Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
28. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 89
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implemen-
tering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).
Af skatteministeren (Morten Bødskov)
Spørgsmål 21
Det fremgår af de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på spørgsmål 12, at;
”Den foreslåede partielle substanstest vil skulle fortolkes i overensstemmelse med det
EU-retlige misbrugsbegreb, og det vil således skulle være afgørende, hvornår dattersel-
skabet efter EU-retten må anses for at have tilstrækkelig substans. Det vil i den sammen-
hæng også skulle tillægges vægt, om de elementer, der begrunder, at datterselskabet må
anses for at have substans, har den fornødne tilknytning til de erhvervede indtægter fra
selskabets immaterielle aktiver. Et datterselskab, der udfører en substantiel aktivitet, vil
således ikke kunne anses for at have substans i forhold til indtægter, der knytter sig til
et immaterielt aktiv, hvis det f.eks. må lægges til grund, at det juridiske ejerskab til det
pågældende aktiv er flyttet til datterselskabet af rent skattemæssige årsager, og uden
at der er nogen naturlig sammenhæng mellem ejerskabet til det pågældende aktiv og dat-
terselskabets aktiviteter i øvrigt. Det vil efter bestemmelsen, på baggrund af en konkret
vurdering af alle de faktiske forhold og omstændigheder, skulle afgøres, om datterselska-
bet reelt driver en væsentlig økonomisk aktivitet i relation til de immaterielle aktiver, og
om denne aktivitet understøttes af tilstrækkeligt personale, udstyr, aktiver og lokaler. Der
kan herom bl.a. henvises til EU-Domstolens dom af 12. september 2006 i sag C-196/04,
Cadbury Schweppes, navnlig præmis 63-68. Er der tale om misbrug, fordi datterselskabet
ikke opfylder betingelserne i substanstesten, vil undtagelsen ikke skulle finde anvendelse,
hvilket vil indebære, at anden indkomst fra immaterielle aktiver vil skulle medregnes til
CFC-indkomsten i medfør af ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk.
5, nr. 3, litra b, 1. pkt.” Vil ministeren redegøre for det ”EU-retlige misbrugsbegreb”, af
Cadbury Shweppes sagen mhp. præmis 63-68, og hvordan dette står ift. et begreb om
substans?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1