Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet.

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene – det får mig sådan til at tænke på et kursus, jeg engang var på, hvor der var en formulering, der hed: En mulig behovsorienteret tværsektoriel temaplanlægning. Den kunne sådan set bruges til alt. Det var et miljøkursus, men det kunne i og for sig have været hvad som helst. Det er mere det der med den sproglige finurlighed. For det, det jo i bund og grund går ud på her, er et spørgsmål om bopælspligt i nyetablerede boliger, der i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig. Det er lidt mere mundret, men alligevel også sprogligt sådan, at man lige måske skal kigge på det en ekstra gang.

Men man kan sige, at det her jo er et forsøg på at give nogle af de kommuner, hvor der er en stor efterspørgsel på boliger, et redskab, når de fremadrettet skal lokalplanlægge boliger efter 2021, altså fra den 1. januar 2021. Så giver vi det redskab, at når man laver en lokalplanlægning, hvor der bliver lagt op til, at det er helårsboliger, så kommer der sådan set også en bopælspligt. Men det er også sådan, at man kan anvende det her, når ibrugtagningstilladelsen er givet. Det vil sige, at vi strammer lidt op, således at man i og for sig ikke investerer i de her boliger og lader dem stå tomme igennem længere tid, uden at der kommer beboere i dem. Det er det, vi med det her lovforslag lægger op til. Og det er som sagt noget, kommunerne selv har en mulighed for at anvende, så det er i og for sig ikke et krav, vi stiller til kommunerne. Det er som sagt primært tænkt i forhold til de kommuner, hvor der er en stor efterspørgsel på boliger. Der er det jo ulogisk et eller andet sted, at der kan stå nogle tomme boliger, som nogle rent faktisk har behov for.

Det, man kan sige, der ligesom kan være truslen i det her, er jo, at hvis ikke udlejer eller dem, der ligesom ejer den her bolig, er i stand til at kunne opretholde den bopælspligt, så har kommunen efter 6 uger mulighed for at kunne placere nogle i den her bolig. Mon ikke det er motivation nok til rent faktisk at sørge for, at de her boliger også bliver brugt til boliger.

Vi skal fra Socialdemokratiets side anbefale lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil undlade at læse det lange navn på lovforslaget op, som Socialdemokratiets ordfører lige har gjort.

I Venstre er vi optaget af, at vi udnytter boligmassen klogt, og at vi gør, hvad vi kan for at sikre, at der er et godt og et varieret udbud af boliger. Det er også sådan, at boligpolitik beror på et samspil mellem det nationale og det kommunale, herunder hvilke prioriteringer en kommune har haft i forhold til boligtyper og -størrelser, og på, at der er et marked, hvor investorer, f.eks. pensionskasser, har lyst til at investere.

Ser vi på nyopførte helårsboliger over en 10-årig periode, hvilket Boligministeriet gjorde tilbage i 2017 – der havde det et lidt længere navn, og det hed også noget med Transportministeriet – viser det sig, at det er under 1 pct. af boligerne, der er opført mellem 8 og 10 år før, som bliver tomme over en længere periode. Tom skal her bl.a. forstås på den måde, at boligen f.eks. bruges af en borger, som har sin familie i Jylland, men som altså har brug for en bolig i København. Så der er altså ikke nødvendigvis tale om en bolig, som står fuldstændig tom, og som bare er et spekulationsobjekt. Der er tale om, at der ikke er registreret en fastboende borger på adressen.

I samme analyse fastslår ministeriet også, at det ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre, fordi udbuddet af boliger vil påvirkes negativt. Derfor har vi brug for at få belyst, om forslaget bider sig selv i halen, og om vi får færre boliger i stedet for flere. Hvad er der sket siden 2017, siden vi nu ser det her lovforslag? Vi er bekymrede for det bureaukrati, der ligger i forslaget, for indgriben i den personlige ejendomsret, for mangel på forståelse for den risiko, der løbes, når der bygges nyt, for den fleksibilitet, der kan være behov for i forhold til at sælge og udleje boliger, og for risikoen for tvangsudlejning eller tvangssalg, når boligerne står færdig, hvis de ikke kan sælges med det samme, med de nævnte negative konsekvenser for udbuddet af boliger. Vi er bekymrede for, om forslaget mindsker mobiliteten, og for, om danske familiers behov for at indrette sig efter, hvor der kan findes arbejde, påvirkes negativt. Det gælder for familier med én part, der er nødt til delvis at bo langt væk fra familien, men som ikke kan leve op til f.eks. Københavns Kommunes krav om 180 overnatninger for at få dispensation til en bolig uden bopælspligt. Vi er jo en del på Borgen, der har glæde af en bolig i København, også selv om vi ikke kan leve op til de 180 dages krav.

Omvendt er vi enige i, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der spekuleres i at lade lejligheder stå ubrugte hen. Det er så bare heller ikke det, vi har indtryk af sker. Men vi ser frem til en rigtig god drøftelse, som er løsningsorienteret og vil se på de udfordringer, som specielt Københavns Kommune – sådan som vi læser det – har på det her område.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget går ud på at sikre, at nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, skal kunne pålægges at tages i brug, fra kommunalbestyrelsens tilladelse til ibrugtagning foreligger.

Behovet for at fremsætte lovforslaget beror jo på, at der er nogle, der køber boligerne som investeringer og ikke for at bo der eller udleje dem, og at de dermed står tomme, og det er et ressourcespild, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil være med til at bekæmpe, så vi kan imødekomme det enorme pres, der er på boligmarkedet i de større byer.

Så derfor støtter Dansk Folkeparti op om forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Radikale Venstre.

(Kommenterer talerstolens højde). Hold da op, er fru Mette Hjermind Dencker så høj? Ellers er det bare mig, der er vokset nedad.

Jeg afslører næppe den store overraskelse ved at sige, at vi støtter forslaget, egentlig også med baggrund i det, som fru Mette Hjermind Dencker så rigtigt påpeger, nemlig det ressourcespild, der er. Det her er jo et storbyproblem – det er landets fire største byer, der har udfordringen – og det er ikke rimeligt, at det, der i lokalplanen er tilsigtet til at skulle være helårsbeboelse, ikke bliver brugt som helårsbeboelse, men som investeringsobjekter.

Så det kan vi godt støtte, ikke mindst i lyset af at jeg altid synes, det er en god idé, når vi afgiver magt herindefra og lægger det ud til kommunerne og lader dem selv træffe beslutningerne om, hvad der er behov for, og det burde Venstre jo sådan set også være særdeles begejstret for. Jeg kan da i hvert fald som tidligere Venstremand huske, at et mantra, der altid kunne få os op at ringe i Venstre, var, når man sagde »decentralisering« og lod kommunerne selv beslutte. Så jeg håber da, at Venstre også kommer med på det her glimrende forslag fra ministeren. Tak.

Tak, og det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Heidi Bank.

Jeg synes jo lidt, at jeg kan høre på ordføreren, at det bliver italesat, som om det er et storbyproblem. I den rapport, der ligger tilbage fra 2017, og som er udarbejdet af ministeriet selv, står der ret klart, at det her er et problem, som København har. Det er ikke en udfordring, som man – sådan som jeg har læst det – har i nogen af de andre store byer, vi har, altså Aarhus, Odense og Aalborg.

Jeg synes samtidig, når der så også står i analysen, at der er en udfordring, i forhold til at det her muligvis kan give færre boliger, at jeg godt kunne tænke mig at høre Radikales holdning til det, hvis det her forslag i sidste ende resulterer i færre boliger. For det er jo en af de bekymringer, vi har. For vi er jo helt enige i, at det er en god idé at lægge ting ud til kommunerne.

Ordføreren.

Ja, nu betragter jeg også København som en storby, og det er jo så et potentielt problem for andre storbyer. Altså, det er jo der, man vil kunne se problemstillingen. Jeg ved godt, at det her er meget centreret omkring København.

Hvad de færre boliger angår: Jeg har simpelt hen svært ved at finde logikken i, at det skulle give færre boliger, at man sørger for, at de boliger, der rent faktisk er der, ikke står tomme. Så kan Venstres ordfører ikke forklare mig logikken i det? For jeg har også læst det, og det giver simpelt hen ikke nogen logisk mening for mig.

Fru Heidi Bank.

Nu har jeg jo ikke skrevet rapporten fra Boligministeriet, men sådan som jeg forstår det, handler det jo om, at investeringslysten kan blive mindre. Det handler ikke om de boliger, der nu er, for der har ordføreren fra Radikale selvfølgelig ret i, at det, hvis man bare tager dem en til en og udlejer dem, så vil give mere. Men hvis der simpelt hen bliver bygget færre, fordi det skaber et mindre incitament til at bygge, så er der jo en bekymring der.

Men vi er jo meget villige til at se på det her. Men jeg regner jo også med, at ordføreren fra Radikale anerkender, at en del af udfordringen, når vi netop lægger det ud til kommunerne, også er, hvis man f.eks. prioriterer at bygge få boliger, som er meget store og meget luksusagtige, et sted, hvor man måske har brug for lidt mindre boliger som f.eks. i Københavns Kommune.

Ordføreren.

Men jeg har svært ved at forestille mig en mindre investeringslyst i f.eks. København, for det er en god forretning at investere her. Og igen: Vi lader det jo være op til kommunerne selv til at håndtere, om der er en problemstilling, eller om der ikke er en problemstilling, og det synes jeg i decentralismens navn er ganske fremragende. Så uagtet at lovforslaget har et lidt sjovt navn, støtter vi det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikales ordfører. Og den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Halime Oguz.

Tak, formand. I SF har vi længe kæmpet for at sikre, at boliger i de boligtrængte kommuner bliver brugt til helårsbeboelse. Derfor fremlagde vi allerede i sidste regeringsperiode et forslag, der skulle forhindre boliger uden bopælspligt i byzoner. Vi ser derfor meget positivt på regeringens lovforslag om bopælspligt for alle nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Det kan efter vores mening ikke være rigtigt, at boliger står tomme i en by som eksempelvis København, hvor tusindvis af studerende hvert år står uden bolig ved studiestart, og hvor helt almindelige lønmodtagere skubbes ud af byen. Vi bliver nødt til at sikre, at boligmassen i vores storbyer udnyttes på den bedst mulige måde, og det er dette forslag en del af løsningen på.

Med den nye lov kan vi endelig få lukket det her hul i lovgivningen, hvor nye lejligheder eksempelvis opkøbes af investorer, som ikke tager boligerne i brug til helårsbeboelse, hvilket efterlader en situation, hvor nyetablerede boliger står tomme, mens efterspørgslen efter boliger i vores storbyer stiger.

SF stemmer derfor for dette lovforslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører, som er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, det er en god dag at komme videre med det her lovforslag, som har den intention at sikre bopælspligten i de kommuner, som har en prioritet om, at man i lokalplanen præciserer, at der i et boligområde er en bopælspligt. Så det er jo en valgmulighed for de kommuner, som synes, at man skal bygge boliger, for at mennesker skal bo i boligerne, frem for at man skal bygge boliger, for at de skal være et spekulationsobjekt. Og hvis det er sådan, at der er nogle mennesker, der gerne vil have en feriebolig i Danmark, kan man jo som dansker købe et sommerhus, altså hvis det er sådan, at man ikke skal være i Danmark hele tiden.

Vi ser nogle problemer i det her lovforslag, for hvor lægger man snittet, når man indfører en ny lovgivning? Og her er snittet så blevet lagt sådan, at hvis man har boligområder, hvor der i lokalplanen er defineret en bopælspligt, og man ikke har startet byggeriet, så vil den her nye lov ikke gælde for de områder. Og jeg synes, det var mere rimeligt, at man lagde snittet der, hvor det var byggeri, som ikke havde en byggetilladelse, som dette nye lovforslag skulle være gældende for. For når kommunen har fastlagt en lokalplan og kommunen har taget en politisk beslutning om, at der skal være bopælspligt, så er det det, man ønsker. At man så indtil nu har en for vattet lovgivning, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan sikre, at det bliver efterlevet, er så en anden sag, men kommunen har jo ligesom defineret, at i dette område skal der være bopælspligt.

Så jeg synes ikke, man laver lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis det var sådan, at man ændrede det her til at være gældende på den måde, at det gælder for alle kommende byggerier, som endnu ikke har en byggetilladelse. Jeg kan godt se, at hvis man har noget, hvor der i lokalplanen er en bopælspligt, og vi har de her vattede regler, som gør, at man kunne planlægge efter, at der er nogle af de her boliger, som bliver ejet af udenlandsdanskere, og man har fået en byggetilladelse, så er man i en anden situation. Så snittet for, hvornår den her lov starter med at være gældende, synes jeg ikke er rigtigt i lovforslaget.

Så kan jeg også se, at der lidt er et hul, for den her nye lovgivning skal så ikke gælde, hvis man har sat sin bolig til salg. Og hvis nu man tænker, at man egentlig ikke har lyst til at sælge sin bolig, og sætter den til salg for den dobbelte pris af, hvad den egentlig er værd, så vil den nye lovgivning ikke være gældende for den bolig. Det synes jeg heller ikke er rimeligt. Så jeg synes lidt, at der er en mangel i lovforslaget. Og det er jo sådan set også noget af det, som er at finde i nogle af høringssvarene, hvor Københavns Kommune har nogle ønsker til det. Så jeg synes, at vi i udvalgsbehandlingen burde ændre lidt på lovforslaget.

Men ellers synes jeg, det er rigtig godt, at man støtter de kommuner, som ønsker, at der skal være en bopælspligt på nyt byggeri. Og det her er jo ikke kun noget, som kan have betydning for København. Det her kan lige så vel være noget, som kan have betydning for nye byvækstområder i Aarhus, Aalborg og Odense. Det kunne også være andre byer, og det kunne være nogle omegnskommuner i København, hvor det her sådan set også kunne have væsentlig betydning.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Umiddelbart kan man jo synes, at det eksempel med, at man så kunne sætte sin bolig til salg til det dobbelte, lyder lidt søgt. Men det kan man jo ikke udelukke at der er nogen der vil spekulere i. Så spekulerer jeg bare på, hvad løsningen så skulle være i lovforslaget. Har hr. Søren Egge Rasmussen et bud på løsningen af sådan et potentielt problem?

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nej, det har jeg ikke entydigt. Jeg læste bare lovforslaget, og så tænkte jeg, at det her da kan omgås. Så kan man jo have sådan en lille boligannonce et eller andet meget lille sted på en hjemmeside om, at man gerne vil sælge sin bolig, og så skal man ikke efterleve en bopælspligt. Det kunne være en nem måde at omgå det på.

Altså, vi er inde på noget her, hvor der jo er nogle, som snor sig. Så når der bliver vedtaget lovgivning, er der jo sikkert nogen, der fortsat vil tænke, at de gerne vil have en bolig, der står til rådighed i København, og som så er her meget kort tid. Det er jo derfor, at problemet er opstået; det efterspørger nogle mennesker. Man kunne jo også vælge at besøge København og indlogere sig på et hotel. Det er jo en anden mulighed. Man behøver ikke at eje det sted, man sover. Man kan jo sådan set booke et værelse på et af hotellerne, hvor jeg har hørt, der er ledig kapacitet.

Hr. Jens Rohde.

Det er fint nok, hvis man så går med på den præmis der; det er godt nok alt sammen. Men jeg er også nødt til at spørge om, hvordan vi så løser den problemstilling. Jeg har bare vanskeligt ved at se, hvordan man kan løse det. Man kan jo ikke forbyde folk at sætte deres bolig til salg. Og vi kan jo heller ikke diktere en pris på den bolig. Det ville blive rimelig omfangsrigt. Så det er mere et spørgsmål om, hvis nu hr. Søren Egge Rasmussen har ret i den præmis, og det siger jeg ikke at han ikke har, hvad vi så skal gøre ved det.

Ordføreren.

Jamen så har ordføreren lige bevist, at jeg har påpeget et hul i det lovforslag, som lige er blevet fremsat, og så er det jo, at udvalgsbehandlingen og spørgsmålene til ministeren skal afdække, om vi kan komme tættere på, at man ikke omgår loven ved bare sådan proforma at sætte sin bolig til salg for at omgå bopælspligten.

Så er der en kort bemærkning fra fru Heidi Bank.

Nu hørte jeg lige en bemærkning, der faldt i debatten med spørgeren fra De Radikale, om, at man bare kan bo på hotel, hvis man har et arbejde i København, men – som jeg forstår det – har noget familie i Jylland. Jeg kunne godt tænke mig at høre Enhedslistens ordfører: Mener Enhedslistens ordfører, at folketingsmedlemmer også bare skal bo på hotel?

Ordføreren.

Nu nævnte jeg ikke arbejde – jeg talte sådan set om, når man besøger København. For der kan jo være nogle, der som et investeringsprojekt har en lejlighed i København og besøger København meget sjældent og så overnatter der.

Jeg er godt klar over, at der er en anden kategori, der indbefatter folk, der arbejder i København og bor i Jylland, og at folketingsmedlemmer tilhører den kategori. Folketinget har så købt lejligheder, og man er i København kommet frem til, at der ikke er en bopælspligt. Tidligere har det været sådan, at hvis man var midlertidigt folketingsmedlem, kunne man bo på hotel, og der har også tidligere været andre ordninger, hvor folketingsmedlemmer kunne eje en bolig. Så jeg er godt klar over, at vi har et dilemma her, og at vi også har et problem med, at folk, der har midlertidigt arbejde, i så høj grad skal pendle, og det løses jo på forskellig vis. Der er også nogle mennesker, der lejer et værelse ud til folk, der pendler til København og arbejder her over 3-4 dage. Det findes også.

Fru Heidi Bank.

Jeg er glad for at høre, at Enhedslisten anerkender, at der faktisk er nogle mennesker, der står med et reelt problem i forhold til at få deres hverdag til at fungere.

Enhedslisten hørte måske, at jeg i mit indlæg sagde, at Københavns Kommune har en regel om, at man for at kunne få en bolig, hvor man ikke behøver registrere sin adresse, skal opholde sig mindst 180 dage i boligen. Hvor mener Enhedslisten at snittet skal ligge, hvis man har brug for en bolig? Mener Enhedslisten, at reglen om de 180 dage fungerer, eller mener Enhedslisten, at tallet skal være et andet?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at der er mange, der har brug for overnatning i København, som løser det ved at leje et værelse. Altså, dilemmaet er jo, hvis man er ude i noget, hvor man skal lægge beslag på en hel bolig, fordi man er i København halvdelen af tiden. Der skal vi være helt bevidste om, hvad det er for nogle boligproblemer, der kan være i storbyerne. Men det her lovforslag har jo mere som intention at sikre, at penthouselejligheder ikke bare bliver spekulationsobjekter, som nogle udlandsdanskere ejer og meget sjældent benytter.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. I L 9, nærværende lovforslag, vil regeringen give kommunerne mulighed for at tvangsudleje private nyopførte boliger, hvis der ikke er fundet en permanent lejer inden for bare 6 uger. Hensigten er at styrke en effektiv udnyttelse af boligmassen. Det giver selvfølgelig god mening at sikre flere boliger til danskerne, og særlig som valgt i hovedstaden vil jeg sige, at der jo ofte er et boligproblem, i hvert fald i forhold til knaphed, som er en udfordring for mange. Men nærværende lovforslag indeholder nu altså nogle bekymrende tiltag.

Lovforslaget baserer sig på et notat fra 2017, hvor der i København i januar 2017 var ca. 2.600 tomme boliger i den del af boligmassen, der ikke var omfattet af bopælspligt. Heraf var de ca. 45 pct. i nyopførte boliger, som dette lovforslag forsøger at ramme. Tallene er præget af, at der dengang var en del færdiggjorte boliger i 2016, boliger, som endnu ikke havde fundet en permanent beboer. Så selv om regeringen har en målsætning om at skabe 110.000 nye boliger i de største byer inden 2023, er der altså en risiko for, at det på baggrund af det her lovforslag bliver mindre attraktivt at investere i private boliger i alle byer, der er omfattet af den her boligreguleringslov, og det kan risikere at spænde ben for regeringens ambitioner. For det bliver simpelt hen mindre interessant at investere.

Men der er nogle bemærkninger i lovforslaget, og de oplister her på en god og systematisk vis ulemperne for henholdsvis stat, kommuner og regioner – og der er ingen. Men dem, der bliver ramt, er de private ejendomsejere, der ifølge bemærkningerne bliver ramt af ganske væsentlige administrative omkostninger. Det er estimeret til mindre end 4 mio. kr., dog uden yderligere bemærkninger om, hvordan man er nået frem til dette beløb. Det er lidt uigennemskueligt, hvordan de administrative omkostninger er fastsat. Så Det Konservative Folkeparti vil nu her i det kommende udvalgsarbejde bede om at få estimaterne vedrørende private ejendomsejeres administrative omkostninger oplyst yderligere.

Der er ikke sat et succeskriterium ind i loven. Det ville jo måske være meget nyttigt, når man laver en lov, at tænke på, hvad det så er, man forventer skulle være effekten. Det er altså ikke angivet, hvor mange ekstra boliger L 9 vil skabe. Et gæt kunne faktisk være ingen, dels fordi boligerne inden for et par år bliver beboet, dels fordi loven vil gøre det mindre attraktivt at bygge nyt, ikke bare i de større byer, men i alle kommuner, der er tilsluttet boligreguleringsloven. Så på en eller anden måde er det lidt at skyde gråspurve med kanoner uden at vide, om man vil ramme. I København er det ca. 43.000 boligenheder, og under 1 pct. står formentlig tomme i kortere tid. Det skyldes ofte, at det jo også tager lidt tid at sælge en bolig, nogle gange længere end 6 uger.

I den eksisterende boligregulering, her § 48, er det ganske rigtigt, at der er en frist på 6 uger til at anmelde en ny beboer ved flytning fra ejerlejlighed til andelslejlighed. Men den gælder ikke, hvis man ikke inden for tidsfristen har kunnet afhænde boligen. Danske ejendomsejere havde anslået 6 måneder, altså væsentlig længere end de 6 uger, regeringen lægger op til. Så kommunal tvangsudlejning af private nyopførte boliger efter 6 uger er ikke en proportionel straf i forhold til en urimelig kort tidsfrist til at finde en fast beboer til en ny bolig.

Derfor kan vi altså ikke bakke op om lovforslaget i dets nuværende form.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til De Konservatives ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. Og tak til den konservative ordfører for opridset af lovforslaget.

Nye Borgerlige støtter ikke dette lovforslag. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi er nu igennem ordførerrækken, i hvert fald de tilstedeværende ordførere, så den næste, der får ordet, er boligministeren.

Tak for det. Nu bliver jeg også nødt til at køre talerstolen lidt ned. Tak for den positive modtagelse det meste af vejen rundt. Det her lovforslag betyder, at nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, også bliver omfattet af reglerne om bopælspligt, så snart der foreligger en ibrugtagningstilladelse. Formålet er at styrke en effektiv udnyttelse af hele boligmassen. Det er et faktum, at der findes nyetablerede boliger, som ikke er taget i brug, selv om de er indflytningsklare, og selv om de i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Årsagerne hertil kan være mange, men vi skal ikke have halvtomme boliger spredt rundtomkring i vores byer, fordi flere og flere boligejere har råd til at eje flere boliger, som de ikke bruger.

Der er brug for redskaber til at udnytte hele boligmassen på den mest effektive måde. Det er derfor, vi har lavet regler om bopælspligt, som gælder for boliger, som hidtil har været anvendt til helårsboliger. Reglerne sikrer, at de boliger, der har været anvendt til helårsboliger, ikke forsvinder fra boligmassen. Det, vi foreslår nu, er, at udvide reglerne til at udnytte den del af boligmassen, som er klar til at blive taget i brug, til helårsboliger. Det mener vi er rimeligt. Man kan f.eks. forestille sig en opgang med to nyetablerede boliger, hvoraf den ene er taget i brug til helårsbolig, mens den anden står tom. Hvis den førstnævnte bolig bliver tom, vil den i dag være omfattet af reglerne om bopælspligt, og ejeren skal sørge for, at boligen fortsat bebos. Den anden lejlighed vil i stedet fortsætte med at være tom, som reglerne er i dag.

Det ændrer vi på nu, og det er rimeligt, for vi taler om boliger, der er etableret på baggrund af en lokalplan, hvor kommunalbestyrelsen har stillet et krav om, at boligerne skal anvendes til helårsbeboelse. Bygherren har opført boligbyggeriet, velvidende at der er tale om helårsboliger, og har i øvrigt selv ansøgt om en byggetilladelse til at opføre helårsboliger. Og så kommer køberne, som også får at vide, at disse boliger er fastlagt til helårsboliger. Når reglerne er fastlagt på forhånd og alle har kendskab til dem, synes jeg, det er rimeligt, at vi kræver, at de boliger, som opføres f.eks. i de store byer på de få byggegrunde, der er tilbage, også rent faktisk anvendes til at imødekomme den aktuelle boligefterspørgsel.

I regeringen ser vi lovforslaget i sammenhæng med de kommende lokalplaner med titusindvis af nye boliger, som vil blive bygget i de kommende år. Vi vil give kommunalbestyrelserne et redskab, der vil understøtte deres beslutning om at opføre helårsboliger. Så overlader vi det naturligvis til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om de vil anvende ordningen.

Lovforslaget vil ikke indebære noget tvangssalg af nye boliger. Hvis ejeren har sat sin bolig til salg, er det rimeligt, at boligen ikke tages i brug, da det vil besværliggøre salgsprocessen og muligvis påvirke prisen. Hvis der er tale om et lejemål, er situationen anderledes. Det vil også være i udlejerens interesse at få anvist en lejer. Derfor foreslår vi ikke, at disse boliger undtages forordningen. Forslaget vil ikke finde anvendelse for boliger, der er fastlagt til helårsbeboelse i en lokalplan, der er endelig vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021. For disse boliger vil de hidtidige regler finde anvendelse.

Samlet set synes jeg, der er tale om, at lovforslaget på en fin måde har balanceret de forskellige hensyn, der er på spil, når der er tale om regulering af bopælspligt vedrørende nyetableret boligbyggeri. Derfor vil jeg sige tak for behandlingen. Jeg vil så bare, fordi der var et konkret spørgsmål undervejs fra Enhedslistens ordfører, sige, at man jo allerede i dag, som jeg er oplyst, har mulighed for fra kommunens side at gribe ind over for folk, der sætter boliger til salg på en måde, hvor det er tydeligt, at man ikke er interesseret i at sælge dem. Men det skal vi selvfølgelig nok også give en skriftlig opfølgning på, hvis ordførerne rejser det spørgsmål. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til boligministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.