Til lovforslag nr.
L 81
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. februar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og
juridiske personer
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Radika‐
le Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 1 og 3, Dansk Folkepartis medlemmer har stillet
ændringsforslag nr. 2, og udlændinge- og integrationsmini‐
steren har stillet ændringsforslag nr. 4.
2. Udtalelse fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og integrationsministeren har anmodet om,
at følgende udtalelse fra ministeren optages i betænkningen:
»Det at tale imod fri abort eller homoseksuelle ægteska‐
ber vil efter min mening ikke i sig selv være tilstrækkeligt
grundlag for, at en person eller organisation anses for at
modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggen‐
de friheds- og menneskerettigheder.
Det vil derudover ikke i sig selv kunne begrunde opta‐
gelse af en person på forbudslisten, at den pågældende er
hjemmehørende i et ikke-demokratisk land.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil med jævne
mellemrum orientere udvalget om afgørelser om optagelse
af personer på forbudslisten. Partierne bag lovforslagets
vedtagelse vil efter behov blive inviteret til at drøfte status,
herunder for at vurdere eventuelle behov for revision af ord‐
ningen. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
vil den foreslåede ordning skulle evalueres senest i 2023.«
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og SF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det af udlændinge- og integrationsmini‐
steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
de af RV og DF stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF, KF, NB og Inger Støjberg
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse.
Mindretallet vil
stemme for det af udlændinge- og integrationsministeren og
det af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de af RV stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det af udlændinge- og integrationsministeren
og de af RV stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stem‐
me imod det af DF stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (Sikandar Siddique (UFG))
indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Min‐
dretallet vil stemme for de af RV stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet vil stemme imod det af udlændinge- og
integrationsministeren og det af DF stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget.
I 2016 blev der indført en ordning med nationale lister
med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, bl.a. had‐
prædikanter, som kan udelukkes fra indrejse til Danmark,
under henvisning til at de må anses for en trussel mod den
offentlige orden i landet. I forlængelse af ordningen blev
den tidligere VLAK-regering enig med Dansk Folkeparti
om, at udenlandske pengedonationer til trossamfund, for‐
eninger m.v., hvis formål med donationen er at modarbejde
og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettig‐
heder, også skal bekæmpes – naturligvis inden for rammerne
af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
AX025805