Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 81
Offentligt
2319014_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 20 til L 81 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar fremhævet, at oplysninger
om adresse ikke er i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet (jf. hø-
ringssvarets afsnit 4.3). Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsfor-
slag med tilhørende bemærkninger, der undtager offentliggørelse af adressen på
de fysiske personer på forbudslisten?
Svar:
Et ændringsforslag, som indebærer, at der ikke med hjemmel i den foreslåede § 4,
stk. 2, vil kunne offentliggøres oplysninger om fysiske personer, som optages på
forbudslisten, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, vil kunne formuleres som anført nedenfor.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forbudslisten, med henblik
på at sikre, at det tydeligt kan identificeres, hvem der er optaget på forbudslisten,
også kan indeholde oplysninger om fysiske personers adresse. Dette skal ses i lyset
af, at modtagelse af donationer fra personer på forbudslisten vil kunne straffes ef-
ter lovforslagets § 6. Det er således afgørende for modtagere af donationer at
kunne identificere personer på listen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, i det fremsatte lov-
forslag, at det vil bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder,
hvilke konkrete personoplysninger der i det enkelte tilfælde vil kunne anses for
nødvendige at offentliggøre på forbudslisten, og at det således ikke vil kunne ude-
lukkes, at nogle af de oplysninger, der vil kunne offentliggøres, ud fra en konkret
afvejning af hensynet til private interesser, bør udelades, f.eks. oplysninger om
adresse. Det vil i denne afvejning skulle tillægges afgørende betydning, om det vil
være nødvendigt at offentliggøre oplysningerne for at sikre en præcis identifikation
af den pågældende donator.
Side
1/2
15. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 699
1498625
L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ændringsforslag, der undlader offentliggørelse af adressen på de fysiske personer på forbudslisten, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning er i
overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse. Da offentliggørelse
af oplysninger om adresse efter omstændighederne kan være afgørende for, at
modtagere af donationer kan identificere personer på forbudslisten, og dermed
gøre sig bekendt med, om modtagelse af en konkret donation er strafbar, og da
oplysningerne vil blive offentliggjort efter en konkret vurdering af nødvendigheden
af dette, kan jeg ikke støtte et ændringsforslag som det nedenstående.
Ændringsforslag
til
lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske per-
soner (L 81)
Af
:
Til § 4
X)
I
§ 4, stk. 2,
ændres »fødselsdato, fødested og adresse og juridiske personers
navn,« til: »fødselsdato og fødested og juridiske personers navn,«.
[Undtagelse af oplysning om adresse fra offentliggørelse]
Bemærkninger
Til nr. X
Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at den offentlige forbudsliste kan offent-
liggøres med oplysninger om fysiske personers navn, nationalitet, opholdsland, fød-
selsdato, fødested og adresse og juridiske personers navn, logo, adresse og ledelse.
Med ændringsforslaget foreslås det, at »fødselsdato, fødested og adresse og juridi-
ske personers navn,« i lovforslagets § 4, stk. 2 ændres til »fødselsdato og fødested
og juridiske personers navn,«.
Den foreslåede ændring indebærer, at der ikke med hjemmel i den foreslåede § 4,
stk. 2, vil kunne offentliggøres oplysninger om adresse for fysiske personer, som
optages på forbudslisten, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2