Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 4347
8. december 2020
Svar på spørgsmål om den regionale uddannelsespulje stillet i
forbindelse med 1. behandling af L79 om styrket og forenklet
indgang til korte erhvervsrettede kurser.
Kære udvalg
I forbindelse med 1. behandling af L79 om styrket og forenklet indgang til korte er-
hvervsrettede kurser m.v. blev der spurgt til, hvordan regeringen vil forhindre, at
personer, der er på sygedagpenge eller i et jobafklaringsforløb, bliver erklæret fuldt
arbejdsdygtige, hvis de som led i opfølgningen deltager i et kursus via den regio-
nale uddannelsespulje.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har oplyst, at kommunen
skal tilrettelægge en indsats, der kan understøtte den sygemeldte i at vende tilbage
til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal altid tilpasses den enkeltes forudsætninger, be-
hov og helbredstilstand. Hvis kommunen, som en del af sygedagpengeopfølgnin-
gen, tilbyder uddannelse eller kursus, tager kommunen også konkret stilling til det
timetal, som den enkelte sygedagpengemodtager kan deltage med.
Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal ophøre
helt eller delvist, når den sygemeldte er helt eller delvist arbejdsdygtig. Det skyl-
des, at det er en helt grundlæggende betingelse for at modtage disse ydelser, at per-
sonen er uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom. Det gælder uanset, om man
deltager i et kursus eller ej. Det kan selvfølgelig fremadrettet indgå i vurderingen af
uarbejdsdygtigheden og den fortsatte opfølgningsindsats, hvordan det fx er gået
med deltagelsen i et kursus.
Herudover blev der også ved 1. behandlingen spurgt til, om en ledig på sygedag-
penge, som er begyndt på et kursus, fx på deltid, vil kunne fortsætte med kurset,
selv om personen undervejs bliver raskmeldt og overgår til dagpenge.
Til det oplyser STAR, at hvis en ledig skifter ydelse og fortsat er omfattet af en af
målgrupperne i loven, så kan jobcenteret beslutte at fortsætte kurset. Hermed vil fx
en sygedagpengemodtagere godt kunne begynde et kursus, og fortsætte dette som
dagpengemodtager ved eventuel raskmelding.
Jeg ser frem til 2. behandling af L79 den 15. december 2020.