Til lovforslag nr.
L 9
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforsla‐
get.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF, EL og Sikandar
Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med
det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, KF og LA) indstiller lov‐
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(NB) indstiller lovforslaget til
forkas‐
telse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det
stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget mener, at det er vigtigt, at vi udnytter boligmassen
klogt, særlig i de større byer, hvor der er tryk på boligmarke‐
det. Ligesom partierne, uanset om landet er i opgangstider
eller nedgangstider, ønsker at sikre, at der er en lovgivning,
der bidrager med et stærkt incitament til at investere i bo‐
ligmassen, så der bygges nye boliger, således at aktuelt og
fremtidigt behov for boliger kan imødekommes.
V og KF mener, at lovforslaget har afsæt i en manglende
forståelse for, hvordan investeringsbeslutninger træffes i et
marked, der er afhængigt af konjunkturer og dansk økono‐
mi, som igen er afhængig af verdensøkonomien. V og KF
mener, at lovforslaget ydermere tager afsæt i en manglende
forståelse for, hvordan bygge- og salgsprocesser i praksis
foregår i selvsamme marked.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i sin analy‐
se fra juni 2017 opgjort antallet af nyopførte boliger, der
er uden bopælspligt efter 3 år, til 332 boliger i hele Køben‐
havns Kommune. V og KF har ikke kunnet få oplysninger
fra Transport- og Boligministeriet, der giver oplysninger af
nyere dato.
V og KF tager afstand fra et indgreb, hvor nødvendighe‐
den ikke kan belyses, idet vi bemærker, at investerings-,
bygge- og salgsprocesser har et naturligt og praktisk, jurid‐
isk og finansielt såvel som administrativt forløb i forhold til
en vis naturlig tomgang.
V og KF mener ikke, at der er proportionalitet mellem
indgrebets begrænsninger i forhold til mobilitet og investe‐
ringslyst, når markedet er mere usikkert, og det indgreb, der
ligger i, at en ejer kan blive tvunget til at tvangsudleje.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at der
med lovforslaget sker en delvis realisering af beslutningsfor‐
slag nr. B 71 (folketingsåret 2016-17), som EL var med til at
fremsætte om indførelse af krav om helårsbeboelse i nyop‐
førte boliger. EL bemærker dog, at der desværre kun er tale
om en delvis realisering, da lovforslaget kun omfatter hel‐
årsboliger i en lokalplan, der er endeligt vedtaget og offent‐
ligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021. Dette betyder, at
der er en lang række kommende boliger i bebyggelser i alle‐
rede vedtagne lokalplanområder, der ikke vil blive omfattet
af lovforslaget. På den baggrund mener EL, at lovforslaget
er et godt skridt i den rigtige retning, men at lovforslaget
burde omfatte byggerier i eksisterende lokalplaner, hvor der
endnu ikke er givet byggetilladelse.
AX025244