Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 378
Offentligt
NOTAT
Dato
J. nr.
11. juni 2017
2017-1875
Analyse af bopælspligt
Transport-, bygnings- og boligministeren igangsatte i februar 2017 en analyse
af boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Danmark. Analysen afdækker
omfanget af tomme boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Danmark,
kommunernes brug af de nuværende regler for håndhævelse af bopælspligten
samt en vurdering af behovet for eventuelle justeringer af gældende regler.
Der er vedlagt to særskilte notater. Center for Bolig i Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen gennemført en statistisk analyse af omfanget af boliger uden bopæls-
pligt i København, Aarhus og Odense. Mens Incentive har udarbejdet en analy-
se af kommunernes anvendelse af nuværende regler og lovgivning vedr. helårs-
beboelse. De to delanalyser danner grundlag for nærværende notat, som op-
summerer resultaterne.
En vigtig pointe i analysen er, at helårsbeboelse og håndhævelse af bopælspligt
alene opleves at være en udfordring i København, mens hverken Aarhus eller
Odense oplever at have tilsvarende udfordringer. Det bør holdes for øje, når der
tages stilling til eventuelle forslag.
Desuden er omfanget af boliger uden bopælspligt meget begrænset i Køben-
havns Kommune. For at finde frem til det reelle omfang er det undersøgt, hvor
stor en del af boligerne uden bopælspligt, der er omfattet af en lokalplan med
krav om helårsbeboelse, idet boliger, som ikke er omfattet af en lokalplan med
krav om helårsbeboelse, lovligt kan anvendes til andre formål. Desuden er det
undersøgt, hvornår boligerne er opført, da 91 pct. af de nybyggede boliger tages
naturligt i brug inden for 3 år.
I Københavns Kommune er der er 2.591 boliger (opgjort januar 2017), der ikke
har været tilmeldt en CPR-adresse. 1.189 af disse er reguleret af en lokalplan
med bestemmelser om helårsbeboelse. 72 procent af de 1.189 boliger er opført
indenfor de sidste 3 år og forventes derfor naturligt at blive taget i brug inden
for meget kort tid. Der vurderes dermed at være tale om et begrænset antal,
selv i Københavns Kommune
jf. figur 1.