Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven og lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19. (Lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber og bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19 m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 11.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Uden at fornærme nogen kan man vist godt sige, at L 82 er en skønsom blanding af mange elementer vedrørende erhvervslovgivningen – ændring af selskabsloven, ændring ved kombinationen af selskabsloven og årsregnskabsloven og lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19. Det meget konkrete i L 82 er dog lempeligere krav til omregistrering fra iværksætterselskaber til anpartsselskaber og bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19. Det er et udtryk for en meget bred og meget positiv vilje til at give gode muligheder for mennesker, der ønsker at etablere egen virksomhed, altså det, der ligger bag dagens lovforslag.

Det lå også bag lovgivningen om ivs'erne, altså iværksætterselskaberne, da man kun stillede krav om 1 kr. for at etablere et sådant. Det viste sig dog at være for løse rammer, og der har været brugt mange ressourcer på at rydde op i forhold til denne ordning. Med L 82 muliggør vi en lettere omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab ved indskud af restkapitalen, der er differencen mellem iværksætterselskabets registrerede selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, der i dag er 40.000 kr. Tidsmæssigt forlænges fristen for omregistrering med 6 måneder fra den 15. april til den 15. oktober 2021, så der er tid til at anvende den nye mulighed for omregistrering.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, og vi indgår gerne aktivt i udvalgsbehandlingen heraf.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Iværksætterselskaber var et velment tiltag, som skulle gøre det endnu lettere at starte virksomhed i Danmark. Desværre viste evalueringen af ordningen tilbage i 2018, at der var for mange problemer med iværksætterselskaber. For mange selskaber gik konkurs eller blev tvangsopløst på skatteborgernes regning, og skattetabene var større end hos enkeltmandsselskaber eller anpartsselskaber. Derfor valgte et bredt flertal i Folketinget i 2019 at afskaffe iværksætterselskaberne, og de eksisterende iværksætterselskaber skulle senest være omdannet til anpartsselskaber den 15. april 2021.

I august indgik et bredt flertal en aftale om at forlænge perioden for, hvornår iværksætterselskaberne skal være omdannet eller lukket, med 6 måneder yderligere. Det giver god mening, særlig i en coronasituation. Og samtidig aftalte vi at lempe måden, hvorpå et iværksætterselskab kan omdannes til et anpartsselskab, således at indskuddet i virksomheden skal forhøjes, så det svarer til et anpartsselskab, nemlig 40.000 kr. Dermed sikres en reel ligestilling svarende til, hvis iværksætteren i sin tid havde valgt at etablere sin virksomhed som et anpartsselskab. Det synes vi i Venstre er en ganske fornuftig løsning, som gør, at man ikke risikerer at lukke ellers velfungerende iværksætterselskaber, der måtte have underskud i opstartsperioden, men som har en sund og fornuftig forretningsplan og udsigt til at levere overskud i årene fremover.

Under forhandlingerne ønskede vi fra Venstres side at sænke kapitalkravet til anpartsselskaber. Vi har faktisk det næsthøjeste kapitalkrav i Europa for at stifte et selskab. Det er ikke hensigtsmæssigt, at grænsen ligger så højt, når den i andre europæiske lande er betydelig lavere. Det krav kom vi ikke igennem med i forhandlingerne, men det er fortsat Venstres ambition, og vi synes faktisk, at det konkrete forslag fra bl.a. Dansk Iværksætter Forening om et kapitalkrav svarende til det europæiske gennemsnit på 8.000 kr. med mulighed for delvist indskud og personlig hæftelse for restbeløbet er et rigtig godt forslag til, hvordan kapitalkravet burde se ud i fremtiden. I den aftale, vi indgik den 21. august, fremgår følgende:

»Partierne noterer sig derudover, at regeringen i efteråret vil indlede forhandlinger, om initiativer der har til formål at styrke iværksætteriet i Danmark. Partierne ser behov for, at der tages konkrete skridt for at gøre det lettere for danske iværksættere at etablere sig og drive deres virksomhed, da iværksættere er med til at skabe fremtidens arbejdspladser, dynamik i erhvervslivet og vækst i Danmark.«

Det var en rigtig, rigtig klog del af den aftale, men ifølge kalenderen slutter efteråret om 1 uge, og vi har ikke hørt noget fra regeringen endnu. Så enten får regeringen meget, meget travlt den kommende uge, eller også rykker forhandlingerne om et vigtigt område desværre længere væk, og det vil vi gerne beklage fra Venstres side.

Jeg deler ikke helt den opfattelse, som den socialdemokratiske ordfører havde, af, at lovforslaget her var alt godt fra havet og en stor pose blandede bolsjer. Der er vel egentlig kun to forskellige slags bolsjer i lovforslaget: Det om iværksætterselskaber og så en bemyndigelse til erhvervsministeren om at kunne fastsætte regler om midlertidig fravigelse af virksomheders vedtægter, eksempelvis i forhold til muligheden for at afholde elektroniske generalforsamlinger, og ikke som en række vedtægter foreskriver, nemlig at det skal være fysiske generalforsamlinger. Og selv om der de seneste dage har været positive forlydender i pressen om nært forestående vacciner mod coronavirus, giver det for mig at se god mening, at muligheden for eksempelvis at afvikle generalforsamlinger elektronisk også gælder i 2021.

Så vi kan fra Venstres side støtte lovforslaget, men jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at regeringen ikke har leveret det lovede i forhold til forhandlingerne om iværksætteri, herunder kapitalkrav som lovet i aftalen fra august, og jeg håber derfor, at regeringen snarest indkalder til forhandlinger om dette. Tak for ordet.

Selv tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi var jo nogle, der var unge og børn dengang tilbage i 1970'erne og så børneudsendelser på den eneste tv-kanal, vi alle sammen havde, og det var Danmarks Radio. Den var vi tvangsindlagt til, og der var ikke mange børneudsendelser. Men jeg kan i hvert fald huske »Sørøver Sally«, og jeg kan også huske, når man sang om alt det, man kunne få for 1 kr., og igennem de senere år har man i hvert fald kunnet kalde sig direktør ved at bruge 1 kr.

Dansk Folkeparti var jo betænkelige ved det helt fra starten; vi mente faktisk, at det var en glidebane i forhold til at udvande virkelysten, at man kunne kalde sig direktør for det hele for 1 kr. – et stykke tyggegummi, og så var man direktør. Det er det, vi har været vidne til igennem nogle år, og det var noget, der blev bragt på bane af den daværende erhvervsminister, jeg tror, det var hr. Henrik Sass Larsen, som var bannerfører på det, og der var jo ikke de gode lyksaligheder, det ikke ville medføre, i forhold til øget iværksættertrang i Danmark, hvis man kunne blive direktør for 1 kr. Og vi bed på krogen, hele Folketinget så at sige, og sagde: Jamen lad os da prøve det af. Der var ikke nogen, der slingrede i valsen i forhold til det, ikke engang hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Nej, vi var egentlig alle sammen enige om, at vi da skulle prøve det af.

Problemet var jo bare, at det var svært at få det stoppet igen. Dansk Folkeparti stod faktisk helt alene her i salen om ønsket om at stoppe ivs-selskaberne, for andre partier ville kun gøre det, hvis de samtidig kunne få lov til at sætte kravene til et anpartsselskab ned fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Tiden gik – og nu skal det her ikke være en historietime, men det bliver det jo lidt alligevel – og valget nærmede sig, og vi måtte jo konstatere, altså os, der havde det formål at få stoppet den her fuldstændig vanvittige katastrofekurs i forhold til mærkelige iværksættere, at vi var nødt til at få loven ændret, inden der blev udskrevet et valg, og det nåede vi så med nød og næppe med den aftale, som også hr. Torsten Schack Pedersen var inde på i sin ordførertale.

Der blev ændringen jo så også, at det blev billigere at stifte et anpartsselskab, og det var Dansk Folkeparti med på. Vi synes, det er fornuftigt med den balance, som vi har i dag, men det var ikke fornuftigt at have 1-kronesselskaber i Danmark. Det kan godt være, at der på papiret stod: Sikke dog en vækst, vi har, i antallet af registrerede selskaber i Danmark; hu hej, hvor det går. Men når man så kiggede ovre hos Erhvervsstyrelsen og på de arbejdspladser, hvor man sidder og skal gennemføre tvangslikvidering af selskaber, som ikke overholder regnskabslovgivningen osv., altså dem, der lavede momskarruseller, og dem, der gik ind via skatten og svindlede med vores punktafgifter og vores moms og alt muligt andet, så kunne vi jo se på de tal, vi fik – Dansk Folkepartis skatteordfører, hr. Dennis Flydtkjær, stillede spørgsmål om det flere gange, og vi fik svar på det, lang tid før vi fik det stoppet – at vi havde rundet 0,5 mia. kr. i udgifter og tab på baggrund af ivs-selskaber.

Det siger jeg jo selvfølgelig ikke, fordi jeg ikke kan lide folk, der har ivs-selskaber i Danmark, for mange af dem, der har det i dag, er jo de sunde, og det er de gode, og det er dem, der har benyttet sig af muligheden af et godt hjerte, og som også har bevist, at de kan drive deres forretning. Derfor er det jo selvfølgelig også fair nok, at vi i august måned lavede en aftale, hvor vi viser et skyldigt hensyn til, at nogle af de her virksomheder selvfølgelig er kommet i klemme i forhold til corona og økonomi og finansiel udvikling osv., og så giver det faktisk god mening, at vi forlænger vilkårene for og muligheden for at omdanne sit selskab eksempelvis til et anpartsselskab i stedet for. Og det giver også god nok mening, at vi gør det på den måde, at vi opgør indskud af restkapital som en differenceberegning, sådan at man kan konvertere den del af sin virksomhed og så komme lidt billigere til et anpartsselskab.

Så bottom line er jo, at vi støtter det her lovforslag – selvfølgelig gør vi det. Det er jo også baseret på en aftale, som et bredt udsnit af partierne i Folketinget er gået med i, men det ændrer ikke på, at hele præmissen om, at når bare vi sætter barren lavt nok, får vi iværksætteri i kongeriget, ikke holder. Vi kan faktisk se på de tal, der er kommet; de seneste nye tal viser, at selv her under corona og den tid, der har været med det, går det faktisk okay med hensyn til etableringen og antallet af nye selskaber i Danmark, og det synes jeg selvfølgelig vi skal hilse velkommen. Men det har ikke været nogen succes, og det skal ministeren ikke lastes for. Det kan vi så gøre over for andre forhenværende ministre på området. Men vi støtter lovforslaget.

Der var ikke nogen spørgsmål. Så siger vi tak til ordføreren, og så er det fru Katrine Robsøe, Radikale, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Egentlig er det her jo et forholdsvis lille lovforslag, men jeg vil godt lige knytte et par ord til det nu, hvor vi står her alligevel. Jeg er nemlig rigtig glad for, at vi har fundet et kompromis, der gør, at det bliver lidt lettere at være en af de virksomheder, der skal omlægge sig fra ivs til aps – også særlig i lyset af, at erhvervslivet lige nu står i en rigtig svær situation under corona.

Som flere har været inde på, omhandler det her lovforslag jo både forlængelsen af den her solnedgangsklausul i forhold til en midlertidig fravigelse fra virksomhedernes pligter på selskabs- og regnskabsområdet, men samtidig gør det jo det også lettere rent økonomisk at være et iværksætterselskab, der skal laves om til et anpartsselskab, da man med lovforslaget kan lave indskud af restkapitalen. Samtidig forlænger vi så fristen for, hvornår man skal have omlagt sig, med 6 måneder, og i lyset af den nuværende situation synes jeg kun, at det er rigtig fornuftigt.

I forhold til den aftale, hvor vi blev enige om de her ændringer, har vi også samlet noteret os, at regeringen vil indlede forhandlinger om initiativer, der har til formål at styrke iværksætteriet i Danmark, og de forhandlinger ser vi stadig rigtig meget frem til, for der er behov for, at vi får set på, både hvordan vi gør det lettere for danske iværksættere at etablere sig, og hvordan vi gør det lettere for iværksættere at drive deres virksomhed.

Vi skal skabe nogle rammer for, at de rent faktisk kan komme til at vokse. Det kan ikke kun blive ved med at være et nogle ord på et stykke papir. Vi har behov for de her iværksættere. Vi har behov for vækstvirksomhederne. Vi har behov for de gode idéer til at skabe nogle arbejdspladser, til at skabe den grønne omstilling og til at finde på nye løsninger. Rent ud sagt har vi jo også brug for vores iværksættere til at finde vej ud af den økonomiske del af coronakrisen.

Der er så meget at tage fat på. Der er de grønne iværksættere. Der er de kvindelige iværksættere. Der er adgangen til kapital. Det er bare nogle af de store områder, som jeg virkelig tror på at vi med et ordentligt fokus på iværksætteri ikke bare kan sætte fokus på, men reelt også gøre noget ved, og det ser jeg utrolig meget frem til.

Radikale støtter selvfølgelig lovforslaget. Og så skal jeg også hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ina Strøjer-Schmidt fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak. Vores ordfører på området kunne desværre ikke være her, men jeg har lovet at læse hendes tale op.

Ligesom langt de fleste af Folketingets partier er vi i SF enige i, at vi skal arbejde for, at iværksætteri og innovation fortsat trives i Danmark. Derfor må vi som politikere også tage ansvar, når de løsninger, vi har skabt, ikke virker godt nok. Det var desværre tilfældet, da vi så en alt for høj andel af iværksætterselskaberne, ivs'erne, ende med at koste statskassen og dermed skatteyderne mange penge og endda blive brugt til svindel. Så det var uden tvivl det rigtige valg, da vi sidste år valgte at afskaffe iværksætterselskaberne og lave en overgangsordning. Sunde iværksætterselskaber skal selvfølgelig kunne videreføres som anpartsselskaber, og naturligvis skal de selskaber have en ordentlig tidshorisont, men det mener vi også var tilfældet.

Vi har dog forståelse for, at vi er blevet ramt af en global pandemi, og at overgangen derfor skal være nemmere for selskaberne. Derfor er vi i SF også indstillet på, at overgangsperioden kan forlænges. Det er sund fornuft, at man fortsat kan fravige bestemmelser om fysisk fremmøde til generalforsamlinger i de berørte selskaber. De afholdte generalforsamlinger skal ikke resultere i øget smittespredning, og derfor er det fornuftigt, at de undtagelsesvis kan gøres digitale.

Et af de elementer, der gjorde ivs'erne til en dyr oplevelse for de danske skatteydere, var, at man ikke havde hånden på kogepladen. Det er ikke en menneskeret ikke at skulle hæfte for sin forretning og at kunne sende regningen videre til alle andre. Derfor ønsker vi et balanceret beløb for at starte et anpartsselskab. Flere organisationer som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer vil have beløbsgrænsen helt ned på 8.000 kr. Det synes vi i SF er for lavt, og vi mener, at det vil medføre en risiko for, at flere vil misbruge selskabsformen.

Vi skal selvfølgelig arbejde for, at det fortsat bliver mere attraktivt at starte sin egen virksomhed, men vi må også have for øje, at der fortsat skal være en balance mellem, hvad staten og fællesskabet skal stå til regnskab for, og hvad der må være en naturlig risiko, når man starter et selskab. Den balance er fundet i dette forslag, og derfor kan SF støtte det.

Så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Mona Juul, Konservative. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for iværksættere. Vi har brug for nye idéer, nye virksomheder, nye arbejdspladser. Det skal være nemt og attraktivt at starte op, og det skal være fedt at prøve at være selvstændig. Derfor var jeg også ret begejstret få ivs-selskabsformen, men mindst lige så lidt begejstret for den svindel, der tydeligvis fandt sted. Det skulle stoppes, og der blev fundet en løsning på det ved at omregistrere til anpartsselskab.

Men desværre lykkedes det ikke at sænke kapitalkravet for anpartsselskaberne, så meget som Konservative havde ønsket sig. Det har også vist sig at være svært for mange iværksættere at skaffe den nødvendige positive kapital på 40.000 kr. Samtidig har corona gjort det endnu sværere også at nå omregistreringen. Derfor er det godt, at vi i august lavede en aftale om at ændre herpå med en lempeligere omregistrering. Nu er det kun differencen mellem ivs-selskabets registrerede selskabskapital og minimumskravet på de 40.000 kr. for at blive anpartsselskab, der skal findes, og så får alle 6 måneder mere til øvelsen.

Vi havde gerne set, at vi i samme ombæring sænkede kapitalkravet yderligere – det skal ikke være nogen hemmelighed. Da der ikke var flertal for det i august, var det vigtigt at sikre en kommende forhandling om at styrke iværksætternes vilkår. Og nu siger jeg kommende, for jeg havde nok regnet med, at vi allerede var i fuld gang, og jeg vil gerne herfra minde ministeren om aftaleteksten:

»Partierne noterer sig derudover, at regeringen i efteråret vil indlede forhandlinger, om initiativer der har til formål at styrke iværksætteriet i Danmark. Partierne ser behov for, at der tages konkrete skridt for at gøre det lettere for danske iværksættere at etablere sig og drive deres virksomhed, da iværksættere er med til at skabe fremtidens arbejdspladser, dynamik i erhvervslivet og vækst i Danmark.«

Ja, lige nøjagtig, kunne man sige. Startups er centrale for dansk udvikling og vækst, også den grønne omstilling, og kan ikke blive prioriteret nok. Vi tripper for at komme i gang, hr. minister. Og hvem ved? Måske der nu kan skabes bedre forståelse for at sænke kapitalkravet den her gang. Med lovforslaget får vi i øvrigt også givet fortsat tilladelse til, at generalforsamlinger f.eks. kan gennemføres uden fysisk fremmøde, ifald det står i et selskabs vedtægter. Coronaen er her nemlig lidt endnu, og det kræver nogle løbende tilretninger.

Konservative stemmer selvfølgelig for lovforslaget – bare hvis der var en enkelt, der skulle være i tvivl. Tak.

Der er et spørgsmål her fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det er sådan set, fordi det jo lyser ud af ordføreren, at man har sådan en iver. Det kan jeg sådan set godt genkende, og vi kender også godt følelsen i Dansk Folkeparti af, at tingene godt kan gå lidt langsomt herinde på Christiansborg. Nu har Mona Juul jo kun været her i halvandet år, og hun har måske også måttet sande, at det godt nogle gange kan opleves lidt langsommeligt med at få tingene i gang.

Det kan jeg godt anerkende, men – nu har jeg ½ minut til at spørge – ordføreren insinuerer jo også lidt, at det går meget dårligt med at lave iværksætteri i Danmark. Og der vil jeg bare gerne spørge ordføreren, om hun ikke er bekendt med, at antallet af nyetablerede selskaber i Danmark i tredje kvartal af 2020 er væsentlig højere end antallet af etablerede selskaber i tredje kvartal 2019.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg insinuerer bestemt ikke, at det går ned ad bakke for iværksætteriet. Jeg siger, at vi har behov for iværksætteri, at vi har behov for nye idéer, at vi har behov for innovation – og heldigvis er danskerne ikke blevet skræmt, hverken af det ene eller det andet.

Men det, vi kan gøre, hr. Hans Kristian Skibby, er at motivere yderligere. For jeg er sikker på, at ordføreren er enig med mig i, at jo flere iværksættere, jo bedre – i hvert fald de sunde og stærke af dem.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo der, hvor vi godt kan blive lidt uenige alligevel, fru Mona Juul. For Konservative siger, at vi bare skal sætte prisen ned – ja, ja, bare sæt prisen ned – men omvendt må ordføreren vel også kende lidt til det her med, at det kan være fornuftigt nok, at dem, der etablerer sig og kalder sig direktører osv., også har hånden lidt på kogepladen.

Hvis man kigger på den måde, man kan definere de 40.000 kr., man lægger ind i eksempelvis et anpartsselskab, på, så er det jo ikke så svært at finde 40.000 kr., hvis det både kan være varelager, andre værdier osv., som ligger til grund for det. Og så skal vi jo ikke glemme, at den måde, rigtig mange iværksættere som f.eks. mig selv gjorde det på, var ved at bruge vores cpr-nummer; det var simpelt hen hele baduljen, og krakkede du, så krakkede du. Sådan var det, og sådan er der også stadig væk nogle der vælger at gøre det.

Det siger jeg ikke man skal, men anerkender ordføreren ikke, at vi også er nødt til at stille nogle krav til den der bagvedliggende finansiering, for ellers kan alle folk jo stille sig op og sige: Jeg er direktør for det hele?

Ordføreren.

For min skyld må alle stille sig op og sige, at de er direktør i deres eget liv og for det hele. Det er ikke det, vi på nogen som helst måde skal finde nogen som helst form for forargelse i. Det, der er vigtigt, er, at vi giver så konkurrencevenlige vilkår for at starte virksomhed i Danmark som muligt, og det kunne vi gøre ved at sænke kapitalkravet til 8.000 kr.; så ligger vi på linje med landende omkring os. Vi behøver ikke at gå ned på 1 kr., vi behøver ikke at være Sørøver Sally hele bundtet; det var også i 1970'erne, så vi skal måske også lige huske at opskrive den lidt.

Det er så vigtigt, at vi sikrer de her gode vilkår for iværksætterne. Jeg er sikker på, at vi får en rigtig god forhandling om det her punkt, og jeg tror, at vi skal længere ned end de 40.000 kr.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, ordfører for Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er et fint forslag. Det kan vi godt støtte.

Det var hurtigt. Den næste ordfører er Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Og det er ikke min skyld, at det går så hurtigt, hr. Ole Birk Olesen – det var din kollega dér, der syntes, det skulle gå lidt stærkere. Værsgo.

Jamen jeg må tilslutte mig ordene fra hr. Lars Boje Mathiesen. Også vi stemmer for lovforslaget, og det gør vi med de samme argumenter, som har været benyttet af andre partier før os. Vi stemmer for.

Tak for det. Så er det erhvervsministeren, som jeg er sikker på ikke kan gøre det så hurtigt. Værsgo.

I princippet kunne jeg godt, for vi stemmer også for – jeg var lidt spændt på, om hr. Ole Birk Olesen ville sige, at det var med de samme argumenter som hr. Lars Boje Mathiesen, for så ville det blive lidt spændende. Men tak for ordet, og også tak for en god og effektiv behandling af lovforslaget her. Og hvis man lige skal kridte de allermest centrale punkter i lovforslaget op, er formålet med det her forslag jo relativt simpelt: Vi skal hjælpe de sunde iværksættere videre, og vi skal samtidig holde fokus på at bekæmpe svig og svindel. Forslaget indeholder, som jeg tror at hr. Torsten Schack Pedersen også siger, to dele: punkt 1, at vi lemper kravene til at omregistrere et iværksætterselskab, og punkt 2, at vi forlænger muligheden for at fravige bestemmelserne for generalforsamlinger, så det er muligt at afholde dem, selv hvis coronakrisen fortsætter og der fortsat må være et forsamlingsloft. Men den første del om omregistrering af iværksætterselskaber var jo noget, som vi aftale tilbage i august måned i år, nemlig at vi skulle lempe her, og det er det, som det her forslag udmønter. Det bliver muligt at omregistrere et iværksætterselskab til et anpartsselskab ved at indbetale differencen mellem iværksætterselskabets registrerede selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabernes selskabskapital. Fristen for omregistrering forlænges så med 6 måneder fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021.

Så er der delen i forhold til generalforsamlinger. I forhold til dem er det en direkte udløber af, at vi står midt i en coronapandemi. I foråret fik vi rigtig travlt på mange fronter med at tilpasse os coronapandemien, og mange af de tiltag, der var og er nødvendige, havde også konsekvenser for en række af de pligter, der følger af de selskabs- og regnskabsretlige regler. Bl.a. gjorde forsamlingsforbuddet det umuligt at leve op til eventuelle bestemmelser i virksomhedernes vedtægter om fysisk fremmøde til generalforsamlinger, og mange danske selskaber ville altså ikke have kunnet afholde deres generalforsamlinger og få godkendt deres årsrapporter, hvis vi ikke havde gjort noget. Derfor vedtog vi den så mundrette lov, der hed lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19. Det er en lov, der har en solnedgangsklausul med effekt her fra den 1. januar. Men som alle selvfølgelig godt ved, er coronakrisen jo langtfra overstået endnu, og vi ved endnu ikke, om forsamlingsforbuddet stadig væk gælder, når næste års generalforsamlinger står for døren. Derfor vil vi gerne give virksomhederne mulighed for, at de allerede nu kan planlægge deres generalforsamlinger digitalt, også selv om vi ikke kan sige noget helt konkret om udviklingen af smittespredningen i 2021.

Så med lovforslaget bliver det foreslået at forlænge bemyndigelsen til, at ledelsen kan fravige bestemmelser i selskabets vedtægter eller lignende aftale om at afholde generalforsamlinger. Det vil betyde, at det stadig vil være en mulighed at afholde en fuldstændig elektronisk eller en delvis elektronisk generalforsamling uagtet vedtægtsbestemmelserne. Til gengæld vil det med lovforslaget ikke længere være muligt at fravige de pligter efter selskabs- og regnskabslovgivningen, som f.eks. handler om fristen for at indsende årsregnskab. Den nye bemyndigelse vil altså være en indsnævret bemyndigelse i forhold til den gældende, da vi vurderer, at der ikke fortsat er behov for den brede bemyndigelse. Samtidig bliver solnedgangsklausulen forlænget fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021.

Så for at runde synes jeg, at det er vigtigt, at vi opfører os ordentligt over for de virksomheder, der opfører sig ordentligt. Derfor skal iværksætterselskaberne selvfølgelig have mulighed for at omregistrere sig, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig have mulighed for at kunne planlægge deres generalforsamlinger digitalt. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget, og jeg håber selvfølgelig, at det kan nå at træde i kraft her til den 1. januar, så vi hurtigt kan få givet de danske virksomheder de bedste muligheder for at planlægge deres fremtid. Og så skal jeg bare knytte en enkelt bemærkning til det, som af naturlige årsager også bliver fremhævet i debatten i dag, nemlig spørgsmålet om de politiske forhandlinger om iværksætteri og hvordan vi i fælles forståelse med hinanden kan styrke iværksætteriet i Danmark. Det er fortsat regeringens plan, at der skal indledes forhandlinger i indeværende år – om vi lige når det, inden efteråret formelt slutter kalendermæssigt, er jeg ikke hundrede procent sikker på. Men i 2020 indleder vi forhandlingerne og får dem så afsluttet, når vi er klar til det, og det kan så være, at det bliver i 2021. Men vi er fortsat enige med de partier, som stod bag aftalen om at indlede forhandlingerne, så det vil vi gøre snarest muligt. Tak.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.