Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19).

Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 11.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og inden jeg giver ordet til fru Birgitte Vind, vil jeg, fordi der er nye ordførere i salen, igen sige, at uret på talerstolen desværre ikke virker – så jeg vil rejse mig, når der er 30 sekunder tilbage af ordførertalen og 10 sekunder tilbage af de korte bemærkninger.

Så vil jeg gerne sige velkommen til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Danmarks 98 kommuner udgør sammen med regionerne fundamentet for den borgernære velfærd. Året 2020 har på ingen måde været gennemsnitligt, heller ikke for kommunerne. Covid-19-situationen har betydet store ændringer af de kommunale institutioners dagligdag, men for nogle kommuner betyder covid-19 også, at det kommunale budget bliver særlig udfordret. Det drejer sig om de kommuner, der ved budgetlægningen for 2020 valgte at selvbudgettere. Kommuner, der har valgt selvbudgettering, har inden covid-19 foretaget et skøn over udskrivningsgrundlaget i vished om en efterregulering fra staten for den faktiske udvikling. Men alle kommuner har valgt deres budgetteringsmodel ud fra ønsket om at yde mest mulig velfærd til borgerne.

De fire kommuner, det drejer sig om, har af gode grunde ikke kunnet forudse covid-19 og det deraf følgende ændrede udskrivningsgrundlag. Og selv om der i selvbudgetteringen netop ligger den risiko, at man kan vurdere forkert, så mener vi i Socialdemokratiet ikke, at kommunerne har haft nogen mulighed for at forudse en pandemi og de økonomiske konsekvenser på indtægtssiden.

Formålet med dette lovforslag er at understøtte, at den helt ekstraordinære situation som følge af covid-19 ikke medfører afledte store økonomiske tab for enkeltkommuner, der i 2019 har valgt at selvbudgettere indtægtsgrundlaget fra indkomstskat samt tilskud og udligning for 2020. Med dette lovforslag foreslås det derfor, at de kommuner, der har valgt at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning fra 2020, ekstraordinært på grund af covid-19 får mulighed for at vælge at ændre det til det statsgaranterede indtægtsgrundlag. Et sådant omvalg vil indebære, at kommunens indtægter for 2020 vil skulle nedreguleres, så de svarer til det indtægtsniveau, som kommunen ville have fået ved valg af det statsgaranterede indtægtsgrundlag.

For de fire kommuner vil en sådan nedregulering udgøre samlet 300 mio. kr. Til gengæld undgår kommunerne et forventet større tab af indtægter end 300 mio. kr. i 2023 som følge af en efterregulering af det selvbudgetterede indtægtsgrundlag og usikkerhed om eventuelle nedskæringer i velfærden.

Det vil være frivilligt for de fire kommuner, om de vil gøre brug af lovforslagets foreslåede ekstraordinære mulighed for at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig også forslaget.

Tak for ordførertalen. Fru Anni Matthiesen har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Vi, der kender til de kommunale systemer, ved jo godt, at der er en vis risiko, når man vælger selvbudgettering. Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge den socialdemokratiske ordfører om noget. Altså, jeg ved også godt, at det her er en særlig situation, hvor vi har covid-19, men er der ikke med det her forslag en risiko for, at de øvrige 94 kommuner på en eller anden måde også kommer til at være med til at betale den her regning, altså for de her 4 kommuner?

Ordføreren.

Tak for det. Jamen det vil jo selvfølgelig være sådan, at det vil være en samlet økonomi, der skal bære det her. Det er klart. Altså, vi har jo set tidligere, at kommuner efter store kriser faktisk fravælger den her selvbudgettering. Man så jo efter finanskrisen, at rigtig mange kommuner fravalgte den her model, fordi man godt ved, at det her kan blive rigtig svært på den lange bane. For staten betyder det her jo ikke noget som sådan, og derfor tænker vi, at det her er en rigtig god mulighed for kommunerne for at redde skindet .

Fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Ja, det er nemlig rigtigt, hvad den socialdemokratiske ordfører siger, altså at der efter finanskrisen nemlig også var en del kommuner, som rent ud sagt kom i en særlig situation, hvor man var nødt til at have en håndsrækning. Man kan så også se, at det var der måske en del der tog ved lære af. Mener ordføreren, at det er rimeligt nok, at der så kan være 94 kommuner, der bliver straffet ved at vælge den her model for at hjælpe de her 4?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at de andre kommuner bliver straffet. Jeg ser det her som en fælles indsats imod nogle af de følgevirkninger, som covid-19 har for det samlede kommunale landskab. Og det er jo ikke i nogens interesse, at der sidder nogle kommuner og skal lave nogle voldsomme indhug i deres kommunale budgetter efterfølgende på baggrund af covid-19. Og det her er jo et ønske, som er fremkommet i forbindelse med kommuneaftalerne, og derfor efterkommes det her.

Tak til fru Birgitte Vind. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er fru Anni Matthiesen, der er på vej, fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Venstre er som bekendt et af Danmarks suverænt største kommunale partier, og det er vi faktisk rigtig stolte af. Vi har rigtig mange borgmestre rundtom i hele Danmark, både på land og i byen, og vi sætter en ære i at være tæt forankret rundt på det kommunale landkort.

Som Folketingets andet store kommunale parti i Danmark ville vi naturligvis rigtig gerne have drøftet det her lovforslag nærmere, både i forhold til indholdet af det her lovforslag og også det med, at der lægges op til, at der nu skal gives mulighed til 4 kommuner for at ændre i forhold til deres selvbudgettering, men det har ministeren imidlertid ikke ønsket. Jeg kan oplyse, at vi fik en kort orientering på et møde, og efterfølgende fik vi også et notat udleveret af ministeren. Det notat havde vi i Venstre en række spørgsmål til, og vi tilbød også ministeren eventuelt at komme over at drøfte det her lovforslag – egentlig for at prøve på at opnå en fælles forståelse. Det ønskede ministeren desværre ikke at tage imod, og den eneste begrundelse, som jeg i hvert fald har fået for det, var, at det kunne man desværre ikke finde tid til, og regeringen havde også allerede et flertal.

Det er selvfølgelig regeringens eget valg, men jeg må sige, at jeg ikke mener, det er godt nok, og jeg mener også, at det demonstrerer en eller anden form for magtarrogance. Når vi rækker hånden ud og egentlig gerne vil i dialog, synes jeg, at det er ærgerligt, at regeringen ikke er optaget af at forsøge at få fundet en bred aftale. Jeg kan derfor meddele, at i Venstre, hvad vi egentlig sjældent gør, kommer vi til at stemme gult til det her lovforslag. For når man ikke engang vil bruge tid på at drøfte de her ting og for den sags skyld måske arbejde med, om der kunne findes, hvem ved, en endnu bedre model, ja, så kommer vi til at trykke på den gule knap, når vi skal stemme om det her ved tredjebehandlingen.

Lovforslaget her vedrører umiddelbart 4 kommuner i Danmark, og jeg må sige, at det især vedrører Aarhus Kommune. Der er rigtig mange millioner, som der med det her lovforslag sendes til finansministerens egen valgkreds, kan man sige, og også KL-formandens kommune, og som vel at mærke har en negativ effekt for de øvrige 94 kommuners økonomi. De pågældende 4 kommuner har jo i sin tid løbet en kalkuleret risiko, da de besluttede sig for at lave selvbudgettering. Man kan også sige det på den måde, at alle, som kender til den kommunale verden, jo også godt ved, at det er lidt at spille et lotteri. Nogle gange går det godt, og andre gange gør det ikke. De pågældende kommuner har altså valgt rigtigt, når vi også kigger tilbage på 2017-2019, med en merindtægt i forhold til statsgarantien til følge. Som det fremgår, vil en negativ regulering i 2023 som et resultat af balanceprincippet samtidig indebære et tilsvarende øget bloktilskud for 2023, hvilket ville være fordelt på alle 98 kommuner.

Nu startede jeg med at sige, at lovforslaget i hvert fald på papiret navnlig vedrører 4 kommuner i Danmark, og det er rigtigt nok, men man må også sige, at regeringen ikke gør meget for at opnå en fælles klar drøftelse af det her lovforslag, og jeg må sige, at jeg ikke synes, at man kan gennemskue effekten for de 94 kommuner, for et omvalg har vel at mærke en negativ effekt for de øvrige kommuner, som vi ser det. De 94 kommuner kommer som konsekvens af dette lovforslag til at få et mindre tilskud, mens der i den grad kommer en stor fordel for Aarhus Kommune. Når det så er sagt, siger det også sig selv, at uvisheden om efterreguleringens størrelse indebærer en betydelig økonomisk usikkerhed for de pågældende 4 kommuner frem til 2023.

Selvfølgelig anerkender vi også i Venstre, at vi har en særlig covid-19-situation, men alt i alt synes jeg, det er ærgerligt, at vi ikke kan drøfte de her ting og finde en fælles løsning, og derfor kommer Venstre til at stemme gult til det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til fru Anni Matthiesen. I skal lige huske, at der er 30 sekunder, når jeg rejser mig op, når vi har ordførertaler. Så der er god tid, vil jeg sige til fru Anni Matthiesen. Der er ingen korte bemærkninger, og så vil jeg gerne sige velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo om at give 4 kommuner lov til at vælge om, i forhold til om de vil være selvbudgetterende, eller om de vil have statsgaranti. Det er jo en overvejelse, man har i alle kommuner i forbindelse med den årlige budgetlægning. Man kan vælge statsgarantien, så man ved, hvad man har at gøre med, eller man kan vælge selvbudgetteringen, og så kan man tjene eller miste penge, afhængigt af hvordan kommunens beskatningsgrundlag udvikler sig i det enkelte år.

I dag vælger stort set alle kommuner statsgaranti. Tidligere var det noget mere varieret. Men jeg husker tilbage til 2009, hvor der som følge af finanskrisen var en række kommuner, der havde valgt selvbudgettering, og som tabte ret mange penge, fordi skattegrundlaget faldt. Siden har der i hvert fald i min egen kommune, Assens, været en meget, meget kort diskussion om, hvad man skulle vælge. Vi spillede ikke i lotteriet. Men i forhold til det aktuelle forslag, kunne det jo være relevant at se på, hvordan udfordringen blev løst i 2009. For er den aktuelle udfordring større, end den var for kommunerne dengang?

Lige nu står vi så med 4 kommuner, som har valgt selvbudgettering. Det har de gjort, vel vidende at der jo er en mulighed for en gevinst og også en risiko for et tab. Jeg er fuldt ud bevidst om, at vi har en coronasituation – en særlig situation lige nu – og der kan formentlig nok forventes et tab i de her kommuner. De 4 kommuner har ifølge lovforslaget ved selvbudgettering fået ekstra 300 mio. kr., som de naturligvis skal aflevere igen, hvis de får lov til at vælge om til statsgaranti i stedet for selvbudgettering. Jeg kan ikke i lovforslaget se, hvilken økonomisk konsekvens der vil være for de 4 kommuner, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget. Jeg kan heller ikke se, hvad for en effekt det vil have på de øvrige 94 kommuner, hvis forslaget bliver vedtaget. På den måde er der en række spørgsmål, som vi er nødt til at få afklaret i udvalgsbehandlingen, før vi i hvert fald i Dansk Folkeparti kan finde ud af, hvordan vi stiller os til forslaget. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til en debutant, hr. Henrik Vinther fra Det Radikale Venstre, som lige er blevet indsuppleret. Velkommen, og værsgo at komme med din jomfrutale.

Tak for det, og tak for ordet. Det har jeg set frem til, og jeg skal gøre det helt kort. Forslaget gør det, som det allerede er omtalt af de tidligere ordførere, muligt for de fire kommuner, der i forbindelse med budget 2020 valgte selvbudgettering, at vælge garantibudgettering i stedet for. Baggrunden er naturligvis den aktuelle station omkring corona, som bl.a. har gjort skattegrundlaget usikkert. Det er en usikkerhed, som ingen kunne forudse, og som forslaget nu gør op med.

Jeg lovede, at det skulle være kort, og det holder jeg. Det Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Så er ordføreren i gang i hvert fald. Tak for ordførertalen. Den næste, vi skal sige velkommen til, er SF's ordfører fru Charlotte Broman Mølbak, undskyld Mølbæk.

Tak for det. Der er gået inflation i navnet Mølbak lige for tiden, så jeg har en gæv kamp med at rette efternavnet. Tak for det, formand.

Rettidig omhu plejer at være noget, vi påskønner her fra Folketingets side, men nogle gange havner vi som samfund i så ekstraordinære situationer, at ingen af os kunne forudsige begivenhedernes gang. Da fire enkeltkommuner i efteråret 2019 før corona valgte at selvbudgettere indtægter for indkomstskat, tilskud og udligning, havde de selvfølgelige ikke taget højde for en verdensomspændende pandemi, der har trukket mange negative spor efter sig, både globalt, nationalt og lokalt. Disse kommuner skal ikke straffes for et skøn, de foretog i et noget andet samfundsbillede end det, vi har lige nu, og de skal heller ikke straffes med en risiko for gevaldig negativ efterregulering de kommende år.

Derfor ser SF det som en god løsning ekstraordinært at give de pågældende kommuner den mulighed indtil den 21. december i år som følge af covid-19, altså at ændre deres valg til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, således at kommunernes indtægter for 2020 vil blive nedreguleret til et indtægtsniveau svarende hertil. Da Folketinget først vil have mulighed for at vedtage lovforslaget umiddelbart op til kommunernes frist for at træffe beslutning om at omgøre deres beslutning om selvbudgettering i 2020, så er vi enige med KL om vigtigheden af, at kommunerne hurtigst muligt orienteres om form og proces forud for lovens ikrafttræden. SF støtter dermed forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører, fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak for det. Forslaget er jo en redningskrans til de fire kommuner, der, før nogen af os havde hørt om ordet corona, havde valgt at tage risikoen ved at selvbudgettere. Nu giver regeringen de fire kommuner en chance for at bestemme sig om, og det kan vi bestemt bifalde. Det løser ikke problemet med, at mange kommuner har fået mange ekstraudgifter i den nuværende situation, og det bekymrer os selvfølgelig, og vi arbejder hårdt på, at det bliver løst i andre sammenhænge. Men det her forslag er en redningskrans til de fire kommuner, der selvbudgetterede.

Tak til fru Jette Gottlieb. Der er ingen korte bemærkninger. Og så kan jeg ikke umiddelbart se nogen repræsentant for Det Konservative Folkeparti, så vi skal sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Hvis man som kommune vælger at selvbudgettere, tager man en risiko; nogle gange går det godt, nogle gange går det mindre godt, og nogle gange går det skidt. Det er politikerne i kommunerne, der vælger med åbne øjne ikke at basere kommunens budget på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, men at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning. Det må politikerne i den enkelte kommune stå på mål for. Og det må de danskere, der bor i den kommune, basere deres stemme på til det kommende kommunalvalg.

I dette tilfælde ønsker man altså at imødekomme et ønske fra fire kommuner, der alle har valgt at gamble – at selvbudgettere. Men det må de altså selv finde ud af – det må de selv stå på mål for. Uanset om denne situation er baseret på corona eller ej, er det deres beslutning at selvbudgettere. Og derfor stemmer Nye Borgerlige nej til det her forslag. Vi bakker i øvrigt op om, at der skal svares på en del spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, for det er meget, meget lidt, man har kunnet få at vide i det her lovforslag. Men essensen af det er, at Nye Borgerlige stemmer nej til lovforslaget.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ingen korte bemærkninger. Og da jeg ikke umiddelbart kan se nogen fra Liberal Alliance, vil jeg byde ministeren velkommen. Værsgo til social- og indenrigsministeren.

Tak for det. Tak til Tinget for behandlingen af lovforslaget. Det er jo et lovforslag, der følger op på økonomiaftalen mellem regeringen og KL i forbindelse med covid-19 – at de kommuner, der både før udbruddet af covid-19, og også før nogen overhovedet havde hørt om det, havde valgt at selvbudgettere indtægterne for 2020.

Det er en helt ekstraordinær situation, de her kommuner står i, med udsigt til et forventet større tab ved den efterregulering, de står over for, når vi om 2 år kan opgøre det faktiske indtægtsgrundlag for 2020. Derfor giver lovforslaget her de pågældende kommuner mulighed for helt ekstraordinært at overgå til statsgarantien og altså være dækket af den samme garanti, som de øvrige kommuner, og det her omvalg vil være frivilligt. Et omvalg vil indebære, at der ved førstkommende lejlighed gennemføres en negativ regulering svarende til de merindtægter, som kommunerne har fået ved at selvbudgettere. Til gengæld undgår kommunerne en forventet større efterregulering i 2023.

Som det også er blevet understreget her i dag, skal lovforslaget ses i lyset af den helt ekstraordinære situation med covid-19. Det vil alene gælde for budgetåret 2020. Covid-19-situationen er vanskelig nok for kommunerne, og derfor mener vi også, det er helt rimeligt at tage det her helt ekstraordinære og særlige hensyn.

Jeg vil da sige, at jeg er ked af meldingen fra Venstre. Jeg synes nu nok, at vi har forsøgt at inddrage Venstre i forhold til lovforslaget her; der har været afholdt et møde med Venstre, og der er efterfølgende blevet svaret på spørgsmål, men det gælder for Venstre og for alle andre i Tinget her, at jeg jo altid ser frem til udvalgsbehandlingen og til at svare på spørgsmål, og jeg kan forstå, at der også kommer spørgsmål til lovforslaget her, og det er jo rigtig godt at høre.

Så vil jeg sige, at det jo er en model, som er aftalt med KL. Det er den model, KL har foreslået, som regeringen har indgået aftale med KL om, og derfor er det den model, der er lagt frem i lovforslaget. Og til dem, der har stået på talerstolen og sagt, at kommunerne jo er vidende om risikoen for tab, og at det er en kalkuleret risiko, man tager, vil jeg sige, at det jo er hele grundpræmissen og grundprincippet i muligheden for selvbudgettering under normale omstændigheder. Men jeg har svært ved at forestille mig, at nogen af mine gode kollegaer her fra Folketinget, der stod på talerstolen for lidt siden og snakkede om det, vil mene, at man på nogen måde på den her tid sidste år eller endda lidt tidligere på året har kunnet kalkulere med, at der ville komme en global pandemi. Jeg mener simpelt hen, at det er fuldstændig urimeligt at stille det op sådan og sige, at man skulle have haft en mulighed for at vide det. Derfor skal jeg også bare herfra understrege, hvis nogen måtte have den bekymring, at det her bliver en ny tilgang til selvbudgettering, at det bliver det ikke. Det her er et ganske særligt lovforslag, der skal ses i relation til, at man ikke, da man lavede sine budgetter sidste år, kunne vide, at verden stod på kanten af en global pandemi, hvis lige vi ikke har set i 100 år eller mere.

Men tak for Tingets behandling. Jeg ser selvfølgelig frem til spørgsmålene i udvalgsbehandlingen og skal også besvare dem med glæde.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak. Og tak for ministerens tale. Kan ministeren fra talerstolen sige noget om situationen, hvis de her 4 kommuner siger ja tak til nu at ændre det i forhold til selvbudgettering, altså om det så vil påvirke situationen for de andre 94 kommuner, eller om det er noget, som ministeren kan give en garanti om at det slet ikke kommer til? Det var det ene spørgsmål.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Kan ministeren ikke bekræfte, at det var en anden løsning, man valgte efter finanskrisen, så det ikke nødvendigvis behøver at være den her model, man vælger, men at man f.eks. også kunne have valgt den model, som man valgte efter finanskrisen?

Ministeren, værsgo.

Det sidste først: Det er rigtigt, at den daværende regering valgte en anden model oven på finanskrisen. Det her er den model, vi har aftalt med KL i økonomiforhandlingerne, og derfor er det den, vi lægger frem. Vi mener, at det er den rigtige.

Det her kommer ikke til at have nogen betydning for andre kommuner i 2020, som spørgeren også spurgte ind til. Lad os få uddybet i udvalgsbehandlingen, hvordan mekanismerne med efterregulering er i forhold til den tekniske del frem i tiden. Men det her kommer ikke til at have nogen betydning for andre kommuner i 2020.

Fru Anni Matthiesen, værsgo.

Nej, jeg er godt klar over, at det ikke får nogen betydning for de andre kommuner i 2020, men formentlig på den længere bane.

Kunne ministeren måske her til sidst svare på, om KL havde andre modeller på bordet i forbindelse med økonomiforhandlingerne, eller om det simpelt hen var det her, der var modellen, og den eneste model, som KL havde fremme?

Ministeren, værsgo.

Nej, jeg føler ikke noget stort behov for at stå på Folketingets talerstol og sådan gå ind i detaljer med hensyn til forhandlingsbordet i forhold til kommuneøkonomien. Altså, man må sige, at hvad der skete oven på finanskrisen, jo et eller andet sted er historieskrivning, og det ved spørgeren nærmest mere om, end jeg selv gør, i forhold til hvad man tænkte, da man skulle forholde sig til finanskrisen, da den ramte, og hvorfor man ikke handlede, som vi gør her.

Tak til social- og indenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Fordi vi har været så hurtige i salen, holder vi lige en kort pause, inden vi går videre med punkt 10 på dagsordenen.