Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 61 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 18. november 2020 af René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 61 til L 77
”Er
det blevet undersøgt, om der er lignende smitte i andre dyr, så som hunde, ræve og kaniner? Eller
er det en særlig smittefare for netop mink?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Man ved fra eksperimentelle studier, at hunde, katte, fritter, kaniner og hamstere kan inficeres med
COVID-19. I Danmark er der konstateret COVID-19 hos hund, kat og mink.
Ifølge Dansk Veterinær Konsortium er det usandsynligt, at COVID-19 spredes med ræve.
Fødevarestyrelsen samarbejder i øvrigt med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at undersøge
forekomsten af COVID-19 i vilde dyr. Til dato er der undersøgt for COVID-19 i 123 indsamlede vilde
rovdyr, herunder 85 ræve, og i ingen af disse dyr kunne der påvises COVID-19.
Det er således muligt at smitte andre dyr med COVID-19, men mink synes særligt modtagelige, og der
er indtil videre ikke bevis for, at dyr som hunde, katte, fritter, ræve og kaniner spiller en rolle i
smittespredningen.”
./.
Jeg kan endvidere henvise til sundhedsministerens besvarelse af 16. november 2020 af spørgsmål 18
(MOF L 77).
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk