Nu lyder det jo, som om det her er noget vældig simpelt, men desværre kan vores overfører, hr. Henning Hyllested, ikke være her, så jeg vil prøve at fremføre hans synspunkter og måske prøve at ramme sprogtonen.
Han kommenterer: Det er ikke mange år siden, vi behandlede et lovforslag, som ændrede vvm-reglerne og gjorde Transportministeriet til miljømyndighed på større infrastrukturprojekter. Klageadgangen blev dengang samtidig klart indskrænket og efterlod mange borgere og foreninger kun med muligheden for at prøve en sag direkte ved domstolene og ikke længere med mulighed for den i øvrigt langt billigere domstolslignende klagemulighed, som f.eks. Miljøklagenævnet i en kommune. Efter Enhedslistens opfattelse var det i høj grad i strid med Århuskonventionen, som i høj grad havde hr. Svend Auken som fadder – kære socialdemokrater! Enhedslisten og Alternativet var de eneste partier, der var imod dengang. Lovforslaget, som ændrede lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, var i øvrigt affødt af den tumult, der opstod omkring metrobyggeriet, og den voldsomme støj dag og nat, som dette medførte i forskellige bydele. Det gjaldt om at sikre fremdriften i projektet, og her kunne man ikke lade sig opholde af beboerforeninger og borgere, som tillod sig at klage, fordi de fandt forholdene ved byggeriet uudholdelige.
Nu skal vi så behandle et lovforslag, som fremsættes på baggrund af en kritik fra EU, som mener, at kredsen af høringsberettigede er for snæver i den danske implementering af vvm-reglerne. Således lægges der op til at gøre kredsen af høringsberettigede bredere fra kun at være den berørte offentlighed til at være offentligheden sådan i al almindelighed – eller hvad? Er det sådan, det skal forstås?
Det er set med Enhedslistens øjne for så vidt positivt, men det afføder jo nogle specifikke spørgsmål, som bl.a. går på, om dette så også vil få egentlig betydning for kredsen af klageberettigede og på den måde rulle nogle af de problemer, der var med det tidligere lovforslag, tilbage. Er det sådan, det skal forstås? Når kredsen af høringsberettigede udvides, betyder det så også, at de samme mennesker, foreninger m.v. så igen får adgang til at klage?
Men kritikken fra EU afføder jo også et helt overordnet spørgsmål, nemlig om vi i Danmark helt generelt har en for restriktiv tilgang til høringer og klageadgang. Vi ser over en bred kam stigende klagegebyrer og processer, der presses på bekostning af inddragelse af borgere. Med lovforslaget åbnes der op for, at visse projektet kan undtages fra vvm-reglerne, hvis en række kriterier er opfyldt. Der nævnes i fremsættelsestalen, at der hermed gives mulighed for hurtigt at kunne udbedre skader på jernbane- eller vejinfrastruktur efter en oversvømmelse eller lignende ekstraordinære begivenheder. Og det er jo selvfølgelig fornuftigt at kunne reagere hurtigt, og det lyder også tilforladeligt.
Men det fremlagte eksempel undrer, da der dér vil være tale om en reetablering af et allerede godkendt og eksisterende anlæg og ikke som sådan et projekt, som efter vores opfattelse skal behandles efter vvm-reglerne. Derfor vil vi egentlig gerne høre andre eksempler på, hvor denne undtagelsesbestemmelse, der lægges op til, kan blive relevant, inden vi tager stilling til, om forslaget kan støttes. Hvis der med forslaget gives mulighed for deciderede lempelser af vvm-pligten i særlige tilfælde, så er vi simpelt hen ikke med.
Med lovforslaget gives der også mulighed for, at transportministeren kan bemyndige statslige selskaber til at udøve samtlige beføjelser, altså Vejdirektoratet, Banedanmark og Sund og Bælt, når de er tillagt som bygherre efter miljøvurderingskapitlerne i de to love, og når det statslige selskab varetager et statsligt anlægsprojekt. I forhold til denne del af lovforslaget mangler vi en redegørelse for, hvad baggrunden egentlig er. Vi vil gerne vide, om beføjelserne for det statslige selskab også strækker sig til at kunne træffe egentlige myndighedsafgørelser, eller om det kun omfatter at kunne levere miljømæssige data, der danner baggrund for eventuelle afgørelser.
Nu er jeg sikker på, at ministeren venter spændt på konklusionen: Konklusionen er, at Enhedslisten umiddelbart hælder til at støtte forslaget, men at der også er en del ting, som vi gerne vil have afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen.