Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 81 Bilag 7
Offentligt
2326645_0001.png
Til lovforslag nr.
L 81
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 00. februar 2021
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og
juridiske personer
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren har fremsat 1 æn‐
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udtalelse fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og integrationsministeren har anmodet om,
at følgende udtalelse fra ministeren optages i betænkningen:
»Det at tale imod fri abort eller homoseksuelle ægteska‐
ber vil efter min mening ikke i sig selv være tilstrækkeligt
grundlag for, at en person eller organisation anses for at
modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggen‐
de friheds- og menneskerettigheder.
Det vil derudover ikke i sig selv kunne begrunde opta‐
gelse af en person på forbudslisten, at den pågældende er
hjemmehørende i et ikke-demokratisk land.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil med jævne
mellemrum orientere udvalget om afgørelser om optagelse
af personer på forbudslisten. Partierne bag lovforslagets
vedtagelse vil efter behov blive inviteret til at drøfte status,
herunder for at vurdere eventuelle behov for revision af ord‐
ningen. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
vil den foreslåede ordning skulle evalueres senest i 2023.«
3 Evaluering af ordningen
Udlændinge- og integrationsministeren har i sit svar på
spørgsmål 22 oplyst, at Udlændinge- og Integrationsmini‐
steriet med jævne mellemrum vil orientere udvalget om
afgørelser om optagelse af personer på forbudslisten. Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil den fore‐
slåede ordning skulle evalueres senest i 2023. Det er på
nuværende tidspunkt ikke besluttet, hvordan evalueringen
skal gennemføres.
Partierne bag lovforslagets vedtagelse vil endvidere efter
behov blive inviteret til at drøfte status, herunder for at
vurdere eventuelle behov for revision af ordningen.
4. Indstillinger
<>
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget.
I 2016 blev der indført en ordning med nationale lister
med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, bl.a. had‐
prædikanter, som kan udelukkes fra indrejse til Danmark
under henvisning til, at de må anses for en trussel mod den
offentlige orden i landet. I forlængelse af ordningen blev
den tidligere VLAK-regering enige med Dansk Folkeparti
om, at udenlandske pengedonationer til trossamfund, for‐
eninger mv., hvis formål med donationen er at modarbejde
og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettig‐
heder, også skal bekæmpes. Naturligvis inden for rammerne
af Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
I V er vi glade for, at den nuværende regering også
er enig i hovedlinjerne i den aftale. Der skal etableres en
ordning, hvor ministeren efter indstilling fra Udlændingesty‐
DokumentId
Journalnummer
L 81 - 2020-21 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2326645_0002.png
2
relsen kan træffe afgørelse om optagelse af fysiske og juri‐
diske personer, der foretager omtalte modarbejdelse, på en
forbudsliste.
For V er det vigtigt, at lovforslaget bestræber at ramme
de rigtige. Det vil sige, at det ikke er ethvert virke eller
holdningsudtryk, der vil kunne anses for modarbejdelse eller
underminering af demokratiet og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder. Det skal handle om graden af agitation
og omfatte enhver aktivitet eller ethvert virke, der har til
formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen
eller svække og eventuelt efterhånden nedbryde grundlaget
for demokrati og de grundlæggende friheds- og menneske‐
rettigheder, som det danske samfund bygger på. Det er af‐
gørende for V, at vores civilsamfund ikke medvirker til at
retfærdiggøre disse organisationer og personer ved at modta‐
ge økonomisk støtte fra dem.
<Parti/partier>
<>
6. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 11
1
I
§ 11
ændres »1. februar 2021« til: »15. marts 2021«.
[Nyt ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 11, at loven træder i kraft
den 1. februar 2021.
Med ændringsforslaget foreslås det, at »1. februar 2021«
ændres til »15. marts 2021«.
Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets fore‐
slåede ikrafttrædelsestidspunkt ændres fra den 1. februar
2021 til den 15. marts 2021. Ændringen foreslås, idet folke‐
tingsbehandlingen af lovforslaget er udskudt. Lovforslaget
ventes således ikke at være færdigbehandlet den 1. februar
2021, hvorfor en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet er
nødvendig.
7. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2020 og var
til 1. behandling den 19. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 27. februar 2020 dette udkast til udvalget, jf.
UUI alm. del – bilag 74. Den 19. marts 2020 sendte ud‐
lændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
tione, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva‐
relse, som ministeren har besvaret. Udvalget har stillet 1
samrådsrådsspørgsmål til udlændinge- og integrationsmini‐
steren til mundtlig besvarelse.
Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
fmd.
Jeppe Bruus (S)
Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV)
Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL)
Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF)
nfmd.
Marie Krarup (DF)
Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
L 81 - 2020-21 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2326645_0003.png
3
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
41
16
15
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
7