Må jeg takke for modtagelsen af lovforslaget her? Som det jo allerede har været fremme, er der tale om en genfremsættelse af en del af L 48 fra sidste folketingssamling, idet regeringen jo har valgt at opdele L 48 i to, således at ændringen af CFC-reglerne nu har sit eget lovforslag.
Regeringen har, som det nok er gået op for de fleste, en klar målsætning om at bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning. Det er afgørende for vores samfund, at alle bidrager til fællesskabet – store som små – for ellers mister vi nogle af de penge, som vi ellers kæmper herinde om hvad skal bruges til, hvad enten det er børnehaver, skoler, hospitaler, erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik eller uddannelsespolitik eller nogle af de andre ting, som vi hverken vil eller kan undvære.
Vi ved, at nogle globale selskaber vil gøre krumspring for at slippe uden om at betale skat, og at der konstant udvikles nye kreative metoder til det formål. Og selv om jeg selvfølgelig har en stor tiltro til samfundssindet hos langt størstedelen af de danske virksomheder, er det vigtigt, at vi her fra salen får udtrykt vores klare forventning til, hvordan danske virksomheder skal opføre sig, og at vi får indført tidssvarende lovgivning, der lægger rammerne for det.
Danmark er og skal fortsat være et foregangsland i forhold til indsatsen mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Det betyder også, at man nogle gange er nødt til at gå forrest, hvilket Danmark historisk set har gjort i forhold til netop CFC-reglerne. Regeringen ønsker, at vi med implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til CFC-regler tager endnu et skridt i den retning. Med lovforslaget lægger vi derfor op til at beholde den eksisterende danske model for CFC-beskatning, mens vi på en målrettet og effektiv måde øger beskatningsniveauet de steder, hvor direktivet kræver det. Herved sikrer vi samtidig, at vi opretholder vores forpligtelser i EU.
Det er i regeringens øjne helt forkert at begynde at snakke om lempelser af det eksisterende danske værn, fordi man internationalt er blevet enige om en minimumsstandard, som nu engang befinder sig under det danske niveau. Dette skal bestemt ikke tolkes, som om vi er i mål og vi bare kan læne os tilbage og slappe af. Med lovforslaget og en videreførelse af den danske model får vi sendt et klart signal til omverdenen og det internationale samfund om, at vi i Danmark fortsat er i front i kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning.
Lovforslaget har som sagt til formål at implementere EU's skatteundgåelsesdirektiv, der bl.a. indeholder minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler. CFC-regler lyder lidt teknisk, men grundlæggende er det, om man vil, forsvarsmekanismer eller værnsregler, der skal hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter aktiver og dermed også den tilhørende indkomst til lande med lavere beskatning. Skatteundgåelsesdirektivet, som det jo hedder, skulle implementeres inden udgangen af 2018.
Den tidligere VLAK-regering fremsatte derfor i forrige folketingsår et forslag – det, der hed L 28 – om implementering af alle direktivets forskellige elementer, herunder altså også minimumskravene til CFC-reglerne. Flere større virksomheder og deres brancheorganisationer udtrykte derfor også en bekymring for den del, der vedrører CFC-reglerne, og den del blev derfor som sagt udskilt og aldrig gennemført. Det var på den baggrund, at jeg i sidste folketingssamling fremsatte L 48, der skulle sikre, at de danske regler levede op til direktivets minimumskrav.
I dag drøfter vi som sagt en genfremsættelse af L 48, og jeg håber ikke, at covid-19-situationen den her gang bremser for, at vi kan få en ordentlig gennemgang af lovforslaget. Der er ved udformningen af forslaget søgt en balance, der sikrer, at Danmark fortsat har en robust selskabsskattebase, men at vi samtidig sørger for at få mindsket de administrative og økonomiske konsekvenser for helt almindelige virksomheder. Dermed sikres fundamentet for mange danske arbejdspladser uden at svække reglernes beskyttelsesniveau.
På den ene side bygger forslaget på den grundlæggende præmis, at Danmark er og fortsat skal være et foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget baseret på de eksisterende danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er beliggende. En minimumsimplementering af direktivets krav vil indebære, at reglerne inden for EU og EØS kun vil kunne anvendes på datterselskaber uden substans. Dette vil udgøre en væsentlig svækkelse af det allerede eksisterende værn mod flytning af indkomst til lande med lavere beskatning, og der vil være tale om en svækkelse, der vurderes at ville indebære et markant mindre provenu, formentlig i milliardstørrelsen.
På den anden side er det vigtigt, at Danmark ikke unødigt stiller danske virksomheder dårligt konkurrencemæssigt. Med lovforslaget har regeringen derfor lagt vægt på, at almindelige danske virksomheder ikke rammes unødigt. Det er navnlig søgt sikret, ved at forslaget målretter reglerne, så de kun fører til beskatning i netop de tilfælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det.
Høringen om L 48 viste, at dele af erhvervslivet fortsat ønsker en minimumsimplementering. Den foreslåede løsning er dog som nævnt, synes vi i regeringen selvfølgelig, velafbalanceret og imødekommer, så vidt det er muligt, de bekymringer, der har været rejst.
Tak for den her debat. Jeg ser frem til, at vi får endnu en omgang grundig debat om det her forslag i Folketingets Skatteudvalg, og det ser regeringen selvfølgelig frem til. Og vi bistår på alle måder, således at vi nu, forhåbentlig, kan leve op til de forpligtelser, vi har i EU-samarbejdet, om at gennemføre det her EU-direktiv om skatteundgåelse.