L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 79 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om orga-

nisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og

lov om kompensation til handicappede i er-

hverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til

korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af

mindre intensiv indsats, varslingspuljens an-

vendelsesområde samt fritagelse for indsats

og rådighed for unge, der deltager i særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.)

J.nr. 20/14718

–

2020-4347

STAR

Som en del af udmøntningen af hhv. Aftale om styrket opkvalificering og Aftale

om ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 har

lovforslag om styrket og forenklet

indgang til korte erhvervsrettede kurser m.v.

været sendt i høring fra den 11. sep-

tember 2020 med høringsfrist den 9. oktober 2020, kl. 12.

Lovforslaget udmønter initiativet om styrket og forenklet indgang til korte er-

hvervsrettede kurser samt en række ændringer angående varslingspuljens anvendel-

sesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrette-

lagt ungdomsuddannelse (STU), samt en række yderligere præciseringer m.v.

Herudover blev der udsendt en

supplerende høring

den 5. oktober 2020 med

samme høringsfrist, som angik forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats (LAB) vedrørende en udvidelse af betingelserne til mindre intensiv ind-

sats. Med forslaget vil personer, der skal påbegynde på en uddannelse på ordinære

vilkår, kunne blive omfattet af en mindre intensiv indsats i op til 6 uger forud for

påbegyndelse af uddannelsen.

Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der in-

den for fristen modtaget høringssvar fra i alt 21 høringsparter:



Advokatrådet, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet (FH, DA, KL og Lederne),

Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danske A-kasser, Datatilsynet, Den

uvildige konsulentordning på Handicapområdet, Danske Erhvervsskoler og

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Gymnasier, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsministeriet, Forhandlingsfælles-

skabet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Familieretshuset, Kristelig Fag-

bevægelse, Institut For Menneske Rettigheder, Rådet for Psykiske Sårbare på

Arbejdsmarkedet, Rigsrevisionen og Ældre Sagen.

Heraf har følgende 10 parter ikke haft bemærkninger til lovforslaget:



Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg

–

CFU, Den uvildige

konsulentordning på Handicapområdet, Erhvervsakademi Aarhus, Familierets-

huset, Institut For Menneske Rettigheder, Lederne, Rigsrevisionen, Rådet for

Psykiske Sårbare på Arbejdsmarkedet og Ældre Sagen.

Forhandlingsfællesskabet har endvidere ikke bemærkninger og henviser til hørings-

svar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne samt fra Forhand-

lingsfællesskabets medlemsorganisationer. Advokatrådet, har oplyst, at de har be-

sluttet ikke at afgive høringssvar.

Efter høringens udløb den 9. oktober er der desuden modtaget et høringssvar den

19. oktober, hvor Danske Erhvervsakademier meddeler, at de ingen bemærkninger

har til lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-

mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet

af de konkrete bemærkninger til de enkelte dele samt Beskæftigelsesministeriets

bemærkninger hertil.

1. Generelle bemærkninger

Finanssektorens Arbejdsgiverforening ser positivt på forslaget, idet forslaget un-

derstøtter et mere mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bifalder de ændringer og præciserin-

ger, der fremgår af lovforslaget. Foreningerne foreslår at understøtte formidlingen

af de nye muligheder i loven med en særlig informationsindsats, så det sikres, at

jobcentre og skoler få kendskab til ændringerne.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og har derfor ikke yderligere kommentarer.

OBR har videre bemærket, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. lov-

kvalitetsvejledningen, bør sende udkast til erhvervsrettet regulering i høring hos

OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de

administrative konsekvenser for erhvervslivet som bidrag til den samlede erhvervs-

økonomiske konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets vurdering af efter-

levelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, DEG, Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen til efterret-

ning.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at jobcentre m.fl. informeres om ændringerne

i indsatsen både via udsendte skrivelser og via ministeriets og Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekrutterings hjemmesider.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.1.

Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kur-

ser

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at det af § 97, stk. 1, nr. 2, bør

fremgå, at ledige har ret til et kort, erhvervsrettet kursus, hvis der foreligger en ar-

bejdsgivererklæring. FH

henviser til, at det fremgår af den politiske aftale, at ”Le-

dige får i 2020 og 2021 ret til at påbegynde et kort kursus, hvis den ledige har en

hensigtserklæring om ansættelse fra arbejdsgiver.”. I lovforslaget står det alene

som et tilbud ledige kan få. Sådan står det også i dag i § 10 stk. 2, i Bekendtgørel-

sen om forsøg på beskæftigelsesområdet (udløber 31. december 2020).

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har fastsat reglerne om lediges ret til et kort

erhvervsrettet kursus, hvis der foreligger en arbejdsgivererklæring, i § 10, stk. 2, i

bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet (forsøgsbekendtgørelsen).

Ordningen udløber den 31. december 2020, men vil i overensstemmelse med afta-

len blive forlænget frem til 31. december 2021.

Beskæftigelsesministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, pkt. 3.1.2., hvor

det bl.a. fremgår, at forsøget med ret til et tilbud om et kort, erhvervsrettet kursus

på op til 3 måneder vil blive forlænget, så forsøgsperioden løber frem til den 31.

december 2021, jf. aftalen om et ekstraordinært løft af ledige.

Idet der er tale om en midlertidig ordning, som alene skal gælde frem til 31. de-

cember 2021, vurderes mest hensigtsmæssigt, at reglerne fastsættes på bekendtgø-

relsesniveau. Hermed vil midlertidige ordninger og forsøg på beskæftigelsesområ-

det i hovedreglen fortsat være samlet i én samlet bekendtgørelse herom.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH skriver videre, at det

–

vedrørende opkvalificering i forbindelse med ansættelse

–

i § 97, stk. 3, bør præciseres, at dette alene gælder for kurser afholdt efter ansæt-

telsesstart. Ellers kan det misforstås, således at ledighedskravet om 6 måneders for-

udgående ledighed også gælder for kurser, der afholdes inden ansættelsesstart. FH

henviser til, at det fremgår af den politiske aftale, at anciennitetskravet alene gæl-

der ved opkvalificering efter ansættelsesstart: ”Opkvalificeringen vil kunne ske fra

dag 1 før ansættelsesstart og kunne ske efter ansættelsesstart, hvis borgeren har 6

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

måneders forudgående ledighed.”. Sådan står det også i dag i § 10,

stk. 3, i Be-

kendtgørelsen om forsøg på beskæftigelsesområdet (udløber 31. december 2020).

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at den foreslåede bestemmelse

i § 97, stk. 3, alene omhandler kurser afholdt efter ansættelsesstart, hvor arbejdsgi-

ver betaler for kurset og kan få tilskud fra jobcenteret. Er der tale om et kursus, der

gives som tilbud til den ledige og afholdes inden ansættelses start, følger det af §

97, stk. 1, at der ikke er et krav om 6 måneders forudgående ledighed.

Bemærkningerne har givet anledning til, at Beskæftigelsesministeriet har præcise-

ret bestemmelsen og lovforslagets bemærkninger, så det mere klart fremgår, at be-

stemmelsen vedrører kurser, der afholdes efter ansættelsesstart.

Kommunernes Landsforening (KL) skriver i relation til den regionale uddannelses-

pulje, at der i lovforslagets § 97, stk. 1, i målgruppeangivelsen ikke er taget forbe-

hold for beskæftigede og selvstændige på sygedagpenge og på jobafklaring (som

der er i forsøgsbekendtgørelsens § 10. stk. 1 nr. 2). KL skriver videre, at det derfor

ville være befordrende for forståelsen med en præcisering af, om personer i mål-

gruppen LAB 6.6 og 6.7 i beskæftigelse og med selvstændig virksomhed også er

omfattet af målgruppen for korte erhvervsrettede kurser. Hvis disse personer er om-

fattet af målgruppen, kunne det også være hensigtsmæssigt med en præcisering af,

om kurser kan gives til arbejdsgivere, man allerede er ansat hos.

Kommentar: Det fremgår af målgruppeangivelsen til den regionale uddannelses-

pulje i lovforslagets § 97, stk. 1, at personer omfattet af bl.a. § 6, nr. 6 og 7 er om-

fattet, dvs. at også beskæftigede og selvstændige på sygedagpenge eller i jobafkla-

ringsforløb er omfattet.

Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om puljen til opkvalificering

inden for mangelområder og forsøg med den regionale uddannelsespulje, som

fremgår af § 4 og § 10, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses-

området.

Det er således alene i forhold til reglerne om lediges ret til et kort, erhvervsrettet

kursus, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet,

at beskæftigede og selvstændige på sygedagpenge og på jobafklaring ikke er omfattet

af målgruppen.

For så vidt angår tilskud til arbejdsgiveres udgifter til kurser efter bestemmelsen i

lovforslagets § 97, stk. 3, vil arbejdsgivere, som personerne allerede er ansat hos,

ikke kunne få tilskud til udgifter til kurser, idet det fremgår af bestemmelsen, at der

skal være tale om udgifter til kurser i forbindelse med ansættelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

KL skriver også, at det vil være hensigtsmæssigt med en pejling på, hvor lang tids

ordinær ansættelse, en arbejdsgiver efterfølgende skal give erklæring på

–

i det nu-

værende forsøg står det specifikt beskrevet, at der skal være tale om min. 3 mdrs.

ansættelse efterfølgende.

Kommentar: Der er i lovforslagets § 97, stk. 1, nr.2

–

vedrørende opkvalificering i

forbindelse med ansættelse

–

ikke fastsat krav til længden af den ordinære ansæt-

telse, som arbejdsgiver skal give erklæring om.

Dette er i overensstemmelse med aftalerne om styrket opkvalificering og om et eks-

traordinært løft af ledige og forslagsbeskrivelserne bag, hvoraf det bl.a. fremgår,

at muligheden for at tage korte erhvervsrettede kurser samles i én regional ordning

for alle ledige.

Krav om ansættelsesperiodens længde gælder i dag alene ved den midlertidige ret

til et kort erhvervsrettet kursus, som fremgår bekendtgørelse om forsøg på beskæf-

tigelsesområdet, og som i 2021 vil fremgå samme sted.

Bestemmelsen i lovforslagets § 97, stk. 1, litra 2, permanentgør muligheden for op-

kvalificering i forbindelse med en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntil-

skud, som i dag er muligt via puljen til opkvalificering inden for mangelområder,

jf. § 4 i den gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet. Der er

her ikke angivet krav til varigheden af ansættelsen.

Der henvises også til

kommentaren ovenfor til FH’s bemærkninger om retten til et

kort erhvervsrettet kursus.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2.

Udvidelse af reglerne for mindre intensiv indsats

Kristelig Fagbevægelse kan tilslutte sig forslaget om, at ledige medlemmer, der in-

den for de næste 6 uger skal begynde ordinær erhvervsmæssig uddannelse, bliver

omfattet af en mindre intensiv indsats.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager Kristelig Fagbevægelses bemærknin-

ger til efterretning.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan ikke støtte forslaget om ændring af § 106 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), om at udvide reglerne i mindre inten-

siv indsats til at også omfatte personer, som inden for en periode på 6 uger skal

starte på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på ordinære vil-

kår. DA kan ikke se, at der skulle være begrundelser for generelt at fritage ledige

for pligten til jobsøgning m.v. i en periode på 6 uger op til starten på en ny ansæt-

telse. DA mener, at bestemmelsen indebærer, at personer, som godt selv kan finde

sig et vikariat eller anden midlertidig beskæftigelse ind til starten i et nyt job, ikke

får incitamenter eller hjælp til i perioden at blive selvforsørget, men derimod ved-

bliver med at være offentligt forsørget.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA finder det dog fornuftigt at holde fast i, at uddannelseshjælpsmodtagere ikke

omfattes af forslaget om at udvide kredsen, der kan blive omfattet af en mindre in-

tensiv indsats.

Kommentar: Med forslaget kan jobcentre og arbejdsløshedskasser bruge færre res-

sourcer på personer, der er på vej til at starte på en erhvervsuddannelse eller en

videregående uddannelse på ordinære vilkår, dvs. at de ophører med at være en af

målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen. Desuden kan det for nogle virksomhe-

der opleves som en lettelse, at de ikke får ansøgninger fra personer, som samtidigt

oplyser, at de inden for kort tid er på vej videre i uddannelse. Ligeledes oplever

mange ledige det i dag, som et unødvendigt proceskrav, at de skal sende ansøgnin-

ger, hvor de ved, at de ikke vil få jobbet, fordi de skal starte på en ordinær fuldtids-

uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at jobcentret fortsat, ud fra en

konkret vurdering, kan beslutte, at en person stadigvæk skal være omfattet af plig-

ten til at være aktivt jobsøgende m.v., hvis jobcenteret vurderer, at det vil være en

fordel for personen eller jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spe-

kulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DEG anser det for naturligt, i forbindelse med forslaget om ændring af § 106 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), at jobcenteret forventes at følge tæt op

på, om borgeren rent faktisk starter på uddannelsen.

Kommentar: Forslaget indebær, at personer, der kan dokumentere, at de inden for

de næste 6 uger skal påbegynde en erhvervsuddannelse eller en videregående ud-

dannelse alene kan blive omfattet af en mindre intensiv indsats, hvis uddannelsen

gennemføres på almindelige vilkår - typisk på SU eller elevløn. Det er Beskæftigel-

sesministeriets vurdering, at jobcentret ikke er forpligtiget til at følge op på, om

borgeren faktisk er startet på uddannelsen, hvis pågældende ikke længere modta-

ger en offentlig forsørgelsesydelse på Beskæftigelsesministeriets område.

Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at jobcentret med de foreslåede

ændringer også fremover, ud fra en konkret vurdering, kan beslutte, at en person

stadigvæk skal være omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende m.v., hvis job-

centeret vurderer, at det vil være en fordel for personen eller jobcenteret vurderer,

at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for

pligterne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Danske A-kasser finder det glædeligt og fornuftigt, at reglerne om mindre intensiv

indsats nu også kommer til at gælde for et medlem/en borger, som inden for en pe-

rioden på 6 uger er på vej i ordinær uddannelse på fuld tid.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager Danske A-kassers bemærkninger til

efterretning.

2.3.

Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens an-

vendelse

DA bemærker, at det med lovforslaget foreslås at fastsætte alle bestemmelser om

varslingspuljens anvendelsesområde i loven, og ikke som hidtil, også som anmærk-

ninger til Finansloven. DA har ikke bemærkninger til ændringer i placeringen af

reglerne.

DA bemærker endvidere, at det foreslås at ophæve de nuværende bestemmelser

for, hvornår et tilbud i forbindelse med en varslingsindsats skal afgives.

Kommentar: Det bemærkes, at der efter gældende ret om varslingspuljens anven-

delse ikke er regler om, hvornår et tilbud skal være afgivet

–

og at lovforslaget ikke

ændrer herpå. Efter de gældende regler skal et tilbud aftales senest 2 uger efter, og

være påbegyndt senest 3 måneder efter den ledige er fratrådt virksomheden og skal

være afsluttet senest 6 måneder efter fratræden. Reglerne om, hvornår et tilbud se-

nest skal være påbegyndt og senest skal være afsluttet ændres ikke med lovforsla-

get.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DA bemærker, at der er en uklarhed om, i hvilket omfang en person, der omfattes

af indsatser inden for varslingspuljen, skal betragtes som beskæftiget eller som le-

dig. DA bemærker endvidere, at en person, der er opsagt, fortsat har et ansættelses-

forhold, hvilket betyder, at en opkvalificeringsindsats, der finder sted i opsigelses-

perioden, finder sted på vilkår, der gælder for beskæftigede, selv om indsatsen

igangsættes inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen. Konkret indebærer det,

at der f.eks. kan udbetales VEU-godtgørelse under deltagelse i uddannelse, som fo-

regår i opsigelsesperioden.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne til efterretning

og uddybet i lovforslaget, hvornår en person, der omfattes af indsatsen inden for

varslingspuljen, skal betragtes som beskæftiget eller som ledig. For DA’s bemærk-

ning om VEU-godtgørelse henvises til kommentar nedenfor.

DA bemærker, at der i relation til indsatser, der medfinansieres via varslingspuljen,

bør være begrænsninger for, hvor langt inde i ledighedsperioden en aftalt opkvalifi-

ceringsindsats kan gennemgøres med mulighed for VEU-godtgørelse.

DA bemærker, at de ikke kan se, at der er begrundelse for at foreslå at ophæve de

nugældende regler om, hvornår aktiviteter, der er igangsat inden for rammerne af

varslingspuljen, senest skal være igangsat eller afviklet. På den baggrund anbefaler

DA regeringen, som minimum at fastholde de nuværende regler om, hvornår tilbud

efter varslingsloven skal afgives og senest afholdes.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA bemærker, at reglerne efter varslingsindsatsen i forvejen muliggør, at påbegyn-

delsen af uddannelsesindsatser kan strække sig langt længere ind i ledighedsforlø-

bet end den periode på 3 måneder, som arbejdsmarkedets parter ved OK 2020 an-

befalede regeringen at gennemføre for 5 ugers uddannelse aftalt for opsagte medar-

bejdere og finansieret med støtte fra en overenskomstaftalt kompetencefond. Der

henvises i den forbindelse til pkt. 6 om uddannelse efter fratrædelse i bilaget til den

politiske aftale om ekstraordinært løft af ledige fra den 17. juni 2020.

Kommentar: Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke ændres på gældende reg-

ler for omfanget af, hvad der kan tilbydes som en varslingsindsats i opsigelsesperi-

oden for beskæftigede og for personer omfattet af § 6, nr. 1-3 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats (LAB), der har været omfattet af større afskedigelser. Frister

for, hvornår et tilbud senest skal være påbegyndt og senest skal være afsluttet, er

uændret i forhold til gældende ret, og ændres således ikke med lovforslaget. Der

ændres med lovforslaget heller ikke ved, hvilke personer der kan modtage VEU-

godtgørelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DA bemærker, at de kan tilslutte sig forslaget om tærskelværdierne i lovens § 165,

stk. 1, f.eks. frikøb af medarbejdere ved etablering af indsatskontorer på de berørte

virksomheder også skal anvendes ved såkaldte andre initiativer, så en forudsætning

er, at der er tale om initiativer over for opsagte medarbejdere i et omfang, som fal-

der inden for varslingslovens bestemmelser om større afskedigelser.

Kommentar. Beskæftigelsesministeriet tager DA’s bemærkning til udtryk for, at de

tilslutter sig, at tærskelværdierne i lovens § 166, stk. 1, også anvendes, når vars-

lingspuljen anvendes til de såkaldte andre initiativer. Hermed vil tærskelværdien i

lovens § 166, stk. 1 gælde samlet for hele varslingspuljens anvendelsesområde.

DA er endvidere uforstående over for forslaget om at ophæve den nuværende be-

stemmelse om, at der kan anvendes andre aktører for sådanne andre initiativer. DA

ser ingen begrundelser for på forhånd at afskære sig for muligheden for, at andre

aktører efter et konkret udbud kan løse den opgave.

Kommentar: Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke er ændret på gældende ret

for anvendelse af anden aktør i forbindelse med de såkaldte

”andre

initiativer”,

men at det med lovforslaget er indskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(LAB), hvor det efter gældende ret fremgår af anmærkningerne til finansloven.

2.4.

Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger

Datatilsynet bemærker, at tilsynets høringssvar er afgivet i forhold til lovudkastet

som STAR bad om tilsynets bemærkninger til ved e-mail af 11. september 2020.

Tilsynet har dermed ikke forholdt sig til det opdaterede lovudkast som STAR efter-

følgende har udarbejdet.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Datatilsynet bemærker til lovudkastets § 2, om ændring af § 45, stk. 1, nr. 3, i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at tilsynet har

noteret sig, at det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, at der med forslaget

ikke er tilsigtet ændringer i praksis for udvekslingen af nødvendige oplysninger

mellem it-systemerne, der anvendes af aktørerne i beskæftigelsesindsatsen og ved

administrationen af offentlige forsørgelsesydelser.

Datatilsynet bemærker, at det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt.

3.6.2 fremgår bl.a., at det vurderes hensigtsmæssigt, at der udveksles oplysninger

mellem Beskæftigelsesministeriet og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne

medlemmer, når en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, giver oplys-

ninger på Jobnet, selvom pågældende ikke aktuelt er dagpengemodtager men f.eks.

modtager sygedagpenge, og selvom oplysningerne ikke er nødvendige for arbejds-

løshedskassens beskæftigelsesindsats over for personen, f.eks. udbetaling af dag-

penge.

Datatilsynet bemærker videre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) den 9. oktober 2020 telefonisk har oplyst, at styrelsen har præciseret be-

mærkningerne, således at det nu fremgår af udkastet, at der alene kan udveksles op-

lysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til beskæftigelsesindsatsen.

Kommentar: STAR kan bekræfte, at bemærkningerne er præciseret således, at det

nu fremgår af udkastet, at der alene kan udveksles oplysninger, hvis det er nødven-

digt af hensyn til beskæftigelsesindsatsen.

Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår i de almindelige bemærkninger afsnit

3.6.3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, at det

er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede præciseringer i § 45 om

udveksling af oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder kan fastsættes

inden for rammerne af forordningens artikel 6.

Datatilsynet går ud fra, at Beskæftigelsesministeriet har gennemgået Justitsministe-

riets ”tjekliste” vedrørende muligheden for at fastsætte regler for lovlig behandling

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, og på

den baggrund har vurderet, at udkastets præcisering af § 45 udgør en national sær-

regel.

Kommentar: Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede præcise-

ringer kan ske i overensstemmelse med den omtalte tjekliste.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Datatilsynet bemærker, at STAR i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesreg-

lerne også bør forholde sig til databeskyttelsesforordningens artikel 5 om de grund-

læggende principper for behandling af personoplysninger og

–

i det omfang der

med udvekslingen af oplysninger sker behandling af særlige kategorier af person-

oplysninger, herunder helbredsoplysninger

–

artikel 9.

L 79 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: I den opdaterede udgave af lovudkastet, der er sendt til Datatilsynet

den 9. oktober 2020, er det indarbejdet, at det er Beskæftigelsesministeriets vurde-

ring, at de foreslåede præciseringer understøtter, at oplysningerne, der udveksles

på tværs af myndighederne og a-kasserne er korrekte og ajourførte i nødvendigt

omfang

–

og dermed understøtter principperne i forordningens artikel 5, stk. 1,

litra d.

Det fremgår i lovforslagets bemærkninger, at oplysninger i jobloggen er oplys-

ningstyper omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der med lovforsla-

get ikke lagt op til ændringer i forhold til udveksling af særlige kategorier af per-

sonoplysninger, herunder helbredsoplysninger. Beskæftigelsesministeriet vurderer

derfor, at det ikke er relevant i bemærkningerne til lovforslaget at omtale forsla-

gets forhold til forordningens artikel 9.

Datatilsynet bemærker, at det bør overvejes, om bemærkningerne bør forholde sig

til andre databeskyttelsesretlige spørgsmål, herunder vedrørende de registreredes

rettigheder og behandlingssikkerhed.

Kommentar: Der er indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at den digitale

kommunikationen mellem myndighedernes it-systemer og arbejdsløshedskassernes

it-systemer overholder sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til kryptering, anven-

delse af certifikater og logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de

nødvendige oplysninger.

Det er endvidere indarbejdet, at behandlingen af personoplysninger fortsat vil

skulle ske under iagttagelse af de registreredes rettigheder.