Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2292115_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 92 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink stillet den 19. november 2020 efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 92 til L 77
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af den danske minkproduktion (antal dyr, antal
produktionssteder, omsætning, eksport) der ejes af henholdsvis familievirksomheder, kapitalfonde og
udenlandske selskaber og andre udenlandske ejere? Og vil der være tale om samme kompensation og
erstatning 1:1 for familievirksomheder og andre ejere?”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Erhvervsministeriet, som har
indhentet følgende oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. registrerede minkavlere i CHR og CVR-
registret:
”Baseret på et udtræk af registrerede minkavlere
fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister har
Erhvervsstyrelsen gennem CVR-registret kunne identificere 909 ejere af virksomheder baseret på
minkavl. Af de i alt 909 virksomheder er 8 virksomheder enten helt eller delvist ejet af udenlandske
virksomheder og/eller personer, mens 98 virksomheder enten er helt eller delvist ejet af en anden
dansk virksomhed.
Hovedparten af minkavlerne er registreret som enkeltmandsvirksomheder (683 virksomheder)
efterfulgt af anpartsselskaber (123 virksomheder), interessentskaber (80 virksomheder),
aktieselskaber (19 virksomheder) og kommanditselskaber samt kommanditaktieselskaber (4
virksomheder).”
Men hensyn til erstatning og kompensation til minkbranchen kan jeg oplyse, at der fortsat er politiske
forhandlinger. Det skal herunder afklares hvordan erstatningerne bør behandles skatte- og
momsmæssigt. Det bemærkes, at udgangspunktet er, at modtagere af erstatning og kompensation vil
blive beskattet i det omfang en sådan beskatning følger af skattelovgivningens almindelige regler.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk