L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 8 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato 7. oktober 2020

J. nr. 2020-4719

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Transport- og Boligministeriet sendte den 1. juli 2020 udkast til forslag til lov

om ændring af byggeloven i høring. Høringsfristen udløb den 14. august 2020.

Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt i høring hos

de myndigheder og organisationer, der er anført i bilag 1 til dette høringsnotat.

Transport- og Boligministeriet har på den baggrund modtaget høringssvar som

nedenfor anført.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til

lovforslaget:

Beredskabsstyrelsen, DABYFO kreds Vestjylland, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening (DE), Danske Beredskaber, DI Byg, Forenin-

gen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Hovedstadens Beredskab, Kommu-

nernes Landsforening (KL), Københavns Kommune, Skorstensfejerlauget

og Slots- og Kulturstyrelsen.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger

til lovforslaget: Forsvarsministeriet, Banedanmark, Danske Kloakme-

stre, Byggeskadefonden vedr. bygningsfornyelse, Social- og Indenrigs-

ministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevaremini-

steriet, Miljøstyrelsen, Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet, Er-

hvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Skatteministeriet,

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Altinex

Oil Denmark A/S, Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation, An-

kenævnet på Energiområdet, Arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet, Astma-

Allergi Danmark, BAT-Kartellet, Beskæftigelsesministeriet, Bips-Byggeri

- Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, Boligselskabernes

Landsforening, BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Dan-

mark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Stor-

køkkenudstyr (BFS), Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning,

Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggesocietet, Byg-

herreforeningen, Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Bygningsstyrel-

sen, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, DABYFO

–

Forum for

Danske Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert - Teknologisk Institut,

Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks

Lejerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for

Automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solvarme Forening, Dansk

Standard, Dansk Varme Service (DVS), Dansk Ventilation, Danske Advo-

kater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Datatilsynet, Debra

–

Ener-

gibranchen, Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI Digital, DI Energi-

branchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Videnrådgiverne, Domstolssty-

relsen, DONG Energy, E.On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Dan-

mark, Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energi-

styrelsen, Energitilsynet, Drivkraft Danmark, Energiservice A/S, Energi-

tjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S, Euro-

fins, FABA, FEHA Applia Danmark, Finans Danmark, Finansministeriet,

Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet Arkitekter og Designe-

re, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology,

Foreningen af Danske Kraftvarmemærker, Foreningen af Slutbrugere af

Energi, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse,

FSR Danske Revisorer, Fødevarestyrelsen, Glasindustrien, God Adgang,

Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Hofor, Horesta, Ingeniør-

foreningen Danmark, Justitsministeriet, Konstruktørforeningen, KTC -

Kommunalteknisk Chefforening, Kulturministeriet, Københavns Er-

hvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,

Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur,

Lejernes Landsorganisation, Ligestillingsafdelingen, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Maskinmestrenes Foreningen, Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, Molio - Byggeriets Videncenter, Naturstyrelsen, NGF Na-

ture Energy, Parcelhusejernes Landsforening, Norlys, Plan Energi, Plast-

industrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania, Rør-

foreningen, SBS Byfornyelsesselskabet, Seges, SikkerhedsBranchen, Sik-

kerhedsstyrelsen, SMVdanmark, Statens Byggeforskningsinstitut, Stati-

keranerkendelsesudvalget, Statsforvaltningen, Statsforvaltningen Ho-

vedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjyl-

land, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark,

Statsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sund-

hedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Tekniq Installatørernes Organisati-

on, Teknologisk Institut, Træinformation, Uafhængige Bygningssagkyn-

Side 2/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

dige og Energikonsulenter, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Varme-

pumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vinduesin-

dustrien, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Økonomi- og Inden-

rigsministeriet.

Øvrige høringssvar

Transport- og Boligministeriet har ikke modtaget høringssvar fra hø-

ringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsnotatet.

Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Boligudvalg.

Gennemgangen af de modtagne høringssvar nedenfor er opdelt efter emner.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Generelle bemærkninger

Side 3/12

Dansk Byggeri bakker op om lovforslaget uden yderligere bemærkninger.

Skorstensfejerlauget er positivt stemt over for lovforslaget og anser de foreslåe-

de ændringer for ønskværdige og tiltrængte for brandsikkerheden og dermed

borgerne.

2. Præcisering af hjemmel til fastsættelse af regler om driftsmæssige for-

anstaltninger i bestående bebyggelse

Beredskabsstyrelsen udtrykker tilfredshed med præciseringen af byggelovens §

6, stk. 1, litra j, om, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om

driftsmæssige foranstaltninger for ikke kun ny, men også for eksisterende be-

byggelse. Beredskabsstyrelsen mener, at en tydelig hjemmel er vigtig, fordi

beredskaberne hovedsageligt foretager brandsyn af bygninger, der falder under

betegnelsen bestående bebyggelse.

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Slots- og Kulturstyrelsen påpeger, at de bygningsfredede bygninger og bygnin-

ger, der er en del af et fredet fortidsminde, vil falde under definitionen bestå-

ende bebyggelse.

I den forbindelse fremhæver Slots- og Kulturstyrelsen, at præciseringen af byg-

gelovens § 6, stk. 1, litra j, betyder, at der for fredede bygninger og bygninger,

der er en del af et fredet fortidsminde, kan fastsættes regler i bygningsregle-

mentet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse af hensyn til driftsmæs-

sige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

Formålet med ændringen af byggelovens § 6, stk. 1, litra j, er at præcisere

bestemmelsen, således at der i byggeloven er udtrykkelig hjemmel til at fast-

sætte regler i bygningsreglementet om driftsmæssige foranstaltninger, der

kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i bestående bebyggelse.

I bygninger er der behov for driftsmæssige foranstaltninger, som sikrer, at

brandsikkerheden er tilstrækkelig, når bygninger og lokaler anvendes. Dette

uagtet om bygningen er fredet eller er en del af et fredet fortidsminde.

Efter bygningsreglementets § 13, stk. 5, kan der ske lempelser fra bestemmel-

ser i bygningsreglementet for bygningsfredede bygninger og bygninger, som

er en del af et fredet fortidsminde. Dette ændrer lovforslaget ikke ved ligesom,

der heller ikke ændres ved den måde, hvorpå der gås brandsyn i disse byg-

ninger.

Bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger finder per

definition anvendelse for såvel ny som eksisterende bebyggelse, da de drifts-

mæssige foranstaltninger vedrører den nuværende og fremadrettede brug af

en bygning. Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at præcise-

ringen således ikke har betydning i praksis, men blot er en tydeliggørelse af

hjemlen til at fastsætte regler i bygningsreglementet om driftsmæssige foran-

staltninger i bestående bebyggelse.

3. Udvidelse af kommunernes delegationshjemmel til redningsberedska-

berne

Kommunens delegation m.v.

Skorstensfejerlauget finder den forslåede bestemmelse om delegation af afgø-

relseskompetence til redningsberedskaberne anerkendelsesværdig, da forslaget

forbedrer brandsikkerheden og indebærer en økonomisk fordel.

Beredskabsstyrelsen finder det uhensigtsmæssigt, at det er frivilligt for den

enkelte kommune, om den vil delegere kompetencen til at udstede påbud i for-

Side 4/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

bindelse med brandsyn til beredskaberne og forslår, at det ikke skal være frivil-

ligt for kommunerne, om kompetencen delegeres. Beredskabsstyrelsen be-

grunder uhensigtsmæssigheden i, at brandsyn i henhold til beredskabsloven

ikke er frivilligt, og at kommunens delegation er en forudsætning for, at det

kommunale redningsberedskab kan foretage brandsyn af bebyggelse, der er

omfattet af et af de overflyttede regelsæt fra beredskabslovgivningen til bygge-

lovgivningen.

DI Byg og FRI bemærker, at det bør være den ansvarlige kommunalbestyrelse,

som udsteder eventuelle påbud, således at det forbliver tydeligt, hvilke myn-

digheder der har ansvaret. Dog anerkender DI Byg og FRI også behovet for at

reducere den administrative håndtering af udstedelse af påbud i forbindelse

med brandsyn.

DI Byg og FRI fremhæver, at det er af stor betydning, at bygherrens mulighed

for at indgive klager over påbud forbliver uændret, uanset om det er kommu-

nalbestyrelsen eller beredskabet, der praktisk udsteder påbuddet.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) anerkender behovet for at lette de ad-

ministrative byrder, men fremhæver, at en yderligere uddelegering til bered-

skaberne må forventes at lede til en øget vilkårlighed i afgørelserne om påbud. I

den forbindelse anmoder DE om, at der udarbejdes en vejledning til beredska-

berne, således at grundlaget for et påbud kan efterprøves umiddelbart af på-

buddets modtager.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan dele-

gere kompetencen til at udstede påbud om overholdelse af bygningsreglemen-

tets regler om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn, så

redningsberedskaberne kan udstede påbud uden kommunal afgørelse.

Formålet med ændringen er at forenkle det kommunale myndighedsarbejde

på brandområdet. Ændringen skal medføre, at den nuværende dobbeltregule-

ring ophører, således at de driftsmæssige foranstaltninger, der blev overført

til byggelovgivningen pr. 1. januar 2018, jf. lov nr. 386 af 27. april 2016, op-

hæves i beredskabslovgivningen og alene fremgår af bygningsreglementet.

Formålet med ændringen er ikke at sikre hjemmel til, at de kommunale red-

ningsbredredskaber forsat kan foretage brandsyn, som Beredskabsstyrelsen

nævner. Dette reguleres fortsat i beredskabslovgivningen, og dette ændrer

nærværende lovforslag ikke ved.

Efter byggelovens § 16 C, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der er byg-

ningsmyndighed, og det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndig-

hed udsteder byggetilladelser, jf. byggelovens § 16, stk. 1. Det er ligeledes

Side 5/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

kommunalbestyrelsen, der påser, at byggelovgivningen overholdes, og som

udsteder påbud eller forbud ved ulovlige forhold efter byggeloven, jf. bygge-

lovens § 16 C, stk. 2.

Da udstedelse af påbud henhører under kommunalbestyrelsens beslutnings-

kompetence, mener Transport- og Boligministeriet, at det både er mest hen-

sigtsmæssigt og mest fleksibelt at lade det være op til den enkelte kommune at

vurdere, om kompetencen skal delegeres eller ej. I den forbindelse skal Trans-

port- og Boligministeriet understrege, at udførelse af brandsyn ikke er af-

hængig af, at kommunen delegerer kompetencen til at udstede påbud i for-

bindelse med brandsyn. Redningsberedskaber, der er oprettet som et § 60-

selskab, vil fortsat kunne gå brandsyn, uagtet om kompetencen delegeres. I de

tilfælde, hvor kompetencen til at udstede påbud i forbindelse med brandsyn

ikke delegeres, skal ulovlige driftsmæssige foranstaltninger efter bygnings-

reglementet, som konstateres i forbindelse med brandsyn, indberettes til

kommunen, som herefter behandler det ulovlige forhold og udsteder eventuelt

påbud, som det sker i dag.

Redningsberedskabernes afgørelse om udstedelse af påbud om driftsmæssige

foranstaltninger i forbindelse med brandsyn er underlagt de samme forvalt-

ningsretlige regler og principper, som kommunalbestyrelsen er underlagt,

når denne træffer afgørelse. Det betyder, at redningsberedskabet for eksem-

pel skal foretage parthøring af bygningsejeren, forinden redningsberedskabet

kan træffe afgørelse og udstede påbuddet. Klage over redningsberedskabets

afgørelse i medfør af byggeloven følger af byggelovens §§ 23, 24 og 25 på

samme måde som ved klager over kommunalbestyrelsens afgørelser.

Transport- og Boligministeriet skal bemærke, at Trafik- Bygge- og Boligsty-

relsen vil udarbejde en vejledning, der beskriver snitfladerne og inden for

hvilke rammer, redningsberedskaberne kan udstede påbud. Det er vurderin-

gen, at vejledningen vil bidrage til at forebygge risikoen for eventuelle afgø-

relsers vilkårlighed.

Forbud

Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab ser positivt på, at lovforslaget

imødekommer beredskabernes ønske om udvidelse af kommunalbestyrelsens

delegationsmulighed til beredskaberne, som vil smidiggøre en ellers tung, ad-

ministrativ praksis, og som vil sikre hurtigere sagsbehandling med mulighed

for håndhævelse under brandsynet.

Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab finder det dog kritisabelt, at

lovforslaget ikke omfatter, at beredskaberne tillige kan udstede forbud på ste-

det i forbindelse med brandsyn og er uforstående over for, at påbud og forbud

behandles forskelligt. Københavns Kommune, KL og Beredskabsstyrelsen på-

peger endvidere behovet for, at lovforslaget indeholder hjemmel til, at bered-

Side 6/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

skaberne kan udstede forbud på stedet i forbindelse med brandsyn og opfor-

drer til, at delegationen angår udstedelse af såvel forbud som påbud.

Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab mener, at beredskaberne

skal have mulighed for at handle og udstede forbud ved ulovlige driftsmæssige

forhold, hvor der er en konkret risiko for personskade. Ud fra et personsikker-

hedsmæssigt synspunkt kan indgriben i sådanne situationer ikke vente kom-

munens behandling af forbuddet.

Danske Beredskaber, Hovedstadens Beredskab og KL fremhæver, at byggelo-

ven tillader, at der nedlægges forbud, når der er en konkret risiko for person-

skade, mens beredskabslovgivningen også tillader nedlæggelse af forbud ved

risiko for skade på ejendom eller risiko for forhindring af forsvarlige rednings-

og slukningsforhold. Danske Beredskaber, Hovedstadens Beredskab og KL

finder det uhensigtsmæssigt, at der er divergens mellem beredskabslovgivnin-

gens og byggelovens mulighed for at udstede forbud og mener, at beredskabs-

lovgivningens forbudshjemmel bør overføres til byggelovgivningen.

Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab begrunder uhensigtsmæssig-

heden i, at brandsyn af bygninger og oplag mv., der stadig henhører under be-

redskabslovgivningen, og som ikke er overført til byggelovgivningen, fortsat vil

skulle administreres efter beredskabslovgivningens forbudshjemmel, og det vil

blive unødigt kompliceret at sagsbehandle brandsynsobjekterne forskelligt i

forbindelse med brandsyn.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

Til bemærkningerne om, at lovforslaget bør udvides, så det også indeholder

mulighed for, at redningsberedskaberne kan udstede forbud, skal Transport-

og Boligministeriet bemærke, at det på baggrund af Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsens dialog med Beredskabsstyrelsen ifm. overflytningen af de drifts-

mæssige forskrifter til byggelovgivningen, har været den klare forståelse, at

der ved nærværende ændring af byggeloven ikke ville være et behov for, at

kommunerne tillige skulle kunne delegere deres kompetence til at udstede

forbud til redningsberedskaberne i forbindelse med brandsyn.

Eftersom dette tilsyneladende ikke længere er vurderingen hos Beredskabs-

styrelsen, er Transport- og Boligministeriet enig i, at nærværende lovforslag

også skal omfatte kompetence til udstedelse af forbud. På baggrund heraf

udvides lovforslaget, så der skabes hjemmel til, at kommunerne også kan de-

legere deres kompetence til at udstede forbud til redningsberedskaberne i for-

bindelse med brandsyn ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om

driftsmæssige foranstaltninger.

Transport- og Boligministeriet noterer sig, at flere høringssvar fremhæver, at

det er uhensigtsmæssigt, at der er divergens mellem beredskabslovgivningens

Side 7/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

og byggelovens mulighed for at udstede forbud, og at der er et ønske om, at

beredskabslovgivningens forbudshjemmel overføres til byggelovgivningen. I

den forbindelse skal det bemærkes, at byggeloven tillader, at der nedlægges

forbud, når der er en konkret risiko for personskade, mens beredskabslovgiv-

ningen derudover også tillader nedlæggelse af forbud ved risiko for ejendom

eller forhindring af forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.

Forskellen på beredskabslovgivningens og byggelovens forbudshjemmel skal

ses i lyset af, at der i beredskabsloven, jf. LBK nr. 314 af 03/04/2017, er en

anden og bredere formålsbestemmelse end i byggeloven.

Beredskabsloven har til formål at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på

personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og

krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Byggeloven har til hoved-

formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den

frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- sikkerheds- og sundhedsmæssig

henseende, herunder at bebyggelsen ikke frembyder fare for personer, der

opholder sig i bebyggelsen.

Byggelovens formål er således ikke at tage højde for, om der sker skade på

selve bygningen, som det er tilfældet i beredskabsloven, men derimod at for-

hindre personskade. Det betyder, at der ikke inden for byggelovens formåls-

bestemmelse i § 1 er hjemmel til, at beredskabslovgivningens forbudshjemmel,

herunder § 13, stk. 1, i brandsynsbekendtgørelsen, jf. BEK nr. 1000 af

29/06/2016, kan overføres til byggeloven.

Udvidelsen af lovforslaget, der betyder, at redningsberedskaberne får mulig-

hed for at udstede forbud, skal ses i sammenhæng med byggelovens nuværen-

de forbudshjemmel i § 16 C, stk. 6. Det betyder, at der med lovforslaget bliver

indført hjemmel til, at redningsberedskaberne med delegationen kan udstede

forbud på stedet i forbindelse med brandsyn ved overtrædelse af bygnings-

reglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger, som udgør en konkret

risiko for personskade.

At der ikke kan udstedes forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets

regler om driftsmæssige foranstaltninger, når der er risiko for skade på ejen-

dom, mener Transport- og Boligministeriet ikke vil få betydning for red-

ningsberedskabernes udstedelse af forbud i praksis, da det forekommer yderst

sjældent, at der i den forbindelse ikke også vil være risiko for personskade.

Transport- og Boligministeriet vurderer endvidere ikke, at det får betydning

for redningsberedskabernes udstedelse af forbud i praksis, at der ikke kan

udstedes forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om drifts-

mæssige foranstaltninger, når der er forhold, som kan hindre forsvarlige

rednings- og slukningsmuligheder. Såfremt der er blokerede rednings- og

Side 8/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

slukningsmuligheder, f.eks. i form af blokerede indsatsveje, vil der derved

også være risiko for personskade i tilfælde af brand.

Byggetekniske fejl, der er driftsmæssige

DI Byg, FRI, Danske Beredskaber, Hovedstadens Beredskab og KL undrer sig

over lovforslagets formulering ”byggetekniske fejl, der er driftsmæssige” og

efterspørger en uddybning af, hvad denne formulering indebærer.

DI Byg og FRI understreger vigtigheden af, at der forbliver en tydelig adskillel-

se mellem driftsmæssige og byggetekniske foranstaltninger, og at udvidelsen af

kommunernes delegationshjemmel til beredskaberne alene skal omfatte

driftsmæssige foranstaltninger, da beredskaberne som udgangspunkt ikke har

den nødvendige faglige viden til at kunne pålægge bygningsejer et byggeteknisk

påbud.

KL fremhæver, at hvis der er tale om forhold af byggeteknisk art, er der ikke

tale om et påbud, men derimod om en lovliggørelsessag, som betyder, at der

ikke udstedes et påbud, men at kommunen i stedet rejser en byggesag med

henblik på at få rettet fejlen. KL understreger, at dette ikke er en opgave, som

hverken kan eller bør delegeres til beredskaberne, og pointerer ligesom DI Byg

og FRI, at beredskaberne som hidtil skal kunne påpege byggetekniske forhold

til kommunen og bygningsejeren, som beredskaberne bliver opmærksomme på

i forbindelse med brandsyn.

Danske Beredskaber mener, at beredskabernes kompetence til at udstede på-

bud kan angå byggetekniske fejl, der relaterer sig til brandsikkerheden, såsom

f.eks. defekte branddøre, men at ændringer i anvendelse og andre observatio-

ner, der relaterer sig til byggetekniske forhold, fortsat skal indberettes til kom-

munen med henblik på lovliggørelse.

Beredskabsstyrelsen ser det som en begrænsning, at lovforslaget alene fokuse-

rer på driftsmæssige foranstaltninger, som får den konsekvens, at den forslåede

bestemmelse ikke giver hjemmel til at påtale byggetekniske forhold i øvrigt i

byggeloven. Beredskabsstyrelsen mener, at dette medfører, at der ikke kan fo-

retages brandsyn som hidtil på højlagre og særlige lagerbygninger.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

Til bemærkningerne om, hvad der nærmere ligger i lovforslagets formulering

”byggetekniske forhold, der er driftsmæssige” på s. 6, skal Transport-

og Bo-

ligministeriet understrege, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at red-

ningsberedskaberne med delegationen får kompetence til at udstede påbud

om rene byggetekniske forhold. Hvis redningsberedskaberne bliver opmærk-

somme på ulovlige byggetekniske forhold i forbindelse med brandsyn, skal det

som hidtil indberettes til kommunalbestyrelsen, hvorefter kommunalbestyrel-

Side 9/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

sen rejser en lovliggørelsessag med henblik på at få det ulovlige forhold lov-

liggjort.

Hensigten er, at redningsberedskaberne skal kunne udstede påbud ved over-

trædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger.

Med formuleringen ”byggetekniske forhold, der er driftsmæssige” menes

byg-

getekniske fejl, der er opstået i forbindelse med driften af bygningen. Det be-

tyder, at der med lovforslaget kan udstedes påbud om ulovlige driftsmæssige

forhold, men også byggetekniske fejl som følge af driften.

Ulovlige driftsmæssige forhold kan for eksempel være, hvis der er placeret

genstande i flugtveje, så den forudsatte flugtvejsbredde ikke kan opretholdes i

tilfælde af brand. Byggetekniske fejl, der er opstået som følge af driften, kan

for eksempel være, at en dør er blevet påkørt af en truck, og derfor ikke kan

lukke helt i, eller at en væg er blevet påkørt, så den forudsatte brandmod-

standsevne ikke længere er opretholdt.

Dette er forhold, der kan meddeles påbud om, uanset om der gås brandsyn på

et bygningsafsnit til undervisning, et højlager eller en daginstitution, og det er

Transport- og Boligministeriets vurdering, at der fremadrettet kan foretages

samme type brandsyn på eksempelvis højlagre (lagerbygninger med en stab-

lingshøjde på mere end 8 m) og lagerbygninger som hidtil.

Transport- og Boligministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen vil udarbejde en vejledning, der beskriver snitfla-

derne og inden for hvilke rammer, redningsberedskaberne kan udstede påbud

mv.

Lovforslagets ikrafttrædelsesdato

Danske Beredskaber, Hovedstadens Beredskab, KL og Beredskabsstyrelsen ser

lovforslagets foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2021 som en udfor-

dring, da det ikke er muligt for beredskaberne at gennemføre de foranstaltnin-

ger, der kræves, for at kunne administrere de nye regler, herunder ændring af

vedtægterne og godkendelse af vedtægtsændringen i Ankestyrelsen, som er

obligatorisk for større kommunale fællesskaber.

Beredskabsstyrelsen finder det i den forbindelse nødvendigt, at der er en perio-

de, hvor de driftsmæssige forskrifter efter beredskabslovgivningen fortsat bibe-

holdes, indtil de kommunale redningsberedskaber har fået delegeret kompe-

tencen til at udstede påbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler

om driftsmæssige foranstaltninger.

KL foreslår også, at overgangsperioden for overflytningen af de driftsmæssige

foranstaltninger til bygningsreglementet fra beredskabslovgivningen forlænges.

Side 10/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab forslår, at lovændringen først

træder i kraft den 1. januar 2022.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

Transport- og Boligministeriet mener ikke, at en udsættelse af ikrafttrædel-

sestidspunktet løser udfordringen, men ministeriet er enig i, at der synes at

være behov for, at overgangsperioden forlænges yderligere.

Beredskabsstyrelsen fremhæver i sit høringssvar, at der er behov for en læn-

gere periode, hvor de driftsmæssige forskrifter i beredskabslovgivningen fort-

sat bibeholdes. Beredskabsstyrelsen har i den forbindelse oplyst og bekræftet

over for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at de driftsmæssige forskrifter vil

blive ophævet pr. 1. januar 2022. Det vil sige, at overgangsperioden forlænges

et år.

Tekstnære bemærkninger

Danske Beredskaber foreslår en tekstnær ændring til afsnit 2.2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger om, at det tydeligt bør fremgå, at det ikke er al drift

af bygninger, der udelukkende reguleres i byggelovgivningen, da der stadig er

bestemmelser om drift i beredskabslovgivningen for bygninger med særlig

brandrisiko.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

På baggrund af Danske Beredskabers tekstnære bemærkning til lovforslagets

almindelige bemærkninger, præciseres formuleringen om, at al drift af byg-

ninger udelukkende reguleres i byggelovgivningen, så det fremgår, at byg-

ninger med særlig brandrisiko er underlagt yderligere driftsmæssige pålæg,

som reguleres i beredskabslovgivningen.

4. Økonomiske konsekvenser

Flere høringsparter undrer sig over vurderingen af lovforslagets økonomiske

konsekvenser. DABYFO kreds Vestjylland vurderer, at beregningen ikke står

mål med virkeligheden og fremhæver, at byggetekniske fejl, som også er

driftsmæssige, kan løses med dialog mellem beredskaberne og bygningsejer-

ne/brugerne, og at de fleste forhold derfor i dag kan løses uden kommunernes

sagsbehandling og påbudsprocedure.

Københavns Kommune og Danske Beredskaber påpeger, at de økonomiske

konsekvenser i forbindelse med kommunernes delegering er et internt anlig-

gende mellem kommunerne og de respektive beredskaber. Danske Beredskaber

anser lovændringen for at være udgiftsneutral for kommunerne og sætter

spørgsmålstegn ved de angivne økonomiske besparelser Danske Beredskaber

Side 11/12

L 8 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

bemærker i den forbindelse, at indberetningen af påbud, der vedrører bygge-

tekniske fejl, som også er driftsmæssige, er færre end de med lovforslaget op-

lyst 10 % ud af alle de påbud, der gives i forbindelse med brandsyn.

Transport- og Boligministeriets bemærkninger:

Transport- og Boligministeriet noterer sig bemærkningerne til vurderingen af

lovforslagets økonomiske konsekvenser. Høring over lovforslagets økonomi-

ske konsekvenser kører særskilt og sideløbende med høringen over selve lov-

forslaget, og ministeriet er i den forbindelse i dialog med KL og Danske Regi-

oner.

Side 12/12