Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 81 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om forbud mod
modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer
Advokatsa fu det…………………………………………………………………………………………………………………..
Baptistkirke …………………………………………………………………………………………………………………….........
Bhartiya Ma dir……………………………………………………………………………………………………………………....
Da sk Isla isk Trossa fu d…………………………………………………………………………………………………….
Da sk Tyrkisk Isla isk Stiftelse…………………………………………………………………………………………………
Da ske Kirkers Råd……………………………………………………………………………………………………………………
Datatilsy et……………………………………………………………………………………………………………………...........
De Katolske Kirke……………………………………………………………………………………………………………………
Det Jødiske Sa fu d i Da ark……………………………………………………………………………………………….
Den Danske Do
erfore i g…………………………………………………………………………………………………..
Exodus-Kirke
…………………………………………………………………………………………………………………….......
Folkekirke s Melle kirkelige Råd…………………………………………………………………………………………….
FirkirkeNet……………………………………………………………………………………………………………………............
Harreskove s Blótgilde……………………………………………………………………………………………………………..
I stitut for Me eskerettigheder……………………………………………………………………………………………..
Kar a Kadjy Skole ………………………………………………………………………………………………………………….
Københavns Bibeltræ
i gs Ce ter……………………………………………………………………………………………
Kø e hav s Byret…………………………………………………………………………………………………………………….
Luthersk Missio ………………………………………………………………………………………………………………………
Metodistkirke i Da ark………………………………………………………………………………………………………..
Rigspolitiet……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rådet for Et iske Mi oriteter……………………………………………………………………………………………………
Shir Hatzafo , Det Porgressive Jødiske Sa fu d………………………………………………………………………
Vestre Landsret…………………………………………………………………………………………………………………………
Østre Landsret………………………………………………………………………………………………………………………….
1
3
4
6
11
13
14
16
19
20
22
23
25
28
31
40
42
44
45
47
49
51
53
54
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0002.png
Ad vo ka t r å d e t
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 26. marts 2020
SAGSNR.: 2020 - 809
ID NR.: 654323
[email protected] + [email protected] + [email protected]
Høring - over udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af
donationer fra visse fysiske og juridiske personer
Ved e-mail af 27. februar 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet
anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Det følger af §§ 6 og 7 i den foreslåede lov, at der kan pålægges bødestraf til
den, som modtager en eller flere donationer fra en fysisk eller juridisk
person, der er optaget på den offentlige forbudsliste.
Advokatrådet finder det betænkeligt, at et grundlæggende
forvaltningsretligt princip om partshøring, der er reguleret i
forvaltningslovens § 19, sættes ud af kraft i sager, som er omfattet af loven.
Den i bemærkningerne anførte begrundelse for at fravige
partshøringsprincippet
–
herunder at en donator eventuelt er
hjemmehørende i udlandet, eller at der skulle være frygt for, at der
doneres, inden der kan ske optagelse på forbudslisten
–
kan ikke føre til en
ændret vurdering heraf.
Det bør efter Advokatrådets opfattelse således være muligt at etablere et
lovmæssigt udgangspunkt om partshøring, der vil kunne fraviges under
nærmere angivne omstændigheder, eksempelvis hvis det ikke er muligt at
etablere kontakt til den fysiske eller juridiske person, eller såfremt der er en
konkret begrundet mistanke om, at der vil blive overført donationer, inden
der sker optagelse på forbudslisten.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at det er optagelsen på
forbudslisten, som udgør grundlaget for en evt. straffesag. Derfor bør
afgørelsen af spørgsmålet om optagelse på forbudslisten være truffet på et
så oplyst grundlag som muligt, og i den forbindelse er partshøring af
afgørende betydning.
Side
1
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0003.png
Ad vo ka t r å d e t
Den foreslåede lempeligere adgang til genoptagelse udgør ikke en
tilstrækkelig retssikkerhedsmæssig modvægt til den manglende
partshøring.
Det følger således af den foreslåede § 5 og bemærkningerne hertil, at det
(alene) er den donator, som er optaget på den offentlige forbudsliste, som
kan søge om genoptagelse af sagen. Den, der sigtes i straffesagen, kan
hverken ifølge ordlyden af bestemmelsen eller bemærkningerne søge om
genoptagelse.
Det er Advokatrådets opfattelse, at det bør fremgå klart, at også andre vil
kunne have en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen om
optagelse på forbudslisten, herunder navnlig den, der måtte blive sigtet for
at overtræde loven. Ifølge de almindelige forvaltningsretlige principper bør
sådanne andre personer betragtes som part i sagen om optagelse på
forbudslisten med den følge, at den pågældende vil have mulighed for at
søge om genoptagelse af sagen.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Side
2
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0004.png
Hjallerup, den 12. marts.2020.
Til Udlændinge og integrationsministeriet
Per Beck
Formand
Baptistkirken i Danmark
Høring over udkast til Forslag til Lov om forbud mod mod-
tagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske perso-
ner
Mobil: +45 2447 7668
E-mail: [email protected]
Baptistkirken i Danmark takker for at modtage ovennævnte lovforslag til høring.
Baptistkirken har fungeret som trossamfund siden 1839, og siden 1849 i henhold til
grundlovens bestemmelser om trosfrihed.
Baptistkirken blev anerkendt som trossamfund i 1952, og har opretholdt godkendelse i
henhold til trossamfundsloven, og er registreret i trossamfundsregisteret.
Fra den første begyndelse har kirken indarbejdet en demokratisk forståelse, og en lige-
stilling i forhold til varetagelse af opgaver i kirkens sammenhæng.
Baptistkirken i Danmark tilslutter sig høringssvaret fra Danske Kirkers Råd, og finder det
specielt uforståeligt, at kirkesamfundet kan underlægges kontrol fra udlændige og inte-
grationsministeriet, når der er fuld åbenhed om kirkens forhold bl.a. gennem registrering
i trossamfundsregisteret
Med venlig hilsen
På vegne af Baptistkirken i Danmark
Per Beck, formand.
Baptist Union of Denmark
| Laerdalsgade 7, st.tv. | DK-2300 Copenhagen S
E-mail: [email protected] | Phone: 3259 0708 | www.baptistkirken.dk
3
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0005.png
BHARTIYA MANDIR
VIEHOLMEN 5
2730 SKOVELUND.
CONTACT PERSON:
Raj Kumar Kohli
President.
Phone: 39 66 81 81. Mobile: 41 777 000.
E-mail: [email protected]
Til
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Vedr.: FORSLAG til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og
juridiske personer._J.nr. og sags nr. 2020-3082: Akt-id 1175290.
Bhartiya Mandir, et anerkendte trossammfond, har modtaget udkast fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet om modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer
med anmodning om eventuelle bemærkninger til Lov om forbud mod modtagelse af
ovennævnet forslaget.
Bhartiya Mandir sætter stor pris på sådanne manglende Lov FORSLAG fordi vi tro på:
"VERDEN SOM EN FAMILIE."
Jeg, som President for Bhartiya Mandirs bestyrelsen, skal orientere vores medlemer om
forslaget med nednnævnte højede punkter.
A
Der skal være ikke plads for enten juridisk persons eller for fysisk persons der
modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerittigheder, kan nævnes en organisation, der agiterer for, at demokrati bør afskaffes
og ertattes af et KALIFAT, eller opfordrer til at bryde menneskerittigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, herunder ligestillig mellem kønner. En fysisk persons udtalelse om, at man
bør benytte religiøse domstole, der træffer afgørelse på grundlæag af religiøse skrifter og
dogmer i stedet for og i modstrid med demokratisk vedtagne love, som f.eks. love vedtaget af
det danske Folketing, vil også være omfattet af loven. Herunder vil f.eks. en organisation, der
propaganderer for synspunkter, hvorved personer eller grupper trues eller forhånes på grund
af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, køn eller seksuelle orientering,
4
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0006.png
være omfattet af loven. Tilsvarende vil en organisation der systematisk forfølger personers
lovlige politisk virke, være omfattet af loven.
B
Både fysiske og juridiske personer, f.eks. organisationer, fonde, virksomheder og
grupper af personer, der er hjemmehørende i Danmark eller i udland, vil kunne optages
på forbudslisten der tro på under para A.
C
Udlændingstyrelsen vil skulle fortage en konkret og individuel vurdering af, om det
kan lægge til grund, at den pågældende modarbejder eller underminerer demokrati,
friheds- og menneskerettigheder optages på forbudslisten.
D
Udlændingstyrelsen vil i første omgang vurdere om den fysiske
og
juridiske
personer har fortegnelse over ekstremistiske organisationer fremgår af andre lande.
E
Udlændingstyrelsen vil herudover som led i behandlingen af en konkret sag kunne
anmode Rigspoliti, PET og Hvidvasksekretariatet, om relevante oplysninger om fysiske og
juridiske personer.
F
Forbudliste skulle ikke påvirker et trossamfunds lovlighed og mulighed for at virke
og fungere i øvrigt. Domstolen i sagen
Parti nationalist basque - Organisation regionale
d'iparralde versus Frankrig (dom af 7 juni 2007),
bl.a. lagde vægt på, at et forbud for at
modtage financering fra en udenlandsk juridisk enhed ikke forhindrede
medlemskontigenter og donationer fra enkeltpersoner, herunder uden fra Frankrig.
G
Europæiske Menneskerrettighedskonventions EMRK Article 9, 11 og 17 skal
afholdes i totality, antages at indgå med rationale af proportionalitetsvurderingen, som
fastsat, at personer, grupper m.v. ikke må misbruge deres konventionssikrede rettigheder
til at undertrykke andres rettigheder eller de principper om demokrati og respekt for
menneskerettigheder.
H
Væsentligt, EMRK Article 9 og 11 forholdes med hensyn til forbuddet behandles
med rationale af proportionalitetsvurderingen. Domstolen i sagen
Parti nationalist basque -
Organisation regionale d'iparralde versus Frankrig (dom af 7 juni 2007) citeres en gang til.
Endeligt, Bhartiya Mandirs medlemmerne bliver orienteret mest som muligt, om udkastet
til Forslaget.
Med venlig hilsen
For Bhartiya Mandir.
Raj Kumar Kohli, (President).
Barrister-at-Law
5
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0007.png
Dansk Islamisk Trossamfunds bemærkninger til forslag om Lov om
forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske
personer
Dansk
Islamisk
Trossamfund
Valdemarsgade 17
1665 København
[email protected]
www.ditsamfund.dk
Indledningsvis takker vi Udlændinge
–
og integrationsministeriet for
fremsendelse af lovforslaget og anmodningen om at give
bemærkninger.
Dansk Islamisk Trossamfund har følgende bemærkninger;
1. Donation, der har formål om at underminere demokrati og
grundlæggende friheds-og menneskerettigheder
Lovforslaget om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske
og juridiske personer udgør som helhed et indgreb i retten til
religionsfrihed efter Grundlovens § 67 og EMRK art. 9. Lovforslaget er
ligeledes et indgreb i retten til foreningsfrihed efter Grundlovens § 78.
Det begrundes med, at lovforslaget vil afskære religiøse foreninger og
trossamfund at modtage økonomisk- og/eller materiel støtte for at
udøve deres virksomhed, der netop er at forsamle sig i foreninger og
udøve eller forkynde deres budskab for medlemmer eller andre
interesserede.
Udover folkekirken er samtlige trossamfund i Danmark selvfinansieret,
og har dermed brug for økonomisk støtte fra donorer for at kunne sikre
eksistensen af deres organisation.
Lovforslaget vil derfor ramme det frie foreningsliv og de religiøse
aktiviteter, der udøves indenfor lovgivningens rammer.
Lovforslagets første bestemmelse (§ 1) er meget vagt formuleret, idet
den ikke beskriver hvilke handlinger, der udgør en underminering eller
modarbejdelse af demokratiet og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder.
Det forhold, at man i lovbemærkningerne har forsøgt at beskrive nogle
af de handlinger, der kan (eller ikke kan) være motivet bag en
donation, vurderes ikke at være tilstrækkeligt, navnlig henset til
den manglende partshøring, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, om bl.a.
årsagen til den pågældende handling, og henset til de
6
af
55
11.03.2020
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0008.png
vidtrækkende konsekvenser som optagelse på en forbudsliste kan
have for den pågældende person.
Det er ligeledes en evig diskussion, om en donator har holdninger, der
kan underminere eller modarbejde demokratiet- og grundlæggende
frihedsrettigheder, idet holdningerne kan variere alt efter, hvordan
man anskuer verden og andre politiske- eller religiøse retninger.
Ifølge lovforslagets anden bestemmelse (§2) er det Udlændinge
–
og
integrationsministeren, der efter indstilling fra Udlændingestyrelsen
skal foretage vurderingen af, om en donation har til formål at
underminere eller modarbejde demokratiet og grundlæggende
frihedsrettigheder.
Denne kompetence til ministeren er særdeles problematisk, idet
denne også har en politisk dagsorden at forholde sig til.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at Udlændingestyrelsen
bl.a. vil bruge internettet til at finde donatorens motiver til donationen.
En vagt formuleret bestemmelse vil åbne op for en usaglig
bedømmelse af lovforslaget første paragraf. Det vil have været en lidt
mere juridisk og acceptabel løsning, hvis det er en domstol, der
fastlægger motivet til donatorens formål.
Henset til at det ikke fremgår (eller i det mindste er tydeliggjort) hvad
og hvilke handlinger, der modarbejder eller underminerer demokratiet
og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, indeholder
lovforslaget § 1 en så stor risiko for tilsidesættelse af retten til
religionsudøvelse via usaglige hensyn, at bestemmelsen ikke bør
vedtages.
2. Optagelse af donatorer på en liste efter en administrativ afgørelse
Det er ligeledes betænkeligt, at afgørelse om, hvorvidt en donator
underminerer eller modarbejde demokrati og grundlæggende
frihedsrettigheder,
skal
ligge
hos
Udlændinge-
og
Integrationsministeren.
Det er forbundet med en stor indgriben i donatorens integritet/ære at
blive sat på en forbudsliste og kan være forbundet med store
økonomiske- eller personlige konsekvenser for vedkommende, selvom
der ikke foreligger nogen dom for eventuel overtrædelse.
Det er også uheldigt, at der ikke er adgang til rekurs,
da en donator fra udlandet skal udvise et stort
7
af
55
Dansk
Islamisk
Trossamfund
Valdemarsgade 17
1665 København
[email protected]
www.ditsamfund.dk
11.03.2020
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0009.png
engagement for at rense sig selv og søge om domstolsprøvelse.
I mange tilfælde vil en udenlandsk donator ikke have mulighed for at
få sagen prøvet ved domstolene, selvom det kan bero på manglende
sagsoplysning og misforståelse, bl.a. henset til den manglende
mulighed for partshøring efter lovforslagets § 2, stk. 3, at
vedkommende (nu) er blevet optaget på forbudslisten.
Såfremt donatoren er fra Danmark, skal denne igennem en lang- og
omkostningsfuld domstolsproces for at blive slettet fra forbudslisten,
samtidig med at afgørelsen ikke har opsættende virkning.
At man giver adgang til genoptagelse af afgørelsen, er kun "et plaster
på såret", da det normalvis er meget svært at få genoptaget en sag
og kræver at donatoren handler (yderst) proaktiv for at få sit navn
renset.
Det er også betænkeligt at optage en fysisk- eller en juridisk person på
en forbudsliste, da disse personer ikke har overtrådt en direkte
lovbestemmelse i fx straffeloven. Såfremt det var tilfældet, havde det
været mere nærliggende at optage dem på en liste.
Kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en fysisk- eller en
juridisk person skal optages på en forbudsliste, burde
–
navnlig henset
til den manglende mulighed for partshøring, jf. lovforslagets § 2, stk. 3,
og dermed risiko for manglende sagsoplysning
–
ikke ligge hos
ministeren, da afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser for både
donatoren og modtageren.
3. Tilsidesættelse af forvaltningsretlige garantiforskrifter
Det fremgår af lovforslaget anden bestemmelse (§ 2, stk. 3), at
forvaltningslovens § 19 ikke skal finde anvendelse. Det betyder, at
donatoren på forbudslisten ikke vil blive partshørt af Udlændinge- og
integrationsministeren om det faktum, der ligger til grund for at blive
optaget på forbudslisten.
Vi mener ikke, at de undtagelser som bemærkninger til lovforslaget
oplyser (eller deres begrundelse), berettiger til en sådan en
indgribende handling.
I forlængelse af dette vil parten efter lovforslaget heller ikke få
begrundelse medmindre parten selv anmoder om en.
Der er dermed tale om fravigelse af to
forvaltningsretlige
garantiforskrifter
om
hhv.
partshøring og begrundelse.
8
af
55
Dansk
Islamisk
Trossamfund
Valdemarsgade 17
1665 København
[email protected]
www.ditsamfund.dk
11.03.2020
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0010.png
Det er derfor ikke korrekt, når det i lovbemærkningerne (2.2.3.1
Gældende ret) anføres, at partshøring kun "i nogle tilfælde" vil sikre, at
forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske
grundlag.
Partshøringsreglerne anses for garantiforskrifter, fordi de har til formål
at garantere afgørelsens rigtighed. En ret for parten til at få lejlighed
til at påpege misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i
det foreliggende sagsmateriale, vil kunne medvirke til at sikre, at
afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag, herunder
at en part ikke skal optages på forbudslisten.
Det følger heraf, at manglende eller mangelfuld partshøring generelt
bedømt anses for væsentlig, og at det klare udgangspunktet er, at
afgørelsen anses for ugyldig.
Fravigelsen af forvaltningslovens § 19 er begrundet med
undtagelsesbestemmelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3 og §
19, stk. 2, nr. 5, 2. led.
Undtagelser som tilsyneladende kun er fremhævet for at finde en
begrundelse for at fravige det almindelige udgangspunkt om
partshøring i forvaltningslovens § 19.
Det kan derfor virke paradoksalt, at de almindelige regler i
forvaltningslovens §§ 19, 22 og 24 om partshøring, meddelelse af
afgørelsen og begrundelse (alle garantiforskrifter) kun finder
anvendelse ved "den særlige adgang til genoptagelse", der i øvrigt er
snæver og uden opsættende virkning.
Sammenfattende er det Dansk Islamisk Trossamfunds vurdering, at
loven ikke bør vedtages. Sådan som det bliver omtalt i medierne
1
og i
lovforslagets bemærkninger, vil loven især ramme de muslimske
organisationer, der i øvrigt hverken modarbejder demokrati- og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og vil udgøre et
stort indgreb i donatorens og modtagerens grundlæggende
rettigheder jf. ovennævnt.
Det forhold, at det er Udlændinge- og integrationsministeren, der har
(afgørelses)kompetencen til at træffe afgørelser med en sådan
Artikel fra Kristelig Dagblad, 11.marts 2020, DF og K vil have ændret lovforslag, der rammer
jøder og missionsfolk.
1
Dansk
Islamisk
Trossamfund
Valdemarsgade 17
1665 København
[email protected]
www.ditsamfund.dk
11.03.2020
9
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0011.png
indgribende karakter, betyder, at man delegerer den dømmende
magts beføjelser til en administrativ myndighed, hvilket i sig selv kan
være grundlovsstridigt og i strid med definitionen af "demokrati",
herunder magtens tredeling, som beskrevet i lovforslagets
bemærkninger.
Den politiske flertal, der vil vedtage lovforslaget, ser desværre ikke
muslimske foreninger og trossamfund som en ressource for samfundet,
hvor menneskets grundlæggende socialiseringsbehov og behovet for
religionsudøvelse bliver dækket. At kriminalisere modtagelse af
velgørenhedsstøtte for muslimske foreninger vil ramme det gode
arbejde i den frivillige aktivitet, der netop går ud på at opbygge det
gode menneske i samfundet.
Dansk Islamisk Trossamfund er åben for dialog og forslår at man i
stedet for at vedtage love som denne for at "styre" de frivillige
muslimske foreninger og trossamfund, enten bør indføre en frivillig
skatteindbetaling fra muslimske borgere eller inspireres af den norske
model, hvor staten uddeler et vist beløb pr. medlem, der anvendes til
aktiviteter i foreningen.
Dansk
Islamisk
Trossamfund
Valdemarsgade 17
1665 København
[email protected]
www.ditsamfund.dk
11.03.2020
Dansk Islamisk Trossamfund
Mustafa Incikli
Landsformand
10
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0012.png
Udlændinge
–
og Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotholsgade 10
DK-1216 København K
Paul Bergsøesvej 14,
2600 Glostrup
T: +45 33 23 03 13
[email protected]
19/03/2020
J. nr. : A.2-0134
Sag : Lovforslag
Vedr. Lovforslag j. nr 2020-3082
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i vedlagte brev af 27. februar 2020
fremsendt udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra
fysiske og juridiske personer til høring.
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse takker for at have fået muligheden for at
fremkomme med bemærkninger i forbindelse med sådan et vigtigt lovforslag.
Vi har holdt møder med vores jurister og advokater for at udarbejde bemærkninger
til lovforslaget. De vil bestemt sende de juridiske vurderinger og forslag, der er
blevet udarbejdet. Vi vil i stedet understrege tilgang til emnet i stedet for at
udtrykke med juridiske bemærkninger om punkterne.
Vi vil gerne introducere os selv ved denne lejlighed. I ved også godt, at eksistensen
af muslimske tyrkiske samfund i dette land nu er over 50 år gammel. Vores Stiftelse
forsøger at levere religiøse tjenester til det muslimske samfund der bor i Danmark i
35 år, med 29 moskeer oprettet med bestræbelser og støtte fra dette samfund.
Vores Stiftelse og dens tilknyttede moskeer har over 9 tusind medlemmer. Der er
omkring 30 tusind mennesker, der drager fordel af vores tjenester. Alt dette er ting,
der gradvist er blevet dannet med støtte fra de mennesker, der bor her i 50-
årsperioden. Hverken en hokus-pokus eller en kilde til usikker støtte holder os i live.
Som vi nævnte ovenfor betragter vi faktisk ikke lovforslaget som et problem for os
selv, med dette samfund som har holdt moskeerne i live i 50 år. Vi respekterer
regeringen, hvis den ønsker at fjerne usikkerheden ved at regulere den i et område
den ikke kender til. Vi tror dog, at der kan være forskellige måder at fjerne det
ukendte på. De værdifulde advokater vil udtrykke de problemer, der vil opstå med
hensyn til juridisk logik, grundlæggende rettigheder, demokratisk tro og værdier.
Vi mener, at en forbudspolitik tilgang, der bliver fremsat uden at kende det
muslimske samfund og de islamiske trossamfund her, ville være forkert. På trods af
den halvt århundrede gamle oplevelse af at bo sammen, kritiserer vi at dette
samfund stadig ses som en marionet, hvis reb er kontrolleret udefra. Vi synes ikke,
at det passer med, at en vurderingsproces hvor der ikke er klarhed over hvem og
hvad bliver inkluderet i denne lov, mens der søges konsensüs om demokratiske
11
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0013.png
værdier. Vi kan ikke forstå, at uden at man prøver på at vide, kende og forstå, kan
nogle nyheder og påstande forårsage juridisk hindring. Der er vel ikke nogle non
profit organisation der ikke ønsker økonomisk frihed. Vi synes, det er underligt, at
mens man prøver at forhindre økonomisk støtte ved at oprette forbud, at der i
forslaget ikke er tænkt på at komme med bidrag til at trossamfundene kan
institutionaliseres.
Faktisk er vi muslimer en del af samfundet, og vi ønsker at bidrage til dette lands
fremtid. Samtidig ønsker vi at sikre os, at lige muligheder sikres som borger i dette
land. Når det kommer til religiøs tjeneste er det ikke nok at kun imødekomme de
økonomiske aspekter. Naturligvis må vi som et trossamfund tænke mere på det
spirituelle aspekt af vores tjenester. Efter 50 år er vi nødt til at overveje
forventningerne til vores sociologisk skiftende samfund med de nye generationer.
Det er selvfølgelig vores drøm at oplære personer, der vil tilbyde religiøse tjenester i
overenstemmelse med principperne i vores tro. Som Stiftelse fremstiller vi projekter
for unge, der er opdraget her til at tage sig en teologi (imam) uddannelse og blive
imam. At uddanne en person, der kan imødekomme det åndelige behov, og som
samfundet kan stole på i religion, kræver imidlertid institutionalisering og tid. Bør vi
ikke lede efter måder at udvikle fælles projekter i stedet for at indføre forbud?
Venlig hilsen
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
12
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0014.png
Biskoppen over Roskilde Stift
Palæet, Stændertorvet 3 A
–
tlf. 4638 1920
4000 Roskilde,
d. 11. marts 2020
E-post [email protected]
Telefax 4638 1947
Akt nr.: 832757
PFM/JET
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Integrationskontoret
([email protected])
Høringssvar
–
Udkast til forslag til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse
fysiske og juridiske personer, Udlændinge- og integrationsudvalget 2019-20, UU Alm. Del
–
bilag 74
Idet Danske Kirkers Råds Forretningsudvalg tilslutter sig de af Det Mellemkirkelige Råd fremsatte
bemærkninger vedrørende ovennævnte udkast, skal vi desuden anføre, at vi finder det betænkeligt,
at danske statsborger kan optages på listen over personer, danske foreninger ikke må modtage do-
nationer fra.
Det er meget indgribende i en persons udøvelse af hendes/hans tro- og religionsfrihed, at hun/han
ikke må donere gaver til religiøse foreninger og organisationer i Danmark. Denne vurdering skal
ifølge lovforslaget foretages af Udlændingestyrelsen. Hvis man vil undersøge danske statsborgeres
adfærd, bør en sådan undersøgelse foretages af den almindelige politimyndighed under justitsmini-
steriet og afgørelsen om der er handlet i strid med dansk lovgivning overlades til domstolene.
Med venlig hilsen
Peter Fischer-Møller
Formand for Danske Kirkers Råd
Biskop over Roskilde Stift
Kopi til:
Kirkeministeriet
13
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0015.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Cc:
[email protected]
19. marts 2020
J.nr. 2020-11-0376
Dok.nr. 193824
Sagsbehandler
Sara Thorning Hansen
Høring over udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af
donationer fra visse fysiske og juridiske personer
Datatilsynet
Ved e-mail af 27. februar 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Da-
tatilsynets bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
I afsnit 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vurderes det, at forbuddet mod
behandling af følsomme oplysninger (særlige kategorier af personoplysninger) ikke gælder,
idet undtagelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, om at behandling af
følsomme oplysninger kan ske, hvis det er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres
gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol, er opfyldt.
Det retskrav, der skal fastlægges, gøres gældende eller forsvares ved behandling af oplysnin-
ger i forbindelse med forbudslisten er ifølge lovforslagets bemærkninger at imødegå modta-
gelse af donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer de-
mokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at administrere sanktionsreg-
lerne over for modtagere af donationer i strid med loven.
Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
2, litra f, omhandler behandlinger, der sker i den dataansvarliges interesse, og den behand-
ling, der sker i den registreredes interesse. Også behandling af oplysninger, der er nødvendig
for, at tredjemands retskrav kan fastlægges mv., vil kunne ske efter bestemmelsen.
Omfattet af bestemmelsen er bl.a. den situation, at behandling af oplysninger om den registre-
rede er nødvendig for, at den dataansvarlige kan afgøre, om
den registrerede
har et retskrav.
Dette vil bl.a. være tilfældet med hensyn til offentlige myndigheders behandling af oplysninger
som led i myndighedsudøvelse. Den situation, at behandling af oplysninger om den registre-
rede er nødvendig for, at det kan afgøres, hvorvidt
den dataansvarlige
kan gøre et krav gæl-
dende over for den registrerede, er endvidere omfattet af bestemmelsen. Et eksempel herpå
er skattemyndighedernes behandling af oplysninger om medlemskab af folkekirken med hen-
blik på opkrævning af kirkeskat.
Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1565, s. 201 ff. og s. 215 ff. (Databeskyttelsesforord-
ningen
–
og de retlige rammer for dansk lovgivning).
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
14
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det står ikke Datatilsynet helt klart, i hvis interesse den pågældende behandling vil finde sted,
herunder om behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarliges eller tredjemands
rets-
krav
kan fastlægges mv.
På den baggrund skal Datatilsynet henstille, at Udlændige- og Integrationsministeriet på ny
vurderer, om behandlingen af følsomme oplysninger kan ske med henvisning til databeskyt-
telsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller om en af de øvrige undtagelser i databeskyt-
telsesforordningens artikel 9, stk. 2, finder anvendelse.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at behandling af følsomme oplysninger kan ske, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og speci-
fikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og inter-
esser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
Princippet om formålsbegrænsning
Det følger af lovforslagets § 3, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra Udlændin-
gestyrelsen kan videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt almenvelgørende
og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner m.v., der er godkendt efter lignings-
lovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, har oplyst til told- og skatteforvaltningen, at de fra samme
udenlandske gavegiver har modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger et beløb
på 20.000 kr. Told- og skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger forudsætter, at Ud-
lændingestyrelsen ved afgivelse af anmodningen har vurderet, at oplysningerne kan have be-
tydning for Udlændingestyrelsens vurdering af, om en fysisk eller juridisk person skal indstil-
les optaget på den offentlige forbudsliste, jf. § 2.
Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at det følger af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Lovforslaget ses ikke at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt videregivelse som nævnt i §
3 kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, hvor-
for Datatilsynet skal henstille, at Udlændinge- og Integrationsministeriet tager stilling hertil.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Sara Hansen
Side 2 af 2
15
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0017.png
16
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0018.png
17
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0019.png
18
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0020.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet,
Att.
[email protected];
[email protected]; [email protected]
Krystalgade 12
Postboks 2015
1012 København K
[email protected]
+45 33 12 88 68
www.mosaiske.dk
23. marts 2020
Høringssvar til Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske
og juridiske personer
Det Jødiske Samfund i Danmark fremsender hermed høringssvar, der efter telefonisk aftale
fremsendes efter høringsfristen. Det Jødiske Samfund i Danmark ønsker at underbygge det danske
demokrati, og vi støtter derfor som udgangspunkt det fremsendte udkast til lovforslag. Vi
anerkender behovet for at lave en liste over personer og organisationer, der ikke må donere
penge til personer og organisationer i Danmark. Ministeren må sætte personer og organisationer
på listen, hvis de modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder.
Vi ser dog en række uhensigtsmæssige konsekvenser og risici ved udkastet, som vi ønsker at gøre
opmærksom på med henblik på at få præciseret ordlyden af lovforslaget. I ethvert socialt, kulturelt
og især religiøst fællesskab er der en række dogmer og regler, der sætter skel steder, hvor
menneskerettighederne ikke nødvendigvis sætter skel. Således er der for eksempel i flere
religioner forbud mod, at kvinder og mænd bestrider særlige stillinger ved den religiøse udøvelse.
Det ligger i religionens natur, at der er visse regler. Vi anerkender, at lovforslaget nævner, at netop
eksemplet med en religions forbud mod køns bestridelse af særlige stillinger ikke vil være omfattet
af lovforslaget, men der kan være andre holdninger, som har samme egenskaber eller kvaliteter.
Religiøse dogmer, der i dag er acceptable og indenfor menneskerettigheder, kan i morgen være at
anse for at være imod menneskerettighederne. En politisk holdning om, at et dogme ikke bør være
tilladt, bør ikke medføre, at personen eller organisationen kan komme på listen. Det må være
tilladt at have mere eller mindre yderliggående holdninger til, hvordan den religiøse praksis skal
udføres. Nogle eksempler: Må homoseksuelle blive religiøst gift? Må kvinder være religiøse
forkyndere? Må personer af andre religiøse holdninger deltage på lige fod i trossamfundets
aktiviteter? Alle disse eksempler er praksisser, der alle steder - udenfor det religiøse rum - vil være
at anse for at være i strid med menneskerettighederne. En del af vores medlemmer i Det Jødiske
Samfund har en ortodoks holdning til de nævnte eksempler, når det handler om det religiøse liv.
De har derimod en moderne holdning til eksemplerne, når det handler om samfundslivet.
Vi foreslår, at ordlyden i lovforslaget korrigeres, således, at donorer, der arbejder for at
modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
uden for den religiøse praksis, kan komme på listen.
Med venlig hilsen
Henri Goldstein
Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark
19
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0021.png
Til:
Cc:
Merete Milo ([email protected]), Integration ([email protected])
Rikke Søndergaard Larsen ([email protected]), Helle Bertung ([email protected]), Bent Carlsen
([email protected]), Søren Axelsen ([email protected])
Fra:
Østre Landsret ([email protected])
Titel:
Dommerforeningens høringssvar om udkast til lov om forbud mod modtagelse af donationer
Sendt:
19-03-2020 16:02:26
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ved brev af 27. februar 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer.
Formålet med lovforslaget er at indføre et forbud mod modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder
eller underminerer demokratiske og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Forbuddet vil omfatte modtagelse af
donationer fra såvel indenlandske som udenlandske donatorer, der er optaget på en offentlig forbudsliste.
Lovforslaget er båret af et synspunkt om, at det er problematisk, at der kan ydes økonomisk støtte til foreninger, trossamfund mv. i
Danmark fra organisationer og personer, som klart er modstandere af et åbent og frit demokratisk samfund som det danske, og at
det er afgørende, at civilsamfundet, herunder foreninger, trossamfund mv., ikke ved modtagelse af økonomisk støtte medvirker til
at give sådanne organisationer og personer sympati, legitimitet og indflydelse eller påvirkningsmuligheder i Danmark.
Lovudkastet har været behandlet på et telefonmøde i Dommerforeningens bestyrelse.
Der er tale om et politisk motiveret forslag, hvorfor Dommerforeningen som sådan ikke har bemærkninger til forslaget.
Dommerforeningen finder dog anledning til at bemærke, at forslaget indeholder nogle afgrænsningsvanskeligheder.
Spørgsmålet om, hvorvidt optagelse af enkelte personer og organisationer mv. er berettiget, vil kunne blive forelagt for domstolene,
dels ved, at de pågælde de selv i d ri ger afgørelse i de ivile retsplejes for er, dels so et ”præjudi ielt” spørgs ål i
en
straffesag om overtrædelse af forbuddet mod at modtage donationer eller af påbuddet mod at tilbage- eller overføre den modtagne
donation. Der vil i den forbindelse endvidere kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt optagelsen på listen er i strid med bestemmelser i
grundloven, EMRK og EU-retten. Da disse forhold således vil kunne blive genstand for domstolsprøvelse, finder Dommerforeningen
ikke anledning til at forholde sig til, hvorvidt forslaget som forudsat kan antages at være i overensstemmelse med de nævnte grund-
og frihedsrettigheder mv.
Dommerforeningen finder videre anledning til at bemærke, at forslaget som nævnt lægger op til, at dets overensstemmelse med
grundloven, EMRK og EU-retten i flere tilfælde forudsættes sikret ved, at hensynet hertil overvejes konkret i forbindelse med
optagelse af en bestemt person, organisation mv. på forbudslisten, men at det samtidig forudsættes, at den berørte ikke skal have
mulighed for kontradiktion. Samlet indebærer forslaget dermed en ikke ubetydelig risiko for krænkelser af de nævnte rettigheder.
En sådan krænkelse, der efter omstændighederne vil kunne berettige til erstatning eller godtgørelse, vil efter forslaget blive ved
med at bestå, indtil ministeren måtte have genoptaget sagen og truffet en ny afgørelse.
Det kan endvidere overvejes, om forslaget efter sin ordlyd og bemærkninger er afgrænset til kun at omfatte personer og
organisationer, som det reelt tilsigter, og Dommerforeningen skal derfor henstille til, at disse udbygges i det endelige lovforslag.
Med de nuværende formuleringer er det således f.eks. ikke ganske klart, om det er hensigten med forslaget, at det også skal
omfatte anerkendte trossamfund med en meget langvarig tradition her i landet, som har en praksis med religiøse domstole eller
lignende til afgørelse af, om en person, der er blevet skilt i henhold til den danske lovgivning, også i religiøs henseende vil kunne
indgå ægteskab på ny. Det bør endvidere overvejes at præcisere, om forslaget også vil kunne omfatte egentlige politiske partier.
Pligten til at tilbageføre donationer, der er modtaget i god tro inden 14 dage fra det tidspunkt, hvor modtageren var eller burde
være blevet bekendt med, at midlerne stammede fra en person på listen, tager så vidt ses ikke højde for, om midlerne fortsat er i
behold på det tidspunkt, hvor pligten indtræder. Hvis donationen på det tidspunkt i god tro er anvendt til f.eks. kirkebyggeri,
afholdelse af en kulturkonference eller andet, forekommer det vidtgående, at modtageren også i det tilfælde skal have en
strafbelagt pligt til at tilbagebetale eller overføre beløbet til statskassen.
Det må antages, at domstolsbehandlingen af sager om manglende overholdelse af forbuddet mod at modtage donationer vil kunne
blive ganske omfattende. Det skyldes for det første, at de fleste personer, organisationer mv., som vil blive optaget på listen, må
antages at være udenlandske personer, og at det derfor
–
hvis oplysningerne bestrides
–
vil kunne give anledning til en omfattende
20
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0022.png
bevisførelse med henblik på godtgørelse af, om det med (u)rette er lagt til grund, at vedkommende
”modarbejder
eller underminerer
demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”
–
herunder blot til at afgrænse forskellige udenlandske or-
ganisationer i forhold til hinanden. For det andet vil det
–
som antaget i lovforslagets almindelige bemærkninger
–
i tilfælde, hvor
donationerne er modtaget gennem tredjemand, kunne blive ganske kompliceret at føre bevis for, at donationerne reelt stammer fra
personer på forbudslisten, og at modtageren var eller burde være bekendt hermed.
De bevismæssige vanskeligheder, der er omtalt ovenfor, vil i praksis føre til en vis risiko for, at det reelt ikke vil være muligt at
håndhæve loven. Dette er også behandlet i de almindelige bemærkninger (LF side 6):
”
Det er endvidere regeringens vurdering, at
håndhævelsen af forbuddet kan være forbundet med en række udfordringer i forhold til bl.a. at sikre bevisgrundlaget i de enkelte
sager. Det kan således i praksis bl.a. vise sig vanskeligt at sikre en entydig identifikation af en organisation på forbudslisten i
udlandet, herunder afdække karakteren af en relation mellem en organisation og dennes underafdelinger eller
samarbejdsorganisationer, samt identificere transaktionsspor og eventuel mellemfinansiering via tredjepart. Sådanne udfordringer
kan have en afsmittende effekt i forhold til antallet af sigtelser, tiltalerejsninger og efterfølgende
do sfældelser.”
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
21
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0023.png
Exodus-Kirken
v/ Ruben Jørgensen
Futuravej 16, 1. th.
8370 Hadsten
19. marts 2020
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Høringssvar vedr. udkast til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse
fysiske og juridiske personer.
Vedr. udkastet til nævnte lovforslag er der nok en del forståelse for, at der kan være
bekymringer om, hvad donationer muligvis bruges til i visse religiøse kredse.
Men at bekymringerne skulle gælde alle religiøse kredse er mindre forståeligt.
Hvilke problemer har vi f.eks. haft med de kristne trossamfund i den henseende?
Hvad ingen rigtig vil eller tør sige, er, at det er Islam og moskeerne, der giver
problemerne og er årsag til, at ny lovgivning med endeløse registreringer og
kontroller bliver nødvendige.
Undervisning i samfundsskadelig og samfundsfarlig virksomhed foregår i moskeerne.
- Det ved lovgiverne. Men for ikke at fornærme nogen eller rejse en veritabel
shitstorm samler man alle religioner og trossamfund i samme pulje til øget
overvågning og kontrol
–
og har dermed helgarderet.
Men allerede i udkastet til lovforslag lader man ane, at det hele alligevel måske bare
ender i en skinmanøvre.
Det hedder nemlig i udkastets
§ 2 stk. 2 : ”Vurderer Udenrigsministeriet, at optagelse
af den pågældende på forbudslisten vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske
konsekvenser, undlader udlændinge- og integrationsministeren at optage den
pågælende på forbudslisten.”
- Og hvad er det så værd? - Af hensyn til
udenrigspolitikken kan man desværre ikke sætte mistænkte på listen og dermed
forbyde donationerne. Den undskyldning vil man kunne bruge i de allerfleste
tilfælde, da Islam som international politisk-religiøs magtkultur altid har noget med
udenrigspolitik at gøre.
Og dog har man nok alligevel med dette undtagelsesforhold skønnet rigtigt. For så
vidt det forstås, findes der nemlig i vort land for nuværende hverken eksperter eller
kræfter, der har mod nok til at se virkeligheden i øjnene. Anstrengelserne vil højst
føre til en række nye stillinger for forskere og specialister, der er indøvet i at justere
lidt op og ned på paragrafferne og opdage nye muligheder for undtagelser.
Hvad man derimod har både mod og kræfter til, er at kontrollere de kristne
trossamfund. De er nemme og transparente. Dem kan man byde næsten alle
fortrædeligheder og mistænkeliggørelser uden at udsætte sig for ubekvemmeligheder.
Så her gælder paragrafferne, og her bliver god lejlighed for eksperter med sans for
detaljen.
Men sikke en masse hurlumhej - og udgifter og fuldtidsstillinger
–
for så lidt!
Venlig hilsen
Ruben Jørgensen
22
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0024.png
Høringssvar: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og
juridiske personer, Udlændinge- og integrationsudvalget 2019-20, UUI Alm. Del
–
bilag 74
Udkastet til forslag om lov sigter på at etablere en forbudsliste over fysiske og juridiske personer, som
danske organisationer ikke kan modtages donationer fra. Loven sigter på at bevare accept og respekt
for friheds- og menneskerettigheder som følger af grundloven og den europæiske
menneskerettighedskonvention, og som inkluderer ytrings-, forenings-, forsamlings- og
religionsfrihed. Fysiske eller juridiske personer, som modarbejder eller underminerer disse
rettigheder og demokrati, diskriminerer eller opfordrer til alternative love, ikke vedtaget af det
danske Folketing, vil være omfattet af loven. Loven forbyder donationer fra sådanne fysiske eller
juridiske personer til danske foreninger og organisationer.
Der er flere problematiske dele, som påkalder sig opmærksomhed fra et tros- og
religionsfrihedsperspektiv.
For det første: Det er ikke klart, hvilke former for støtte der kan anses for donation. Arv,
private gaver og lejlighedsvise gaver er i udgangspunktet ikke donationer
–
med mindre de
reelt er det (s.10). Hvordan skelnes i praksis mellem gaver og donationer?
For det andet: Eksemplerne i udkastet stammer så vidt det kan skønnes i høj grad fra religiøse
organisationer. Det er prisværdigt, at der er nævnt undtagelser fx organisationer som
reserverer religiøse embeder til et køn, eller organisationer som opfordrer til ikke at deltage i
demokratiske valghandlinger. Sådanne organisationer kvalificerer sig ikke umiddelbart til en
forbudsliste. Men hvad er de nærmere kriterier for organisationer, der bør inkluderes i
forbudslisten?
For det tredje: Det er ikke klart i hvor høj grad loven er et indgreb i den tros- og
religionsfrihed, som loven skal beskytte. Er et sådant indgreb i så fald er legitimt?
De internationale konventioner (Art. 18 UDHR (1948) og Art. 18 ICCPR (1966)) beskytter individers
tros- og religionsfrihed. Det er staten som har ansvaret for at respektere, beskytte og udbrede tros-
og religionsfrihed, så den realiseres for alle borgere. Tros- og religionsfriheden har flere
kernedimensioner, og lovforslaget berører den dimension, som handler om individets frihed til at
praktisere og udtrykke sin religiøse overbevisning. Denne dimension indebærer: a) frihed til religiøse
forsamlinger, inklusive retten til bygninger; b) retten til at have religiøse organisationer; c) retten til at
producere og bruge materielle genstande nødvendige for religionsudøvelsen; d) udgivelsen af religiøs
litteratur; e) frihed til religiøs uddannelse; f) retten til at vælge ledere, lærere og præster; g) fejringen
af religiøse højtider; h) kommunikation om religion til individer og samfundet; i) retten til at bære
religiøse symboler og klædedragt og endelig j) retten til at bede om og modtage økonomiske
donationer til religiøst arbejde.
Vigtigt for forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel rettighed er samtidigt, at tros- og
religionsfrihed ikke betyder at religiøse samfund har ret til at kontrollere deres tilhængere eller til
parallelle retssystemer, eller at religiøse samfund har ret til at begrænse deres medlemmers øvrige
demokratiske frihedsrettigheder. Dette ville jo netop stride mod forståelsen af tros- og religionsfrihed
som en
individuel
frihedsrettighed
–
det er den enkelte borger og ikke religiøse samfund, som
rettigheden beskytter.
For at begrænsningen af individers tros- og religionsfrihed skal være legitim fra statens side, gælder
derfor følgende: Kun begrænsninger som er nødvendige for at opretholde et åbent og pluralistisk
23
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0025.png
samfund er legitime. Det rigtige spørgsmål er med andre ord ikke om begrænsningerne er ønskelige
men om de er nødvendige. National lov, offentlig orden, sundhed og andre individuelle
menneskerettigheder kan her spille ind og legitimere begrænsningen af tros- og religionsfriheds
offentlige dimension. Sådanne begrænsninger må være proportionale og ikke-diskriminerende, dvs.
de må ikke begrænse en enkelt religiøs gruppes aktiviteter.
Kan det godtgøres, at loven ikke utilsigtet og illegitimt begrænser den faktiske tros- og religionsfrihed
ved at begrænse religiøse organisationers ret til at bede om og modtage økonomiske donationer til
religiøst arbejde? Hvis loven i praksis gør det, så vil loven paradoksalt nok begrænse de individuelle
frihedsrettigheder, som den ses som en beskyttelse af.
Kontaktoplysninger:
Jonas Adelin Jørgensen
Akademisk medarbejder
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
[email protected]
24
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0026.png
FrikirkeNets høringssvar: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse
fysiske og juridiske personer, Udlændinge- og integrationsudvalget 2019-20, UUI Alm. Del
–
bilag 74
Vi forstår godt det flertal i Folketinget, der ønsker at hindre udenlandske magters mulighed for at præge
det danske samfund med holdninger, der er i modstrid med grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder. Men i det udkast til lov, der skal udtrykke dette flertals beslutning, er der en række
forhold, vi finder særdeles bekymrende:
1. Udkastet repræsenterer en begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder for de fysiske og
juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. Herunder retten til partshøring.
2. Udkastet repræsenterer et yderligere skred i forhold til at udsætte holdninger fremfor handlinger
for sanktioner. Spændvidden af holdninger, der kan føre til statslige sanktioner, er udvidet markant.
3. Loven stiller modtagere af donationer ringe, hvis donationen allerede er brugt i god tro.
4. Udkastet godtgør ikke, at loven i det hele taget er et proportionalt gensvar på et konstateret
problem. Ej heller godtgøres det, at lovens effekt skulle kunne retfærdiggøre sådanne indgreb mod
frihedsrettighederne.
Et voldsomt indgreb i de grundlæggende frihedsrettigheder
I beskrivelsen af baggrunden for lovens tilblivelse fremhæves det, at et næsten enigt folketing ønsker at
forhindre udenlandske donationer til byggeri af moskeer i Danmark. I lovudkastet er det imidlertid også
indenlandske donatorer, der rammes af de statslige sanktioner. Der gives ikke nogen argumentation for,
hvorfor donatorlisten er blevet udvidet til også at omfatte danske donatorer.
Da ske stats orgere ka
ed a dre ord risikere at få for ud od at do ere pe ge til ”religiøs forky delse,
u dervis i g, eller a dre aktiviteter, der er eg et til at påvirke a dre.”
Den danske statsborger kan risikere at havne på forbudslisten, hvis vedkommende åbent tilkendegiver
holdninger, som ikke nødvendigvis er kriminelle, men af lovudkastet anses for at være undergravende for
danske frihedsrettigheder.
Udlændingestyrelsen kan iværksætte en nærmere undersøgelse mod den danske statsborger, hvor
styrelsen blandt andet kan gøre brug af falske profiler på de sociale medier. Den danske statsborger har
ikke ret til partshøring, da forvaltningslovens paragraf 19 sættes ud af kraft ifølge paragraf 2 stk. 3 i
udkastet.
Hvis udlændinge- og integrationsministeren på denne baggrund mener, at den danske statsborger
undergraver danske frihedsrettigheder, og at der er en vis sandsynlighed for, at den danske statsborger vil
give en donation til modtagere i Danmark, så vil vedkommende blive offentliggjort på forbudslisten med
navn, fødselsdato og adresse.
Den danske statsborger kan efterfølgende klage over sin placering på forbudslisten, men klagen har ikke
opsættende virkning.
Ovenstående beskriver et markant indgreb mod de danske frihedsrettigheder, som loven ellers har til
hensigt at beskytte. At danske statsborgere på baggrund af ikke-kriminelle holdninger risikerer at blive
udsat for falske profiler fra det offentlige, mister retten til partshøring og uden videre kan sættes på en
forbudsliste med navn og adresse, finder vi særdeles bekymrende.
25
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0027.png
Spændvidden af holdninger, der kan føre til ganske voldsomme sanktioner, er udvidet markant
I forkynderloven fra 2016 blev det gjort gældende, at religiøse forkyndere kan stilles til ansvar, hvis de
billiger kriminelle handlinger såsom stening af kvinder mm. Allerede dengang var der kritik af at
kriminalisere holdninger fremfor handlinger. I dette udkast inddrages nu ikke-kriminelle holdninger som
holdninger, der kan medføre markante sanktioner eller i det mindste er mistænkelige og kan påberåbe sig
nærmere undersøgelser fra Udlændingestyrelsen.
På side 10 i lovudkast med bemærkninger bliver det gjort klart, at følgende holdninger, der ikke er
kriminelle, kan medføre sanktioner, som skitseret ovenfor, hvis de fremføres offentligt: Ønske om at
afskaffe demokrati, modstand mod ligestilling mellem kønnene og ønske om at sætte religiøse domstole
over dansk ret.
Endvidere gøres det klart, at modstand mod kvindelige forkyndere og mod deltagelse i demokratiske valg
ikke anses som værende undergravende for danske frihedsværdier, men at sådanne holdninger kan føre til,
at Udlændingestyrelsen vil undersøge personen eller organisationen nærmere.
Hermed bruges ikke-kriminelle holdninger som belæg for markante statslige sanktioner - alternativt anses
disse holdninger for at være potentielt mistænkelige og skal derfor muligvis igennem et nærmere eftersyn.
Det opfatter vi som et potentielt brud på både ytringsfriheden og religionsfriheden.
Endvidere fremstår det fortsat meget vagt, hvad der så egentlig skal ses som undergravende for dansk
demokrati, og hvad der ikke skal. Dermed overlades et stort skøn til den enkelte sagsbehandler i
Udlændingestyrelsen.
Det vil være en forbedring, hvis forslaget til lov fremfor at operere med undtagelsesbestemmelser (fx
forbud mod kvindelige forkyndere) i stedet gjorde det klart, at de angivne holdninger, der anses for
de okratiu dergrave de, ikke a går sy spu kter for ekse pel o kri g ”kriterier
for at kunne blive præst,
leder eller tilsvare de”.
Hermed virker det ikke så tilfældigt, hvad der undtaget, men det er gjort tydeligt, at det er rodfæstet i et
fælles gældende princip.
Loven stiller modtagere af donationer ringe, hvis donationen allerede er brugt i god tro
Udkastet godtgør selv, at det bliver meget svært at gennemskue, hvilke personer eller organisationer, som
man reelt ikke må modtage penge fra. Hvis den iranske revolutionsgarde kommer på listen, og en
organisation modtager penge fra en person, der senere viser sig, at være tilknyttet revolutionsgarden, så
skal den danske organisation tilbagebetale pengene, selvom modtagelsen er sket i god tro.
Hvis nu pengene allerede er blevet brugt til for eksempel mad til underernærede børn fra Yemen, så står
den danske organisation med et krav om tilbagebetaling, som den måske ikke har mulighed for at
honorere. Her må det påhvile staten at holde forbudslisten så opdateret og tydelig, at det ikke påhviler en
organisation den slags risici, når de modtager penge fra donorer.
Et ikkeproportionalt gensvar uden den store effekt
26
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0028.png
Udkastet gør det selv klart, at ”der ikke er ko kret vide o … i hvilket o fa g ude la dske og
indenlandske donationer har medvirket til at modarbejde eller underminere da
ske de okrati …”. Vi ved
altså ikke, om der er et konkret problem, men udkastet slår fast, at blot bekymringen om, at donationer kan
doneres til formål, der strider imod danske frihedsrettigheder, er begrundelse nok for loven.
Vi mener, at proportionalitetsprincippet hermed ikke er overholdt. Kan så vidtgående indgreb
retfærdiggøres i en bekymring?
Vi tilslutter os høringssvaret fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Her bemærkes blandt andet om
proportio alitetspri ippet: ”For
at begrænsningen af individers tros- og religionsfrihed skal være legitim
fra statens side, gælder derfor følgende: Kun begrænsninger, som er nødvendige for at opretholde et åbent
og pluralistisk samfund, er legitime. Det rigtige spørgsmål er med andre ord ikke, om begrænsningerne er
ønskelige, men om de er nødvendige.”
Vi bemærker også, at lovudkastet selv godtgør, at effekten er loven vil være mangelfuld. Regeringen
medgiver, at det vil blive et begrænset antal personer, der kan optages på forbudslisten. Desuden at det
reelt bliver svært at spore penge fra organisationer, der er formidlet via tredjemænd mv. og dermed løfte
bevisbyrden. Endelig er der også en udenrigspolitiske vurdering, der kan komme i vejen, idet
Udenrigsministeriet kan vurdere, at det kan skade Danmark udenrigspolitisk, hvis et navn sættes på
forbudslisten.
Dermed fremtræder loven både som ikkeproportional i forhold til problemets kendte omfang samt i
forhold til lovens effekt.
Afslutning
Som nævnt indledningsvis så har vi en forståelse for ønsket om at hindre udenlandske magters indblanding
i danske forhold. Men at dette udstrækkes til herboende danske statsborgere med en dertil følgende
markant indgreb i danske frihedsrettigheder - det vækker vores bekymring.
27
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Høringssvar ang. j. nr. 2020-3082.
I
Harreskovens Blótgilde
finder vi lovf
orslaget til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra
visse fysiske og juridiske personer,
problematisk af flere årsager.
1. Demokrati og Retsstat
Forslaget underminerer det demokrati og den retsstat som det foregiver at ville beskytte. For det
første fordi det er en administrativ beslutning, hvem der skal stå på listen over, hvem der ikke må
donere penge til trossamfund. Så længe det er ministeren og udlændingestyrelsens afgørelse vil
beslutningen være op til den til enhver tid siddende regerings vilkårlige forgodtbefindende.
I principperne for en retsstat bør der være skarp adskillelse mellem den lovgivende, dømmende og
udøvende magt. Det er almindelig børnelærdom for de flest mennesker i dette land. Sådan som
forslaget er formuleret gør det den udøvende magt i form af udlændingestyrelsen og udlændinge- og
integrationsministeren, til den dømmende magt. Regeringen bliver således både anklager og
dommer. Det er sådanne forhold der findes i diktaturstater og som den Danske regering ofte
kritiserer i lande som Danmark og dets NATO allierede ikke står på god fod med.
Vi mener, at et sådant indgreb udelukkende bør være en domstoldbeslutning ud fra klart definerede
objektive kriterier. Der kan muligvis være gode grunde til, at have en sådan liste, men i en retsstat
bør det være domstolene der, ud fra objektivt verificerbare kriterier, uafhængige af rådende politiske
narrativer, afgør, hvem der skal stå på listen. Noget af det der definerer en retsstat er, at den
anklagede har retten til, at forsvarer sig. Det er endda en af de kriterier man i bemærkningerne til
lovforslaget angiver som en værdi den anklagede ikke må modarbejde. I praksis viser det sig så, at
forslagsstillerne selv ønsker, at fratage den anklagede en sådan ret før vedkommende er dømt til at
stå på listen. Det forekommer os noget dobbeltmoralsk. Det nytter ligesom ikke noget, at bedyrer
udlændingestyrelsens uskyld og at de der står på listen er nogle slemme karle. Problemet med, at
ville indfører en Guds-stat er, at intet menneske er ufejlbarligt. Sådan er det også i et demokrati.
Udlændingestyrelsen er ikke ufejlbarlig og det er derfor man har principperne om magtens tredeling
og retsprincippet om, at den anklagede er uskyldig til det modsatte er bevist i en retssal.
2. Mangler klare definitioner
Et andet problem vi ser med lovf
orslaget og som gør det til lidt af en "gummiparagraf" er problemet med
klart, at definerer kriterierne for, hvad der kvalificerer fysiske og juridiske personer til, at blive anbragt på
den pågældende liste.
I Harreskovens Blótgilde anerkender vi, at det er et problem når fremmede stater og personer
understøtter rekruttering af terrorister her i landet eller på anden måde underminerer demokrati og
grundlæggende friheds og menneskerettigheder. Problemet er bare, at det er ikke helt så enkelt, at
definerer, hvad det vil sige, at "modarbejde eller undermimere demokrati og grundlæggende friheds
og menneskerettigheder" og hvad "de grundlæggende værdier, som vores samfund er baseret på" er.
I Lov om trossamfund
uden for folkekirken § 1. står “Ved trossamfund forstås i denne lov et
fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove.”
Der af må nødvendigvis følge, at Staten, Folketinget, Statsministeren og demokrati, da disse
udelukkende er mennesker eller menneskeskabte størrelser, alle står under den eller de magter som
de anerkendte trossamfund bekender sig til.
Motoren i den danske samfundsøkonomi bygger på materialisme. Den udnytter menneskets begær,
grådighed, forfængelighed, egoisme, narcisisme, misundelse mv. under et kaldet egennytte til få
mennesker til, at producere et overskud der kan beskattes. Der er tale om egenskaber som langt de
28
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
fleste religioner, inklusivt den Asatro, vi i Harreskovens Blotgilde bekender os til, anser som
negative eller direkte som synd. Det betyder alt andet lige, at de grundlæggende værdier, som det
danske samfund er baseret på, står i direkte modsætning til de religioner der dyrkes af, vel stort set,
alle anerkendte trossamfund i dette land.
Vi mener, at det i et demokrati må være tilladt, at gennem de demokratiske institutioner arbejde for,
at ændrer det system og de værdier samfundet bygger på.
I bemærkningerne til loven defineres Grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder som “de
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som følger af grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det drejer sig bl.a. om ytringsfrihed, foreningsfrihed,
forsamlingsfrihed, religionsfrihed, retten til liv, forbuddet mod tortur, ligestilling mellem kønnene,
retten til en retfærdig rettergang og den private ejendomsret.”
Det er naturligvis en definition, men, hvor gennemtænkt den er? det er et godt spørgsmål. Vi kan
noterer os, at flere af de politikere der har været med til, at stille det oprindelige forslag selv ved
tidligere lejligheder har udtrykt ønske om, at Danmark udtræder af bla. Den Europæiske
Menneskerettigheds-konvention. Nogle har endda udtrykt forståelse for brug af tortur.
Begrebet ytringsfrihed er også et omstridt begreb der i nogle menneskers udlægning betyder
håneret. Hvis man anlægger den betragtning vil mennesker der arbejder for, at genindfører
blasfemiparaffen eller mennesker der arbejder for, at bevarer straffelovens §266b falde ind under de
der modarbejder ytringsfrihed.
En pudsighed er, at der nævnes retten til liv. En del af de anerkendte trossamfund vil nok mene, at
det Danske demokrati anfægter denne ret for det ufødte barns vedkommende ved, at tillade abort.
Derved kommer staten og folketinget selv til, at skulle stå på forbudslisten, hvis ikke man vil bryde
med princippet om, at alle er lige for loven.
Ligestilling mellem kønnene er langt hen ad vejen et definitionsspørgsmål, hvor debatten er præget
af forskellige ideologiers syn på køn. Er det at arbejde imod ligestilling, at ønske kønsopdeling i fks
S-tog, i Svømmehaller, i omklædningsrum, på offentlige toiletter? Er det imod ligestilling, at mene,
at der er en fysiske forskel på mænd og kvinder. Der står ganske vidst i bemærkningerne til
lovforslaget, at modstand mod kvindelige præster ikke er omfattet begrebet "ligestilling" men det er
kun en enkelt sag og, hvis man skulle lave undtagelsesbestemmelser for samtlige gråzoner på
området køn ligestilling og kønsidentitet, så kunne listen af undtagelsesbestemmelser blive lang
Vi noterer os også den mærkværdighed, at det nærværende lovforslag selv undergraver “retten til en
retfærdig rettergang” og dermed falder forslagsstillerne selv ind under de der bør stå på den
pågældende liste.
Mht til den private egendomsret så noterer vi os, at der i nyere Danmarkshistorie er en lang tradition
for, at arbejde politisk gennem de demokratiske institutioner for afskaffelse af den private
egendomsret i større eller mindre grad. Det vil i den grad være et brud på, hvad mange mennesker
opfatter som demokrati, at forbyde, at plædere for afskaffelse af den private egendomsret.
3. Fordomsfuld slagside
Vi finder det også betænkeligt, at lovforslaget ikke er generelt. I bemærkningerne til forslaget står
der, at formålet er, at "
forhindre udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moskeer" Det vil sige, at det
retter sig mod en helt konkret religion. Vi anerkender klart, at der har været problemer med Saudi-Arabisk
støttede Moskeer der har rekrutteret terrorister og, at der findes muslimske grupperinger der arbejder for, at
genindfører Kalifatet. Det er dog langt fra alle Moskeer og Muslimske grupperinger der rekruttere terrorister
29
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
eller ønsker, at genindfører Kalifatet. Det er vores opfattelse, at de Muslimer der ønsker dette er en minoritet.
I Harreskovens Blótgilde er vi meget imod, at religion bliver misbrugt til ekstremisme, og skal der lave en
lovgivning på det område mener vi, at den bør rette sig mod ekstremister inden for alle religioner. Dels vil
det, at eksplicit nævne Muslimer i bemærkningerne til loven understøtte den racistiske dagsorden som visse
politikere føre og derved skabe større skel i samfundet med øget radikalisering til følge. Dels er der dårlige
erfaringer fra tyskland i 1930'erne mod, at lave lovgivning der retter sig mod en bestemt religion.
Dels er der også det forhold, at det negligerer andre religioners ekstremister. Indenfor den Asatro som vi i
Harreskovens blótgilde bekender os til, har vi det problem, at den er forholdsvis populær blandt højreradikale
elementer. Dvs. nogle der misbruger Asatroen som "etnisk markør" og i politisk henseende ikke er spor
anderledes end de Muslimske grupper der rekruttere terrorister eller ønsker, at genindfører Kalifatet. For
Danmarks vedkommende udgør de højreradikale elementer en lignende trussel. Blandt andre religioner
kunne man nævne Hinduers forhold til Hindutva tilhængere eller Mossaisk trossamfunds forhold til
Zionister. Det er muligt, at Udlændingestyrelsen og danske politikere ikke har øje for ekstremister inden for
andre religioner end Islam, men det understreger endnu en gang, at dette lovforslag er født af et bestemt
narrativ og ikke af rationelle argumenter.
4. Udenrigsministeriets vetoret
Vi mener det er et problem, at lovforslaget giver udenrigsministeriet vetoret over, hvem der kommer
til at stå på forbudslisten. I praksis vil det betyde, at lande og personer der har en økonomisk eller
geo-politisk betydning for Danmark eller Danmarks forhold til USA eller andre NATO allierede
ville blive fritaget fra at stå på en sådan forbudsliste. Det kunne i praksis komme til at betyde, at
Saudi-Arabien og personer med tilknytning til den Saudiske kongefamilie vil blive fritaget. Det
underminerer sådan set formålet med loven da netop Saudia-Arabien er de værste blandt de
udenlandske donorer til, at modarbejde eller undermimere demokrati og grundlæggende friheds og
menneskerettigheder.
Samtidigt noterer vi os, at demokrati og grundlæggende friheds og menneskerettigheder i stigende
grad er under pres blandt flere af Danmarks NATO allierede. Her kan vi nævne USAs forfølgelse af
whistleblowers som Edward Snowden og Chelsea Manning samt Storbritanniens fængsling af
journalisten Julian Assange. I USA kan det såkaldte demokratiske partis valgsvindel ved
primærvalget i 2016, dokumenteret af E-mails offentliggjort af Wikileaks, hvor en Socialdemokrat
blev forhindret i, at opstille til præsidentvalget, heller ikke betegnes som synderligt demokratisk.
Desværre er dette, forhold hos vores NATO allierede, som den Danske regering af forskellige
årsager ikke har ønsket, at kritiserer. Derfor kan man forvente, at udenrigsministeriets vetoret vil
gøre loven betydningsløs i forhold til de stater og personer der udgør det største problem.
5. Indsamling af bevismateriale.
I bemærkningerne til loven står
der, at Udlændingestyrelsen vil indsamle bevismateriale fra “danske
eller udenlandske nyheds-
eller forskningsartikler”
I
Harreskovens blótgilde mener vi, at
den slags kilder vil være ganske tvivlsomme i tider med fake
news. Sådanne kilder vil være påvirket af forskellige politiske narrativer som kunne have en
dagsorden om, at bagvaske bestemte lande, personer eller befolkningsgrupper. Derfor vil den slags
artikler kun tjene til, at retfærdiggøre den samme dagsorden fra bestemte politikeres eller
indenlandske og udenlandske lobbygruppers side. Det vil ikke være noget der vil gavne
retssikkerheden.
Med venlig hilsen
Harreskovens Blótgilde
CVR-nr: 36615559
30
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0032.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLA DS 8 K
1403 KØ BENHAV N K
TELEFON 32 69 888 8
LOHO@ HUMA NRI GHTS. DK
MENNESKERET. DK
DOK. NR. 20 / 00 751 - 2
20 . MA RTS 2020
HØRINGOVERUDKASTTILLOVFORSLAGOMFOR-
BUD MOD MODTAGELSE AF DONATIONER FRA VISSE FYSISKE OG JURI
DISKE PERSONER
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 27. februar 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle be- mærkninger til udkast til lovforslag om
forbud mod modtagelse af do- nationer fra visse fysiske og juridiske personer.
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
1. SAMMENFATNING
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår i udkastet at oprette en offentlig
forbudsliste, hvor personer eller foreninger m.fl., som modar- bejder eller underminerer
demokratiet, kan blive optaget på. Modtager man donationer fra personer på denne
offentlige forbudsliste får man en bøde, som i udgangspunktet fastsættes til 30 procent af
den mod- tagne donation.
Persongruppen, der er omfattet, skal forstås i meget bred forstand, og der er i forslaget lagt
op til, at enhver aktivitet, hvor den fysiske person eller forening m.fl. modarbejder eller på
sigt eventuelt vil modarbejde demokratiet, kan blive optaget på listen.
Forslaget er baseret på den politiske aftale fra maj 2019, som blev ind- gået mellem
daværende regering og Dansk Folkeparti.
1
Den politiske aftale fra maj 2019 læner sig op ad en anden politisk af- tale, som blev indgået
mellem den daværende regering, Socialdemokra- tiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti i maj 2016 om ini- tiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at
undergrave
1
Aftale mellem daværende regering og Dansk Folkeparti, 2. maj 2019:
https://uim.dk/filer/nyheder-2019/aftale-om-rammerne-for-forbud-mod-
donationer.pdf
31
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0033.png
danske love og understøtte parallelle retsopfattelser.
2
Aftalen medførte vedtagelsen af en
offentlig sanktionsliste, hvis formål er at forhindre indrejse af fysiske personer i form af
hadprædikanter, som søger at un- dergrave danske love og værdier og understøtter parallelle
retsopfattel- ser.
3
Nærværende lovforslag omfatter både fysiske og juridiske personer. Derudover er også
personer, der bor eller hører til i Danmark, omfattet (i lovudkastet samlebetegnet som
”hje
ehøre de” , sa tidig ed a ø sker at offe tliggøre adresse på de juridiske og
fysiske perso- ner.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer på hvilket grundlag personer
kan blive optaget på den offentlige forbudsli- ste.
Udlændinge- og Integrationsministeriet i udkastets bemærknin- ger nærmere
eksemplificerer til hvilke aktiviteter, en politisk for- ening efter udkastets § 6, stk. 2
ikke må yde eller anvende en modtaget donation fra en person på forbudslisten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet undlader at offentlig- gøre adresser på
forbudslisten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med evalu- eringen i 2023
udarbejder en rapport til Folketinget om, hvor- dan forbudslisten anvendes i praksis
og hvilke trossamfund eller religiøse forkyndere, tilknyttet et trossamfund, der
optages på listen.
2. LOVUDKASTETS INDHOLD
Det foreslås med udkastet, at fysiske og juridiske personer, som modar- bejder Danmarks
demokratiske værdier, vil blive optaget på en offentlig forbudsliste efter udkastets § 1.
Modtager man donationer fra personer på denne offentlige forbudsliste, får man en bøde,
som i udgangspunk- tet fastsættes til 30 % af den modtagne donation.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, som, efter en indstilling fra
Udlændingestyrelsen, træffer afgørelse om, hvem der skal optages på den offentlige
forbudsliste efter en individuel vurdering. Det er en forudsætning, at der er en vis
sandsynlighed for, at personen, der opta- ges på listen, har til hensigt at yde en donation til
modtagere i Dan- mark, hvilket fremgår af udkastets § 2, stk. 1.
mellem daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folke- parti og det
Konservative Folkeparti, 31. maj 2016:
https://www.km.dk/fileadmin/share/kursus/Aftalepapir.pdf
3
De almindelige bemærkninger til lov nr. 1743 af 27. december 2016, afsnit 1.2.,
tilgængelig på:
https://www.retsinforma- tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=184668
2
Aftale
32
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Som led i vurderingen kan Udenrigsministeriet vurdere, at en optagelse på forbudslisten kan
få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, hvorfor den pågældende i disse tilfælde ikke
skal optages på listen.
Optages man på listen, vil ens navn, nationalitet, opholdsland, adresse, fødselsdato, og
navn, adresse, logo og ledelse, hvis det er tale om en ju- ridisk person, blive offentliggjort
i 4 år i det omfang Udlændingestyrel- sen er bekendt med disse oplysninger efter § 4.
En person, der optages på forbudslisten, kan søge om genoptagelse af afgørelsen, som
denne bliver gjort bekendt med uden forudgående partshøring.
Med forslaget er der forskel på, hvilke donationer, der medfører en bøde, afhængigt af,
om man modtager donationer fra personer på for- budslisten, som er bopælsregistreret i
udlandet eller i Danmark.
Er en person bopælsregistreret i udlandet og bliver optaget på forbuds- listen, er det
underordnet, hvad formålet er med donationen. Alle do- nationer modtaget fra personer
på forbudslisten, som er bopælsregi- streret i udlandet, er ulovlige.
Modtager man derimod donationer fra personer, der er optaget på den offentlige
forbudsliste og har bopæl i Danmark, vil man alene blive sanktioneret for at tage imod
donationer, som er rettet mod religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter,
som kan påvirke an- dre, hvilket følger af udkastets § 6, stk. 2.
Man kan alene blive sanktioneret økonomisk for at modtage en dona- tion, hvis man på
tidspunktet for modtagelsen har vidst, hvem men har modtaget penge fra eller handlet
uforsigtigt. Ellers har man pligt til at returnere donationen.
3. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Udkastet omhandler hovedsageligt religions- og foreningsfriheden, som er beskyttet i
grundloven og i en række internationale konventioner og erklæringer, herunder Den
Europæiske Me eskerettighedsko ve tio sa t FN’s Ko ve tio o Borgerlige og
Politiske Rettigheder.
3.1.
RELIGIONSFRIHED
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67. Det centrale i be- stemmelsen er
eskyttelse af ”gudsdyrkelse ”, heru der religiøs for-
kyndelse, undervisning,
overholdelse af religiøse skikke m.v. I denne sammenhæng er også ytringsfriheden
beskyttet. Lovgivningsmagten har dog mulighed for at foretage indgreb i retten til
gudsdyrkelse, hvis den strider mod sædeligheden (dvs. den offentlige moral) eller den of-
fentlige orden.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 beskytter
også religionsfriheden, herunder retten til alene eller sammen med an-
dre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstje-
neste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Det er
også muligt efter konventionen at lave indgreb i religionsudøvelse. For
at kunne lave sådanne indgreb kræves det, at indgrebet er foreskrevet
ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a.
den offentlige tryghed eller andres rettigheder og friheder, jf. bestem-
33
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0035.png
melsens stk. 2. Dette indebærer bl.a., at et indgreb skal være proportio-
nalt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at udøvelse
af religiøse doktriner, der er upopulære i en medlemsstat og anses som
kontroversielle, stadig er omfattet af artikel 9.
4
Dette indebærer også,
at en medlemsstat ikke har ret til at beslutte hvilke religiøse budskaber,
der må undervises i, idet en medlemsstat ikke kan bestemme, hvilke re-
ligiøse overbevisninger og den måde hvorpå disse udtrykkes er legi-
time.
5
Både grundlovens § 67 og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions artikel 9 fortolkes sådan, at også nødvendige forudsætninger for
at kunne praktisere en religion er beskyttet. Dette omfatter bl.a. retten
til at fungere som trossamfund uden offentlig indblanding, til at kunne
opføre og drive kirker og templer m.v.
6
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at der ikke er
nogen fælles europæisk standard omkring finansiering af kirker eller an-
dre religiøse institutioner, og at statens skønsmargin i disse tilfælde
derfor er bred.
7
4
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Metropolitan Church of
Bessarabia m.fl. mod Moldova, sagsnummer: 45701/99, dom af 13. de-
cember 2001, præmis 128-130.
5
De Europæiske Me
eskerettighedsdo stol, Jehovah’s Wit esses
of
Moscow m.fl. mod Rusland, sagsnummer: 302/02, dom af 10. juni 2010,
præmis 141.
6
Se Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave,
2019, side 264, samt eksempelvis Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol, Metropolitan Church of Bessarabia m.fl. mod Molda-
vien, 27. marts 2002, sagsnummer: 45701/99, pr. 105.
7
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Klein og flere mod
Tyskland, sagsnummer: 10138/11 m.fl., dom af 6. april 2017, præmis
87.
4
34
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0036.png
3.2.
FORENINGSFRIHED
Foreningsfriheden er beskyttet i grundlovens § 78. Dette indebærer bl.a., at friheden til at
danne, drive og melde sig ind i foreninger er be- skyttet, så længe foreningen har et lovligt
øjemed og ikke virker ved vold eller lignende. Det forudsættes i litteraturen, at en reel
beskyttelse af foreningsfriheden indebærer, at ikke kun foreningsdannelsen men også
foreningens virke er beskyttet. Foreningens mulighed for at virke og gennemføre
aktiviteter inden for lovgivningens rammer er derfor også beskyttet.
8
En håndhævelse af
den almindelige lovgivning udgør ikke et indgreb i foreningsfriheden, hvorfor der vil kunne
indføres sær- lige regler for bestemte typer af foreninger, så længe disse ikke griber ind i
den grundlæggende frihed til at drive foreningen.
9
Efter grundloven gælder der særlige begrænsninger i adgangen til at fo- retage indgreb
over for religiøse og politiske foreninger. Disse forenin- ger nyder en særlig stærk
beskyttelse.
10
Foreningsfriheden er også beskyttet i Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions
artikel 11. Det er dog muligt at foretage indgreb i for- eningsfriheden, hvis indgrebet er
foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund, jf. bestemmelsens stk. 2.
Dette indebærer bl.a., at et indgreb skal være proportionalt.
En forening, der som helhed har et mål eller et virke, som søger at un- dergrave
menneskerettighederne eller demokratiet, er ikke beskyttet at Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, jf. konventionens arti- kel 17.
3.3.
LEGALITETSKRAVET
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions stk. 2 i hen- holdsvis artikel 8, 9 og
11 kan et indgreb i disse rettigheder bl.a. retfær- diggøres, hvis indgrebet er foreskrevet
ved lov.
Legalitetskravet indebærer kvalitative krav til hjemmelsgrundlaget, hvil- ket b.la. betyder,
at en borger med rimelig sikkerhed skal have
8
Jens
Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave,
2019, side 372.
9
Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave,
2019, side 373.
10
Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave,
2019, side 379 og Justitsministeriets notat af 2. oktober 2017 om ad-
gangen til at opløse en forening ved dom, punkt 3, tilgængelig på
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsfor-
slag/b14/spm/1/svar/1536657/1980924/index.htm.
mulighed for at forudse, hvilke konsekvenser der kan være forbundet med ens
handlinger.
11
35
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0037.png
Myndighederne kan tillades et skøn, selvom der er et krav om forudsi- gelighed. Det er dog
afgørende, at myndighedernes skønsudøvelse er forbundet med tilstrækkelig klarhed over
for det forfulgte formål og der tages hensyn til, at individet skal beskyttes mod vilkårlige
indgreb fra det offentlige.
12
Kravene til hjemmelsgrundlagets klarhed afhænger af karakteren og in- tensiteten af
indgrebet.
4. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
4.1.
UKLAR DEFINITION AF OMFATTEDE PERSONER
Instituttet bemærker
indledningsvist, at udkastets definition af, hvilke fysiske og juridiske personer, der efter
lovforslagets § 1 kan kategorise- res som at modarbejde eller underminere demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, er ukonkret og giver stor plads til for-
tolkning.
Mi isteriet eskriver i udkastet, at egre et ” odar ejder eller u der- i erer” skal
forstås i bred forstand, således at det vil omfatte enhver aktivitet eller ethvert virke, der
har til formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller svække og
efterhånden nedbryde grund- laget for demokrati og de grundlæggende friheds- og
menneskeret- tigheder, som det danske samfund bygger på (de almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.1.2.1).
I samme afsnit fremhæves det, at der skal være en vis sandsynlighed for, at den fysiske
eller juridiske perso s virke eller støtte ka ”skade, lægge hi dri ger i veje for eller
svække og evt. efterhå de ed ryde f.eks. de okratiforståelse […] hos ogle
persongrupper
i sa fu det”.
I stituttet e ærker, at det fre står særdeles uklart, hvorda ”evt. ef-
terhånden
ed ryde”
skal fortolkes, herunder hvad tidsintervallet er for en sådan påvirkning af
eksempelvis demokratiforståelse.
Instituttet finder det bekymrende, at anvendelsesområdet for bestem- melsen i
nærværende udkast er beskrevet på en generel og uklar måde.
11
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Otchakivsky-Laurens
og July mod Frankrig, dom af 22. oktober 2007, sagsnummer: 21279/02
+ 36448/02, præmis 41.
12
Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2017, s. 760 samt den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol, Segerstedt-Wiberg mod Sverige, sagsnummer:
62332/00, dom af 6. juni 2006, præmis 76.
36
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Institut
for
Menneskerettigheder
anbefaler,
at
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet præciserer på hvilket grundlag personer kan blive optaget
på den offentlige forbudsliste.
FORMÅL MED DONATION AFHÆNGIGT AF, OM MAN ER HJEMMEHØRENDE
I DANMARK
4.2.
Som beskrevet i udkastets vil der være forskel på, om man modtager en
donation fra en fysisk eller juridisk person på forbudslisten, som bor el-
ler hører til i Da ark i lovudkastet sa le eteg et so ”hje
ehø- re de” eller i
udlandet (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.2).
Modtager man således donationer fra juridiske eller fysiske personer, som hører til eller
bor i udlandet, er forbuddet absolut, og man vil i ud- gangspunktet få en bøde uanset
formålet med donationen. Modtager man derimod donationer fra donatorer, som bor
eller hører til i Dan- mark, vil man alene få en bøde, såfremt man modtager en donation,
der ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning el- ler andre
aktiviteter, som kan påvirke andre, hvilket følger af udkastets
§ 6, stk. 2.
Det fre går af sa
e afs it, at der er tale o et a solut for ud, der vil gælde redt ”og
bl.a. omfatte donationer til institutioner og virksomhe- der af social, kulturel eller religiøs
karakter og herunder donationer til sundheds- og undervisningsområdet eller fritidslivet
sa t do atio er af hu a itær karakter.”
Det fremgår af udkastets afsnit 3.2.2., at også politiske foreninger er omfattet af
donationsforbuddet. Dette fremgår dog ikke klart af udka- stets afsnit 2.3.2.2. eller de
specielle bemærkninger til udkastets § 6, stk. 2, der konkret omhandler reglerne for
donatorer hjemmehørende i Danmark. I samme afsnit er der dermed heller ikke givet
klare eksem- pler på, til hvilke aktiviteter en politisk forening ikke må yde eller an- vende
en modtaget donation fra en person på forbudslisten. Det er der- med meget uklart,
hvilke situationer der er omfattet
–
især henset til, at politiske foreningers formål i
særdeleshed er at påvirke andre. Politiske foreningers virke nyder en særlig
menneskeretlig beskyttelse pga. den fundamentale rolle, de spiller i et demokratisk
samfund, hvorfor regler der påvirker deres virke, bør være så klare som muligt.
Institut
for
Menneskerettigheder
anbefaler,
at
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet i udkastets bemærkninger nærmere ek- semplificerer til
hvilke aktiviteter, en politisk forening efter ud- kastets § 6, stk. 2 ikke må yde eller
anvende en modtaget dona- tion fra en person på forbudslisten.
37
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
4.3.
OFFENTLIGGØRELSE AF ADRESSE
Ministeriet gennemgår i udkastet reglerne for myndigheders behand- ling af
personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen og data- beskyttelsesloven, som
instituttet bemærker, også er beskyttet efter retten til respekt for privatliv, hvilket følger af
Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention artikel 8.
I udkastet er det beskrevet, at man i den offentlige forbudsliste ønsker at offentliggøre
adressen tilhørende den fysiske eller juridiske person.
Udlændinge- og Integrationsministeriet begrunder dette i udkastet med, at det efter
ministeriets vurdering er nødvendigt at oplyse adres- sen samtidig med navn, nationalitet,
opholdsland og fødedato, for at til- vejebringe en så akkurat identifikation af den
pågældende person som muligt, således at det er muligt at administrere de strafferetlige
sankti- onsregler over for modtagere af donationer i strid med loven (de almin- delige
bemærkninger, afsnit 2.2.2.2).
Instituttet vurderer ikke, at dataminimeringsprincippet efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, stemmer overens med offentliggørelsen af
en persons adresse, især ikke en fysisk person, og vurderer samtidig ikke, at ministeriet har
sandsynliggjort, hvorfor det er nødvendigt at offentligheden skal være bekendt med en
adresse, sær- ligt når man sammenholder med, hvor indgribende det er for de omfat- tede
personer.
Ved at offentliggøre personernes adresse risikerer man at gøre dem sårbare over for
strafbare handlinger som eksempelvis hadforbrydelser
–
især de personer, der er hjemmehørende i Danmark. Offentliggørel- sen af listen gør det
nemlig i forvejen nemmere for personer at finde frem til de omfattede personers politiske
eller religiøse overbevisning
m.v. Instituttet finder ikke, at en sådan offentliggørelse vil være propor- tional, da
adresseoplysninger ikke er ikke strengt nødvendige for at opnå formålet med lovforslaget
og identificere de personer, der har et donationsforbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet undlader at offentliggøre adresser på forbudslisten.
EVALUERING AF LOVEN
4.4.
Det fremgår af udkastet, at regeringen vil følge ordningen tæt, og at forbudslisten vil blive
evalueret senest i 2023 (de almindelige bemærk- ninger, afsnit 1.).
Instituttet finder det positivt, at lovforslaget vil blive evalueret. Institut- tet kan imidlertid
konstatere, at det ikke er beskrevet i udkastet, hvad en sådan evaluering vil indebære, og
opfordrer derfor til, at ministeriet
38
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
præciserer evalueringens omfang. Dette især set i lyset af, at der fore-
tages indgreb i to grundlæggende menneskerettigheder i form af religi-
ons- og foreningsfriheden, og at lovudkastet er behæftet med risiko for
vilkårlighed. Det er derfor væsentligt, at der føres tilsyn med, hvordan
loven forvaltes i praksis, herunder hvilke persongrupper eller særlige ty-
per af foreninger er genstand for forbuddet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i forbindelse med evalueringen i 2023
udarbejder en rapport til Folketinget om, hvordan forbudslisten
anvendes i praksis og hvilke trossamfund eller religiøse forkyn-
dere, tilknyttet et trossamfund, der optages på listen.
Der henvises til ministeriets j. nr. 2020-3082.
Med venlig hilsen
Louise Holck
KONST. DIREKTØ R
39
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0041.png
Østerbro, den 19. marts 2020
Høringssvar over udkast til Forslag til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og
juridiske personer
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i mail af 27. februar 2020 anmodet om eventuelle
bemærkninger fra blandt andre de anerkendte trossamfund til et nyt forslag til lov om forbud mod
modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer.
Karma Kadjy Skolen (Center for Diamantvejsbuddhisme) Svanemøllevej 56, 2100 København Ø, vil gerne
udtrykke vores store sympati og forståelse for ønsket om at undgå donationer der gives med det formål at
underminere vores demokrati i Danmark og ser derfor med stor forståelse på lovforslaget og vil naturligvis
under alle omstændigheder leve op til reglerne i loven, som den måtte blive vedtaget.
Vi vil imidlertid gerne give udtryk for vores bekymring i forhold til lovforslagets bestemmelser om
strafansvar.
Det giver god mening, at donationer jf. bestemmelserne i lovforslaget skal returneres.
Vores bekymring går på, at vi kan ifalde strafansvar (strafbarhedsbetingelse: tilregnelse) udelukkende ved
at modtage de omtalte donationer.
Det kan ud fra strafbarhedsbetingelsen være meget svært for os at sikre os, at vi ikke kan ifalde
strafansvar blot ved at modtage en donation
–
eksempelvis ved overførsel af en donation til vores
bankkonto, hvor vi som ofte ikke ved, hvem der påtænker at foretage donationer til os eller
nødvendigvis opdager med det samme, at overførslen er sket
Vi har som nævnt pligt til at returnere de omtalte donationer jf. bestemmelserne i lovforslaget og vi
kan ifalde strafansvar for ikke at returnere donationen jf. fristerne herfor
Som lovforslaget er formuleret lige nu, kan vi derudover blive straffet blot for at modtage de
omtalte donationer, selv om vi returnerer de omtalte donationer efter reglerne herom
Loven giver mulighed for at pålægge strafansvar ved manglende returnering af de omtalte
donationer, hvilket er en objektiv vurdering
Derudover give loven mulighed for at pålægge strafansvar ved modtagelse af de omtalte
donationer ud fra en vurdering af, hvorvidt der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse
Vi mener, at grundlaget for at pålægge strafansvar for blot at modtage donationer
–
som vil være
den strafferetlige vurdering af, hvorvidt der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse - stiller
os i en situation, hvor vi har svært ved at sikre os, at vi ikke kan ifalde ansvar, hvilket er meget
bekymrende og en uklar situation at navigere i
at formålet med loven godt kan opnås uden denne bestemmelse, hvor vi står i en potentiel risiko
for at ifalde straf blot ved at modtage en donation
Der henvises til ministeriets journalnr. 2020-3082.
40
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Karma Kadjy Skolen
Svanemøllevej 56
2100 København Ø
41
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0043.png
Til:
Merete Milo ([email protected]), Anne Louise Laurberg ([email protected]), Integration ([email protected])
Fra:
Lena Garnfeldt ([email protected])
Titel:
J.nr. 2020-3082
Sendt:
20-03-2020 12:18:03
I forlængelse af KBCs modtagelse af høringsbrev af den 27. februar 2020 vedrørende udkast til Forslag til Lov om forbud
mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer har KBC følgende bemærkninger til udkastet.
§ 6 lyder som følger:
§ 6. Den, som modtager en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder
overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, jf. § 2, stk. 1, straffes
med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse på donationer ydet af fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende i Danmark, hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre
aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Modtageren af beløb doneret af den samme person, og som samlet over en 12 måneders periode overstiger DKK 10.000,
straffes altså med bøde, såfremt giveren er optaget på listen.
Hensigten er forståelig. Man ønsker naturligvis at sikre, at der ikke ydes donationer, som så kan bruges til formål, som
modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Som bestemmelsen er formuleret i lovforslaget, vil modtageren af donationen dog også blive straffet med bøde, uden at
modtageren nødvendigvis har gjort noget forkert.
Det er ikke usædvanligt, at medlemmer af en frikirke donerer mere end DKK 10.000 om året til kirken. Det er helt
sædvanligt, særligt da mange medlemmer af en frikirke betaler tiende til kirken. Dermed bliver deres overførsler til kirken
større end DKK 10.000 om året. Derudover er det ikke usædvanligt med enkeltstående donationer på mere end DKK
10.000.
Det er derfor ganske sædvanligt for danske frikirker at modtage donationer fra den samme person på mere end DKK 10.000
inden for samme kalenderår.
Rent praktisk foregår de fleste donationer på den måde, at giveren overfører pengene ved en almindelig bankoverførsel eller
ved at foretage en transaktion på en dankortterminal. Der gives også kontantbeløb. Større donationer foretages dog som
oftest ved almindelige bankoverførsler.
Såfremt en person, som er optaget på forbudslisten, måtte ønske at donere et beløb på over DKK 10.000 til en kirke, vil
dette derfor formentlig ske ved en almindelig bankoverførsel.
Det vil formentlig ikke være teknisk muligt at hindre bankoverførsler fra bestemte personer. Det vil i hvert fald ikke være
muligt at hindre, at personerne på anden vis donerer penge til en kirke. Såfremt en kirke måtte kunne ifalde et bødeansvar
alene ved at modtage et sådant beløb, udsættes kirkerne derfor for et ansvar, som ikke er muligt at undgå. Heller ikke selvom
kirken ikke anvender midlerne til noget formål, som måtte kunne anses for at modarbejde eller underminere demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Derudover vil der af og til blive ydet anonyme donationer. Såfremt det alene er den rene modtagelse af beløb fra en person,
som er optaget på listen, som giver et bødeansvar, vil sådanne donationer også udsætte modtageren for bødeansvar, selvom
modtageren ikke har kunnet vide, at midlerne blev doneret af den pågældende.
Bestemmelsen bør derfor ændres, således at det ikke er den rene modtagelse af beløbet, der giver et bødeansvar.
Bødeansvaret bør i stedet for gælde for anvendelsen (og ikke modtagelsen) af midler modtaget fra en person, som er optaget
på listen, såfremt modtageren burde have vidst, at midlerne blev doneret af den pågældende person.
Dette passer også bedre med de praktiske forhold efter § 7, stk. 1, hvorefter modtageren skal returnere beløbet modtaget fra
42
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
en person, som er optaget på listen. Ansvaret bør derfor gå på anvendelsen af beløbet og ikke selve modtagelsen.
Lovforslaget er rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallell
retsopfattelser. KBC kan naturligvis tilslutte sig bestræbelserne for at hindre en undergravelse af danske love og værdier.
KBC tror på, at de kristne værdier netop understøtter det danske samfund og de værdier, som Danmark er bygget på, og det
skal vi værne om. KBC er enig i, at donationer fra personer, som er optaget på listen, ikke skal anvendes i det danske
samfund. Baseret på ovenstående mener KBC dog også, at loven netop bør ramme anvendelsen af sådanne donationer og ikke
den rene modtagelse af donationerne.
Det skal understreges på det kraftigste, at KBCs formål alene er at forkynde det kristne budskab, som det fremgår af Biblen,
ganske som det er i Folkekirken, og at KBC ikke er bekendt med (og det giver for øvrigt heller ikke nogen mening), at
nogen person, som måtte ønske at undergrave danske love og værdier, skulle have doneret midler til KBC. Rent praktisk
forventer KBC derfor ikke, at en person, som måtte være optaget på listen, foretager nogen donation til KBC.
Med venlig hilsen
Lena Garnfeldt
Direkte Tlf. 27203455
[email protected]
Københavns Bibeltrænings Center
Hedemarksvej 15
2620 Albertslund
[email protected]
36 77 71 6
43
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0045.png
44
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0046.png
Høringssvar til
Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra
visse fysiske og juridiske personer
J. nr. 2020-3082
Vi tilslutter os høringssvaret fra Frikirkenet i sin helhed, herunder bemærkningerne om det le-
gitime formål med lovforslaget, og at det går langt videre end formålet kræver.
Desuden vil vi fremhæve, at lovforslaget er udtryk for en fortsat mistænkeliggørelse og stigma-
tisering af kirkelige institutioner med mere end 150 års demokratisk tradition i Danmark. Lo-
ve s ålgruppe er ifølge § 1 ”perso er, der odar ejder de okrati og gru dlægge de fri-
heds- og
e eskerettigheder”. Vi fi der det uri eligt at live opfattet so e del af de e
gruppe.
Der er i de seneste år vedtaget en række love, hvor vi som missionsfolk fra vækkelsesbevægel-
serne er blevet omfattet, og hvor politikerne hver gang har sagt, at
”det er jo ikke jer, love er
ø tet på”. Det er ude tvivl heller ikke he sigte , e det æ drer jo ikke på, at skrue hver
gang har fået en tand mere, og at folk i Danmark, som har en holdning til en række spørgsmål,
der for få år tilbage var traditionel, men nu opfattes som afvigende, må opleve sig som stigma-
tiserede.
Der er vel at mærke tale om danske borgere, som både privat og gennem deres kirkelige til-
hørsforhold bidrager positivt til demokratiet og samfundet på en lang række områder, betaler
deres skat, søger at overholde lovgivningen og er tiltalt i færre straffesager end gennemsnittet
(uden at der dog er evidens for dette).
I forlængelse heraf mener vi også, at lovforslaget sætter grundlæggende frihedsrettigheder
under et urimeligt pres. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan friheden for en gruppe af perso-
ner i det danske samfund begrænses ganske meget. Selv det at opfordre til ikke at benytte sin
stemmeret (at opfordre folk til at være sofavælgere) kan føre til, at man kommer i søgelyset.
Det er tilmed uklart, om forslaget også rammer grupper, der mener, at samfundet skal om-
dannes ved en voldelig revolution! Disse grupper bliver dog under alle omstændigheder be-
handlet mere lempeligt end kristne, der vil kunne straffes for at modtage støtte fra en person,
som udtaler sig offentligt mod den herskende opfattelse i en række ligebehandlingsspørgsmål,
mens et revolutionært parti ikke vil kunne straffes for at modtage støtte fra en person, som of-
fentligt udtaler, at samfundet skal omdannes ved en blodig revolution!
Det vil herefter være i orden at trykke tegninger, der sætter den muslimske verden i brand,
mens det i bedste fald fører til en undersøgelse og i værste fald til optagelse på en liste, at en
45
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
kristen dansker, der yder bidrag til velgørende arbejde, udtaler sig imod kvindelige præster. Og
optagelsen på listen sker uden de sædvanlige forvaltningsretlige garantier, idet det sker uden
forudgående høring af den pågældende. Et ustraffet menneske, der betaler sin skat og svarer
enhver sit, bliver uden videre sat i en offentlig gabestok uden mulighed for at forsvare sig. Er
det den fremtid, vi ønsker os i Danmark?
Det må være muligt at lave et indgreb, som rammer målgruppen, uden at medtage kristne
grupper og trossamfund for at legitimere indgrebet.
18. marts 2020
Høringssvaret er indsendt af Luthersk Mission på vegne af følgende høringsberettigede aner-
kendte trossamfund
Hillerød Frimenighed
LM-kirken i Herning
Nordvestkirken, København NV
Venlig hilsen
Birger Reuss Schmidt
Menighedskonsulent
---
Luthersk Mission
Industrivænget 40
3400 Hillerød
22 47 40 27, [email protected]
46
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0048.png
47
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0049.png
48
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0050.png
-- AKT 1199907 -- BILAG 1 -- [ VS Høring Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra
viss…
--
Til:
Cc:
Merete Milo ([email protected]), Anne Louise Laurberg ([email protected]), Integration ([email protected])
£Politikontoret (951s13 ([email protected]), Hülya Celik ([email protected]), pol-nec-juridisk-
[email protected] (pol- [email protected]), Teuta Memeti ([email protected]), Bine
Christine Kramper Edeltoft ([email protected]), Trine Hagbard Johansen ([email protected]),
[email protected] ([email protected])
Fra:
[email protected] ([email protected])
Titel:
VS: Høring: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer
Sendt:
03-03-2020 11:31:32
Bilag:
Udkast til Forslag til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer.pdf;
Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; SV: Høring over økonomiske konsekvenser (frist 9/1): Udkast til lovforslag om
forbud mod visse donationer.eml;
Til Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Rigspolitiet har
ingen bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes, at PET bør høres, hvis dette ikke allerede er sket.
Det bemærkes endvidere til orientering, at Rigspolitiet den 24. januar 2020 har afgivet bemærkninger om de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget til Justitsministeriet. Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Ida Skovgaard Danielsen
Specialkonsulent
Rigspolitie
t
Direktions
sekretariat
et
Polititorvet
14
Mobil 41889920
E-mail
[email protected]
Web
www.politi.dk
Facebook
facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
Fra:
UIM Integration <[email protected]>
Sendt:
27. februar 2020 16:48
Cc:
UIM Integration <[email protected]>
Emne:
Høring: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer
Udlændinge- og Integrationsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om lov om forbud mod donationer fra
visse fysiske eller juridiske personer
i høring.
Se vedhæftede.
Anne
Louise
49
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0051.png
Laurberg
Specialkon
sulent
Integration
Direkte telefon:
+45 61983425
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departement
et
Slotsholmsga
de 10
DK-1216
Københav
nK
Telefon:
+45 61 98
40 00 E-
mail:
uim@uim.
dk
www.uim.d
k
50
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0052.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 20. marts 2020
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: KWS
Høringssvar til udkast til forslag til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse
fysiske og juridiske personer
Rådet for Etniske Minoriteter anerkender målsætningen bag lovforslaget om at indføre en n y lov
med et forbud mod modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder
eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at man derved
ønsker et redskab
,
der kan anvendes til at gøre det ulovligt.
Rådet finder dog, at det er problematisk, at der bliver udarbejdet lovgivning, der ikke baserer sig
på en afdækning af fakta og
omfanget
af
problemstillingen,
herunder
der
forskning.
ikke
er
i
Lovforslaget
stand
til
at
risikerer på den baggrund at lægge op til indførelse af en praksis,
inddæmme de problemer, som politikerne ønsker tage hånd om, fordi man ikke kender problemets
omfang, herunder har afdækket hvilke formål donationerne typisk går til, og om der forventes en
modydelse for donationerne.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det er regeringens vurdering, at en øget offentlig debat og
bevågenhed om uønskede udenlandske donationer kan medvirke til at beskytte de grundlæggende
værdier, som vores samfund er baseret på.
Rådet for Etniske Minoriteter er af en anden opfattelse, idet rådet finder, at lovforslaget risikerer at
medvirke til, at store befolkningsgrupper i Danmark bliver stigmatiseret f.eks. på baggrund af deres
religion, hvilket bidrager til en ”dem-og-os-retorik.
Dette er ikke er godt for integrationen i
det
danske
samfund,
da
det
ikke
umiddelbart
er
motiverende for en del udlændinge at bidrage til samfundet ved at arbejde og engagere sig i deres
lokalmiljø og leve side om side med etniske danskere, hvis de bliver slået i hartkorn med personer,
der modarbejder demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00 Mail:
[email protected]
Web:
www.rem.dk
51
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0053.png
-2-
I Danmark er der allerede taget initiativer til at sikre større åbenhed i forhold til udenlandske donationer. I
forbindelse med vedtagelsen af lov om trossamfund uden for folkekirken i december
2017 blev der således
indført en pligt for anerkendte trossamfund til at udarbejde og indsende årsregnskaber med henblik på
offentliggørelse. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om det samlede beløb, trossamfundet har modtaget i
donationer, samt oplysninger om donationer fra samme donator på 20.000 kr. eller mere. Donators identitet
skal fremgå, medmindre der er tale om
en enkeltperson eller en enkeltmandsvirksomhed.
Rådet skal derfor rejse spørgsmålet om, hvorvidt der ikke allerede efter gældende ret er skabt gennemsigtighed
på området, så det er muligt for de danske myndigheder at monitorere, hvem donatorerne er i forhold til
donationer af en vis størrelse.
Det fremgår desuden af lovforslagets indledning, at regeringen vurderer, at håndhævelsen af forbuddet kan
være forbundet med en række udfordringer, bl.a. i forhold til at sikre bevisgrundlaget
i de enkelte sager. Det
bemærkes i den forbindelse, at det kan vise sig at være vanskeligt at sikre en entydig identifikation af en
organisation på forbudslisten i udlandet.
Rådet for Etniske Minoriteter skal hertil bemærke, at det jo så også i sagens natur kan være vanskeligt for
modtageren af donationen at identificere en organisation fra forbudslisten i udlandet,
og at donationer jo også
kan ydes helt anonymt eller via en såkaldt ”stråmand”. Rådet finder derfor, at lovforslaget er meget
byrdefuldt for modtagere af donationer, der kan have anerkendelsesværdige formål, herunder f.eks. muslimske
plejehjem og skoler, og som kan blive straffet uden at have et egentligt forsæt til at modtage støtte fra fysiske
og
juridiske
personer,
der
ønsker
at
undergrave
det
danske
værdigrundlag
og
friheds-
og
menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
52
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0054.png
Til:
Merete Milo ([email protected]), Anne Louise Laurberg ([email protected]), Integration ([email protected])
Cc:
Lars Jozefowicz ([email protected])
Fra:
Martin Salamon ([email protected])
Titel:
j. nr. 2020-3082 Høring over udkast til Forslag til Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske
personer
Sendt:
23-03-2020 22:43:07
Shir Hatzafon, Det Progressive Jødiske Samfund i Danmark, har modtaget ovenstående udkast til lovforslag i høring og har
følgende bemærkninger.
Vi skal henvise til høringssvar af dags dato fra Det Jødiske Samfund i Danmark, og give vores fulde opbakning til forslaget
om
"at ordlyden i lovforslaget korrigeres, således, at donorer, der arbejder for at modarbejde eller underminere demokrati
eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
uden for den religiøse praksis,
kan komme på listen."
Jeg står til rådighed for uddybning af ovenstående, ifald det skulle ønskes.
Med venlig hilsen
Martin Salamon
Bestyrelsen
Shir Hatzafon
tlf: 41 947 905
53
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0055.png
54
af
55
 L 81 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2277582_0056.png
55
af
55