Det er jo på mange måder særlige tider her. Enhedslisten støtter op om alle de forslag, der kommer fra regeringen, og Dansk Folkeparti promoverer Institut for Menneskerettigheder her i Folketingssalen. Så det er jo alligevel en dag, der skal skrives i kalenderen. Men her er vi nået til sidste runde.
Formålet med den her ændring af byggeloven er at gøre det lettere for kommuner og beredskaber at udføre deres myndighedsarbejde på brandområdet. Det skal ske ved, at kommunerne får mulighed for at henlægge deres kompetence til at udstede påbud og forbud på brandområdet til redningsberedskaberne. På den måde kan beredskaberne handle på stedet, når de i deres virke som brandmyndighed opdager et ulovligt brandsikkerhedsmæssigt forhold efter byggeloven. Som reglerne er i dag, har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at henlægge de kompetencer til beredskaberne. Det vil jeg gerne gøre muligt med dette lovforslag.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den daværende regering i 2015 foreslog en række vækstinitiativer for at fremme et mere effektivt byggeri, herunder en mere sammenhængende brandregulering. Det blev i den forbindelse besluttet, at de driftsmæssige foranstaltninger skulle overføres fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen. De driftsmæssige foranstaltninger i beredskabslovgivningen er imidlertid ikke fjernet endnu, da det har afventet denne ændring af byggeloven. Driftsmæssige foranstaltninger er de regler, der skal sikre, at brandsikkerheden er forsvarlig, når bygninger anvendes. Det kan f.eks. være regler om, at belysningen af flugtveje i en bygning skal fungere, og at flugtveje er frie, så man hurtigt kan komme ud af bygningen i tilfælde af brand.
Det er disse driftsmæssige foranstaltninger efter byggelovgivningen, som redningsberedskaberne med den foreslåede ændring skal kunne påse i stedet for kommunen. Det kan redningsberedskaberne ikke i dag. De fleste beredskaber er organiseret i de såkaldte § 60-selskaber. De selskaber er ejet af kommunerne, men de er ikke en del af kommunen.
Det betyder, at kommunalbestyrelserne ikke uden lovhjemmel kan henlægge myndighedsopgaver til dem. Som reglerne er i dag, kan der derfor opstå situationer, hvor redningsberedskaberne i deres virke som brandmyndighed ikke har hjemmel til at håndtere ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold på stedet, når forholdet er reguleret i byggeloven.
Den lovhjemmel mener jeg det er en god idé at indføre. I dag skal ulovlige driftsmæssige forhold som f.eks. en branddør, der ikke kan lukke helt i, og som redningsberedskabet opdager under et brandsyn, indberettes til kommunen. Kommunen skal så derefter sagsbehandle forholdet og eventuelt udstede påbud og forbud. Det betyder i praksis, at når brandmanden opdager et ulovligt driftsmæssigt forhold, kan han eller hun, selv om vedkommende i princippet har viden og faglig kompetence til det, ikke gøre andet ved det ulovlige forhold end at meddele det til kommunen.
Ved vedtagelse af den foreslåede ændring vil kommunalbestyrelsen kunne henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne. Muligheden for henlæggelse af kompetencen er en frivillig mulighed for kommunen. Hvis kompetencen henlægges, vil redningsberedskabet på stedet kunne udstede et øjeblikkeligt virkende påbud eller forbud, når de under deres brandsyn bliver opmærksomme på tilfælde, hvor bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger ikke er overholdt. Det vil de kunne gøre uden at skulle inddrage kommunen, sådan som de skal i dag.
Hvis lovforslaget vedtages, hvilket jeg selvfølgelig håber på, vil det således kunne gøre sagsgangene mere enkle og effektive hos både kommuner og redningsberedskaber. Det vil være til gavn for både kommunerne og beredskaberne.
Den anden del af lovgivningen handler om en præcisering af den nuværende bestemmelse i byggeloven, som skal sikre, at der er et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i både eksisterende og nye bygninger. Ændringen foreslås, fordi der tilsyneladende kan være tvivl om, hvorvidt bestemmelsen omfatter såvel eksisterende bygninger som nye bygninger. Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om bl.a. indretning og brug af en bygning med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger. Driftsmæssige foranstaltninger er f.eks. regler, der skal sikre, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer. De regler vedrører både den nuværende og fremadrettede brug af en bygning. Reglerne gælder derfor, uanset hvornår bygningen er taget i brug.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at byggelovens nuværende bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om driftsmæssige foranstaltninger, både gælder for eksisterende og ny bebyggelse. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring i praksis, da bestemmelsen allerede efterleves på den måde i dag.
Med de ord skal jeg sige tak. Og så vil jeg også bare som svar på spørgsmålet fra Dansk Folkepartis ordfører sige, at det i den nuværende form her, så vidt jeg er oplyst, ikke omfatter private beredskaber, som der blev spurgt til. Og det skal jeg nok svare mere fyldestgørende på. Og så fik jeg endda en salut her bagfra af sølvpapirshattene ude på Slotspladsen. Tak for ordet.