L 82 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 24/11-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab vedr. afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS.

Erhvervsudvalget 2020-21
L 82 Bilag 3
Offentligt

24. november 2020

J.nr. 6009433

Erhvervsministeriet

Folketinget

SPØRGSMÅL TIL LOVFORSLAG L81 2020-21 VEDR. IVÆRKSÆTTERSELSKABER

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven og lov

om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i

forbindelse med covid-19. (Lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber til

anpartsselskaber og bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved

generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19 m.v.)

Jeg henvender mig med henvisning til ovenstående lovforslag L82 2020-21, fremsat den 11. november 2020

vedr. nedenstående spørgsmål om afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan

anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS.

Lovforslaget

I lovforslaget § 2, nr. 2 foreslås § 5 i lov nr. 445 af 13. april 2019 affattet på ny måde. Det fremgår af den

foreslåede § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt.:

”

Det er en betingelse for omregistreringen, at der foretages

indbetaling af restkapitalen, der er differencen mellem iværksætterselskabets registrerede

selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital. Indbetaling af restkapitalen skal

ske efter reglerne om kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 10.”

Af de generelle bemærkninger til lovforslaget fremgår:

”Det

foreslås at indføre mulighed for omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab ved

indbetaling af restkapital.

Muligheden for indbetaling af restkapitalen indebærer indskud af differencen mellem selskabets

registrerede selskabskapital og det til enhver tid gældende minimumskapitalkrav for anpartsselskaber,

der i dag er på 40.000 kr., og kan ske ved kontant indskud af restkapitalen eller ved indskud af andre

værdier end kontanter. Beslutningen om kontant indskud af restkapitalen indebærer, at selskabets ledelse

ved omregistrering skal vedlægge dokumentation for indbetaling-en, f.eks. bankbilag, der viser, at

kapitalen er indbetalt på en konto tilhørende selskabet. Indskud af andre værdier end kontanter

indebærer, at indskuddet skal have en økonomisk værdi. Når indskuddet sker i andre værdier end

kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. selskabslovens § 37. Anmeldelsen af

omregistreringen skal desuden vedlægges dokumentation for den gyldige beslutning og vedtægter, hvor

selskabsbetegnelsen og -kapitalen er ændret. Når omregistreringen er gennemført ved indskud af

restkapital, vil selskabets selskabsbetegnelse være »ApS« og den registrerede selskabskapital vil mindst

svare til minimumskapitalkravet for et anpartsselskab, der er 40.000 kr.”

Af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, 3. pkt. fremgår i overensstemmelse med

den foreslåede ordlyd af 3. pkt., at indbetalingen af restkapitalen skal ske efter reglerne om

kapitalforhøjelse i selskabslovens kapitel 10.

Af selskabsloven § 153 fremgår, at forhøjelse af kapitalen kan ske ved:

1. tegning af nye kapitalandele

2. overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse

3. udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants

DAHL Advokatpartnerselskab | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 82 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 24/11-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab vedr. afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS.

Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, 3. pkt. gennemgår herefter (i) forhøjelse af

selskabskapitalen ved indskud i kontanter og ved indskud af andre værdier end kontanter, samt (iii)

overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved en fondsforhøjelse.

Herefter angives vedr. den sidste kapitalforhøjelsesmåde (konvertible gældsbreve og warrants) som angivet

i selskabsloven § 153 følgende:

”Ved

udstedelse af konvertible gældsbreve, lånes der penge til selskabet, hvorefter der oprettes et

gældsbrev, der dokumenterer lånet. Långiver har mulighed for at fastsætte en periode for tilbagebetaling

af gælden eller konvertere sit gældsbrev til nye kapitalandele i selskabet. En warrant giver retten til at

tegne nye kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse til en på forhånd fastsat kurs. Det betyder, at

indehaveren af warrants kan, men ikke har pligt til, at udnytte sin tegningsret i forbindelse med

omregistreringen.

For nærmere om reglerne om kapitalforhøjelse henvises til selskabslovens §§ 153-178 og tilhørende

lovbemærkninger.”

***

Begreb og udstedelsen

Et konvertibelt gældsbrev er kendetegnet ved, at långiveren har en fordring mod selskabet, og långiveren

har en ret (men ikke pligt) til at vælge, hvorvidt denne vil have fordringen tilbagebetalt eller fordringen

konverteret til selskabskapital. Hvis långiveren efterfølgende kræver fordringen tilbagebetalt, da er

selskabskapitalen ikke blevet forhøjet og indbetalt.

En warrant er en ret (men ikke pligt) til for indehaveren at tegne kapitalandele på nærmere fastsatte

vilkår. Hvis indehaveren ikke udnytter sin tegningsret, da er selskabskapitalen ikke blevet forhøjet.

Jeg henviser til Selskabsloven med kommentarer, 3. udgave, Lars Bunch og Søren Corfixsen Whitt, s. 718-

719 hvor følgende fremgår:

”Fremgangsmåden

for registrering af udstedelse og udnyttelse af warrants er:

1. Der afholdes en generalforsamling, hvor generalforsamlingen beslutter både udstedelse af

warrants og den tilhørende kapitalforhøjelse.

2. Beslutningen indarbejdes i vedtægterne og de registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

3. Forhøjelsen registreres først, når warranterne udnyttes. Bemyndigelsen i vedtægterne nedskrives

med det udnyttede beløb og registreres samtidig med forhøjelsen i styrelsens it-system.”

Det er min opfattelse, at udstedelsen af konvertible gældsbreve skal ske på samme måde, nemlig:

1. Der afholdes en generalforsamling, hvor generalforsamlingen beslutter både udstedelse af det

konvertible gældsbrev og den tilhørende kapitalforhøjelse.

2. Beslutningen indarbejdes i vedtægterne og de registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

3. Forhøjelsen registreres først, når konverteringsretten i det konvertible gældsbrev udnyttes.

Bemyndigelsen i vedtægterne nedskrives med det udnyttede beløb og registreres samtidig med

forhøjelsen i styrelsens it-system.

I Selskabsloven med kommentarer jf. ovenfor, s. 719, angives herefter:

”Den

tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse har i relation hertil tilkendegivet, at der i forbindelse med

udstedelsen af konvertible gældsbreve og warrants skal finde en tegning sted, og at det er selve

kapitalandelene, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af gældsbrevet eller warranten. Der skal

derimod ikke finde en yderligere tegning sted, hvis indehaveren af warranten eller det konvertible

gældsbrev vælger at gøre brug af deres ombytningsret.

…

På baggrund af direktivteksten kan der imidlertid godt stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne

administrative praksis er helt korrekt. Det må anses for korrekt, at der alene skal finde én tegning sted.

På baggrund af direktivbestemmelsen kunne man imidlertid godt få indtryk af, at det er selve warranten

eller det konvertible gældsbrev, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af disse og dermed ikke

kapitalandelene. Hvis der efterfølgende gøres brug af ombytningsretten, vil de pågældende kapitalandele

2 af 4

ikke skulle tegnes, da de skal anses for

”indirekte

tegnet” ved tegningen af warranten eller det konvertible

gældsbrev.”

Det er min opfattelse, at sidste angivelse er i overensstemmelse med direktivteksten og også i

overensstemmelse med den angivne fremgangsmåde i Selskabsloven med kommentarer jf. ovenfor, s. 718

n-719 ø, og at det er denne måde, at udstedelse af et konvertibelt gældsbrev henholdsvis en warrant skal

ske på

–

dvs. at der ved udstedelsen

ikke

sker en opskrivning af selskabskapitalen. Opskrivningen af

selskabskapitalen sker først,

hvis

långiveren henholdsvis indehaveren udnytter sin konverteringsret

henholdsvis tegningsret.

Hvis långiveren derimod fordrer sit lån tilbagebetalt, der er der ikke sket en kapitalforhøjelse.

Årsregnskabsloven

Det harmonerer også med årsregnskabsloven § 93, stk. 1 og 2, der har følgende ordlyd:

”§

93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån

angives det udestående beløb, ombytningskursen, den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele og

eventuelle øvrige rettigheder, som er knyttet hertil. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre

gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som

virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb

samt den aftalte forrentning.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som

vil kunne medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden.

Oplysningerne skal gives for hver rettighed.”

Regnskabsmæssigt opskrives selskabskapitalen derfor ikke ved den blotte udstedelse af et konvertibelt

gældsbrev eller en warrant. Det sker først, hvis konverteringsretten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Selskabsdirektivet

At selskabskapitalen

ikke

opskrives ved den blotte beslutning om udstedelse af et konvertibelt gældsbrev

eller en warrant harmonerer også med 2. selskabsdirektiv (Dir. 77/91), som Selskabskloven med

kommentarer henviser til. Direktivet angav i artikel 29, stk. 6

”Stk.

1-5 [om kapitalforhøjelse (min

bemærkning)] finder anvendelse på udstedelsen af alle værdipapirer, som kan konverteres til aktier, eller

til hvilke der er knyttet en tegningsret til aktier, men ikke på selve konverteringen af disse værdipapirer

eller på udøvelsen af tegningsretten.”

Direktivet blev videreført i Dir. 2012/30, som efterfølgende er

overført til Dir. 2017/1132. Den oprindelige artikel 29, stk. 6 i 2. selskabsdirektiv er således i dag videreført

uændret i Dir. 2017/1132, artikel 68, stk. 4.

***

Spørgsmål 1

Jeg beder Erhvervsministeren meddele, om det kan bekræftes, at kapitalforhøjelsen ved udstedelse af et

konvertibelt gældsbrev henholdsvis en warrant gennemføres således:

1. Der afholdes en generalforsamling, hvor generalforsamlingen beslutter både udstedelse af det

konvertible gældsbrev/warranten og den tilhørende kapitalforhøjelse.

2. Beslutningen indarbejdes i vedtægterne og de registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

3. Forhøjelsen af selskabskapitalen registreres først, når og hvis konverteringsretten i det konvertible

gældsbrev udnyttes/tegningsretten i warranten udnyttes. Bemyndigelsen i vedtægterne nedskrives

med det udnyttede beløb og registreres samtidig med forhøjelsen i styrelsens it-system.

Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med selskabsdirektivet jf. ovenfor, i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og i overensstemmelse med det angivne i Selskabsloven med kommentarer.

Spørgsmål 2

Jeg beder endvidere Erhvervsministeren redegøre for, hvordan udstedelse af et konvertibelt gældsbrev

(henholdsvis en warrant) kan opfylde kravene til kapitalforhøjelse ved omdannelse af IVS til ApS, når der

3 af 4

ikke består pligt til for långiveren at konvertere sit tilgodehavende i et konvertibelt gældsbrev til anparter

henholdsvis ikke består pligt for indehaveren af en warrant til at udnytte tegningsretten.

Spørgsmål 3

Hvis Erhvervsministeren finder, at udstedelse af et konvertibelt gældsbrev kan opfylde kravene til en

kapitalforhøjelse i forbindelse med omdannelse af et IVS til et ApS, da beder jeg ministeren redegøre for,

(i) hvordan forhøjelsen skal registreres selskabsretligt og regnskabsmæssigt, henholdsvis (ii) hvordan

selskabet skal forholde sig, hvis konverteringsretten ikke udnyttes, og långiveren i stedet fordrer sit lån

tilbagebetalt.

Venlig hilsen

Torben Buur

Advokat (L) /Partner

[email protected]

Dir. tlf. +45 88 91 92 43

4 af 4