Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 9 Bilag 2
Offentligt
2272890_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 378
Offentligt
Regulering af bestemmelser om
helårsbeboelse i Københavns,
Aarhus og Odense kommuner
Rapport
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
2272890_0002.png
Kolofon
Udarbejdet af: Lise Hagelund og Kristian Kolstrup
Dato: 13. juni 2017
Kontakt
Incentive, Holte Stationsvej 14, 1. sal, 2840 Holte
T: (+45) 61 333 500, E: [email protected]
incentive.dk
Incentive | 2
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
Indholdsfortegnelse
1
BAGGRUND
1.1
1.2
1.3
1.4
Udgangspunkt for undersøgelsen
Kort om helårsbeboelse i planloven og boligreguleringsloven
Metodisk tilgang
Opbygningen af rapporten
4
4
4
5
5
2
ANVENDELSE AF BOLIGER
2.1
2.2
Boliger uden krav om helårsbeboelse
Ulovlig anvendelse af boliger
6
6
6
3
PLANLOVEN
3.1
3.2
Helårsbeboelse i lokalplaner
Kontrol, dispensationer og sanktioner
8
8
8
4
BOLIGREGULERINGSLOVEN
4.1
4.2
Helårsbeboelse i boligreguleringsloven
Kontrol, dispensationer og sanktioner
10
10
11
5
FREMTIDIG LOVGIVNING PÅ OMRÅDET
14
Incentive | 3
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
1 Baggrund
1.1 Udgangspunkt for undersøgelsen
Københavns Kommune oplever, at de ikke i tilstrækkeligt omfang har mulighed for at sikre, at
nyopførte boliger i praksis anvendes til helårsbeboelse. Det har ført til beslutningsforslag B71 om
’Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav om helårsbeboelse i nyopførte boliger’.
Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet har på den baggrund bedt Incentive om at afdække den
nuværende praksis for anvendelse af boligreguleringsloven og planlovens bestemmelser om
helårsbeboelse i landets tre største kommuner: København, Aarhus og Odense, samt afdække
eventuelle ønsker til ændringer i lovgivningen.
Rapporten videregiver kommunernes praksis samt opfattelse af, hvordan de forstår gældende ret.
1.2 Kort om helårsbeboelse i planloven og
boligreguleringsloven
Der er primært to love, der danner regelgrundlaget for kommunernes regulering af bestemmelser
om helårsbeboelse
—
planloven
1
og boligreguleringsloven
2
. I boligreguleringsloven siger §50 stk. 1
for eksempel, at en bolig, der har været brugt til helårsbeboelse inden for de sidste fem år, ikke
må bruges til midlertidig bolig (fx feriebolig) eller benyttes på anden vis, der kan hindre boligen i
at blive brugt til helårsbeboelse, uden kommunens samtykke.
Planloven og boligreguleringsloven anvender kun begrebet helårsbeboelse. Når man i daglig tale
anvender ordet bopælspligt, menes der typisk kravet om helårsbeboelse i boligreguleringsloven
§50. Med andre ord betyder det, at hvis en bolig er omfattet af denne paragraf, skal ejeren enten
selv bo der eller leje boligen ud til helårsbeboelse.
Med hjemmel i planloven kan kommunerne desuden planlægge, hvordan nyopførte boliger i
kommunen skal bruges, herunder om de skal benyttes til helårsbeboelse. Der er dog ikke nogen
egentlig definition af helårsbeboelse i planloven.
I Københavns Kommune har der i flere år været fokus på, at mange boliger ikke er omfattet af
bestemmelserne om helårsbeboelse, og at der derfor ikke er bopælspligt i boligerne.
Problemstillingen er, at nyopførte boliger ikke er omfattet af boligreguleringsloven, så længe de
ikke benyttes til helårsbeboelse. I praksis svarer det oftest til en folkeregistertilmelding på
1
2
Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 1529 af 23/11/2015)
Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (LBK nr 810 af 01/07/2015)
Incentive | 4
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
adressen. Derfor kan ejerne lovligt anvende boligerne midlertidigt, på trods af at der i
lokalplanen er et krav om, at boligerne skal anvendes til helårsbeboelse.
I et brev til transport-, bygnings- og boligministeren skriver Københavns teknik- og
miljøborgmester, at
”der er ca. 2.700 boliger i kommunen, hvor der aldrig har været
folkeregistertilmelding på adressen, og disse boliger er derfor ikke omfattet af
boligreguleringslovens krav om helårsbeboelse. Hovedparten af disse boliger er nybyggeri… På
nuværende tidspunkt kan der derfor ikke stilles krav om, at nye boliger tages i brug til beboelse
på et bestemt tidspunkt, og derfor kan de i princippet stå tomme i meget lang tid. Dette mener
jeg bør ændres, da det er uhensigtsmæssigt, at nye boliger kan stå tomme i lang tid, når vi
samtidig har boligmangel.”
3
1.3 Metodisk tilgang
For at kortlægge den nuværende praksis og ønsker til eventuel ændring i lovgivningen har vi
interviewet embedsmænd i de tre kommuner. På møderne deltog både embedsmænd, der til
dagligt administrerer bestemmelserne i henholdsvis planloven og boligreguleringsloven, såvel som
ansvarlige kontorchefer. Vi gennemførte ét interview pr. kommune.
Interviewene handlede om kommunernes praksis i relation til henholdsvis planloven og
boligreguleringsloven, hvor vi især spurgte ind til deres kontrol og håndhævelse af
lovgivningerne, herunder deres praksis for dispensationer og sanktioner af lovenes bestemmelser.
Derudover spurgte vi ind til kommunernes eventuelle ønsker til en ændret lovgivning.
Kommunerne har efterfølgende haft lejlighed til at kommentere denne rapport. Rapporten er dog
stadig udtryk for enkelte personers holdninger og opfattelser. Der kan derfor være enkelte dele,
der ikke er stemmer overens med den faktiske praksis i kommunerne.
1.4 Opbygningen af rapporten
I de følgende afsnit præsenterer vi analysens resultater. Vi har bygget rapporten op sådan, at vi
først præsenterer, hvordan hver kommune forholder sig til problematikken om helårsbeboelse
(afsnit 2). Derefter beskriver vi kommunernes brug og håndhævelse af planlovens bestemmelser
om helårsbeboelse (afsnit 3) og deres brug og håndhævelse af boligreguleringsloven
bestemmelser om helårsbeboelse (afsnit 4). Til sidst beskriver vi kommunernes holdninger til
eventuelle ændringer i lovgivningen (afsnit 5).
3
Brev, teknik- og miljøborgmesteren, d. 30. januar 2017.
Incentive | 5
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
2 Anvendelse af boliger
I dette afsnit gør vi først rede for, hvordan kommunerne forholder sig til, at der er boliger uden
krav om helårsbeboelse. Dernæst gennemgår vi fire typiske situationer i kommunerne, hvor
boliger anvendes ulovligt ifølge planloven eller boligreguleringsloven.
2.1 Boliger uden krav om helårsbeboelse
Københavns Kommune oplever det som en udfordring, at der er tomme boliger og samtidig
boligmangel. Der har i en årrække været politisk opmærksomhed på problematikken, og området
er blevet opnormeret, sådan at der fra 2017 anvendes fire et halvt årsværk på administration og
kontrol af tomme boliger.
I Aarhus har man indskrevet et krav om
helårsbeboelse i lokalplaner efter starten af 00’erne for
at undgå tommer boliger i de nye byggerier.
I Odense Kommune har ikke udfordringer med hverken tomme boliger eller boligmangel, og der
er ikke politisk opmærksomhed om boliger, der ikke anvendes til helårsbeboelse.
2.2 Ulovlig anvendelse af boliger
Kommunerne oplever i varierende grad fire overordnede problemstillinger, der falder inden for
regulering af helårsbeboelse gennem planloven og boligreguleringsloven. Vi præsenterer her kort
problemstillingerne og udbredelsen i kommunerne. I de følgende afsnit uddyber vi, hvordan
kommunerne håndterer sagerne.
Erhvervsmæssig udlejning af beboelse
Et af de primære fokuspunkter er erhvervsmæssig udlejning af beboelse. Det kan fx være, når en
virksomhed ejer og udlejer en eller flere boliger til skiftende personer i kortere perioder, så det
ligner hoteldrift. Det kan være svært at bevise og kontrollere, og sager startes typisk op på
baggrund af konkrete anmeldelser fra borgere.
Der er sager i Københavns Kommune, som ikke endeligt er afklaret.
Der er ingen sager i Aarhus eller Odense kommuner.
Derudover har kommunerne andre typer sager, som vi nævner her, men som i øvrigt ikke er i
fokus for denne rapport.
Incentive | 6
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
Helårsbeboelse bruges til midlertidig beboelse
Et andet vigtigt fokuspunkt er de situationer, hvor boliger, der skal bruges til helårsbeboelse, kun
bliver brugt til midlertidig beboelse.
Alle tre kommuner nævnte desuden, at der højst sandsynligt var nogle, der brugte deres bolig
med folkeregisteradresse til midlertidig beboelse (og fx boede det meste af tiden i et
kolonihavehus eller et sommerhus), men at dette ikke kan kontrolleres med den nuværende
lovgivning.
Erhverv bruges til beboelse
Når erhverv bruges beboelse er er tale om, at privatpersoner har tilmeldt sig Folkeregisteret på
adresser, som kun er godkendt til erhverv.
I interviewene med Aarhus og Odense blev det nævnt, at de kontrollerer, om de
folkeregisteradresser, som borgerne er registreret på, er godkendt til beboelse. Som oftest vil
sagerne dog starte med en ansøgning fra ejeren om en ændret anvendelse.
Københavns Kommune kontrollere ligeledes disse forhold med påbud om ophør og rettelse af
tilmelding i folkeregisteret.
Midlertidig beboelse bruges til helårsbeboelse
Den sidste problemstilling er, at nogle borgere bruger deres midlertidige boliger som
helårsboliger, og fx bor i deres kolonihaver eller sommerhuse om vinteren.
Aarhus Kommune har en udfordring med, at mange sommerhusejere i kommunen bor det meste
af tiden i deres sommerhus. Der er ingen eller få sommerhuse eller flexboliger i hverken
København eller Odense kommuner.
Incentive | 7
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
3 Planloven
3.1 Helårsbeboelse i lokalplaner
At anvende en bolig til beboelse bliver i planloven, og af alle tre kommuner, defineret som en
modsætning til at anvende den til erhverv, og helårsbeboelse defineres som en modsætning til
midlertidig beboelse, fx feriebeboelse. Kommunerne bruger folkeregistertilmelding som et
indicium, eller bevis, for, at boligen bruges til helårsbeboelse.
Der er dog det forhold, at boliger godt kan være brugt til beboelse, på trods af at der ikke er en
folkeregistertilmelding på adressen, fx hvis den bruges til pendlerbolig. I praksis er det
kommunernes opfattelse, at man kan anvende en nyopført bolig enkelte dage om året, uden at
kommunen kan gribe ind med henvisning til, at der i planloven er indskrevet et krav om
helårsbeboelse.
Alle tre kommuner arbejder med, at der som udgangspunkt er krav om helårsbeboelse i alle nye
lokalplaner.
Det vil sige lokalplaner fra starten af 00’erne og derefter.
I Københavns og Aarhus
kommuner er det eksplicit skrevet ind i alle lokalplaner, mens det i Odense Kommune er skrevet
ind som overordnet princip i kommuneplanen, og princippet gælder derfor i hele kommunen.
I Københavns Kommune er der i kommuneplanen åbnet op for, at op til 10% af boligerne kan
bruges til feriebeboelse, men der har fra politisk side ikke været interesse for at udnytte denne
bestemmelse, og den har derfor aldrig været implementeret i nogle af lokalplanerne.
En lignende bestemmelse har været implementeret i nogle lokalplaner for områder i Aarhus, hvor
man var bekymret for, at det ville være svært at sælge boligerne. Der er tale om nogle
lejligheder, der blev færdigbygget i årene efter den økonomiske krise i 2007. Her indarbejdede
kommunen en mulighed for, at op til 5% af lejlighederne på Aarhus Ø kunne bruges midlertidigt.
Denne mulighed skulle sikre, at der kom ”skub i” salget af lejlighederne. Bestemmelserne havde
dog det forhold, at så snart en ejendom blev taget i brug til helårsbeboelse ved en tilmelding til
folkeregisteret, kunne den ikke på et senere tidspunkt blive brugt til midlertidig beboelse.
De interviewede fra Aarhus Kommune mente, at der er meget få boliger tilbage i disse byggerier,
der bliver brugt midlertidigt som følge af 5%-reglen.
3.2 Kontrol, dispensationer og sanktioner
Der er ingen systematisk kontrol med anvendelsen af boliger i forhold til planlovens
bestemmelser om helårsbeboelse i hverken Københavns, Aarhus eller Odense kommuner. Det
skyldes, at kommunerne i praksis ikke kan gribe ind med henvisning til kravet om helårsbeboelse i
lokalplanen, selv hvis en bolig kun benyttes til beboelse få dage om året. København og Aarhus
kommuner samkører dog registre henholdsvis tre og fire gange årligt for at undersøge, om
Incentive | 8
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
borgernes folkeregisteradresser er tilknyttet adresser, der ikke er godkendt til beboelse. Det
drejer sig typisk om erhvervsejendomme.
Det er derfor primært ved borgerhenvendelser, at kommunerne behandler sager om ulovlig
anvendelse af boliger i henhold til lokalplanerne.
Ingen af kommunerne dispenserer som udgangspunkt for bestemmelserne om anvendelse i
lokalplanerne.
På grund af udfordringer med at skaffe beviser er det derudover ofte vanskeligt at sanktionere
over for boligejere, der mistænkes for at overtræde lovgivningen. Kommunerne har mulighed for
at give et påbud, hvis boligen anvendes til formål, der ikke overholder lokalplanen (fx anvendes
midlertidigt i stedet for til helårsbeboelse).
I København har de identificeret nogle boliger, der er ejet af virksomheder, og som bliver udlejet
til ferieboliger. De drøfter pt., om de er den rette myndighed til at køre sagerne, da de
overtræder flere lovgivninger samtidig.
I Aarhus og Odense kommuner er der nogle sager om privatpersoner, der benytter
erhvervsejendomme til beboelse. De fleste af disse sager løser sig, efter at kommunen henvender
sig til ejeren af ejendommen, uden at det er nødvendigt at tage sanktioner i brug. I sjældne
tilfælde anmelder kommunen ejeren af ejendommen til politiet, der idømmer tvangsbøder, indtil
lejeren er flyttet ud af erhvervslokalerne.
Alle tre kommuner anerkender muligheden for, at borgere ikke bor hele året i den bolig, hvor de
har folkeregisteradresse, men fx i stedet bor i kolonihaver eller sommerhuse hele året. Der er
dog ikke i nogle af kommunerne afsat ressourcer til at kontrollere og sanktionere over for den
slags tilfælde. Der er fx ingen mulighed for at samkøre nogle registre, som kan afsløre denne
type forhold.
Incentive | 9
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
2272890_0010.png
4 Boligreguleringsloven
4.1 Helårsbeboelse i boligreguleringsloven
Reglerne om helårsbeboelse gælder ikke for boliger, der ikke tidligere har været anvendt til
helårsbeboelse.
Lovtekst
Lettere omformulerede uddrag af relevante paragraffer i boligreguleringslovens kapitel VII om
Benyttelse af boliger
§45 Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der er eller har været benyttet til
helårsbeboelse.
§47 Det er ikke tilladt for personer fra samme husstand at benytte mere end en bolig inden for samme
kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtaget Bornholm, samt Greve, Køge, Lejre,
Roskilde, Solrød og Stevns betragtes her som én kommune
§48 Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren
sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. Det skal ske senest 6 uger efter, at boligen er blevet
ledig. Ellers kan kommunen indsætte en lejer i boligen.
§49 Kommunen kan ophæve en lejeaftale, hvis lejeren ikke reelt bor i lejligheden.
§50 En bolig, der inden for de seneste fem år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden
kommunalbestyrelsens samtykke anvendes tages i brug til sommerbeboelse el. lign. midlertidig
benyttelse.
§51 Vedrørende kommunens behandling af samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50.
stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan kun nægte, at en bolig bliver taget i brug til midlertidig
benyttelse af hensyn til boligsøgende i kommunen.
stk. 3 Ved et afslag på samtykke kan ejeren bede kommunen om at anvise en lejer. Sker dette
ikke inden for 6 uger anses samtykket for meddelt.
Kommunernes anvendelse af begrebet helårsbeboelse
De tre kommuner anser kravet om helårsbeboelse for opfyldt i boligreguleringsloven, hvis der er
en person, der er tilmeldt Folkeregisteret på adressen. Derudover har alle tre kommuner også
praksis for at godkende det, hvis en bolig bliver benyttet som pendlerbolig.
I København og Aarhus anses kravet om helårsbeboelse også for at være opfyldt, hvis en bolig
benyttes mere end 180 nætter om året. I Odense arbejder man ikke med en grænse for, hvor
meget boligen skal benyttes for at blive betragtet som helårsbolig. Her bruger de udelukkende
folkeregistertilmelding som udtryk for helårsbeboelse.
Incentive | 10
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
4.2 Kontrol, dispensationer og sanktioner
Kontrol
Københavns Kommune kontrollerer, om boligreguleringslovens bestemmelser er overholdt ved
dagligt at samkøre registre. Medarbejderne tager på baggrund af kørslerne kontakt til ejerne af
de boliger, hvor der ikke er tilmeldt en folkeregisteradresse. Kommunen opretter cirka 60 nye
sager om ugen og tager kontakt til boligejerne. Herudover er der cirka 1.200 åbne og verserende
sager, hvor kommunen korresponderer med ejere og lejere om at genoptage beboelsen. Det giver
anledning til, at der ved størstedelen af boligerne efterfølgende enten bliver tilmeldt en
folkeregisteradresse, eller at der bliver identificeret en gyldig grund til, at boligen står tom.
Afdelingen, der arbejder med området, blev opnormeret i starten af 2017, og der er nu fire et
halvt årsværk afsat til administration af boligreguleringsloven.
Både i Aarhus og Odense kommuner tager man kun sager op, når man får en henvendelse fra en
borger eller en decideret anmeldelse om ulovlig brug af boligen. I Odense Kommune får de lavet
et dagligt udtræk over tomme boliger i kommunen, som bruges dels som arbejdsredskab i
sagsbehandling og dels til at danne et overblik over, hvor de tomme boliger ligger.
Dispensationer
Der bliver i de tre kommuner givet dispensationer for reglerne i lovgivningen, hvis der ligger
relevante personlige årsager bag ansøgningen om dispensation.
I Københavns og Aarhus kommuner bliver der givet dispensationer i særtilfælde for § 47, der
siger, at det ikke er lovligt for personer af samme husstand at bruge to boliger i kommunen. Der
kan være tale om, at personer i husstanden har et handicap, der giver behov for at kunne trække
sig tilbage i en anden lejlighed.
Ingen af kommunerne giver dispensation, hvis der er tale om husstande, der uden yderligere
grund ønsker at have to boliger.
Alle tre kommuner giver dispensationer for §48. De sager, der fylder mest, er om boliger, der er
under ombygning eller ved at blive solgt. Her giver kommunerne udsættelser og følger op med
ejeren, når den nye frist udløber.
Der gives kun i meget få tilfælde dispensationer for boligreguleringslovens §50 om, at man ikke
må benytte helårsboliger til midlertidige boliger i Københavns Kommune.
I Aarhus Kommune giver de dispensationer, hvis boligerne er større end 65 m
2
, for at boligen for
en kortere periode kan anvendes midlertidigt. Kommunen bruger boligreguleringsloven ud fra et
primært formål om, at den skal beskytte boligløse. Derfor ønsker kommunen at beholde de små
boliger i boligmassen, så der eksisterer boliger, som alle kan betale, og kommunen har ikke
mulighed for at anvise lejere til de store boliger.
Incentive | 11
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
Der bliver givet dispensationer i Odense Kommune for §50 i særtilfælde, for eksempel til
borgere, der har arbejde i udlandet, og som i perioder ikke bruger deres bolig til helårsbeboelse.
Sanktioner
Kommunerne har mulighed for at politianmelde ejere, der ikke melder deres boliger ledige ved
udløb af lovens frist på seks uger, eller helt undlader at anmelde, samt ikke benytter boligen til
helårsbeboelse. Sagerne kan ende i retten, og ejerne kan få bøder på omkring 5.000 kr. samt
eventuelle tvangsbøder, indtil det kan dokumenteres overfor kommunen, at de ulovlige forhold
er stoppet.
Københavns Kommune er den af de tre kommuner, der oftest benytter sig af sanktioner. De
foretager politianmeldelser i cirka 50 sager om året. Processen er, at kommunen anmoder
politiet om at undersøge beboelsen med henblik på tiltale og straf. Under fem sager om året
ender med at komme i retten. Resten af sagerne løses efter politiets efterforskning med en
tilmelding til folkeregisteret. I Aarhus og Odense foretager de kun meget sjældent
politianmeldelser.
Aarhus Kommune har tidligere brugt muligheden i §48 for at indsætte lejere i tomme boliger,
men den praksis er stort set slut, da de fleste boliger er så dyre, at de potentielle lejere ikke har
råd til at bo der. Derudover er det en lang proces på mange måneder, der går forud for en
eventuel indsættelse. Tidligere havde afdelingen et samarbejde med den sociale boliganvisning
om at finde lejere til de tomme boliger. De sager, der er i den sociale boliganvisning, er dog ofte
så komplekse, at sagsbehandlerne ikke mener, det er gavnligt for borgerne at blive blandet ind
de langvarige sager gennem boligreguleringsloven, for at sætte dem ind i en bolig.
Aarhus Kommune satte desuden et loft på cirka 7.000 kr. om måneden for i husleje, hvis de
skulle indsætte en lejer i en tom bolig. Dette gør, at der kun er meget få boliger, de reelt kunne
anvise.
Københavns Kommune har kun brugt muligheden for at indsætte en lejer meget få gange af
samme årsager. Det er nogle komplekse og omfattende sager, hvor der ofte ikke er samarbejde
fra boligejerens side. Samtidig er huslejen også her ofte for dyr til at de potentielle lejere har
råd til det.
Odense Kommune har aldrig benyttet muligheden for at indsætte en lejer.
Ingen af kommunerne har brugt muligheden i §49 for at opsige en lejekontrakt på en bolig, der
står tom. For eksempel kommenterer København, at de har det udgangspunkt, at det er ejer, der
i første omgang skal ophæve et lejemål, der ikke længere benyttes af lejer. Det er ejers ansvar,
når en bolig ikke bliver benyttet og ejer er pålagt en pligt til at sørge for det efter samme lovs §
48. Lejeloven regulerer forholdet mellem udlejer og lejer, og misligholdelse af aftalen forventes
afklaret mellem parterne. Kommunens ophævelsesadgang skal ses som et middel, som skal
anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der ikke er nogen dialog med ejer og lejer om genoptagelse
af beboelsen. Ophævelsesadgangen er kompleks og tidskrævende, hvilket fx giver sig udslag i at
Incentive | 12
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
kommunen skal anlægge sag ved boligretten, hvis lejer fremsætter indsigelse mod ophævelsen.
Retten skal derefter bedømme, om ophævelsen er berettiget etc.
Incentive | 13
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
5 Fremtidig lovgivning på området
Københavns Kommune
Københavns Kommune nævner i interviewet, at de ønsker, at boligreguleringsloven ændres, så
der for nyopførte boliger gælder de samme regler som for andre boliger, hvor der har været
helårsbeboelse inden for de sidste fem år. De ønsker, at der skal indføres en frist fra
ibrugtagningstilladelsen, på fx tre måneder, og at der derefter skal være mulighed for at bruge
samme muligheder for kontrol som i dag. I det tilfælde ville de nye boliger ikke kunne sælges
uden et krav om helårsbeboelse, og boligerne kunne benyttes til helårsbeboelse, som det er
beskrevet i lokalplanerne.
De nævner desuden et ønske om en ensartet terminologi vedr. helårsbeboelse på tværs af
lovene, fordi det ville lette det administrative arbejde. I dag er der forskel på definitionen af
helårsbeboelse i boligreguleringsloven og planloven såvel som i andre lovtekster.
Derudover har Teknik- og Miljøforvaltningen indsendt et forslag til ministeriet om en ændring af
boligreguleringsloven på fire punkter:
1.
Der skal indskrives hjemmel direkte i lovteksten om mulighed for at samstille persondata
med henblik på kontrol, efter den nye EU-persondataforordning implementeres i maj
2018. I forordningen kommer der et skærpet hjemmelskrav til at føre kontrol, når der
indgår personoplysninger.
2.
Boligreguleringsloven skal give mulighed for at afkræve dokumentation hos boligformidler
eller boligejer for deres udlejninger. Der har især været en problematik ved
firmaudlejning, hvor kommunen er tvivl om lejekontrakterne, om der overhovedet er
lejekontrakter og om deres karakter.
3.
4.
Det skal være muligt at udstede administrative bøder, hvis reglerne overtrædes. På den
måde undgår man de lange og dyre processer gennem politiet og domstolene.
Der skal være mulighed for at foretage fysisk tilsyn, når man ønsker at kontrollere
boliger.
Aarhus og Odense kommuner
Hverken Aarhus eller Odense kommuner har udfordringer med at administrere helårsbeboelse i
deres kommuner, og de har ikke umiddelbart ønsker til ny lovgivning. Odense Kommune er til
gengæld bekymrede for, om en ny lovgivning vil medføre et krav om øget administration. De
forudser, at det vil kræve mange ekstra ressourcer at administrere samtidig med, at de ikke
oplever, at der er problem.
Aarhus Kommune kommenterer desuden, at det ville være en uhensigtsmæssig løsning at ændre
på boligreguleringsloven på grund af udfordringerne med at kunne indsætte en lejer. De påpeger,
at en håndhævelse overfor boliger uden bopælspligt må ske efter planloven, og at der bør være
effektive sanktionsmuligheder tilknyttet begge love.
Incentive | 14
 L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren
Der er diskussioner i både Københavns og Aarhus kommuner om AirBnB, og hvordan det skal
håndteres, og derfor har ingen af kommunerne konkrete bud på, hvordan de skal håndtere
problematikken. I dag er det stort set umuligt at finde ud af, hvem der lejer deres lejlighed ud
ulovligt gennem AirBnB, fordi der hverken er data tilgængelig eller lovgivning på området.
Incentive | 15