en korrekt afregning,

hvormed husholdninger med et el-

forbrug under 4.000 kWh ikke

straffes.

Der henvises til kommentaren til

DI vedr. elvarmeafgiften og 4.000

kWh-grænsen.

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Side 22 af 22