L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 81 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juri-

diske personer

11. november 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integration

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. februar 2020 til den 19. marts

2020 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alle anerkendte trossamfund, Advokatsamfundet, Amatørernes Kunst & Kultur

Samråd, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Danmark, ASF - Dansk Folke-

hjælp (Dansk Folkehjælp), BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ung-

domsorganisationernes Samråd, Cepos, Cevea, CISU, Daghøjskoleforeningen,

Danmarks Idrætsforbund, Danner, Dansk Blinde Samfund, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Missionsråds Udvik-

lingsafdeling, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk

Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det

Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskri-

mination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DR, Efterskolefor-

eningen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Folkekirkens Nødhjælp, Folkeligt Oplysnings Forbund, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen Danske Revisorer, Fredsfonden, Frelsens Hær, Frie Grund-

skolernes Fællesråd, Fritid og Samfund, Fritidssamrådet i Danmark, FSR

–

danske

revisorer, Færøernes Landsstyre, Globalt Fokus, Hjerteforeningen, Institut for

Menneskerettigheder, ISOBRO, Justitia, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Kraka,

Københavns Byret, Kulturelle Samråd i Danmark, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen Evnesvages vel (Landsforeningen LEV), Landsforeningen

for sukkersyge (Diabetesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse

(Kræftens Bekæmpelse), Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lands-

skatteretten, Liberalt Oplysnings Forbund, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), Oplysningsforbundenes Fællesråd, Oxfam IBIS,

Parasport Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grøn-

Sagsbehandler

Nicolas Gomez Garay Vodder

Side

1/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

land, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitichefen, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvoka-

ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, TV2, WWF og 92-gruppen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget svar med bemærkninger til

lovudkastet fra:

Advokatsamfundet, BaptistKirken i Danmark, Bhartiya Mandir, Dansk Islamisk

Trossamfund, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Kirkers Råd, Datatilsynet,

Den Katolske Kirke, Det Jødiske Samfund i Danmark, Den Danske Dommerfor-

ening, Exodus-Kirken, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, FrikirkeNet, Harresko-

vens Blótgilde, Institut for Menneskerettigheder, Karma Kadjy Skolen, Københavns

Bibeltrænings Center, Københavns Byret, Luthersk Mission på vegne af Hillerød

Frimenighed, LM-kirken i Herning og Nordvestkirken i København NV, Metodist-

kirken, Rådet for Etniske Minoriteter og Shir Hatzafon, Det Progressive Jødiske

Samfund i Danmark.

Københavns Byret henholder sig til høringssvaret fra Den Danske Dommerfor-

ening.

Rigspolitiet har oplyst ikke at have bemærkninger til lovudkastet. Vestre og Østre

Landsret har oplyst, at de ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Høringssvarene

2.1. Formål

Det Jødiske Samfund i Danmark

støtter som udgangspunkt udkastet til lovforslag

og anerkender behovet for at lave en liste over personer og organisationer, der

ikke må donere penge til personer og organisationer i Danmark, hvis donatoren

modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Den Katolske Kirke

anfører, at lovforslaget ikke sikrer, at der undgås en under-

gravning af demokrati og andre oplagte danske værdier. Der henvises i den for-

bindelse til, at selvom manglen på finansielle midler fra udlandet kan være en

Side

2/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

begrænsning, er det dog ingen absolut hindring for udøvelsen af aktiviteter, som

menes at modarbejde demokrati, da disse aktiviteter også kan foregå i en ombyg-

get fabrikshal.

FrikirkeNet

anfører, at man ikke ved, om der er et konkret problem med donatio-

ner, der medvirker til at modarbejde eller underminere det danske demokrati. Der

henvises til, at det fremgår af lovudkastet, at blot bekymringen om, at donationer

kan doneres til formål, der strider imod danske frihedsrettigheder, er begrundelse

nok for loven, at effekten af loven vil være mangelfuld, og at det vil være et be-

grænset antal personer, der kan optages på forbudslisten.

Harreskovens Blótgilde

anerkender, at det er problematisk, når fremmede stater

og personer understøtter rekruttering af terrorister her i landet eller på en anden

måde underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der.

Karma Kadjy Skolen

har stor sympati og forståelse for at undgå donationer, der

gives med det formål at underminere demokratiet i Danmark, og ser derfor med

stor forståelse på lovforslaget.

Harreskovens Blótgilde

finder det betænkeligt, at lovforslaget ikke er generelt.

Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af lovforslaget, at formålet med

lovforslaget er at "forhindre udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moske-

er".

Harreskoven Blótgilde

anerkender, at der har været problemer med Saudi-

Arabisk støttede moskeer, der har rekrutteret terrorister, og at der findes muslim-

ske grupperinger, der arbejder for at genindføre kalifatet, men mener dog, at

lovforslaget bør rette sig mod ekstremister inden for alle religioner.

Luthersk Mission

henholder sig til høringssvaret fra FrikirkeNet.

Rådet for Etniske Minoriteter

anerkender lovforslagets målsætning om at indføre

et forbud mod modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer, der

modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder, men finder det problematisk, at lovforslaget ikke baserer sig på

en afdækning af fakta og problemstillingens omfang, herunder forskning, hvorfor

lovforslaget risikerer at indføre en praksis, der ikke er i stand til at inddæmme de

problemer, politikerne ønsker at tage hånd om.

Rådet for Etniske Minoriteter

af den opfattelse, at lovforslaget risikerer at medvirke til, at store befolknings-

grupper i Danmark bliver stigmatiseret f.eks. på baggrund af deres religion, hvilket

bidrager til e de

-og-os-retorik og ikke er godt for integrationen i det danske

samfund.

Rådet for Etniske Minoriteter

rejser spørgsmål om, hvorvidt der ikke

allerede efter gældende ret er skabt gennemsigtighed på området, så det er mu-

ligt for de danske myndigheder at monitorere, hvem donatorerne er i forhold til

donationer af en vis størrelse.

Rådet for Etniske Minoriteter

henviser til lov om

trossamfund, hvorefter trossamfund skal udarbejde og indsende årsregnskaber

med henblik på offentliggørelse, og hvoraf det fremgår, at årsregnskabet skal in-

Side

3/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

deholde oplysninger om det samlede beløb, som trossamfundet har modtaget i

donationer, og om donationer fra samme donator på 20.000 kr. eller mere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget skal ses i for-

længelse af forespørgsel F 3 i Folketinget den 13. december 2018 om at forhindre

udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moskéer, hvor et bredt flertal (Ven-

stre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folke-

parti og Radikale Venstre) stemte for vedtagelse af V 47, hvorved Folketinget til-

kendegav, at det er stærkt utilfredsstillende, at nogle udenlandske organisationer

og udenlandske regimer m.v. støtter religiøse byggerier og forskellige aktiviteter,

som kan undergrave det værdigrundlag, som Danmark hviler på. Det fremgår end-

videre af V 47, at Folketinget konstaterer, at den daværende regering (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) i finanslovsaftalen for 2019 aftalte

med Dansk Folkeparti, at der skal indføres en ny ordning, som målrettet kan for-

hindre udenlandske donationer til trossamfund, foreninger m.v., når disse under-

graver demokrati og grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)

og Dansk Folkeparti indgik den 2. maj 2019 en politisk aftale om de nærmere

rammer for et forbud mod visse donationer, herunder at fysiske og juridiske per-

soner skal kunne optages på en forbudsliste, hvis de med økonomisk støtte mod-

arbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder. Regeringen er enig i hovedlinjerne i denne aftale.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er opmærksomt på, at der i praksis for-

mentlig vil blive tale om et begrænset antal personer og organisationer m.v., der

optages på forbudslisten. Det er imidlertid Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets vurdering, at det er afgørende, at der indføres et nyt redskab, der kan anven-

des til at gøre det ulovligt at modtage donationer fra personer og organisationer

m.v., der er modstandere af vores åbne og demokratiske samfund. Det er endvide-

re ministeriets vurdering, at en øget offentlig debat og bevågenhed om uønskede

donationer kan medvirke til at beskytte de grundlæggende værdier, som vores

samfund er baseret på.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget inde-

bærer, at alle fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige myn-

digheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, der modarbejder

eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

kan blive optaget på forbudslisten, uanset hvilken religiøs eller politisk overbevis-

ning den pågældende person måtte have.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endelig, at lov nr. 1533 af 19.

december 2017 om trossamfund uden for folkekirken har til formål bl.a. at skabe

mere åbenhed og gennemsigtighed i forhold til trossamfundenes økonomi, mens

formålet med nærværende lovforslag er at modvirke donationer fra personer, der

modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menne-

Side

4/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

skerettigheder. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.2, vil oplysningerne,

der er indberettet efter reglerne i lov om trossamfund uden for folkekirken, kunne

anvendes som led i behandlingen af en konkret sag efter reglerne i lovforslaget, til

at få bekræftet en formodning om, at et trossamfund har modtaget støtte fra en

specifik donator.

2.2. Lovens anvendelsesområde

2.2.1. Generelt

Baptistkirken

tilslutter sig høringssvaret fra Danske Kirkers Råd.

Den Katolske Kirke

ser med betænkelighed på lovforslaget, da det overordnet set

er et eksempel på en ængstelse for et enkelt trossamfunds aktiviteter, der ram-

mer andre trossamfund, som ikke giver anledning til bekymring for det danske

samfund, men som ofte i væsentlig grad får gjort livet vanskeligt af disse tiltag.

Den Katolske Kirke

bemærker derudover, at kirken udgør et mindretal i Danmark,

og at antallet af lokale medlemmer ikke er stort nok til at opretholde de nødven-

dige landsdækkende strukturer og derfor er afhængig af støtte udefra.

Danske Kirkers Råd

finder det betænkeligt, at danske statsborgere kan optages på

listen over personer, som danske foreninger ikke må modtage donationer fra.

Exodus-Kirken

anfører, at der nok er en del forståelse for, at der kan være bekym-

ringer om, hvad donationer muligvis bruges til i visse religiøse kredse, men at be-

kymringerne skulle gælde alle religiøse kredse er mindre forståeligt, idet det er

islam og moskéerne, der giver problemerne og er årsag til lovforslaget.

Luthersk Mission

finder det urimeligt at blive opfattet som en del af den gruppe,

der modarbejder demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget

alene er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske stats-

lige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modar-

bejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder ved at give donationer. Lovforslaget vil ikke få betydning for personer,

organisationer, trossamfund mv., der modtager donationer fra fysiske og juridiske

personer, der ikke modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder og derfor ikke er optaget på forbudslisten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget retter

sig mod alle personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder, uanset religiøs eller politisk overbe-

visning.

Den Danske Dommerforening

anfører, at det bør overvejes at præcisere, om for-

slaget også vil kunne omfatte egentlige politiske partier.

Side

5/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til lovforslagets afsnit 3.1.2

om forholdet til grundlovens § 78, hvoraf det fremgår, at lovforslaget indebærer,

at det bliver ulovligt for enhver i Danmark

–

og dermed også for politiske partier

–

at modtage donationer fra donatorer, der modarbejder eller underminerer demo-

krati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og derfor er optaget på

forbudslisten.

2.2.2. Særligt i forhold til lovudkastets § 6, stk. 2, om donationer ydet af fysiske

og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet i udkastets bemærkninger nærmere eksemplificerer, hvilke aktiviteter en

politisk forening efter udkastets § 6, stk. 2, ikke må yde eller anvende en modta-

get donation til fra en person på forbudslisten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at lovudkastets § 6, stk. 2, ikke

indgår i det fremsatte lovforslag. Der vil således gælde det samme absolutte for-

bud mod modtagelse af donationer fra personer, der modarbejder eller undermi-

nerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og derfor er

optaget på forbudslisten, uanset om donator er hjemmehørende i udlandet eller i

Danmark.

2.3. Lovforslagets udformning

Dansk Islamisk Trossamfund

bemærker, at lovforslagets § 1 er meget vagt formu-

leret, idet den ikke beskriver, hvilke handlinger der udgør en underminering eller

modarbejdelse af demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, og at lovforslaget derfor indeholder en så stor risiko for tilsidesættelse af

retten til religionsudøvelse via usaglige hensyn, at bestemmelsen ikke bør vedta-

ges.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at forslaget efter sin ordlyd og be-

mærkninger er afgrænset til kun at omfatte personer og organisationer, som det

reelt tilsigter, og henstiller til, at dette udbygges i det endelige lovforslag, da det

med de nuværende formuleringer f.eks. ikke er ganske klart, om det er hensigten

med forslaget, at det også skal omfatte anerkendte trossamfund med en meget

langvarig tradition her i landet, som har en praksis med religiøse domstole eller

lignende til afgørelse af, om en person, der er blevet skilt i henhold til den danske

lovgivning, også i religiøs henseende vil kunne indgå ægteskab på ny.

FrikirkeNet

anfører, at det fremstår meget vagt, hvad der skal ses som undergra-

vende for dansk demokrati, og hvad der ikke skal, og at der dermed overlades et

stort skøn til den enkelte sagsbehandler i Udlændingestyrelsen.

FrikirkeNet

me-

ner derfor, at det vil være en forbedring, hvis lovforslaget fremfor at operere med

undtagelsesbestemmelser (fx forbud mod kvindelige forkyndere) i stedet gjorde

det klart, at de angivne holdninger, der anses for demokratiundergravende, ikke

angår synspunkter for eksempel

o kri g kriterier for at ku e blive præst, leder

eller tilsvare de

Side

6/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Harreskovens Blótgilde

e er, at det ikke er helt så e kelt at defi ere at od-

arbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder , og hvilke værdier vores sa fu d bygger på.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslagets definition af, hvilke

fysiske og juridiske personer der efter lovforslagets § 1 kan kategoriseres som at

modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, er ukonkret og giver stor plads til fortolkning.

Institut for Menne-

skerettigheder

henviser til, Udlændinge- og Integrationsministeriet i lovudkastet

beskriver, at begrebet

odarbejder eller u der i erer skal forstås i bred for-

stand, således at det vil omfatte enhver aktivitet eller ethvert virke, der har til

formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller svække og efter-

hånden nedbryde grundlaget for demokrati og de grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på.

Institut for Menne-

skerettigheder

henviser endvidere til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i

lovudkastet fremhæver, at der skal være en vis sandsynlighed for, at den fysiske

eller juridiske perso s virke eller støtte ka skade, lægge hi dri ger i veje for

eller svække og evt. efterhå de edbryde f.eks. de okratiforståelse […] hos

nogle persongrupper i samfundet

Institut for Menneskerettigheder

finder på

de baggru d, at det fre står særdeles uklart, hvorda evt. efterhå de ed-

bryde skal fortolkes, heru der hvad tidsi tervallet er for e såda påvirk i g af

f.eks. demokratiforståelse.

Institut for Menneskerettigheder

finder det bekym-

rende, at anvendelsesområdet for bestemmelsen er beskrevet på en generel og

uklar måde og anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer,

på hvilket grundlag personer kan blive optaget på den offentlige forbudsliste.

Luthersk Mission

tilslutter sig høringssvaret fra FrikirkeNet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det har været en mål-

sætning at anvende så præcise definitioner som muligt samtidig med, at der er

taget hensyn til, at loven ikke får et for statisk anvendelsesområde, der begrænser

udlændingemyndighederne og domstolenes mulighed for at kunne foretage en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde med henblik på at sikre, at loven finder

anvendelse i overensstemmelse med lovgivers intentioner.

Baptistkirken

tilslutter sig høringssvaret fra

Danske Kirkers Råd,

der tilslutter sig

høringssvaret fra

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

finder det prisværdigt, at der i lovforslaget er

nævnt undtagelser for, hvilke religiøse organisationer der ikke umiddelbart kvalifi-

cerer sig til en forbudsliste, f.eks. organisationer, som reserverer religiøse embe-

der til et køn, eller organisationer, som opfordrer til ikke at deltage i demokratiske

valghandlinger.

Det Jødiske Samfund i Danmark

ser en række uhensigtsmæssige konsekvenser og

risici ved udkastet og ønsker derfor at få præciseret ordlyden af lovforslaget.

Det

Jødiske Samfund i Danmark

bemærker, at der i ethvert socialt, kulturelt og især

Side

7/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

religiøst fællesskab er en række dogmer og regler, der sætter skel steder, hvor

menneskerettighederne ikke nødvendigvis sætter skel, herunder i forhold til

mænd og kvinders muligheder for at bestride stillinger ved den religiøse udøvelse.

Det Jødiske Samfund i Danmark

anfører endvidere, at religiøse dogmer, der i dag

er acceptable og indenfor menneskerettighederne, i morgen kan anses for at væ-

re imod menneskerettighederne, og at en politisk holdning om, at et dogme ikke

bør være tilladt, ikke bør medføre, at en person eller organisation kommer på

forbudslisten.

Det Jødiske Samfund i Danmark

bemærker, at det må være tilladt

at have mere eller mindre yderliggående holdninger til, hvordan den religiøse

praksis bør udføres, f.eks. i forhold til homoseksuelle vielser og kvindelige religiø-

se forkyndere, og at en del af medlemmerne af

Det Jødiske Samfund i Danmark

har en ortodoks holdning til eksemplerne, når det handler om det religiøse liv,

men en moderne holdning, når det handler om samfundslivet.

Det Jødiske Sam-

fund i Danmark

foreslår på den baggrund, at teksten i lovforslaget korrigeres,

således at donatorer, der arbejder for at modarbejde eller underminere demokra-

ti eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder uden for den religiøse

praksis, kan komme på listen.

Shir Hatzafon,

Det Progressive Jødiske Samfund i Danmark,

henviser til høringssva-

ret fra Det Jødiske Samfund i Danmark og giver sin fulde opbakning til, at ordlyden

i lovforslaget korrigeres, så det fremgår, at donatorer, der arbejder for at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder uden for den religiøse praksis, kan komme på listen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget

er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige

myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modarbej-

de eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der ved at give donationer.

Formålet hermed er at modvirke, at civilsamfundet, herunder foreninger, trossam-

fund m.v., ved modtagelse af økonomisk støtte kan medvirke til at give organisati-

oner og personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, sympati, legitimitet og indflydelse eller

påvirkningsmuligheder i Danmark.

Lovforslaget gælder derfor generelt, og der er ikke bestemte grupper, herunder

religiøse grupper, der ikke er omfattet af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet

har fundet anledning til at ændre bemærkningerne til § 1, således at det af det

fremsatte lovforslag fremgår, at det ikke vil "være ethvert virke, der vil kunne an-

ses for at modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder. Bl.a. vil det forhold, at en organisation agiterer for, at

kvinder ikke bør bestride en stilling som religiøs forkynder, ikke i sig selv kunne

begrunde en optagelse på forbudslisten. Der bør i stedet lægges vægt på, om or-

ganisationen i forbindelse med oplysningskampagner, forkyndelse el.lign. giver

Side

8/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

udtryk for, at retten til ligestilling bør afskaffes eller afgørende indskrænkes. Til-

svarende vil f.eks. det at opfordre til ikke at benytte sig af stemmeretten ikke i sig

selv indebære, at en person eller organisation anses for at modarbejde eller un-

derminere demokratiet. En sådan oplysning vil således ikke i sig selv kunne føre til,

at den pågældende person eller organisation optages på forbudslisten, men vil,

hvis der foreligger yderligere indikationer på, at personen eller organisationen

anses for at modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende fri-

hedsrettigheder, kunne føre til, at Udlændingestyrelsen beslutter at undersøge

personen eller organisationen nærmere."

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

spørger, hvilke kriterier der gælder for organi-

sationer, der bør inkluderes i forbudslisten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der gælder de samme krite-

rier for optagelse på forbudslisten, uagtet om organisationen har et religiøst virke.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til kommentaren ovenfor.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

anfører, at det ikke er klart, hvilke former for

støtte der kan anses for en donation, og henviser til formuleringen på side 10 i

udkastet til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at arv, private gaver og lejlighedsvise

gaver ikke anses som donationer, medmindre det ud fra en konkret vurdering

lægges til grund, at der reelt er tale om en donation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet i lyset

af høringssvarene har fundet anledning til at præcisere denne del af lovforslaget,

således at det af det fremsatte lovforslag fremgår, at det ved vurderingen af, om

det kan lægges til grund, at en gave reelt er en donation, vil være relevant at se på

bl.a. forholdet mellem giver og modtager, herunder om der er tale om nærtståen-

de, værdien og i hvilken forbindelse gaven gives. Gaver givet mellem nærtstående i

forbindelse med fødselsdage og mærkedage, højtider m.v. vil således ikke blive

anset for donationer, mens det efter omstændighederne må anses som en donati-

on, hvis der er tale om øvrige relationer, og hvis der er konkrete holdepunkter for

at antage, at hensigten har været at yde en donation. De samme betragtninger vil

gøre sig gældende i forhold til arv. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2.1.

2.4. Bevismæssige vanskeligheder

Den Danske Dommerforening

antager, at domstolsbehandlingen af sager om

manglende overholdelse af forbuddet mod at modtage donationer vil kunne blive

ganske omfattende. Det skyldes for det første, at de fleste personer, organisatio-

ner m.v., som vil blive optaget på listen, må antages at være udenlandske perso-

ner, og at det derfor

–

hvis oplysningerne bestrides

–

vil kunne give anledning til

en omfattende bevisførelse med henblik på godtgørelse af, om det med (u)rette

er lagt til gru d, at vedko

e de

modarbejder eller underminerer demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

–

herunder blot til at afgrænse

forskellige udenlandske organisationer i forhold til hinanden. For det andet vil det

–

som antaget i lovforslagets almindelige bemærkninger

–

i tilfælde, hvor dona-

Side

9/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

tionerne er modtaget gennem tredjemand, kunne blive ganske kompliceret at

føre bevis for, at donationerne reelt stammer fra personer på forbudslisten, og at

modtageren var eller burde være bekendt hermed.

Den Danske Dommerforening

anfører, at de bevismæssige vanskeligheder i praksis vil føre til en vis risiko for, at

det reelt ikke vil være muligt at håndhæve loven og henviser i den forbindelse til

lovudkastets almindelige bemærkninger side 6.

FrikirkeNet

anfører, at det reelt bliver svært at spore penge fra organisationer,

der er formidlet via tredjemænd m.v. og dermed at løfte bevisbyrden.

Luthersk Mission

tilslutter sig til høringssvaret fra FrikirkeNet.

Rådet for Etniske Minoriteter

henviser til, at det fremgår af lovforslagets indled-

ning, at regeringen vurderer, at håndhævelsen af forbuddet kan være forbundet

med en række udfordringer, bl.a. i forhold til at sikre bevisgrundlaget i de enkelte

sager, og at det kan vise sig at være vanskeligt at sikre en entydig identifikation af

en organisation på forbudslisten i udlandet.

Rådet for Etniske Minoriteter

be-

mærker hertil, at det også i sagens natur kan være vanskeligt for modtageren af

donationen at identificere en organisation fra forbudslisten i udlandet, da donati-

o er også ka ydes a o y t eller via e såkaldt strå a d , og at lovforslaget er

meget byrdefuldt for modtagere af donationer, der kan have anerkend-

elsesværdige formål, herunder f.eks. muslimske plejehjem og skoler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er opmærksomt på

–

som det også frem-

går af lovforslagets afsnit 1. Indledning og baggrund

–

at håndhævelsen af det

foreslåede forbud kan være forbundet med en række udfordringer i forhold til bl.a.

at sikre bevisgrundlaget i de enkelte sager.

Som det endvidere fremgår, er det imidlertid Udlændinge- og Integrationsministe-

riets vurdering, at det er afgørende, at der indføres et nyt redskab, der kan anven-

des til at gøre det ulovligt at modtage donationer fra personer og organisationer

m.v., der er modstandere af vores åbne og demokratiske samfund. Det er endvide-

re ministeriets vurdering, at en øget offentlig debat og bevågenhed om uønskede

donationer kan medvirke til at beskytte de grundlæggende værdier, som vores

samfund er baseret på.

Harreskovens Blótgilde

anfører, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

Udlæ di gestyrelse vil i dsa le bevis ateriale fra da ske eller ude la dske

nyheds-

eller forsk i gsartikler , og at såda e kilder vil være ga ske tvivlso

i tider med fake news, der er påvirket af forskellige politiske narrativer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremsatte lovforslag er

ændret i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring, og at det nu er præcise-

ret, at det ikke vil være enhver oplysning, som Udlændingestyrelsen vil kunne læg-

ge til grund, og at Udlændingestyrelsen også vil skulle vurdere kildernes trovær-

dighed, når styrelsen skal vurdere om og i givet fald, med hvilken vægt oplysninger

kan indgå i sagens grundlag. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.

Side

10/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.5. Kompetence

Baptistkirken i Danmark

tilslutter sig høringssvaret fra Danske Kirkers Råd.

Bap-

tistkirken i Danmark

finder det specielt uforståeligt, at kirkesamfundet kan under-

lægges kontrol fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, når der er fuld åben-

hed om kirkens forhold bl.a. gennem registrering i trossamfundsregisteret.

Danske Kirkers Råd

anfører, at kompetencen til at undersøge danske statsborge-

res adfærd bør ligge hos den almindelige politimyndighed under Justitsministeriet,

og at afgørelsen om, hvorvidt der er handlet i strid med dansk lovgivning, bør

overlades til domstolene.

Harreskovens Blótgilde

anfører, at så længe det er Udlændingestyrelsen og ud-

lændinge- og integrationsministerens afgørelse at beslutte, hvem der skal optages

på forbudslisten, vil beslutningen være op til den til enhver tid siddende regerings

vilkårlige forgodtbefindende.

Harreskovens Blótgilde

anfører også, at Udlændin-

gestyrelsen og udlændinge- og integrationsministeren med lovforslaget bliver til

den dømmende magt, og at det bør være en domstolsbeslutning om en person

skal optages på forbudslisten.

Metodistkirken

anfører, at Kirkeministeriet har en bedre forståelse for anerkend-

te kirkers forhold i Danmark, og at der med lovforslaget vil blive tale om dobbelt

kontrol, da den nye lov om trossamfund uden for Folkekirken administreres af

Kirkeministeriet, og der til den nævnte lov er knyttet kontrol af trossamfundenes

regnskaber og donationer.

Metodistkirken

finder endvidere, at det er mærkeligt

og særdeles utilfredsstillende, at det fremgår af lovudkastet, at loven skal admini-

streres af et andet ministerium end Kirkeministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at udlændinge- og integra-

tionsministerens beslutning om at optage en fysisk eller juridisk person på forbuds-

listen vil ske efter indstilling fra Udlændingestyrelsen. Udenrigsministeriet vil skulle

høres om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser.

Det vil være er en betingelse for optagelse på forbudslisten, at Udlændingestyrel-

sen på baggrund af en konkret og individuel vurdering når frem til, at den pågæl-

dende fysiske eller juridiske person modarbejder eller underminerer demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at der er en vis sandsynlig-

hed for, at den pågældende person har til hensigt at yde en donation til en eller

flere modtagere i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse skulle vurde-

re, om optagelse på forbudslisten og et deraf følgende forbud mod at modtage

donationer fra den pågældende konkret vil være proportionalt i forhold til hensy-

net til at beskytte det danske demokrati og grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder. Ved denne proportionalitetsvurdering vil det indgå bl.a., hvor tungtve-

jende grundene for at optage den pågældende på forbudslisten er, hvor stor en del

af den pågældendes aktiviteter der ligger i Danmark, og hvilke muligheder den

pågældende har for at omlægge sine aktiviteter. Det vil indgå i denne proportiona-

Side

11/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

litetsvurdering, at optagelse på forbudslisten generelt set vil være mere indgriben-

de over for fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, end

over for personer, som er hjemmehørende i udlandet, idet fysiske og juridiske per-

soner, der er hjemmehørende i Danmark, ofte må antages at have hovedparten af

deres virke i Danmark. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2.1 for en nærmere

gennemgang af, og eksempler på, momenter, som kan indgå i Udlændingestyrel-

sens konkrete vurdering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal derudover bemærke, at optagelse på

forbudslisten ikke vil udgøre en strafferetlig sanktion overfor den fysiske eller juri-

diske person, som optages på listen, samt at afgørelser truffet af udlændinge- og

integrationsministeren vil kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand og

domstolene. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal videre bemærke, at kompetencen til

at bedømme overtrædelser af lovforslagets forbud mod at modtage bestemte

donationer eller tilsidesættelsen af pligten til at returnere sådanne donationer, vil

ligge hos domstolene, og at det vil være politiet, der vil efterforske sager om over-

trædelse af forbuddet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at der med lov-

forslaget indføres et forbud mod at modtage donationer fra fysiske og juridiske

personer, herunder udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organi-

sationer og virksomheder, der modarbejder eller underminerer demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og derfor er optaget på en for-

budsliste. Forbudslisten skal være et redskab til at beskytte og værne om det dan-

ske demokrati og de grundlæggede friheds- og menneskerettigheder, og formålet

med lovforslaget er således at modvirke donationer fra personer, der modarbejder

eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken har der-

imod til formål bl.a. at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed i forhold til tros-

samfundenes økonomi.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at lovforslaget ikke er begrænset til religiøse

samfund, men at enhver fysisk eller juridisk person, som underminerer eller mod-

arbejder demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder, vil kunne optages på

forbudslisten.

Dansk Islamisk Trossamfund

anfører, at det er problematisk, at det er udlændin-

ge- og integrationsministeren, der efter indstilling fra Udlændingestyrelsen skal

vurdere, om en donation har til formål at underminere eller modarbejde demo-

kratiet og grundlæggende frihedsrettigheder, da ministeren også skal forholde sig

til en politisk dagsorden.

Dansk Islamisk Trossamfund

mener derfor, at det bør

være domstolene, der fastlægger motivet for donatorens formål.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der er tale om et absolut

forbud overfor modtagelse af donationer fra fysiske eller juridiske personer, som

Side

12/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

er optaget på forbudslisten. Forbuddet vil gælde bredt og bl.a. omfatte donationer

til institutioner og virksomheder af social, kulturel eller religiøs karakter, herunder

donationer til sundheds- og undervisningsområdet og fritidslivet samt donationer

af humanitær karakter. Det afgørende vil således være, om donationen ydes af en

fysisk eller juridisk person, der modarbejder eller underminerer demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

–

ikke til hvilket formål donatio-

nen ydes.

Hensigten er så vidt muligt at modvirke, at fysiske og juridiske personer, der er

optaget på den offentlige forbudsliste, donerer midler til modtagere i Danmark og

herved formår at skabe sympati for donators virke og derigennem opbakning til

holdninger og ideologier, der kan medvirke til at undergrave det værdigrundlag,

som Danmark hviler på. Der henvises til lovforslagets 2.1.2.1.

Afgørelser truffet af udlændinge- og integrationsministeren vil kunne indbringes

for Folketingets Ombudsmand og domstolene. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 2.

2.6. Udenrigsministeriets vurdering af udenrigspolitiske konsekvenser

Den Katolske Kirke

anfører, at lovforslaget ikke er konsekvent, da en person ikke

skal optages på forbudslisten, hvis Udenrigsministeriet vurderer, at det vil have

væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, og at kristne ikke vil få megen glæde

af den klausul.

Exodus-kirken

anfører, at det forhold, at man af hensyn til udenrigspolitik vil und-

lade at optage personer på forbudslisten, er en begrundelse, som vil kunne bruges

i de fleste tilfælde, da f.eks. islam som international-religiøs magtkultur altid har

noget med udenrigspolitik at gøre.

FrikirkeNet

anfører, at effekten af loven vil være mangelfuld, bl.a. fordi Uden-

rigsministeriet kan vurdere, at loven ikke skal finde anvendelse, hvis det vil have

væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser.

Harreskovens Blótgilde

mener, at det er et problem, at lovforslaget giver uden-

rigsministeriet vetoret over, hvem der kommer til at stå på forbudslisten, og at

dette i praksis vil betyde, at lande og personer, der har en økonomisk eller geo-

politisk betydning for Danmark, Danmarks forhold til USA eller andre NATO-

allierede, ikke vil blive optaget på forbudslisten.

Luthersk Mission

tilslutter sig til høringssvaret fra FrikirkeNet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Udenrigsministeri-

ets vurdering af, om optagelse af en person på forbudslisten vil kunne få væsentli-

ge udenrigspolitiske konsekvenser, vil bero på en konkret vurdering.

Side

13/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, sigtes der særligt til si-

tuationer, hvor undladelse af optagelse på forbudslisten må anses for nødvendigt

til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., her-

under forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Der vil således

blive lagt vægt på bl.a., om optagelse af en fysisk eller juridisk person på forbudsli-

sten vurderes at ville skabe en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske

interesser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisatio-

ner, vil lide skade.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.2.1, vil Udenrigsministeriet i forbindel-

se med Udlændingestyrelsens høring af Udenrigsministeriet om eventuelle uden-

rigspolitiske konsekvenser af optagelse af en fysisk eller juridisk person kunne vur-

dere, om der er behov for, at der via Udenrigsministeriet indledes en forudgående

dialog med relevante lande eller internationale organisationer, hvis det f.eks. vur-

deres, at en sådan dialog kan afbøde eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af

en påtænkt optagelse på forbudslisten, eller at en forudgående diplomatisk dialog

kan gøre det unødvendigt at optage den pågældende person på forbudslisten.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der

er fundet en god og nødvendig balance mellem på den ene side hensynet til at

optage en person på forbudslisten og på den anden side hensynet til Danmarks

udenrigspolitiske interesser.

2.7. Forvaltningsretlige regler

2.7.1. Partshøring

Advokatrådet

finder det betænkeligt, at et grundlæggende forvaltningsretligt

princip om partshøring, der er reguleret i forvaltningslovens § 19, sættes ud af

kraft i sager, som er omfattet af loven. Dette gælder uanset den i lovens bemærk-

ninger anførte begrundelse om, at en donator eventuelt kan være hjemmehøren-

de i udlandet, eller der kan være frygt for, at der doneres, inden der kan ske opta-

gelse på forbudslisten.

Advokatrådet

anfører, at der bør etableres et lovmæssigt

udgangspunkt om partshøring, der vil kunne fraviges under nærmere angivne

omstændigheder, eksempelvis hvis det ikke er muligt at etablere kontakt til den

fysiske eller juridiske person, eller såfremt der er en konkret begrundet mistanke

om, at der vil blive overført donationer, inden der sker optagelse på forbudslisten.

Advokatrådet

bemærker i den forbindelse, at det er optagelsen på forbudslisten,

som udgør grundlaget for en evt. straffesag, og derfor bør afgørelsen af spørgsmå-

let om optagelse på forbudslisten være truffet på et så oplyst grundlag som mu-

ligt, hvorfor partshøring er af afgørende betydning.

Dansk Islamisk Trossamfund

mener ikke, at begrundelsen i lovforslaget for, hvor-

for man kan fravige princippet om partshøring, er tilstrækkelig.

Dansk Islamisk

Trossamfund

henviser til at partshøring er en garantiforskrift, og anfører, at det er

paradoksalt, at reglerne om partshøring, meddelelse af afgørelse og begrundelse

kun finder anvendelse ved den særlige adgang til genoptagelse.

Side

14/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den Danske Dommerforening

anfører, at lovforslaget lægger op til, at dets over-

ensstemmelse med grundloven, EMRK og EU-retten i flere tilfælde forudsættes

sikret ved, at hensynet hertil overvejes konkret i forbindelse med optagelse af en

bestemt person, organisation m.v. på forbudslisten, men at det samtidig forud-

sættes, at den berørte ikke skal have mulighed for kontradiktion. Samlet indebæ-

rer forslaget dermed en ikke ubetydelig risiko for krænkelser af de nævnte ret-

tigheder. En sådan krænkelse, der efter omstændighederne vil kunne berettige til

erstatning eller godtgørelse, vil efter forslaget blive ved med at bestå, indtil mini-

steren måtte have genoptaget sagen og truffet en ny afgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det i forbindelse med

udformningen af lovforslaget har været en grundlæggende præmis, at der kun

foretages fravigelser af almindelige forvaltningsretlige regler, i det omfang det er

proportionalt med hensynet til at sikre, at den foreslåede ordning ikke bliver inef-

fektiv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse vurderet, at en fravi-

gelse af reglerne om pligt til partshøring er nødvendig for at sikre, at den foreslåe-

de ordning ikke bliver ineffektiv. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.3.2, er

der i den forbindelse lagt vægt på, at fysiske og juridiske personer, der overvejes

optaget på forbudslisten, i langt de fleste tilfælde må antages at være hjemmehø-

rende i udlandet, og at forelæggelse af oplysninger derfor oftere end ellers vil kun-

ne være forbundet med væsentlige vanskeligheder, f.eks. fordi personens eller

organisationens adresse vil være ukendt. Endvidere tilsiger formålet med optagel-

se på forbudslisten, dvs. at forhindre støtte fra personer og organisationer m.v.,

der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, til modtagere i Danmark, at der ikke partshøres, før der

træffes afgørelse om optagelse på listen, idet partshøring vil betyde, at den på-

gældende juridiske eller fysiske person herved vil blive bekendt med den verseren-

de sag om optagelse på forbudslisten og således vil få mulighed for at donere, før

den pågældende er optaget på forbudslisten. Der vil endvidere sandsynligvis kunne

forekomme tilfælde, hvor partshøring af en fysisk eller juridisk person, som Ud-

lændingestyrelsen undersøger, vil kunne blive misbrugt af den pågældende, f.eks.

ved at den pågældende unødigt forhaler en afgørelse, eller

–

som nævnt

–

frem-

skynder overførelsen af en påtænkt donation. Det er således vurderingen, at sa-

gernes karakter i almindelighed vil tale for, at partens interesse i at blive bekendt

med sagens eksistens m.v., bør vige for væsentlige offentlige interesser.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 3, hvorefter forvaltningslovens

§ 19 ikke finder anvendelse ved afgørelse om optagelse af en fysisk eller juridisk

person på forbudslisten, vil indebære, at afgørelser om optagelse på forbudslisten

vil kunne træffes uden forudgående partshøring. Den foreslåede bestemmelse

indebærer derimod ikke, at det ikke er muligt at partshøre. Ved vurderingen af, om

der bør partshøres, vil de hensyn, der har begrundet forslaget om, at forvaltnings-

lovens § 19 ikke finder anvendelse, og som er nævnt ovenfor, skulle indgå.

Side

15/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.7.2. Adgangen til genoptagelse af en afgørelse om optagelse på forbudslisten

Advokatrådet

mener ikke, at den foreslåede lempeligere adgang til genoptagelse

udgør en tilstrækkelig retssikkerhedsmæssig modvægt til den manglende partshø-

ring, da det ifølge lovforslaget alene er den donator, som er optaget på den of-

fentlige forbudsliste, som kan søge om genoptagelse af sagen. Den, der sigtes i

straffesagen, kan således ifølge lovforslaget ikke søge om genoptagelse.

Advokat-

rådet

mener, at det bør fremgå klart, at også andre vil kunne have en væsentlig,

individuel og retlig interesse i afgørelsen om optagelse på forbudslisten, herunder

navnlig den, der måtte blive sigtet for at overtræde loven. Ifølge de almindelige

forvaltningsretlige principper bør sådanne andre personer betragtes som part i

sagen om optagelse på forbudslisten med den følge, at den pågældende vil have

mulighed for at søge om genoptagelse af sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at ministeriet har indsat

følgende i bemærkningerne, som således fremgår af det fremsatte lovforslag, jf.

afsnit 2.5.5.2:

"Det

bemærkes, at andre end fysiske eller juridiske personer, der er optaget på

forbudslisten, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler vil

have mulighed for at anmode om at få sagen genoptaget, i det omfang de pågæl-

dende har partsstatus. Det må bero på en konkret vurdering, om en fysisk eller

juridisk person kan anses for at være en part i sagen. Det kan f.eks. være en bor-

ger, der er sigtet i en sag for at have modtaget en donation fra en person, der er

optaget på forbudslisten."

2.7.3. Rekurs

Dansk Islamisk Trossamfund

anfører, at det er uheldigt, at der ikke er adgang til

rekurs, da en donator fra udlandet skal udvise et stort engagement for at rense sig

selv og søge om domstolsprøvelse, og hvis donatoren er fra Danmark skal denne

igennem en lang omkostningsfuld domstolsproces for at blive slettet fra forbudsli-

sten.

Dansk Islamisk Trossamfund

anfører, at muligheden for at anmode om gen-

optagelse af sagen kun er et plaster på såret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at afgørelser om

optagelse på forbudslisten også vil kunne påklages til Folketingets Ombudsmand,

og at lovforslaget endvidere indeholder forslag om en særlig adgang til genopta-

gelse for en fysisk eller juridisk person, der bliver optaget på forbudslisten.

2.8. Straffebestemmelser

Karma Kadjy Skolen

anfører, at de har bekymringer i forhold til straffebestem-

melserne, da det kan være meget svært for dem at sikre sig, at de ikke ifalder

strafansvar blot ved at modtage en donation, da de ofte ikke ved, hvem der på-

tænker at donere til dem, ligesom de nødvendigvis ikke med det samme opdager,

at de har modtaget en overførsel.

Side

16/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Københavns Bibeltrænings Center

anfører, at det formentlig ikke vil være teknisk

muligt at hindre bankoverførsler fra bestemte personer, og at det i hvert fald ikke

vil være muligt at hindre, at personer på anden vis donerer penge til en kirke.

Københavns Bibeltrænings Center

mener, at hvis en kirke måtte kunne ifalde et

bødeansvar alene ved at modtage et sådant beløb, udsættes kirkerne derfor for et

ansvar, som ikke er muligt at undgå.

Københavns Bibeltrænings Center

anfører,

at der derudover af og til bliver ydet anonyme donationer, og at dette vil udsætte

modtageren for bødeansvar.

Københavns Bibeltrænings Center

mener, at be-

stemmelsen bør ændres, således at det er anvendelsen og ikke modtagelsen, der

giver bødeansvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at modtagere af do-

nationer fra en person på forbudslisten alene vil kunne ifalde straf, hvis de nærme-

re betingelser herfor er opfyldt.

Modtagere af donationer fra en person på forbudslisten vil alene kunne ifalde

strafansvar efter lovforslagets § 6, hvis de på modtagelsestidspunktet vidste eller

burde have vidst, at den modtagne donation hidrører fra en person, der er optaget

på forbudslisten. Af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 6 i det

fremsatte lovforslag fremgår det bl.a., at der ikke vil foreligge den fornødne tilreg-

nelse på modtagelsestidspunktet i f.eks. et tilfælde, hvor en forening her i landet,

der aldrig har haft kontakt til yderligtgående organisationer m.v., uventet modta-

ger en donation fra en organisation i udlandet, der er optaget på forbudslisten.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 retter sig mod tilfælde, hvor en

modtager af en donation omfattet af loven først efter tidspunktet for modtagelse

af donationen fra en person på forbudslisten bliver bekendt med modtagelsen, og

hvor modtageren heller ikke på modtagelsestidspunktet burde have været bekendt

med modtagelsen. Der vil i sådanne tilfælde ikke foreligge den fornødne tilregnel-

se til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, og der vil

derfor ikke vil være grundlag for at indlede en straffesag mod modtageren, herun-

der med mulighed for konfiskation.

Donationsmodtageren vil i sådanne tilfælde være forpligtet til inden for visse fri-

ster at returnere donationen til donator eller

–

hvis dette ikke er muligt

–

overføre

donationen til en konto hos Udlændinge- og Integrationsministeriet. Donationer i

form af andet end pengebeløb, der ikke kan returneres til donator, vil skulle af-

hændes af modtageren på vilkår, der forinden er godkendt af Udlændinge- og

Integrationsministeriet, og et beløb svarende til salgsprisen fratrukket eventuelle

udgifter forbundet med salget vil skulle overføres til kontoen hos Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Tilsidesættelse af pligten til at returnere en donation til donator eller pligten til at

overføre en donation eller et beløb til Udlændinge- og Integrationsministeriet in-

den for fristerne vil kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 8. Straf efter denne bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende forsætligt

Side

17/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

eller uagtsomt ikke returnerer eller overfører donationen eller et beløb svarende til

salgsprisen fratrukket eventuelle udgifter forbundet med salget inden for fristerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere henvise til bemærkningerne

til lovforslagets §§ 6 og 8, der indeholder forskellige eksempler til belysning af, i

hvilke tilfælde der foreligger forsæt eller uagtsomhed, hvilket er en forudsætning

for at ifalde strafansvar.

Den Danske Dommerforening

anfører, at der i forhold til pligten om at tilbageføre

donationer, der er modtaget i god tro inden 14 dage fra det tidspunkt, hvor mod-

tageren var eller burde være blevet bekendt med, at midlerne stammede fra en

person på listen, ikke tages højde for, om midlerne fortsat er i behold på det tids-

punkt, hvor pligten indtræder. Hvis donationen i god tro er anvendt til f.eks. kir-

kebyggeri, afholdelse af en kulturkonference eller andet, forekommer det vidtgå-

ende, at modtageren også i det tilfælde skal have en strafbelagt pligt til at tilbage-

betale eller overføre beløbet til statskassen.

FrikirkeNet

anfører, at det bliver meget svært at gennemskue, hvilke personer

eller organisationer man reelt ikke må modtage penge fra.

FrikirkeNet

nævner

som eksempel, at hvis en organisation modtager penge fra en person, der senere

viser sig at være en person, der er optaget på listen, så skal den danske organisa-

tion tilbagebetale pengene, selvom modtagelsen er sket i god tro, og at det ikke er

tydeligt, hvordan den pågældende skal forholde sig, hvis donationen er brugt.

Luthersk Mission

tilslutter sig høringssvaret fra FrikirkeNet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet finder

det nødvendigt for at sikre effektiviteten af den foreslåede ordning, at der indføres

en pligt til at returnere donationen eller

–

hvis dette ikke er muligt

–

overføre do-

nationen eller et beløb til ministeriet, dvs. statskassen, i de tilfælde, hvor der ikke

er grundlag for at straffe efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6. Det

er efter ministeriets opfattelse afgørende, at donationsmodtagere her i landet ikke

kan modtage og beholde donationer, der er ydet af personer, som modarbejder

eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

2.9. Forholdet til grundloven og EMRK

Baptistkirken

tilslutter sig høringssvaret fra

Danske Kirkers Råd,

der tilslutter sig

høringssvaret fra

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd,

jf. nedenfor.

Dansk Islamisk Trossamfund

anfører, at lovforslaget som helhed udgør et indgreb

i retten til religionsfrihed efter grundlovens § 67 og EMRK artikel 9 samt et ind-

greb i retten til foreningsfrihed efter grundlovens § 78, da lovforslaget vil afskære

religiøse foreninger og trossamfund fra at modtage økonomisk- og/eller materiel

støtte for at udøve deres virksomhed, der netop er at forsamle sig i foreninger og

udøve eller forkynde deres budskab for medlemmer eller andre interesserede.

Dansk Islamisk Trossamfund anfører videre, at ud over folkekirken er samtlige

Side

18/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

trossamfund i Danmark selvfinansieret og har dermed brug for økonomisk støtte

fra donorer for at kunne sikre eksistensen af deres organisation. Lovforslaget vil

derfor efter Dansk Islamisk Trossamfunds opfattelse ramme det frie foreningsliv

og de religiøse aktiviteter, der udøves inden for lovgivningens rammer.

Byretterne

henholder sig til høringssvaret fra

Den Danske Dommerforening,

der

anfører, at der i forbindelse med indbringelse af en afgørelse om optagelse på

forbudslisten for domstolene vil kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt optagelsen

på listen er i strid med bestemmelser i grundloven, EMRK og EU-retten. Dommer-

foreningen anfører videre, at da disse forhold således vil kunne blive genstand for

domstolsprøvelse, finder foreningen ikke anledning til at forholde sig til, hvorvidt

forslaget som forudsat kan antages at være i overensstemmelse med de nævnte

grund- og frihedsrettigheder mv.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

anfører, at det ikke er klart, i hvor høj grad

lovforslaget er et indgreb i den tros- og religionsfrihed, som loven skal beskytte.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

rejser i den forbindelse spørgsmålene, om et

sådant indgreb i så fald er legitimt, og om det kan godtgøres, at loven ikke utilsig-

tet og illegitimt begrænser den faktiske tros- og religionsfrihed ved at begrænse

religiøse organisationers ret til at bede om og modtage økonomiske donationer til

religiøst arbejde.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

bemærker i den forbindelse,

at begrænsningen af individers tros- og religionsfrihed skal have en legitim be-

grundelse, og at kun begrænsninger, som er nødvendige for at opretholde et

åbent og pluralistisk samfund, er legitime.

Luthersk Mission

tilslutter sig høringssvaret fra

FrikirkeNet,

der anfører, at lov-

forslaget indeholder regler, der vil udgøre et markant indgreb mod de danske

frihedsrettigheder, som loven ellers har til hensigt at beskytte.

FrikirkeNet

henvi-

ser til det af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd anførte om, at begrænsningen af

individers tros- og religionsfrihed skal have en legitim begrundelse, og at kun be-

grænsninger, som er nødvendige for at opretholde et åbent og pluralistisk sam-

fund, er legitime.

Luthersk Mission

anfører herudover, at lovforslaget sætter de

grundlæggende frihedsrettigheder under et urimeligt pres.

For så vidt angår forholdet til grundloven kan der generelt henvises til pkt. 3.1 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at det er Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse

med grundloven, herunder § 78.

Det fremgår bl.a. heraf, at ordningen er udformet således, at den ikke kommer til

at indebære, at det bliver ulovligt for den pågældende at være medlem af en for-

ening, herunder at det ikke bliver ulovligt at betale medlemskontingent. Ordningen

vil derfor ikke indebære, at donatorer i Danmark, der måtte komme på forbudsli-

sten, forhindres i at være medlem af foreninger.

For så vidt angår forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan

der generelt henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

Side

19/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

hvoraf det fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at lovforslaget er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, herunder artikel 9 og 11.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at der

–

som det også fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.1

–

i hvert enkelt tilfælde vil blive

foretaget en vurdering af, om optagelse på forbudslisten og et deraf følgende

forbud mod at modtage donationer fra den pågældende konkret vil være propor-

tionalt i forhold til hensynet til at beskytte det danske demokrati og grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder. Som det endvidere fremgår, vil det ved denne

proportionalitetsvurdering indgå bl.a., hvor tungtvejende grundene for at optage

den pågældende på forbudslisten er, hvor stor en del af donatorens aktiviteter der

ligger i Danmark, og hvilke muligheder donator har for at omlægge sine aktivite-

ter. Det vil ligeledes indgå, at optagelse på forbudslisten generelt set vil være mere

indgribende over for fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Dan-

mark, end over for personer, som er hjemmehørende i udlandet, idet fysiske og

juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, ofte må antages at have

hovedparten af deres virke i Danmark.

2.10 Forholdet til EU-retten

Byretterne

henholder sig til høringssvaret fra

Den Danske Dommerforening,

der

anfører, at der i forbindelse med indbringelse af en afgørelse om optagelse på

forbudslisten for domstolene vil kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt optagelsen

på listen er i strid med bestemmelser i grundloven, EMRK og EU-retten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning i

lovforslaget vil udgøre en restriktion af kapitalens fri bevægelighed, jf. TEUF artikel

63.

Hensynet bag lovforslaget er at imødegå risikoen for, at demokrati og grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes eller undermineres. Det er

vurderingen, at der er tale om et grundlæggende hensyn, som vil blive anset for

omfattet af traktatens bestemmelse om den offentlige orden (ordre public).

Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede ordning er egnet til at varetage

dette hensyn og ikke går videre end nødvendigt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til lovforslagets afsnit

8 om forholdet til EU-retten.

2.11. Evaluering af den foreslåede ordning

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at lovforslaget vil blive eva-

lueret, men kan imidlertid konstatere, at det ikke er beskrevet i udkastet, hvad en

sådan evaluering vil indebære, og opfordrer derfor til, at ministeriet præciserer

evalueringens omfang. Dette især set i lyset af, at der foretages indgreb i to

Side

20/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

grundlæggende menneskerettigheder i form af religions- og foreningsfriheden, og

at lovudkastet er behæftet med risiko for vilkårlighed, hvorfor det er væsentligt,

at der føres tilsyn med, hvordan loven forvaltes i praksis, herunder hvilke person-

grupper eller særlige typer af foreninger der er genstand for forbuddet.

Institut

for Menneskerettigheder

anbefaler på den baggrund, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet i forbindelse med evalueringen i 2023 udarbejder en rapport til

Folketinget om, hvordan forbudslisten anvendes i praksis, og hvilke trossamfund

eller religiøse forkyndere, tilknyttet et trossamfund, der optages på listen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det på nuværende tidspunkt

ikke er besluttet, hvordan evalueringen i 2023 skal gennemføres, men at Institut

for Menneskerettigheders anbefaling vil indgå i overvejelserne.

2.1.2. Databeskyttelsesretlige regler

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at det ikke er i overensstemmelse

med dataminimeringsprincippet efter databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra c, at offentliggøre en persons adresse, især ikke en fysisk person, og

vurderer samtidig, at ministeriet ikke har sandsynliggjort, hvorfor det er nødven-

digt, at offentligheden skal være bekendt med en adresse, særligt når man sam-

menholder med, hvor indgribende det er for de omfattede personer.

Institut for

Menneskerettigheder

bemærker, at man ved at offentliggøre personernes adres-

se risikerer at gøre dem sårbare over for eksempelvis hadforbrydelser

–

især de

personer, der er hjemmehørende i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler på den baggrund, at Udlændinge- og Integrationsministeriet undlader at

offentliggøre adresser på forbudslisten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at forbudslisten, med

henblik på at sikre, at det tydeligt kan identificeres, hvem der er optaget på for-

budslisten, også kan indeholde oplysninger om fysiske personers adresse. Dette

skal ses i lyset af, at modtagelse af donationer fra personer på forbudslisten vil

kunne straffes efter lovforslagets § 6. Det er således afgørende for modtagere af

donationer at kunne identificere personer på listen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, i det fremsatte lov-

forslag, at det vil bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændighe-

der, hvilke konkrete personoplysninger der i det enkelte tilfælde vil kunne anses for

nødvendige at offentliggøre på forbudslisten, og at det således ikke vil kunne ude-

lukkes, at nogle af de oplysninger, der vil kunne offentliggøres, ud fra en konkret

afvejning af hensynet til private interesser, bør udelades, f.eks. oplysninger om

adresse. Det vil i denne afvejning skulle tillægges afgørende betydning, om det vil

være nødvendigt at offentliggøre oplysningerne for at sikre en præcis identifikati-

on af den pågældende donator.

Datatilsynet

anfører, at det i lovudkastet, der var sendt i høring, ikke står Datatil-

synet helt klart, i hvis interesse den pågældende behandling vil finde sted, herun-

Side

21/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

der om behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarliges eller tredjemands

retskrav kan fastlægges m.v.

Datatilsynet

henstiller til, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet på ny vurderer, om behandlingen af følsomme oplysninger kan

ske med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller

om en af de øvrige undtagelser i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

finder anvendelse.

Datatilsynet

bemærker i den forbindelse, at behandling af

følsomme oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det

væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har bl.a. på baggrund af de modtagne

høringssvar foretaget ændringer på dette punkt, således at det fremgår af det

fremsatte lovforslag, at behandlingen af de nævnte personoplysninger vil ske med

henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Det fremgår

endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2 efter Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets vurdering falder inden for det nationale råderum, der er fast-

sat i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.2.

Datatilsynet

anfører, at lovforslaget ikke ses at forholde sig til spørgsmålet om,

hvorvidt videregivelse som nævnt i § 3 kan ske inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, hvorfor Datatilsynet skal henstille til,

at Udlændinge- og Integrationsministeriet tager stilling hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det fremsatte lovforslag

er ændret i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring, således, at det frem-

går af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at Udlændingestyrelsens og Skatte-

forvaltningens videregivelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil

skulle bedømmes efter videregivelsesbetingelserne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven, fordi de kan indeholde personoplysninger. Det er Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede udveksling af

almindelige personoplysninger er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som de

pågældende myndigheder har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e.

Det forudsættes, at de pågældende myndigheder, herunder Udlændingestyrelsen,

generelt indretter sig således, at udvekslingen respekterer det væsentligste ind-

hold af retten til databeskyttelse og i øvrigt sikrer den registrerede passende for-

anstaltninger til beskyttelse af grundlæggende rettigheder og interesser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2.2.

Side

22/24

L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Det fremsatte lovforslag i forhold til lovudkastet som sendt i høring

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer, redaktionelle justeringer og

præciseringer af lovforslaget.

Det fremsatte lovforslag adskiller sig herudover fra det udkast til lovforslag, der

har været sendt i høring, på særligt følgende punkter:



Lovforslagets § 1 er omformuleret således, at formålet med loven er angivet i

bestemmelsen.

Det er i lovforslagets § 2 præciseret, at juridiske og fysiske personer også vil

omfatte udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisatio-

ner og virksomheder.

Det er tilføjet i lovforslagets § 4, stk. 2, at den offentlige forbudsliste også kan

offentliggøres med oplysninger om fysiske personers fødested.

Lovforslagets § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, er udgået, således at der i lovteksten

og bemærkningerne ikke længere skelnes mellem donatorer, der er hjemme-

hørende i hhv. udlandet og Danmark. Der er i afsnit 2.1.2.1, 3.1.1, 3.2.1 og i

bemærkningerne til § 2 indsat afsnit om, at det i den proportionalitetsvurde-

ring, der skal foretages i forbindelse med optagelse på forbudslisten, vil ind-

gå, at optagelse på forbudslisten generelt set vil være mere indgribende over

for fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, end over

for personer, som er hjemmehørende i udlandet, idet fysiske og juridiske per-

soner, der er hjemmehørende i Danmark, ofte må antages at have hovedpar-

ten af deres virke i Danmark.

Det er tilføjet i lovforslagets § 7, stk. 2. 1. pkt., at ministeriet skal underrettes

om overførslen til en konto hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der er tilføjet nye bestemmelser i lovforslagets § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk.

1, 2. pkt., om donationer i form af andet end pengebeløb.

Der er indsat et 4. pkt. i lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter fristen i § 7, stk. 2,

1. pkt. kan forlænges, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet i øvrigt

finder behov herfor.

Der er i afsnit 2.1.2.1 og i bemærkningerne til § 1 tilføjet en nærmere beskri-

velse af, hvad der skal forstås ved en donation. Det fremgår heraf bl.a., at det

med hensyn til gaver vil være relevant at se på f.eks. forholdet mellem giver

og modtager, herunder om der er tale om nærtstående, værdien og i hvilken

forbindelse gaven gives.

Det er præciseret i afsnit 2.2.2, at det ikke vil være enhver oplysning, der er

indhentet, f.eks. ved søgning på internettet, forskningsartikler og indberet-

ninger fra danske myndigheder m.v., som Udlændingestyrelsen vil kunne

lægge til grund i forbindelse med vurderingen af, om en fysisk eller juridisk

person skal optages på forbudslisten, idet Udlændingestyrelsen vil skulle vur-

dere kildernes troværdighed.

Der er foretaget en præcisering i lovforslagets afsnit 2.2.2.2 og i bemærknin-

gerne til § 4, stk. 2, om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven, således at det fremgår, at der i forhold til lovforslagets § 4 vil

blive foretaget en vurdering af sagens faktiske omstændigheder i det konkre-

te tilfælde med henblik på at afgøre, hvilke personoplysninger der bør anses

Side

23/24



L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren



for nødvendige i forhold til at sikre administrationen af forbudslisten. Efter en

konkret vurdering vil det således kunne besluttes, at f.eks. adresseoplysnin-

ger bør udelades af hensyn til private interesser.

Afsnit 2.2.2.2 er også ændret således, at det fremgår, at behandlingen føl-

somme personoplysninger kan ske med henvisning til databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Bemærkningerne til lovforslagets § 3 er ændret således, at det nu bl.a. frem-

går, at Udlændingestyrelsens og Skatteforvaltningens videregivelse af oplys-

ninger efter den foreslåede bestemmelse vil skulle bedømmes efter videregi-

velsesbetingelserne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

fordi de kan indeholde personoplysninger.

Der er indsat et afsnit i afsnit 2.2.5.2 om genoptagelse, hvoraf det fremgår, at

andre end fysiske eller juridiske personer, der er optaget på forbudslisten, i

overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler vil have mu-

lighed for at anmode om at få sagen genoptaget, i det omfang de pågælden-

de har partsstatus.

Lovforslagets afsnit 2.3 om straf for at modtage donationer fra fysiske og

juridiske personer, der er optaget på forbudslisten, og afsnit 8 om forholdet

til EU-retten er udbygget.

Der er i lovforslaget indsat et nyt afsnit 3.3 om forholdet til Den Europæiske

Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Afsnit 4, om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige, og afsnit 5, om økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v., er udarbejdet.

Ikrafttrædelsesdatoen er ændret til den 1. februar 2021.

Side

24/24