L 9 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om de forventede effekter på boligudbuddet som følge af lovforslaget m.v., til boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 9
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Boligudvalget

Folketinget

Dato 16. november 2020

J. nr. 2020-8723

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Boligudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål

vedrørende L 9

–

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fast-

lagt til helårsboliger), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Heidi Bank (V).

Spørgsmål nr. 5:

Hvad kan ministeren oplyse om de forventede effekter på boligudbuddet som

følge af lovforslaget, herunder om lovforslaget kan føre til færre boliger i stedet

for flere boliger, og kan ministeren endvidere oplyse hvilke faglige analyser og

vurderinger, der indgår som grundlag for lovforslaget

–

også i lyset af den kon-

klusion som fremgår af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsens analyse ”Boliger uden

bopælspligt i København, Odense og Aarhus” af 13. juni 2017 samt Transport-,

Bygnings- og Boligministeriets konklusion i det sammenfattende

notat ”Ana-

lyse af bopælspligt” af 11. juni 2017 (side 2), hvor det fremgår, at det ”(…) ikke

være hensigtsmæssigt at gennemføre, da konsekvenserne af reguleringen vil

være vidtrækkende for udbuddet af boliger, fordi risikoen for investorer øges

(…)”?

Svar:

Jeg mener grundlæggende, at beslutninger om byplanlægning skal ske i den en-

kelte kommune, sådan at man kan planlægge på den måde, som folkestyret øn-

sker sig det lokalt. Det sagde jeg i 2017 under 1. behandling af B71 om indfø-

relse af krav om helårsbeboelse i nyopførte boliger, og det mener jeg stadig.

Den i spørgsmålet omtalte analyse fra 2017 har givet et øjebliksbillede af om-

fanget af tomme boliger i de fire største kommuner.

Analysen viser også, at lokalplaner med krav til helårsbeboelse er af nyere dato.

Eksempelvis viser analysen, at størstedelen af nye lokalplaner i Københavns

Kommune fra år 2000 og frem indeholder krav til helårsbeboelse, jf. side 11 ff. i

analysen. Endvidere har Københavns Kommune i deres høringssvar oplyst, at

der i juli 2020 var 9200 boliger under opførelse, hvoraf de 7400 boliger var be-

liggende i områder, hvor det fremgår af den gældende lokalplan, at boligerne

skal anvendes til helårsbeboelse.

L 9 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om de forventede effekter på boligudbuddet som følge af lovforslaget m.v., til boligministeren

Side 2/2

Der er således en klar tendens til, at krav til helårsboliger og hermed lovforsla-

get bliver mere relevant, hvis man lægger vægt på de kommende lokalplaner,

end hvis man kigger på historiske data.

Private investorer har sjældent interesse i at opføre boliger, der står tomme.

Det er primært de enkelte købere, der kan have interesse i, at deres boliger ikke

anvendes til helårsbeboelse. Denne gruppe er efter min opfattelse tilstrækkelig

stor til, at der er behov for at understøtte kommunerne, som ønsker, at nyetab-

lerede byggerier med krav til helårsboliger også bliver anvendt til helårsbebo-

else. Samtidig er gruppen tilstrækkelig lille i forhold til det samlede boligudbud

og den samlede boligefterspørgsel, at lovforslaget ikke vurderes at ville have ne-

gativ virkning på lysten til at opføre nye boliger.

Det centrale i dette lovforslag er, at kommunerne kan gøre brug af muligheden

for at stille krav om helårsbeboelse i lokalplaner, og at kommunerne i den for-

bindelse må antages at være bedst egnede til at vurdere, om krav til helårsbebo-

else skal stilles.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 4 om samme lov-

forslag.

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek