L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 9 Bilag 2
Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17

TRU Alm.del Bilag 378

Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

11. juni 2017

2017-1875

Analyse af bopælspligt

Transport-, bygnings- og boligministeren igangsatte i februar 2017 en analyse

af boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Danmark. Analysen afdækker

omfanget af tomme boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Danmark,

kommunernes brug af de nuværende regler for håndhævelse af bopælspligten

samt en vurdering af behovet for eventuelle justeringer af gældende regler.

Der er vedlagt to særskilte notater. Center for Bolig i Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen gennemført en statistisk analyse af omfanget af boliger uden bopæls-

pligt i København, Aarhus og Odense. Mens Incentive har udarbejdet en analy-

se af kommunernes anvendelse af nuværende regler og lovgivning vedr. helårs-

beboelse. De to delanalyser danner grundlag for nærværende notat, som op-

summerer resultaterne.

En vigtig pointe i analysen er, at helårsbeboelse og håndhævelse af bopælspligt

alene opleves at være en udfordring i København, mens hverken Aarhus eller

Odense oplever at have tilsvarende udfordringer. Det bør holdes for øje, når der

tages stilling til eventuelle forslag.

Desuden er omfanget af boliger uden bopælspligt meget begrænset i Køben-

havns Kommune. For at finde frem til det reelle omfang er det undersøgt, hvor

stor en del af boligerne uden bopælspligt, der er omfattet af en lokalplan med

krav om helårsbeboelse, idet boliger, som ikke er omfattet af en lokalplan med

krav om helårsbeboelse, lovligt kan anvendes til andre formål. Desuden er det

undersøgt, hvornår boligerne er opført, da 91 pct. af de nybyggede boliger tages

naturligt i brug inden for 3 år.

I Københavns Kommune er der er 2.591 boliger (opgjort januar 2017), der ikke

har været tilmeldt en CPR-adresse. 1.189 af disse er reguleret af en lokalplan

med bestemmelser om helårsbeboelse. 72 procent af de 1.189 boliger er opført

indenfor de sidste 3 år og forventes derfor naturligt at blive taget i brug inden

for meget kort tid. Der vurderes dermed at være tale om et begrænset antal,

selv i Københavns Kommune

jf. figur 1.

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Figur 1. Omfanget af boliger uden bopælspligt i Københavns Kommune.

Fratrukket 1.402

boliger, der ikke er

omfattet af lokal-

plan med krav om

helårsbeboelse.

Side 2/10

Fratrukket 857

boliger, som er

opført inden for de

seneste 3 år.

2.591

Tomme boliger

uden CPR-

tilmelding.

1.189

Boliger med krav

om helårsbeboel-

se i lokalplan.

332 boliger

Set i lyset af det beskedne omfang af boliger som reelt er uden bopælspligt i

Københavns Kommune, skal konsekvenserne af eventuelle lovændringer over-

vejes nøje. Det er blevet foreslået, at nybyggeri skal omfattes af boligregule-

ringsloven. Det vil dog have vidtrækkende konsekvenser, og vil ikke være et

brugbart instrument for at få de 332 boliger beboet.

Såfremt nybyggeri ville være omfattet af boligreguleringsloven og det dermed

vil være muligt, at indsætte lejere i nyopførte tomme boliger, ville det i praksis

betyde, at boligerne skal tvangsudlejes eller tvangssælges, når de står færdige,

såfremt de ikke kan sælges med det samme. Det vil påføre investorer en stor

risiko, og dermed påvirke villigheden til at investere i byggeri i Danmark. Det

vurderes, at konsekvenserne af den øgede risiko for investorerne vil være større

for udbuddet af boliger, sammenlignet med den ringe udbudspåvirkning der er

forbundet med det problem, der sigtes på at løse.

Analysen viser desuden, at Kommunerne i meget begrænset omfang anvender

muligheden for at anvise lejere i dag, ligesom boliger uden bopælspligt har en

højere kvadratmeterpris sammenlignet med det øvrige boligmarked. Det peger

i retning af, at det ikke vil være muligt at anvise lejere til boligerne, fordi husle-

jen er for høj.

Med andre ord vil forslaget om at nybyggeri omfattes af boligreguleringsloven

ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre, da konsekvenserne af reguleringen

vil være vidtrækkende for udbuddet af boliger, fordi risikoen for investorer øges

og fordi sanktionsmuligheden i boligreguleringsloven ikke ville kunne finde

anvendelse i praksis. Analysen peger i stedet på, at der kan være behov for vej-

ledning af kommunerne samt for en regulering af mulighederne for korttidsud-

lejning f.eks. gennem Airbnb.

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Gældende regler

Boligreguleringsloven varetager hensynet til boligforsyningen og regulerer bo-

liger, der er taget i brug til helårsbeboelse. Formålet med reglerne er at give

kommunen mulighed for at fastholde bestanden af helårsboliger.

Reglerne i boligreguleringsloven kan derfor først bringes i anvendelse, når bo-

ligen er taget i brug til helårsbeboelse. Det fremgår af boligreguleringslovens §

50, stk. 1, at en bolig, som inden for de sidste fem år har været anvendt til hel-

årsbeboelse, ikke uden kommunens samtykke må tages i brug til sommerbolig

eller anden midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyt-

tes til helårsbeboelse. Når boligen er omfattet af denne bestemmelse, tales der

om bopælspligt i boligen. Pligten består i, at man skal sørge for at bebo boligen

selv eller leje den ud. Bopælspligten indtræder i det øjeblik, boligen tages i brug

til helårsbeboelse med fast bopæl.

Hvis en ejer ønsker at benytte en helårsbolig til andre formål end helårsbeboel-

se, skal samtykke hertil indhentes fra kommunen. En sådan ansøgning kan

kommunen kun afvise, hvis der er efterspørgsel efter en bolig af den pågælden-

de type i kommunen. Ejeren kan ved et afslag anmode kommunen om at anvise

boligsøgende, som ønsker at leje boligen. Kan kommunen ikke dette, anses

samtykke for at være meddelt. Hensynet bag reglerne er dermed alene boligsø-

gende i kommunen og ikke kommunale plan- og strukturovervejelser.

Københavns Kommune har oplyst i januar 2017, at der er ca. 800 boliger, hvor

der ikke er tilmeldt helårsbeboelse, som er godkendt til gæste- eller ferieboli-

ger, ambassadeboliger, pendlerboliger eller boliger som benyttes af folketings-

medlemmer med fast bopæl uden for Københavns kommune. Boligerne er in-

kluderet i analysen og indgår dermed i tallene.

Sammenfattende indebærer boligreguleringsloven dermed ikke bopælspligt for

nyopført boligbyggeri. Nyopførte boliger kan dog være omfattet af en lokalplan,

hvori der er fastsat krav om, at boligerne i det pågældende område skal anven-

des til helårsbeboelse.

Planloven indeholder regler om planlægning for et områdes anvendelse. En

lokalplan retter sig alene mod fremtidige forhold, og indebærer ikke handle-

pligt for ejere og brugere af fast ejendom. Det er dermed ikke muligt at gen-

nemtvinge en ændring af eksisterende lovlig anvendelse. Hvis en bolig, i over-

ensstemmelse med lokalplanen for det gældende område, anvendes som fri-

tidsbolig, kan denne anvendelse videreføres, selv om området ved en senere

lokalplan udlægges til helårsbeboelse. Boligen vil dog senere kunne omfattes af

den nye lokalplans bestemmelser om helårsbeboelse, hvis den gennem 3 år

anvendes som helårsbolig og dermed har ændret anvendelse i planlovens for-

stand.

Side 3/10

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Hvis et område i lokalplanen udlægges til helårsbeboelse, vil nyopførte boliger i

det pågældende område kun kunne anvendes til dette formål. Kommunen vil

med påbud kunne bringe en anvendelse, som strider mod lokalplanen til ophør.

Hvis boligen anvendes til andre formål f.eks. feriebolig

–

kan ejeren straffes

med bøde, såfremt et kommunalt påbud om lovliggørelse af anvendelsen til-

sidesættes. Håndhævelsen af en lokalplans krav om helårsbeboelse kan kun ske

ved påbud om at ophøre med den ulovlige benyttelse. Da lokalplanen ikke in-

debærer handlepligt, kan der ikke i medfør af planloven udstedes påbud om at

boligen skal anvendes. Det vil sige, at ejeren kan vælge at lade boligen stå tom.

Københavns Kommune har i november 2000 politisk vedtaget, at alle nye boli-

ger som udgangspunkt skal være helårsboliger, hvilket efterfølgende er udmøn-

tet i kommune- og lokalplanerne i København. Ved udarbejdelsen af hver

kommuneplan vurderes det, om en mindre andel af boligerne skal kunne an-

vendes til andre boligformål, herunder til pendlerboliger, til indkvartering af

medarbejdere, udenlandske forskere og folketingsmedlemmer, så byen kan

opfylde sin rolle som erhvervscentrum, hovedstad og regeringsby.

Omfanget af boliger uden helårsbeboelse

Den statistiske analyse viser, at der er tomme boliger uden bopælspligt i de tre

største byer i Danmark, om end i et meget begrænset omfang. Københavns

Kommune har den største andel af tomme boliger uden bopælspligt af de tre

byer, og her gælder det under 1 pct. af den samlede boligmasse. Tallene er base-

ret på udtræk fra januar 2017.

Der er henholdsvis 544 og 246 tomme boliger uden bopælspligt i Aarhus og

Odense kommuner svarende til henholdsvis 0,4 og 0,3 procent af den samlede

boligmasse i kommunerne. I Københavns Kommune er der ca. 2600 tomme

boliger uden bopælspligt svarende til 0,9 procent af den samlede boligmasse.

En stor del af boligerne uden bopælspligt er opført inden for de seneste 3 år,

hvilket betyder, at en stor del af disse

vil være ”korttidsledige”,

og kan forventes

at blive ibrugtaget inden for ganske få år. Opgørelsen viser, at det er en meget

lille andel af nye boliger, der forbliver tomme over en længere periode. Eksem-

pelvis står 4 procent af boliger opført i 2014 ledige i 2016, mens under 1 pro-

cent af boliger opført i 2009 står ledige i 2016,

jf. figur 2.

Side 4/10

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Figur 2. Ibrugtagning af boliger i Københavns Kommune

Ibrugtaget, år 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Opført, år

2007

67 % 86 % 92 % 94 % 96 % 97 % 98 % 98 % 99 % 99 %

2008

77 % 88 % 94 % 96 % 97 % 98 % 98 % 99 % 99 %

2009

75 % 92 % 95 % 97 % 98 % 98 % 99 % 99 %

2010

76 % 80 % 84 % 92 % 95 % 96 % 97 %

2011

76 % 90 % 93 % 94 % 95 % 96 %

2012

65 % 89 % 93 % 95 % 96 %

2013

63 % 84 % 94 % 96 %

2014

67 % 89 % 96 %

2015

58 % 87 %

2016

78 %

år 1

72 %

I alt, Ibrugtaget år 1 -- år 10

år 2

år 3

år 4 år 5 år 6

85 %

91 % 94 % 96 % 9 7%

år 7

97 %

år 8

98 %

år 9

99 %

år 10

99 %

Side 5/10

I alt, opført år 1

Anm: dataudtræk BBR primo januar 1990-2017 og CPR primo januar 2017. Boligmasse afgrænset til

boliger a) benyttet til helårsbeboelse og b) egentlige boligenheder med eget køkken. Boligens opførelsesår

er defineret som boligens første optræden i et BBR-år (BBR 1990 - 2017), når boligens første optræden

forekommer efter bygningens ibrugtagelsesår. For boliger, hvis første optræden ligger forud for 1990,

sættes boligens opførelsesår lig bygningens ibrugtagelsesår. En bolig er defineret som ibrugtaget, når

første tilmelding til folkeregisteret er forekommet.

Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pba. BBR og CPR

71 pct. af boligerne uden bopælspligt har ejere hjemmehørende i Region Ho-

vedstaden, mens 15 pct. af ejerne er bosat i andre regioner, og godt 12,5 pct. af

ejerne til boliger uden bopælspligt er hjemmehørende i udlandet.

I Københavns Kommune er der fastsat krav om helårsbeboelse i 32 procent af

alle lokalplaner og tillæg til lokalplaner, som var trådt i kraft ultimo marts

2017. 12 procent af boligerne i København er omfattet af lokalplaner med krav

om helårsbeboelse, 23 procent er omfattet af lokalplaner uden krav om helårs-

beboelse, mens 65 procent af boligerne ligger i områder uden lokalplan. Det er

således langt fra alle boliger, der er omfattet af krav om helårsbeboelse i kraft af

en lokalplan

jf. figur 3.

54 procent af de 2.591 boliger uden bopælspligt i Københavns Kommune ligger

i områder, der ikke er omfattet af en lokalplan eller hvor lokalplanen ikke inde-

holder krav om helårsbeboelse. Der er dermed kun 1.189 boliger uden bopæls-

pligt, der ligger i områder, hvor de ifølge den gældende lokalplan skal anvendes

til helårsbeboelse, mens de 1.402 boligers anvendelse ikke er reguleret af en

lokalplan og derfor lovligt kan anvendes til andre formål

–

herunder som fri-

tidsbolig.

Hele 72 procent af de 1.189 boliger er nye boliger, der er opført inden for de

seneste 3 år. Det forventes dermed, at de bliver taget i brug indenfor kort tid,

jf.

figur 2.

Det efterlader 332 boliger uden bopælspligt, hvor der er krav om hel-

årsbeboelse ifølge en lokalplan, og som ikke er opført inden for de seneste 3 år.

Købspriserne i boligerne uden bopælspligt er højere, hvis man sammenligner

med samtlige boliger i Københavns Kommune. Kvadratmeterprisen i boliger

med bopælspligt ligger gennemsnitligt på 26.100 kr. mens den i samtlige boli-

ger ligger på 26.300. kr. I boliger uden bopælspligt ligger kvadratmeterprisen

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

på 41.500 kroner. Det peger i retning af, at det ville være vanskeligt for kom-

munen at indsætte en lejer i boligerne, da der vil være tale om høje huslejer.

Samlet set er omfanget af boliger uden bopælspligt størst i København, hvor

der i alt er 2.591 boliger uden bopælspligt. 1.189 af disse er reguleret af en lo-

kalplan med bestemmelser om helårsbeboelse svarende til 0,4 procent af den

samlede boligmasse i kommunen. Desuden er 72 procent af de 1.189 boliger

opført indenfor de sidste 3 år og forventes derfor naturligt at blive taget i brug

inden for meget kort tid. Der vurderes dermed at være tale om få boliger -332 i

Københavns Kommune

–

hvor kommunen har besluttet, at der skal være hel-

årsbeboelse, men hvor boligen har stået tom i længere tid.

Side 6/10

Figur 3: Lokalplaner i Københavns Kommune: udllagt til helårsbeboelse (rød) eller

ej helårsbeboelse (blå)

Anm.: Lokalplaners egenskaber er identificeret ultimo marts 2017. Vi viser egentlige lokalplaner (plantype 20.1),

som var i kraft ultimo marts 2017. Evt. krav til helårsbeboelse fremgår af planteksten. Figuren skelner mel-

lem egentlige lokalplaner og tillæg til disse planer, som kan have ændrede krav til helårsbeboelse.

Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse pba. Plansystem DK og Kortforsyningen

Kvadratmeterpriserne er regnet i 2015-priser.

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Kommunernes håndhævelse af gældende regler

Københavns Kommune oplever det som en udfordring, at der er tomme boliger

og samtidig boligmangel. Der anvendes fra 2017 4,5 årsværk til administration

og kontrol af tomme boliger. Kommunen har indskrevet krav om helårsbeboel-

se i deres lokalplaner fra begyndelsen

af 00’erne.

I Aarhus og Odense Kommuner anser man ikke tomme boliger som et stort

problem, men har indskrevet krav om helårsbeboelse i lokalplaner / kommu-

neplanen fra starten af 00’erne for at undgå tomme boliger i de nye byggerier.

Alle tre kommuner anser kravet om helårsbeboelse i boligreguleringsloven for

opfyldt, hvor der er en person, der er tilmeldt folkeregistret på adressen.

Alle tre kommuner har praksis for at godkende det, hvis en bolig benyttes som

pendlerbolig, og anser ikke pendlerboliger som et problem i forbindelse med

krav om helårsbeboelse.

Ingen af de tre kommuner fører systematisk kontrol eller tilsyn med overhol-

delsen af lokalplanernes krav om helårsbeboelse. Kommunerne begrunder det-

te med, at de ikke oplever det som en mulighed at gribe ind i praksis, hvis en

bolig ikke anvendes i overensstemmelse med planloven eller lokalplanens be-

stemmelser.

Kommunerne fører dog tilsyn med overholdelsen af boligreguleringslovens

bestemmelser om helårsbeboelse.

Københavns Kommune kontrollerer, om boligreguleringslovens bestemmelser

er overholdt ved dagligt at samkøre registre. På den baggrund tager kommunen

kontakt til ejere af de boliger, hvor der ikke er tilmeldt folkeregisteradresse.

Kommunen opretter ca. 60 nye sager om ugen og tager kontakt til boligejerne.

Herudover er der ca. 1.200 åbne og verserende sager, hvor kommunen korre-

sponderer med ejere og lejere om at genoptage beboelsen. Det giver anledning

til, at størstedelen af boligerne efterfølgende enten bliver tilmeldt folkeregister-

adresse, eller der bliver identificeret en gyldig grund til at boligen står tom (fx

ombygning eller at boligen er sat til salg).

I Aarhus og Odense kommuner tager man kun sager op, når man får en hen-

vendelse fra en borger eller en anmeldelse om ulovlig brug af boligen. I Aarhus

Kommune har man indført en praksis for dispensationer for helårsbeboelse,

hvis boligen er større end 65 m2, da kommunen ønsker at beholde de små boli-

ger i boligmassen og kommunen ikke har mulighed for at anvise lejere til de

store boliger pga. en høj husleje.

Københavns Kommune benytter sig oftest af sanktionsmuligheder i boligregu-

leringsloven. De foretager ca. 50 politianmeldelser om året, hvor kommunen

Side 7/10

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

anmoder politiet om at undersøge beboelsen med henblik på tiltale og straf.

Under 5 sager om året ender i retten. I Aarhus og Odense foretager de kun me-

get sjældent politianmeldelser.

Københavns Kommune har kun meget få gange gjort brug af boligregulerings-

lovens anvisningsret, som giver mulighed for at indsætte en lejer i en tom bolig,

mens Odense kommune aldrig har benyttet sig af muligheden. Aarhus Kom-

mune har tidligere gjort brug af muligheden, men den praksis er stort set slut

nu, da de fleste tomme boliger er så dyre, at de potentielle lejere ikke har råd til

at bo der.

Opsummering

Københavns Kommune efterspørger bedre muligheder for at håndhæve regler-

ne om helårsbeboelse. Både Aarhus og Odense kommuner giver imidlertid ud-

tryk for, at de ikke har udfordringer med at administrere helårsbeboelse og at

de ikke har behov for ny lovgivning. Odense Kommune udtrykker ligefrem be-

kymring for, om nye regler vil medføre krav om øget administration.

Analysen viser, at udfordringer med tomme boliger oftest løser sig selv inden

for ganske få år. At boligerne står tomme i en kortere tidsperiode hænger for-

mentlig oftest sammen med salg/køb og renovering. Det kan endvidere hænge

sammen med projektsalg af boliger, der endnu ikke er indflytningsklare. Der vil

altid være en vis tomgang i boligmarkedet, og det er nødvendigt for at have et

boligmarked, der er attraktivt for investorer. Såfremt der var krav om tvangs-

salg eller tvangsudlejning efter et kort stykke tid i nyopførte boliger, vil det re-

ducere risikovilligheden i forhold til at investere i nye boliger.

Analysen viser ligeledes, at boliger uden bopælspligt har en højere kvadratme-

terpris sammenlignet med det øvrige boligmarked. Det peger i retning af, at

boligerne i praksis vil være vanskelige at anvise lejere til.

Samlet set betyder hensynet til at tillade en naturlig tomgang i forhold til risi-

kovilligheden til investeringer og de høje kvadratmeterpriser i boligerne uden

bopælspligt, at forslaget om, at boligreguleringsloven skal omfatte nybyggeri,

ikke vurderes at være hensigtsmæssigt. For det første vil det skade risikovillig-

heden til at bygge nye boliger, for det andet vil sanktionsmuligheden i boligre-

guleringsloven

–

nemlig at kommunen kan anvise en boligsøgende til den

tomme bolig

–

ikke finde anvendelse i praksis, da huslejeniveauet simpelthen

er for højt.

Dette understreges i øvrigt af, at Københavns Kommune meget sjældent har

gjort brug af muligheden for at anvise en boligsøgende, mens Aarhus kommune

generelt ikke anviser boligsøgende længere, fordi de kun anviser til boliger,

hvor huslejen ikke overstiger 7.000 kr.

Side 8/10

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Desuden er der en række boliger uden bopælspligt, der ligger i områder, hvor

der enten ikke er vedtaget en lokalplan, eller der ikke er krav om helårsbeboelse

i lokalplanen. Disse boliger kan dermed lovligt anvendes til andre formål end

helårsbeboelse, og det er ikke mulig at gennemtvinge en ændring af anvendel-

sen af de eksisterende boliger ved udarbejdelse af en ny lokalplan for området.

Alle tre kommuner har praksis for at godkende det, hvis en bolig benyttes som

pendlerbolig, og anser ikke pendlerboliger som et problem i forbindelse med

krav om helårsbeboelse.

Det peger i retning af, at et evt. problem snarere består i, at boligejere i nogle

tilfælde bevidst omgår reglerne og anvender deres bolig til korttidsudlejning

gennem f.eks. Airbnb i strid med reglerne.

Løsningsmuligheder

Der er en række muligheder for at kommunerne bedre kan håndhæve reglerne

om helårsbeboelse fremadrettet. For det første kan kommunerne fokusere på at

vedtage lokalplaner for alle områder med boliger og inkludere krav om helårs-

beboelse. Det vil betyde, at omfanget vil blive endnu mindre fremadrettet. I dag

er der kun krav om helårsbeboelse i en del af lokalplanerne, ligesom der ikke er

vedtaget lokalplaner for alle boligområder.

For det andet kan kommunerne fokusere på den del af boligerne, der står tom-

me, hvor der har været tilmeldt en folkeregisteradresse inden for de sidste 5 år.

Her vil de kunne håndhæve helårsbeboelse efter boligreguleringsloven og ind-

sætte en lejer, såfremt boligen står tom. Der er langt flere tomme boliger, hvor

der har boet nogen tidligere, end der er boliger, hvor der aldrig har været til-

meldt en folkeregisteradresse, og det vil formentlig være mere realistisk at

håndhæve helårsbeboelse i disse boliger, da de generelt har en lavere husleje.

For det tredje viser analysen fra Incentive, at kommunerne kan have gavn af en

vejledning i reglerne om helårsbeboelse for at tydeliggøre retsstillingen samt

sanktionsmuligheder, særligt i medfør af planloven. Det kunne f.eks. opnås

med en ny vejledning om helårsbeboelse målrettet kommunerne.

Desuden kan der peges på forskellige løsningsforslag, som vil kræve ændringer

i gældende lovgivning. En del af disse forslag vurderes dog ikke at være hen-

sigtsmæssige.

Der er ikke en samstemmende definition

af begrebet ”helårsbeboelse” i boligre-

guleringsloven og planloven, da planloven ikke opererer med en definition af

helårsbeboelse. Såfremt definitionen

af ”helårsbeboelse”

blev tydeliggjort og

ensrettet i boligreguleringsloven og planloven, kan det blive lettere for kom-

munerne at håndhæve bopælspligten.

Side 9/10

L 9 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om analyse af bopælspligt fra 2017, fra boligministeren

Københavns Kommune har peget på, at de ønsker mulighed for i højere grad at

sammenkøre registre for at kunne kontrollere anvendelse af lejligheder bedre.

Det kan undersøges, om det vil være muligt at ændre lovgivningen og anvise en

hjemmel til at sammenkøre af registre med henblik på at håndhæve helårsbe-

boelse.

Sanktionsmulighederne i planloven giver mulighed for at der udstedes bøder,

såfremt påbud om anvendelse af boligen i overensstemmelse med gældende

lokalplan ikke overholdes. Det kan undersøges, om sanktionsmulighederne bør

strammes, hvis anvendelse sker i strid med lokalplanen. Det bemærkes dog, at

kommunerne i meget ringe grad anvender gældende muligheder for at påbyde

korrekt brug og give bøder som følge af planloven og lokalplansbestemmelser-

ne i dag. En vejledning om gældende regler vil således være mere hensigtsmæs-

sig.

Det er ikke handlepligt i medfør af planloven, hvilket betyder, at kommunen

ikke kan pålægge ejere af en bolig at anvende boligen til et bestemt formål.

Ejerne kan vælge at lade boligen stå tom. Det vurderes dog, at der er et meget

begrænset potentiale i de større byer for at lade boliger stå tomme i længere tid.

Her vil langt de fleste ejere leje boligen ud eller anvende den til korttidsudlej-

ning f.eks. gennem Airbnb.

De gældende regler for korttidsudlejning i boligreguleringsloven kan præcise-

res. Det foreslås derfor, at der fastsættes regler for korttidsudlejning i boligre-

guleringsloven, så det fremgår, hvor meget boligerne må udlejes uden kommu-

nalt samtykke. Det vil betyde, at boliger kan anvendes til korttidsudlejning op

til et nærmere fastsat antal dage om året. Til yderligere korttidsudlejning vil

der skulle indhentes samtykke fra kommunen, medmindre kommunen har

besluttet en højere overgrænse. Det vil give kommunerne klare regler på områ-

det.

Side 10/10