Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 81
Offentligt
2297949_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 til L 81 efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
Ministeren oplyste ved 1. behandling af lovforslaget, at en partshøring vil kunne
føre til en fremrykning af donationer, og dermed virke mod hensigten med lov-
forslaget. Finder ministeren, at man kunne indlede en partshøring, når afgørelsen
er truffet, så overførsler ikke kan finde sted under partshøringen?
Svar:
1.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en
sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgø-
relse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderin-
gerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog
kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part
og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
En partshøring skal således foretages, før der træffes afgørelse i en sag.
I forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der fastsat en række undtagelser fra myndighe-
dernes pligt til at foretage partshøring efter § 19, stk. 1, herunder bl.a. hvis væsent-
lige offentlige eller private interesser taler for, at sagen ikke udsættes, til partshø-
ring er foretaget, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, eller hvis partshøring kan
være forbundet med væsentlige vanskeligheder, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2,
nr. 5, 2. led.
2.
Efter lovforslagets § 2, stk. 3, finder forvaltningslovens § 19 ikke anvendelse ved
afgørelse om optagelse af en fysisk eller juridisk person på den offentlige forbuds-
liste. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at afgørelser om optagelse på for-
budslisten vil kunne træffes uden forudgående partshøring.
Side
1/3
4. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 22287
1464752
L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om manglende partshøring ved optagelse på listen, til udlændinge- og integrationsministeren
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at formålet med optagelse på
forbudslisten tilsiger, at der ikke partshøres, før der træffes afgørelse om optagelse
på listen, idet partshøring vil betyde, at den pågældende juridiske eller fysiske per-
son herved vil blive bekendt med den verserende sag om optagelse på forbudslisten
og således vil få mulighed for at donere, før den pågældende er optaget på forbuds-
listen. Der vil endvidere sandsynligvis kunne forekomme tilfælde, hvor partshøring
af en fysisk eller juridisk person, som Udlændingestyrelsen undersøger, vil kunne
blive misbrugt af den pågældende, f.eks. ved at den pågældende unødigt forhaler
en afgørelse, eller
som nævnt
fremskynder overførelsen af en påtænkt dona-
tion.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er endvidere, at fysiske og juridiske
personer, der overvejes optaget på forbudslisten, i langt de fleste tilfælde må anta-
ges at være hjemmehørende i udlandet, og at forelæggelse af oplysninger derfor
oftere end ellers vil kunne være forbundet med væsentlige vanskeligheder, f.eks.
fordi personens eller organisationens adresse vil være ukendt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 1, hvorefter sagen vil
skulle genoptages på begæring af den fysiske eller juridiske person, som er blevet
optaget på forbudslisten.
Som det fremgår af afsnit 2.2.5 i bemærkningerne til lovforslaget, finder de almin-
delige regler i forvaltningslovens § 19 om partshøring anvendelse ved den foreslå-
ede særlige adgang til genoptagelse af sagen om optagelse på forbudslisten.
Det betyder, at der i forbindelse med genoptagelsessagen vil skulle partshøres efter
de almindelige regler i forvaltningslovens § 19.
Ligeledes vil genoptagelsesafgørelsen efter de almindelige forvaltningsretlige reg-
ler i forvaltningslovens §§ 22 og 24 skulle meddeles individuelt til den pågældende
og ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-
dende medhold.
Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen vil skulle underrette den pågæl-
dende om optagelse på listen, herunder sende en fuld afgørelse med begrundelse,
hvis styrelsen er bekendt med den pågældendes adresse. Den pågældende vil i den
forbindelse skulle vejledes om adgangen til genoptagelse, jf. den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 5.
Side
2/3
L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om manglende partshøring ved optagelse på listen, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer på denne baggrund, at der her-
med er fundet en god balance mellem hensynet til, at loven kan håndhæves effek-
tivt, og hensynet til beskyttelsen af retssikkerheden for den fysiske eller juridiske
person, som optages på forbudslisten.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
3/3