Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 89:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 11.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Troels Ravn.

Tak for det. Formålet med lovforslaget her i dag er at implementere skatteundgåelsesdirektivets krav til EU-medlemsstaternes CFC-regler, controlled foreign companies, som er værnsregler, der skal forhindre flytning af mobil indkomst til lavskattelande. Lovforslaget er det samme som L 48 fra sidste folketingssamling. Det foreslås, at man sikrer en afbalanceret implementering af direktivets CFC-regler, hvor der navnlig sker en målretning af reglerne, med hensyn til at de kun rammer tilfælde, hvor indkomst faktisk er flyttet, og på den måde sikres det, at almindelige virksomheder ikke rammes af stramningerne, uden at de danske værnsregler svækkes.

Det foreslås dertil, at direktivets minimumskrav implementeres, uden at der ændres i den danske model for CFC-beskatning, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de ligger. Hvis det ikke var tilfældet, ville reglerne inden for EU kun kunne anvendes på datterselskaber uden såkaldt substans, hvilket ville udgøre en væsentlig svækkelse af værnet. Samtidig foreslås en målretning af værnsreglerne, så de i højere grad alene beskatter indkomst fra aktiver, der faktisk er flyttet. Konkret foreslås reglerne ændret, så CFC-reglerne finder anvendelse, hvis CFC-indkomsten i datterselskaber udgør mindst en tredjedel mod det halve efter gældende regler. Samtidig udvides indkomstbegrebet for immaterielle aktiver. Det vil bidrage til, at danske CFC-regler er mere robuste i forhold til at sikre, at værdierne beskattes der, hvor de er skabt. Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

I Socialdemokratiet mener vi, at skatteunddragelse skal bekæmpes, og at man grundlæggende skal betale skat i det land, hvor man tjener sine penge. Det er i det lys, lovforslaget her skal ses. Skatteundgåelsesdirektivet er et vigtigt instrument til at sikre, at alle EU's medlemsstater har regler til forebyggelse af skatteundgåelse, der lever op til visse minimumskrav. Ellers får vi et ræs mod bunden mellem EU's medlemsstater, hvilket vil have store og bekymrende konsekvenser for den såkaldte sammenhængskraft i landene og for borgernes velfærd. Lovforslaget sikrer, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, og det sørger for, at der sker en fuld implementering af skatteundgåelsesdirektivet. Værnsreglerne, altså de såkaldte CFC-regler, er med til at sikre, at værdier skabt i Danmark også beskattes her, og det er et vigtigt instrument, som sagt, i kampen mod skatteunddragelse.

Jeg mener, at regeringen her med sit forslag har fundet en balance, der sikrer, at Danmark fortsat har en robust selskabsskattebase, og samtidig søger vi at mindske de administrative og økonomiske konsekvenser for helt almindelige virksomheder. Det er en vigtig balance for Socialdemokratiet. Vi skal altid hindre unødigt bureaukrati, og vi skal arbejde for gode rammevilkår for virksomhederne. Danske virksomheder skal kunne være konkurrencedygtige. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget. Tak.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag implementerer den sidste del af Europarådets direktiv, og det har været forsøgt før. Det blev forsøgt første gang i 2018, da vi selv havde regeringsmagten, og vi måtte erkende, at det simpelt hen skabte så store problemer for erhvervslivet, at vi var nødt til at prøve at finde nogle løsninger på det. Men vi syntes ikke, at vi kom langt nok med de løsninger, vi fandt frem til, og endte derfor med aldrig at vedtage lovforslaget. Så blev det fremsat igen sidste år af vores nuværende skatteminister, men her gjorde coronaen, at vi ikke fik færdigbehandlet en masse lovforslag, og for os har det også stået klart, at de administrative byrder, vi pålægger virksomhederne, er alt, alt for store.

For konkret betyder det her lovforslag, at danske virksomheder skal opgøre, hvor stor en andel af deres produkter der er lavet af danske medarbejdere, og hvor stor en andel der er lavet af udenlandske medarbejdere, når deres datterselskab er beliggende i udlandet, og det til trods for, at de måske ikke engang skal betale skat af det. Det er en kæmpe byrde at pålægge dansk erhvervsliv, og det vil ødelægge dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det er også noget af det, som dansk erhvervsliv siger til os – at det her fuldstændig vil skubbe deres konkurrenceevne og ødelægge muligheden for, at de danske virksomheder, som i dag klarer sig formidabelt i verden, fortsat kan klare sig formidabelt.

Dansk erhvervsliv siger, at de gerne vil have en substanstest, fordi det vil reducere byrderne betydeligt. Det synes vi lyder rigtig, rigtig fornuftigt, men vi kan forstå, at regeringen nægter at indføre en substanstest. Det, som vi forstår på regeringen, er, at det vil koste statskassen et større milliardbeløb, og selvfølgelig kan vi jo ikke stå her og foreslå noget, som koster et større milliardbeløb, omend det undrer os, at det skulle koste et større milliardbeløb, når vi ikke får en eneste krone ind i CFC-skat i dag – så hvor er det, pengene skal tabes fra?

Men så må vi se på, hvad vi så kan gøre i stedet for. I Venstre støtter vi varmt et internationalt samarbejde om skatteundgåelse, og derfor synes vi, at vi skal vedtage det her lovforslag med en partiel substanstest. Regeringen har sagt til os, at det faktisk ikke koster noget at gennemføre en partiel substanstest, og det imødekommer en del af erhvervslivets bekymringer. Og hvis det er den måde, vi kan lande det på, så vi både kan sikre os mod skatteundgåelse, kan implementere et EU-direktiv, men også sikre, at vi ikke fuldstændig ødelægger dansk erhvervslivs konkurrenceevne, så må det være den måde, det bevæger sig på.

Derfor ser vi frem til udvalgsarbejdet, hvor vi vil bede regeringen om at udarbejde et forslag til en partiel substanstest, som vi håber at et flertal i Folketinget vil støtte. På den måde sikrer vi både, at vi har robuste og stærke regler og værn mod international skatteundgåelse, men samtidig sikrer vi også, at dansk erhvervsliv fortsat kan konkurrere på verdensplan.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det her lovforslag er jo en genbehandling af et tidligere lovforslag, der i sidste samling hed L 48 og før det igen hed L 28, og som handler om beskatning af udenlandske datterselskaber, altså som danske koncerner har i et andet land. I og med at det er en genbehandling af noget fra to gange tidligere, bliver der nok tale om en stor grad af gentagelse, hvilket nok også gør, at debatten ikke er så voldsom i dag, altså fordi vi har haft den et par gange før.

Det er jo et vildt kompliceret forslag, hvor man som lovgiver kan være lidt magtesløs. For når det er så kompliceret og der samtidig er så stor uenighed blandt embedsværket og virksomheder, med hensyn til hvordan det vil ramme, så er det jo sådan lidt svært som lovgivere at lægge snittet; for vi er jo ikke eksperter på sådan et område. Det kan man jo også se ud af høringssvarene, hvor det stikker lidt i hver sin retning, i hvert fald i forhold til hvad virksomheder siger, og hvad embedsværket siger. Så vi er lidt afhængige af, hvad der bliver udkommet af den dialog, der har været, mellem virksomhederne og Skatteministeriet. Den har jo så været der igennem rigtig lang tid, og jeg har ikke indtryk af, at den faktisk er blevet bedre.

Jeg vil nævne nogle af de ting, som jeg kan se der er problemer i i forbindelse med det her, og som jeg også nævnte de sidste to gange. Og det er, at der er en stor grad af overimplementering. Altså, det er jo regler, som er kommet fra EU. Vi havde regler i forvejen, så kommer EU-reglerne oveni, og så har vi valgt de stærkeste regler fra begge sider, hvilket gør, at man får en overimplementering. Det siger virksomhederne kommer til at koste os rigtig mange penge. Regeringen siger så, at det er provenuneutralt. Og så er der hele debatten om, om man skal have en substanstest. Det siger regeringen koster rigtig mange penge, mens virksomhederne siger, at det ingen penge koster. Så der er her et kæmpe skel, må man sige.

Jeg kan i hvert fald bare konstatere, at rigtig mange andre EU-lande har valgt at lave en substanstest, og de har valgt ikke at lave den her overimplementering. Så hvis vi vedtager det, der ligger på bordet, kommer vi jo til at stille danske virksomheder markant ringere end deres konkurrenter i udlandet, og det synes jeg er en rigtig dårlig idé.

Derudover er der tale om en stor grad af skøn her, hvilket ikke er specielt godt i forbindelse med en skattelovgivning, fordi det kan være svært for virksomhederne at vide, hvad man så skal betale, og man kan bruge rigtig meget administrativt personale på at gøre det op, og det er sådan set heller ikke godt. Og der er løsningen, som bl.a. Venstres ordfører også var inde på, at man skulle tage at få lavet sådan en substanstest, som andre lande har. Og i øvrigt kan jeg forstå, at der faktisk er lavet sådan en partiel substanstest, men at vi først må få den til andenbehandlingen, hvilket jeg jo synes er sådan lidt ærgerligt for debatten; for så kunne der jo være noget nyt at diskutere her, altså når man nu faktisk har en skitse klar. Så kan det jo være, at debatten i stedet for kommer til andenbehandlingen, hvor vi så har det reelle forslag, vi skal diskutere.

Men vi synes i hvert fald i Dansk Folkeparti, at det, der ligger på bordet her, kan vi ikke støtte. Men vi vil selvfølgelig godt genoverveje det, hvis der kommer sådan en substanstest med. Men det er også vigtigt i den proces, at man trods alt får hørt virksomhederne ad, med hensyn til om det så løser de problemer og de uenigheder, der har været. For jeg må jo ærligt sige, at jeg synes, det er svært som lovgiver at vurdere, helt præcis hvor snittet skal ligge henne. Så jeg håber meget, at man også fra erhvervslivets og fra ministeriets side kan blive enige om en form for substanstest, hvor man trods alt fra begge parters side kan sige, at man nu er tilfredse.

Men som sagt: Med det, der ligger på bordet nu, er vores holdning den samme som de sidste to gange, nemlig at vi ikke kan støtte forslaget på det grundlag, der er her.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tusind tak. Lovforslaget her er et af de skattepolitiske forslag, der har givet Folketinget allermest hovedpine, i hvert fald i den tid, jeg har været her; det handler nemlig om den danske implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv. Men lad os lige lægge ud med formålet med direktivet. Det skal nemlig sikre, at skatten betales der, hvor overskuddet genereres og værdier skabes. Konkret skal CFC-regler fungere som et værn mod, at moderselskaber flytter mobile aktiver til udenlandske datterselskaber i lavskattelande, til tomme selskaber uden substans. Med direktivet følger således en substanstest, som står helt centralt i den danske debat, og som har skabt en masse bekymring. For skal vi have sådan en, eller skal vi ikke?

De nuværende danske CFC-regler anvendes på en bred vifte af indkomsttyper. Med implementeringen af direktivet udvider vi de indkomsttyper, der anses som CFC-indkomst. I andre EU-lande, hvor de ikke har haft CFC-regler, anvendes substanstesten typisk på alle indkomsttyper. Men vi kommer i dag med et forslag om, at vi kun anvender substanstest på kategorien anden indkomst fra immaterielle aktiver, som er det, der har givet vores danske virksomheder mest hovedpine.

Men nu tilbage til bekymringerne. For Skatteministeriets bekymring er, at de danske CFC-regler undermineres af det nye direktiv og ikke mindst af substanstesten. De mener, at en svækkelse af CFC-reglerne vil gøre det danske selskabsskattegrundlag mere sårbart over for indkomstflytning. Men de er ikke helt sikre på, at eller hvor meget det vil ske – måske vil det ske. Store danske globale selskabers bekymring er, at de konkurrencemæssigt stilles ulige i kampen om store globale opgaveudbud; eller sagt med andre ord: at de skal leve op til andre og strengere regler end deres kolleger i resten af EU, hvis der ikke kommer en substanstest. Her er der bekymring for, at den manglende omsætning ligeledes løber op i et milliardbeløb – måske vil det ske.

Det kan altså ikke lade sig gøre for os politikere at vurdere, hvordan det her skal landes ud fra et provenumæssigt skøn. Derfor er den radikale tilgang at forsøge at lande det et sted, som vi håber de fleste kan leve med. For vi kan jo konstatere, at det fremsatte lovforslag er det samme som sidst, og eftersom vi ikke kunne stemme for det sidst, kan vi heller ikke stemme for det nu. Vi vil derfor gerne bede om et ændringsforslag, der indeholder en substanstest, som alene undtager kategorien anden indkomst fra immaterielle aktiver fra CFC-indkomsten. Men fordi vi også lytter til Skatteministeriets bekymring, foreslår vi på forhånd, at substanstesten hegnes ind så godt, den kan. Og det har vi faktisk også nogle idéer til.

Man kunne jo f.eks. tilbagerulle nogle af de lempelser fra L 48, altså fra sidst, hvor vi arbejdede med det her forslag. De ville jo ikke længere give mening, hvis vi indfører en substanstest. Enkelte af de lempelser kan vi dog bevare, f.eks. muligheden for at vælge at blive beskattet udelukkende for CFC-indtægter i datterselskabet. Man kunne også tilføje en effektiv evalueringsklausul, hvor vi hurtigt kan handle og stramme op, hvis der konstateres misbrug. Vi kunne også – det er den tredje idé, vi har – lave en meget, meget tydelig undtagelsesliste, altså en forhåndsmelding om, at en substanstest ikke vil være tilgængelig i specifikke omgåelsessituationer. Vi forestiller os en skematisk oversigt, hvor det fremgår, at substansen ikke gælder, hvis der er tale om de og de forhold eller de og de typer datterselskaber. Listen skal være meget klar, utvetydig og nem at navigere efter for virksomhederne, og listen må meget gerne fremgå af ændringsforslaget. Hvis Skatteministeriet selv har yderligere forslag til, hvordan vi hegner substanstesten ind, er vi naturligvis også lydhøre over for det.

I Radikale Venstre mener vi, at det her er den rigtige håndtering af lovforslaget, og vi håber også, at Folketingets øvrige partier kan se sig selv i det. Så for også at skabe en god proces omkring ændringsforslaget vil vi gerne bede Skatteudvalget om at sende ændringsforslaget i høring, når det kommer, så vi kan se, hvordan det modtages hos dem, som vi lovgiver om. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til De Radikales ordfører. Så er det SF's ordfører, hr. Carl Valentin.

Tak. SF kan støtte lovforslaget her. Der har som bekendt været bekymring for, at man med lovforslaget risikerer at overimplementere CFC-reglerne, da vi i forvejen har strengere regler gældende i Danmark end de foreslåede minimumskrav. Netop den bekymring er også grunden til, at vi nu behandler det oprindelige forslag i to dele.

Vi stemmer for forslaget, da vi er enige i, at det er vigtigt at have den samme model som de andre lande. På den måde bliver det nemmere at komme skatteundgåelse til livs, da vi undgår huller de steder, hvor den danske lovgivning ikke stemmer overens med Rådets minimumskrav. På den anden side skal vi i implementeringen ikke lempe grundlæggende på de eksisterende danske værnsregler. Vi skal selvfølgelig også sikre, at implementeringen af minimumskravene ikke gør den nuværende lovgivning på området unødigt kompliceret eller resulterer i en dobbeltbeskatning af de virksomheder, lovændringerne kommer til at vedrøre. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg er stadig vikar for Enhedslistens skatteordfører, hr. Rune Lund. Og på vegne af ham skal jeg holde denne tale:

Så skal vi til det for tredje gang. Vi skal forsøge at få vedtaget implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets del om CFC-beskatning. Skatteundgåelsesdirektivet indeholder en lang række gode elementer, som vi allerede har implementeret, men netop CFC-beskatningen har der været så meget blæst om, at vi nu altså igen skal forsøge at blive enige om en implementering i dansk lov.

Vi vil gerne kvittere for, at regeringen holder fast i CFC-reglerne og ikke tilvælger substanstest. Det ville åbne en ladeport for aggressiv skatteplanlægning, som det er tydeligt, hvis man læser høringssvarene, at virksomhederne har drømme om. Skatteministeren har også i et svar til Skatteudvalget klart tilkendegivet, at hvis vi overgår til substanstest, mister statskassen potentielt et milliardbeløb. Det er også glædeligt, at regeringen holder fast i implementeringen af, at man fremover også skal lade anden indkomst af immaterielle aktiver inkludere i CFC-beskatningen. Det er vi glade for, fordi vi til trods for de gode danske skatteregler har en udfordring med et hul, som muliggør, at man alligevel kan udflytte patenter til lavskattelande og dermed undgå CFC-beskatning.

Enhedslisten kan støtte det her lovforslag, og jeg ved, at Rune Lund glæder sig til udvalgsbehandlingen.

Tak til fru Rosa Lund. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Rasmus Jarlov.

Det skulle da også være mærkeligt, hvis man ikke glædede sig til en udvalgsbehandling af CFC-reglerne. Det tror jeg vi alle sammen ser frem til.

Jeg har samme holdning som de andre partier, som har en blålig nuance i sig, nemlig at vi gerne vil have et ændringsforslag, hvor der kommer en substanstest ind, da det ellers vil være konkurrenceødelæggende for danske virksomheder med udenlandske datterselskaber, hvis de pludselig skal til at beskattes hårdere af at besidde sådan nogle datterafdelinger i forhold til koncerner i andre lande. Så derfor vil vi gerne have en substanstest, og hvis vi så laver det som en partiel substanstest, så kan vi godt leve med det.

Jeg har ikke helt forstået, hvorfor det skulle være så meget dyrere for Danmark at lave en substanstest, end det skulle være for andre lande, men det kan være, at skatteministeren kan komme ind på det. For egentlig er det, vi beder om, jo bare, at vi har de samme regler, som man har i andre lande, så vi ikke ødelægger danske virksomheders konkurrenceevne. Men der er åbenbart nogle helt særlige forhold knyttet til Danmark, som gør, at det er meget, meget svært at lave nogle regler, som er ens med de regler, der er i andre EU-lande. Og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få redegjort lidt nærmere for.

Men vi vil gerne have en substanstest, og vi regner derfor med at støtte det ændringsforslag, som kommer frem. Og så regner vi også med, at vi i sidste ende vil kunne støtte lovforslaget, hvis vi får den substanstest ind.

Tak for det. Tak til De Konservatives ordfører. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige kommer ikke til at støtte et lovforslag, som forringer dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Vi lytter til ændringsforslag, hvis der kommer et fra Radikale Venstre, og det vil vi gå til med åbent sind. Og hvis det kan betrygge os i, at det er vejen frem, så vil vi kigge på det. Men nu må vi se, når det kommer, men vi er altid åbne for sådan noget. Men vi kommer i hvert fald ikke til at sætte vores gummistempel på noget, som forringer dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Som lovforslaget ligger her, vil Liberal Alliance stemme imod det. Vi er nervøse for, at det vil føre til, at danske virksomheders datterselskaber i udlandet vil blive beskattet hårdere end de konkurrenter, som måtte ligge i udlandet, og det synes vi er at spænde ben for danske virksomheders mulighed for at drive forretning i den store verden.

Også vi ser frem til, om det kan lade sig gøre at lave en substanstest på området. Det ville formentlig kunne løse noget af problemet, og derfor ser vi også frem til, hvad det er for et ændringsforslag, der måtte komme til behandling på det her område i Folketingssalen. Og så vil vi derefter gøre vores stilling op.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi nået til skatteministeren. Værsgo.

Må jeg takke for modtagelsen af lovforslaget her? Som det jo allerede har været fremme, er der tale om en genfremsættelse af en del af L 48 fra sidste folketingssamling, idet regeringen jo har valgt at opdele L 48 i to, således at ændringen af CFC-reglerne nu har sit eget lovforslag.

Regeringen har, som det nok er gået op for de fleste, en klar målsætning om at bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning. Det er afgørende for vores samfund, at alle bidrager til fællesskabet – store som små – for ellers mister vi nogle af de penge, som vi ellers kæmper herinde om hvad skal bruges til, hvad enten det er børnehaver, skoler, hospitaler, erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik eller uddannelsespolitik eller nogle af de andre ting, som vi hverken vil eller kan undvære.

Vi ved, at nogle globale selskaber vil gøre krumspring for at slippe uden om at betale skat, og at der konstant udvikles nye kreative metoder til det formål. Og selv om jeg selvfølgelig har en stor tiltro til samfundssindet hos langt størstedelen af de danske virksomheder, er det vigtigt, at vi her fra salen får udtrykt vores klare forventning til, hvordan danske virksomheder skal opføre sig, og at vi får indført tidssvarende lovgivning, der lægger rammerne for det.

Danmark er og skal fortsat være et foregangsland i forhold til indsatsen mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Det betyder også, at man nogle gange er nødt til at gå forrest, hvilket Danmark historisk set har gjort i forhold til netop CFC-reglerne. Regeringen ønsker, at vi med implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til CFC-regler tager endnu et skridt i den retning. Med lovforslaget lægger vi derfor op til at beholde den eksisterende danske model for CFC-beskatning, mens vi på en målrettet og effektiv måde øger beskatningsniveauet de steder, hvor direktivet kræver det. Herved sikrer vi samtidig, at vi opretholder vores forpligtelser i EU.

Det er i regeringens øjne helt forkert at begynde at snakke om lempelser af det eksisterende danske værn, fordi man internationalt er blevet enige om en minimumsstandard, som nu engang befinder sig under det danske niveau. Dette skal bestemt ikke tolkes, som om vi er i mål og vi bare kan læne os tilbage og slappe af. Med lovforslaget og en videreførelse af den danske model får vi sendt et klart signal til omverdenen og det internationale samfund om, at vi i Danmark fortsat er i front i kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning.

Lovforslaget har som sagt til formål at implementere EU's skatteundgåelsesdirektiv, der bl.a. indeholder minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler. CFC-regler lyder lidt teknisk, men grundlæggende er det, om man vil, forsvarsmekanismer eller værnsregler, der skal hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter aktiver og dermed også den tilhørende indkomst til lande med lavere beskatning. Skatteundgåelsesdirektivet, som det jo hedder, skulle implementeres inden udgangen af 2018.

Den tidligere VLAK-regering fremsatte derfor i forrige folketingsår et forslag – det, der hed L 28 – om implementering af alle direktivets forskellige elementer, herunder altså også minimumskravene til CFC-reglerne. Flere større virksomheder og deres brancheorganisationer udtrykte derfor også en bekymring for den del, der vedrører CFC-reglerne, og den del blev derfor som sagt udskilt og aldrig gennemført. Det var på den baggrund, at jeg i sidste folketingssamling fremsatte L 48, der skulle sikre, at de danske regler levede op til direktivets minimumskrav.

I dag drøfter vi som sagt en genfremsættelse af L 48, og jeg håber ikke, at covid-19-situationen den her gang bremser for, at vi kan få en ordentlig gennemgang af lovforslaget. Der er ved udformningen af forslaget søgt en balance, der sikrer, at Danmark fortsat har en robust selskabsskattebase, men at vi samtidig sørger for at få mindsket de administrative og økonomiske konsekvenser for helt almindelige virksomheder. Dermed sikres fundamentet for mange danske arbejdspladser uden at svække reglernes beskyttelsesniveau.

På den ene side bygger forslaget på den grundlæggende præmis, at Danmark er og fortsat skal være et foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget baseret på de eksisterende danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er beliggende. En minimumsimplementering af direktivets krav vil indebære, at reglerne inden for EU og EØS kun vil kunne anvendes på datterselskaber uden substans. Dette vil udgøre en væsentlig svækkelse af det allerede eksisterende værn mod flytning af indkomst til lande med lavere beskatning, og der vil være tale om en svækkelse, der vurderes at ville indebære et markant mindre provenu, formentlig i milliardstørrelsen.

På den anden side er det vigtigt, at Danmark ikke unødigt stiller danske virksomheder dårligt konkurrencemæssigt. Med lovforslaget har regeringen derfor lagt vægt på, at almindelige danske virksomheder ikke rammes unødigt. Det er navnlig søgt sikret, ved at forslaget målretter reglerne, så de kun fører til beskatning i netop de tilfælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det.

Høringen om L 48 viste, at dele af erhvervslivet fortsat ønsker en minimumsimplementering. Den foreslåede løsning er dog som nævnt, synes vi i regeringen selvfølgelig, velafbalanceret og imødekommer, så vidt det er muligt, de bekymringer, der har været rejst.

Tak for den her debat. Jeg ser frem til, at vi får endnu en omgang grundig debat om det her forslag i Folketingets Skatteudvalg, og det ser regeringen selvfølgelig frem til. Og vi bistår på alle måder, således at vi nu, forhåbentlig, kan leve op til de forpligtelser, vi har i EU-samarbejdet, om at gennemføre det her EU-direktiv om skatteundgåelse.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg vil gerne spørge skatteministeren, hvad det er, der er så specielt i Danmark, som gør, at det er nødvendigt at have andre regler, hvor vi beskatter danske koncerner mere, end andre lande gør i forhold til CFC.

Ministeren.

Svaret er jo grundlæggende det, at det er fuldstændig samme svar, som den tidligere regering, som hr. Rasmus Jarlov var medlem af, gav, nemlig at der er behov for, at vi beskytter de danske skatteregler – vores værn mod skatteplanlægning og skatteundgåelse. Det, vi har fremsat for anden gang og behandler her i dag, er jo en lempeligere udgave af det, den regering, som hr. Rasmus Jarlov var med i, fremsatte. Så han burde være glad.

Hr. Rasmus Jarlov.

Nu valgte vi jo så at trække det, fordi vi fandt ud af, at det var en dårlig idé. Hvad er det for nogle skatteregler, som gør, at de skal beskyttes i Danmark? Altså, hvad er det mere konkret, som er specielt ved danske forhold, og som skal beskyttes?

Ministeren.

Det er jo vores danske værnsregler, altså CFC-reglerne imod skatteundgåelse. Det er det, lovforslaget handler om. Det har været til diskussion herinde i flere omgange nu, så hr. Rasmus Jarlov ved jo udmærket, at grundlæggende er det et forsøg på at undgå, at danske virksomheder benytter sig af mulighederne for at flytte aktiver ud af landet, som gør, at de kan undgå beskatning, hvad der ellers i andre sammenhænge synes fair. Det er jo grundlæggende det, det handler om. Der er ikke så meget forskel på den argumentation, som jeg kommer med her, og den argumentation, som tidligere regeringer med andre farver har anvendt.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til Louise Schack Elholm.

Vi har jo haft diskussionen mange gange før, og det er heller ikke, fordi jeg vil trække tiden unødigt, men det falder mig alligevel ind, at ministeren siger, at det vil koste et markant milliardbeløb, hvis man laver en substanstest. Og så kunne det være, at ministeren lige kunne komme ind på: Hvor meget er det, vi får ind i CFC-beskatning i dag?

Ministeren.

Det kan vi svare på i Folketingets udvalgsbehandling.

Fru Louise Schack Elholm.

Tidligere har skatteministeren svaret, at man ikke får nogen penge ind i CFC-skat, så hvordan kan det være, at en substanstest vil give så stort et underskud?

Ministeren.

Det har vi også svaret på, og det handler grundlæggende om en frygt for, at man undgår fremtidig beskatning, og derfor er det jo det, der er udgangspunktet for den vurdering, som regeringen har givet, og som også indgik i den tidligere regerings behandling af forslaget. Så det bør heller ikke overraske Venstre.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.