Skatteudvalget 2020-21
L 89 Bilag 19
Offentligt
2399417_0001.png
21. maj 2021
Til Skatteministeren
L89 CFC beskatning i forhold til valuta og realisations-/lagerprincippet for varedebitorer/varekredi-
torer i udenlandske salgsdatterselskaber
Kan ministeren bekræfte, at CFC testen og opgørelsen af den skattepligtige CFC indkomst for et uden-
landsk salgsdatterselskab skal opgøres efter realisationsprincippet vedrørende valutakursreguleringer
på datterselskabets varedebitorer og varekreditorer, men at der for datterselskabet kan vælges lager-
princippet for valutadelen?
Hvorledes skal der selvangives herunder oplyses efter skattekontrolloven m.v., hvis en opgørelse efter
realisationsprincippet medfører CFC indkomst til beskatning, hvorimod en opgørelse efter lagerprin-
cippet ikke medfører CFC indkomst til beskatning, og datterselskabet ikke tidligere har været CFC be-
skattet, og der heller ikke tidligere har været valgt lagerprincippet for datterselskabet?
Er lagerprincippet herefter bindende, uanset datterselskabet efterfølgende i en årrække hverken skal
CFC beskattes efter realisations- eller lagerprincippet, men eksempelvis i år X vil skulle CFC beskattes
efter lagerprincippet men ikke efter realisationsprincippet?
Det bemærkes i øvrigt, at også indgåelse af valutakurssikringskontrakter vedrørende varedebitorer og
varekreditorer kan føre til CFC beskatning efter realisationsprincippet, hvis der er urealiserede valuta-
kurstab på varedebitorerne eller varekreditorerne, der opvejes af lagerbeskattede gevinster på valu-
takurssikringskontrakterne, hvor der skal anvendes et obligatorisk lagerprincip.
Anses det minimum som groft uagtsom efter skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven herunder
i forhold til genoptagelsesfrister, hvis et dansk moderselskab ikke har fået foretaget ovenstående CFC
opgørelser, og disse opgørelser medfører CFC beskatning som følge af, at CFC indkomst fra valutakurs-
gevinster på sædvanlige varedebitorer og varekreditorer overstiger 1/3 (med L89) af den samlede skat-
tepligtige indkomst opgjort efter danske skatteregler?
Spørgsmålene er afledt af den foreslåede ophævelse af aktivtesten uden en samtidig friholdelse af
valutakursgevinster på sædvanlige varedebitorer og varekreditorer fra CFC beskatning, og som kan
betyde, at almindelige salgsdatterselskaber m.v. fremadrettet kan blive CFC beskattet.
Peter Rose Bjare
Partner