Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Troels Ravn, værsgo.

Tak for det. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i sommeren 2020 en aftale om en historisk ambitiøs klimahandlingsplan, der skal være med til at muliggøre, at Danmark kan indfri sit klimamål. Ifølge klimaloven for 2019 skal vi i Danmark have reduceret vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990. Det er et af verdens mest ambitiøse klimamål, og det er selvsagt vigtigt, både for vores velstand, men også for de næste generationer, som vil stå med uoprettelige udfordringer, hvis ikke vi handler hurtigt. Lovforslaget, vi behandler her i dag, udspringer af aftalen fra i sommer og består af tre dele.

For det første foreslås det at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,5 øre pr. kWh til henholdsvis 0,8 øre pr. kWh for husholdninger og 0,4 øre pr. kWh for erhverv. Derudover foreslås det at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændstoffer fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ i 2020-priser. For det andet forslås en ændring af cfc-afgiften, en forhøjelse af afgiften for visse industrielle drivhusgasser med 30 kr. pr. t CO2 og at ophæve afgiftsloftet på 600 kr. pr. kg for visse industrielle drivhusgasser. For det tredje foreslås det at ophæve bagatelgrænsen på import og fremstilling af afgiftspligtige kølemidler og at indeksere afgiften for cfc og visse immaterielle drivhusgasser.

Det skal være dyrere at forbruge sorte, fossile brændstoffer og billigere at være grøn, hvilket giver god mening i forhold til den grønne omstilling – den grønne omstilling, som vi generelt befinder os i i Danmark. Danmark skal være grønnere, og med det her lovforslag får vi et vigtigt bidrag hertil, og Socialdemokratiet støtter det naturligvis. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Troels Ravn. Så er det Venstres ordfører. Hr. Kim Valentin, værsgo.

Tak til formanden. Jeg skal lige starte med at sige, at CFC-reglerne intet har at gøre med cfc-afgiften, og det gør jeg som en ren reklame for, hvad det er, vi står og siger her, og så man kan følge lidt med. Jeg har faktisk slået det op: Cfc står for klorfluorkarboner og har intet at gøre med controlled foreign companies. Så hvis man lytter med, skal man ikke blive forvirret over det.

Jeg giver en lidt længere indledning her, fordi jeg ikke skal gentage, hvad hr. Troels Ravn sagde, men blot meddele, at i Venstre går vi også ind for at lave den her slags omlægninger, så vi kan få et mere klimarigtigt Danmark. Det her med at nå 70-procentsmålsætningen er faktisk noget af det allervigtigste. Så skal det også siges, at når man ændrer på elvarmeafgiften og man ændrer på rumvarmeafgiften på den måde, man gør her, så betyder det faktisk forholdsvis meget for rigtig mange virksomheder rundtomkring. Så det er ikke bare sådan lige at gøre det; det betyder faktisk en hel del for virksomhederne derude, der skal omlægge en stor del af deres måde at gøre tingene på. Det skal vi altid lige tænke på.

I Venstre må jeg sige vi kan støtte det her forslag, og vi glæder os til den videre implementering af de regler, der kommer, for at nå 70-procentsmålsætningen for Danmarks CO2-udslip. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Baggrunden for lovforslaget er en klimaaftale om energi og industri, som Dansk Folkeparti er en del af, så derfor kan jeg allerede nu afsløre, at vi støtter lovforslaget. Det er jo lavet på baggrund af den målsætning, vi har lavet, om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen sammenlignet med det niveau, der var i 1990. Løsningen er kort fortalt ifølge det her lovforslag – det er jo ikke hele løsningen på klimaproblemerne – at man gør det dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Konkret nedsætter man elvarmeafgiften, og til gengæld forhøjer man rumvarmeafgiften på fossile brændsler, og det er sådan set et godt bytte, fordi det giver et incitament til, at man får skiftet over til at bruge elektricitet til opvarmning f.eks. via en varmepumpe eller andet.

Men jeg vil egentlig bruge min taletid på at nævne, at man måske også med fordel kunne lave en anden ændring i elvarmeafgiften nu, hvor vi er i gang. Allerede nu vil jeg sige, at vi jo respekterer den aftale, der er lavet, men vi vil gerne prøve at drøfte forslaget med ministeren og har allerede stillet forslag om det, men det kunne jo være, at man lavede om på den måde, man gør det op på i dag. I dag er det sådan, at man først, når man har brugt 4.000 kWh om året, får den lave sats på den del af forbruget, der ligger over 4.000 kWh om året. Man har altså en høj sats i dag på den del, der ligger under, hvor man måske med fordel kunne bytte det rundt, så man startede med at få den lave sats indtil en vis grænse og så efterfølgende fik den høje sats. Det ville egentlig give en masse gode effekter efterfølgende og sådan set også være mere logisk. Grundlæggende har vi det jo sådan, når vi laver afgifter, at afgiften typisk stiger med et større og større forbrug. Her er det sådan lidt omvendt. Hvis man har det lave forbrug, har man den høje elvarmeafgiftssats, men hvis man så bruger rigtig meget, får man så en lavere sats. Det er egentlig det, vi gerne vil lave om på.

Det, der egentlig skulle være bevæggrunden for det – ja, der er flere – er bl.a., at det skal blive nemmere at differentiere mellem f.eks. parcelhuse og sommerhuse. Der er også en anden diskussion om det. Det bliver generelt bedre, hvis det bedre kan betale sig at spare på strømmen, som hvis man laver om på den her ordning. Hvis man f.eks. laver energirenoveringer, kan det stadig væk godt betale sig, selv om man faktisk bor i et elopvarmet hus. I dag vil det også typisk være sådan, at hvis man er ældre eller enlig, kommer man aldrig over den her grænse på de 4.000 kWh om året, så man kommer aldrig op på at få den lave sats, men hvis man lavede om på modellen og altså byttede om på de to faktorer, ville man faktisk også opleve, at dem, som har et meget lille forbrug, ikke kun betaler den høje sats, men vil have et incitament til faktisk at holde sig nede på den lave. I dag er det jo omvendt, så dem, der har det rigtig store forbrug, får den lave sats. Det virker ikke helt logisk.

Det er ikke en idé, jeg selv har stået og fundet på, men noget, der står i høringssvarene fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Metal, og jeg synes jo, det er noget, vi sådan bør kigge på i udvalgsarbejdet. Og jeg har som sagt allerede stillet spørgsmål om det.

Jeg vil også i respekt for den aftale, vi selvfølgelig har indgået, sige, at hvis aftaleparterne ikke er med på, at det kan være en model eller en vej, man kan gå, så støtter vi selvfølgelig lovforslaget alligevel. Men vi synes egentlig bare, det kunne være et ekstra incitament til at gøre det rigtige, i forhold til at man energirenoverer sit hus eller får en varmepumpe eller andet. Så det er ikke noget, der gør, at vi stemmer nej til lovforslaget. Det støtter vi selvfølgelig. Men vi synes bare, det kunne være en ekstra forbedring, vi kunne tage med i overvejelserne.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Kathrine Olldag.

Det er en rigtig stor fornøjelse at være med til i dag at implementere en del af klimaaftalen for energi og industri. Her har vi et rigtig godt eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at rydde op i et gammelt afgiftssystem, fremme den grønne omstilling og harmonisere virksomheders konkurrencevilkår i ét tiltag.

For os i Radikale Venstre handler det i bund og grund om, at vi gerne ser en stor, gennemgribende elektrificering af Danmarks energiforbrug, både hjemme i privaten og i virksomhederne. Uanset hvad strømmen bruges til, så skal den være billig, og den skal være grøn. Vores strøm er nemlig rigtig godt på vej til at blive 100 pct. grøn, så det giver god mening at fjerne afgiften fra lige netop en energiform, vi gerne vil fremme.

Logikken er stadig, at det skal være dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el. Afgifterne på rumvarme og procesforbrug bliver ens, og der vil ikke længere være afgift på elbaseret overskudsvarme. Som konsekvens ophæver vi reglerne for overskudsvarmeafgift for elbaseret overskudsvarme. Det ved jeg at der er mange der er rigtig glade for – det har vi diskuteret rigtig mange gange i de forløbne år.

Men vi forhøjer også rumvarmeafgiften for fossile brændsler. Rumvarmeafgiften for de enkelte fossile brændsler vil fortsat variere efter det enkelte brændsels energiindhold, og det er en rigtig god idé.

I Radikale Venstre betragter vi det her lovforslag som væsentlig mere end bare at tage et symbolsk skridt på listesko i retning af en grøn omstilling. Det er faktisk et solidt halvstort skridt, måske ovenikøbet med et lille hop på, og det er vi rigtig, rigtig glade for, så vi støtter forslaget varmt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. SF bakker op om forslaget her. Forslaget bygger på klimaaftalen, som vi fik på plads tidligere på året, og som bl.a. skal være med til at sænke drivhusgasudslippet i Danmark med 70 pct. inden 2030, og det er klart, at vi derfor som led i den grønne omstilling skal gøre det mere eftertragtet at bruge grøn el til at opvarme huse, både privat og i virksomhederne.

På miljøområdet har vi allerede behandlet et lovforslag om at regulere på fyringsanlæg ved at nedlægge gamle brændeovne og stille krav om installation af partikelfiltre for at sænke mængden af CO2 i luften samt partikelforureningen, men det er vigtigt, som lovforslaget giver udtryk for, at regulere på alle varmekilder, der præsenterer et større klimaaftryk og mere partikelforurening end højst nødvendigt, hvis vi skal nå vores mål på 70 pct. reduktioner.

Vi skal ikke bare sikre os, at der er et grønnere alternativ at vælge for alle, vi er også nødt til at gøre det attraktivt at tilvælge de grønne alternativer. Derfor er det en positiv retning at gå i, at vi vil lade forurenerne betale ved at hæve afgiften for fossile varmekilder. Det er dog beklageligt, at regeringen stadig ikke i forlængelse af denne afgift vil overveje en generel afgift på drivhusgasser for de større industrielle forurenere i samfundet. Ligeledes mener vi, at der med fokus på reduktion af drivhusgasudslip og partikelforurening burde inkluderes et forbud mod installation af gasfyr. Hvis vi ikke har den fornødne tilladelse fra EU, bør den beslutning udfordres. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg er lidt nysgerrig på, hvad SF's politik egentlig er i forhold til grøn omstilling og skatteprovenu. For vi hører tit SF sige, at de gerne vil have en grøn omstilling, men at det jo ikke må koste penge i statskassen, som kunne have været brugt på velfærd. Det her lovforslag koster jo 850 mio. kr. fra statskassen, fordi man har analyseret sig frem til, at vi bliver nødt til at lette nogle afgifter her for at få folk til at foretage det grønne valg. Men så er der jo 850 mio. kr. mindre i statskassen, som SF kan bruge på pædagoger og sådan noget.

Har SF skiftet holdning, eller er SF blevet trukket ind i det her? Hvad er forklaringen?

Ordføreren.

Vi har selvfølgelig ikke skiftet holdning. Og i de planer, vi selv har fremlagt i forhold til grøn omstilling, indgår jo også forskellige andre skatter og steder, hvor vi vil hæve skatten for ligesom at sikre flere penge i kassen, som vi også kan bruge på den grønne omstilling.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men SF stemmer jo for det her lovforslag, som ikke rummer alt det andet, som SF også gerne vil. Det vil sige, at det her forslag isoleret set fører til 850 mio. kr. mindre i statskassen, som SF så ikke kan bruge på minimumsnormeringer til pædagoger og andre offentligt ansatte. Så man kunne ikke stå uden for en grøn aftale, selv om det førte til noget, man ikke ville, eller hvad er forklaringen?

Ordføreren.

Man er jo nødt til at kigge på det samlede billede. Altså, man kan jo godt se, at det her isoleret set koster nogle penge. Så må vi finde nogle penge nogle andre steder.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg er her igen på vegne af hr. Rune Lund, Enhedslistens skatteordfører.

Enhedslisten er med i klimaaftalen om energi og industri, og de elementer, vi behandler i dag, er de afgiftsrelaterede ændringer, som blev aftalt i denne aftale. Vi er meget glade for disse ændringer. De peger i en klar grøn retning, og det er vi tilfredse med. Men vi må endnu en gang understrege, at den aftale kun er et meget lille skridt på vejen mod at nå 70-procentsmålsætningen i forhold til reduktion i 2030.

Det er positivt, at vi gør elvarmen, som i stigende omfang produceres grønt, meget billigere, mens vi til gengæld gør det dyrere at bruge fossile brændsler til rumvarme. Derudover får vi også lavet en klar opstramning i forhold til afgifterne på de særlig skadelige cfc-gasser. Det betyder, at man faktisk betaler en passende pris for de skadelige gasser, man sender ud. Det er ikke noget, der giver meget i statskassen, men det er sådan set heller ikke pointen med forslaget. Pointen med forslaget er at begrænse udledningen af særlig skadelige gasser så meget, som vi overhovedet kan.

Derfor kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Ordføreren skal lige blive her. Det er til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til Enhedslisten for den forholdsvis store skattelettelse, som ligger i det her forslag. Men jeg vil også gerne høre Enhedslisten om det her med, at man ikke vil føre grøn politik ved at lette skatter og afgifter, som fører til færre kroner i statskassen, som man så ikke kan bruge på det, man kalder velfærd. Er det væk nu? Har også Enhedslisten erkendt, at vi nok bliver nødt til at acceptere færre afgiftskroner i statskassen, hvis vi gerne vil lette de grønne valg for danskerne?

Nu har vi det jo sådan i Enhedslisten, og det tror jeg egentlig godt hr. Ole Birk Olesen ved, hvis han tænker sig lidt om, at vi sådan set tror, at der er mange penge at hente til statskassen, hvis vi lægger nogle afgifter i toppen af samfundet for så at kunne lave nogle lettelser andre steder.

Vi synes jo, det er meget fornuftigt, hvis man går ind og gør det sådan, at det faktisk bliver nemmere at have et grønt forbrug og sværere at have et sort forbrug – groft sagt.

Tak for det. Ole Birk Olesen, værsgo.

Jamen det er jeg helt enig i, men det er bare, fordi Enhedslisten så tit har sagt, at når man fører grøn politik, må det ikke føre til færre penge i statskassen, og det gør det her lovforslag jo. Det er faktisk næsten en lille milliard. Og det er da rigtig fint, hvis Enhedslisten nu er nået til den erkendelse, at man godt kan føre grøn politik, selv om det koster statskassen, men kunne man sætte ord på det fra Enhedslistens side: at vi har fortrudt, at vi sagde engang, at det aldrig må koste statskassen en krone at føre grøn politik, at grøn politik godt kan retfærdiggøre færre penge i statskassen?

Fru Rosa Lund, værsgo.

Det, der er det mest afgørende for vores grønne politik i Enhedslisten, er, at den ikke skal skabe mere ulighed. Det er sådan set det, der er det afgørende for os og er rettesnoren hele vejen igennem, og det har det også været i den her energiaftale.

Tak for det. Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg skal prøve ikke at gøre det alt for teknisk; jeg forstår godt, at man er indskiftet i dag. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget, for Enhedslisten nævner selv det her med, at det ikke må ramme skævt, og at det skal være de rige, der skal pålægges afgifter. Men med den her grænse, som man nu lægger ind, på de 4.000 kWh, så er der jo en masse enlige, pensionister, folk, der bor for sig selv, som ikke får en gevinst, mens folk, der bor i de store huse, folk, der måske har flere biler, som de skal lade op, måske en Tesla, og alt muligt andet, vil få en større besparelse end dem, som ikke kommer over den her grænse.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, hvad Enhedslisten mener om det, og om man ikke burde sætte grænsen ned, så også enlige, pensionister og folk, der bor i mindre boliger, får glæde af de her afgiftsnedsættelser.

Ordføreren.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke til daglig er ordfører på det her område, og det kommer svaret simpelt hen også til at bære præg af. Vi har det jo sådan, at vi ikke synes, at det skal ramme skævt, altså at det ikke må vende den tunge ende nedad, når vi laver den grønne omstilling. Men vi har så vurderet, at det her forslag er så godt, at vi kan støtte det. Det er jo derfor, vi er med i aftalen. Jeg ved godt, at det er et mangelfuldt svar, men jeg er simpelt hen til daglig rets- og udlændingeordfører, så jeg har ikke et bedre svar til hr. Lars Boje Mathiesen.

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Nej, og det har jeg fuld forståelse for, men det kunne jo være, at hr. Rune Lund havde skrevet noget omkring det, som man kunne tage med. Men jeg har fuld forståelse for, at man ikke har nået det. Men det kan jo være, at ordføreren vil tage det med videre til den oprindelige ordfører på området, for at vi senere også kan få hans holdning til det. Tak.

Ordføreren.

Det vil jeg da bestemt gerne, og jeg vil da også sådan for mig selv gerne undersøge, hvad svaret egentlig er. For det er vigtigt for os i Enhedslisten, når vi laver den grønne omstilling, at den så ikke kommer til at ramme skævt, heller ikke for pensionisterne.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg kan meddele, at vi også støtter lovforslaget. Det er jo en del af en aftale, som vi også er med til, en god, grøn klimaaftale, og vi er også ligesom Liberal Alliance glade for, at Enhedslisten også bakker op om den relativt store skattelettelse, som er i det her lovforslag, med en særlig stor skatterabat til folk, der bor i store huse. Det synes vi er rigtig fint, især fordi det jo gavner miljøet, at vi med en bedre afgiftsstruktur opmuntrer til, at man bruger mere grønne energikilder og derved fremmer en grøn omstilling og en reduktion af CO2-udledningerne. Så vi er glade for lovforslaget og glæder os til, at det bliver vedtaget.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er en udmøntning af en aftale, som vi i Nye Borgerlige ikke er med i. Nogle af elementerne er vi glade for, en afgiftsnedsættelse siger vi altid tak for, og så er der også en afgiftsstigning, som vi ikke er så glade for. Samlet set er det jo så en sænkelse, og det er jo positivt. Men vi vil også gerne have lovforslaget delt, for så kan vi stemme for de afgiftsnedsættelser, som vi vil have, og stemme imod de afgiftsstigninger, som vi ikke bryder os om.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Værsgo til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Dansk skatte- og afgiftspolitik mangler ikke ekstra afgifter, for at vi kan føre en grøn politik i Danmark. Tværtimod, det forhold, at nogle partier gerne vil til at indføre en almindelig registreringsafgift på f.eks. grønne biler, modvirker, at vi kan få en grøn omstilling i Danmark af biltransporten, og her ser vi også et eksempel, nemlig at det, at vi har haft så høj en afgift på elvarme, og at vi et andet sted i det hele taget har en høj afgift på el, modvirker den grønne omstilling i en tid, hvor vi gerne vil have, at folk skifter fra andre energikilder til elektricitet, fordi vi kan producere elektriciteten grønt via vindmøller og sol og på et tidspunkt måske også andre energikilder af vedvarende art.

Det her lovforslag tager fat om et lille hjørne af det her og afskaffer elvarmeafgiften. Til gengæld er der en mindre forhøjelse af rumvarmeafgiften, som opnås ved at fyre med fossile brændsler. Men samlet set udgør lovforslaget en lettelse, så vi fører altså grøn politik ved samlet set at lette afgifterne i Danmark. Det er lige efter Liberal Alliances bog, og derfor har vi været medvirkende i aftalen, og vi vil stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Til sidst skal vi sige velkommen til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Tusind tak for opbakningen til lovforslaget her, som jo er en udmøntning af vores store, brede klimaaftale for energi og industri fra før sommerferien. Vi er enige om, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Det har vi i regeringen sammen med jer her i Folketinget, altså alle dem, der står bag klimaaftalerne, jo bekræftet. Vi har bekræftet hinanden i, at vi skal nå et meget ambitiøst klimamål om sænkning af udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Det kræver målrettet handling og en gennemgribende omstilling af vores samfund, men det skylder vi de fremtidige generationer, og vi skylder dem at handle nu, således at vi kan sikre, at det ikke er dem, vi efterlader regningen hos.

Med klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020 indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet reducerer vi drivhusgasudledningerne med ca. 3,4 mio. t frem til 2030.

Med det her forslag implementeres dele af aftalen. Konkret har lovforslaget til formål at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug ved, som det allerede har været fremme, at gøre det dyrere at varme op med fossile brændsler som kul og olie og billigere at varme op med el, der jo i stigende grad er baseret på vedvarende energi. Lovforslaget har desuden til formål at reducere brugen af klimaskadelige drivhusgasser.

Med klimaaftalen tages der, kan man rolig sige, et markant skridt på vejen mod Danmarks klimamål på 70 pct. samt jo altså også ambitionen om at gøre Danmark til et grønt foregangsland. Klimaaftalen følges op af udspillet til en grøn skattereform, som regeringen jo præsenterede i går. Et centralt tiltag i en grøn skattereform er, at afgiftssystemet indrettes, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling. Det betyder, at der både skal være en mere ensartet beskatning på tværs af udledninger, og at en større del af udledningerne over tid rent faktisk skal omfattes af et nyt afgiftssystem.

Som et vigtigt led i den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug foreslås det at nedsætte elvarmeafgiften markant for husholdninger og erhverv, så elvarmeafgiften vil svare til energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil i høj grad øge tilskyndelsen til at anvende varmepumper og andet i private hjem, i fjernvarmeproduktionen og i erhvervslivet. Dertil kommer, at der ikke længere vil være en afgift på elbaseret overskudsvarme. Varmen fra f.eks. datacentre kan derved udnyttes afgiftsfrit til glæde for husholdningerne.

Det foreslås også at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler. En forhøjelse af den – altså rumvarmeafgiften – vil betyde, at der vil ske et skifte fra sort til grøn varme, om man vil, samtidig med at der vil være et større incitament til at bruge mindre energi. Det kan f.eks. være ved at energieffektivisere eller måske også energirenovere. Det foreslås desuden at forhøje afgiften for visse industrielle drivhusgasser med 30 kr. pr. t CO2, så udledningen af disse drivhusgasser afgiftsmæssigt ligestilles med CO2-afgiften.

Det foreslås også, at afgiftsloftet for visse industrielle drivhusgasser ophæves, så afgiften for alle gasser svarer til gassens belastning af klimaet, ligesom det foreslås at ophæve bagatelgrænsen på import og fremstilling af afgiftspligtige kølemidler og indeksere afgiften af cfc og visse industrielle drivhusgasser, så afgiftssatserne fremadrettet ikke udhules. Afgiften på visse drivhusgasser og en ophævelse af afgiftloftet vil bidrage til en reduktion af brugen af klimaskadelige gasser i det danske erhvervsliv.

Det er godt for miljøet, det er godt for dansk erhvervsliv, og det er godt for mulighederne for også at vinde nye arbejdspladser og sikre ny grøn vækst, så tak for debatten i dag. Jeg står selvfølgelig til rådighed for folketingsudvalget med svar på opklarende spørgsmål, hvis der er behov for det.

Og det er der. Men først og fremmest tak til skatteministeren. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jamen det er der. For jeg kom til at tænke på, at når nu vi får al vores el fra vedvarende energikilder i 2030, er det så regeringens opfattelse, at der stadig væk skal være afgifter på el?

Skatteministeren.

Det er et meget hypotetisk spørgsmål, men det er da kun godt, at jo grønnere vores forbrug bliver, jo bedre.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Det kan godt være, det er hypotetisk, men så langt ude i fremtiden er det jo ikke, hvis folk laver 10 års investeringer og alt muligt andet; det gør man jo, og her fra 2020 bliver det jo til 2030. Det er jo ikke unormalt, at man laver 10 års investeringer. Så jeg tænker bare, at hvis al strøm er grøn og er vedvarende og ikke forurener, hvorfor skal den så være belagt med en afgift? Det er bare det, jeg undrer mig over – tænker man over det? Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen havde gjort sig nogle tanker om det. Der er jo ingen logik i at beskatte noget, som er helt grønt og vedvarende.

Skatteministeren.

Nej, og man kan sige, at den logik, man jo har fulgt i skatte- og afgiftspolitikken i hvert fald i de senere år, jo er, at det skal være billigere at være grøn og dyrere at være sort. Men det er klart, at hvis man laver den her type omlægninger på særlig skatte- og afgiftsområdet, så skal der med de beskatningssatser, vi har haft hidtil på det her område – hvis man ikke flytter rundt på beskatningen – findes finansiering til det andre steder. Det er selvfølgelig det, der er udfordringen.

Men der er ingen tvivl om, at regeringens linje – også med den grønne skattereform i går – jo er, at det skal være dyrere at være sort og billigere at være grøn.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.