Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2298662_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 82 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 18. november 2020 af René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 82 til L 77
”Hvad
betyder beslutningen om, at minkproduktion stoppes i al fremtid i forhold til det strukturelle
råderum?”
Svar
Den 16. november indgik regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet
en politisk aftale om lovgrundlaget for aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink. Med aftalen
er der enighed om at skabe hjemmel til at påbyde aflivning af minkbesætninger i 2020 samt til at
forbyde hold af mink indtil 31. december 2021.
Med aftalen er der endvidere enighed om at udbetale en tempobonus til avlere, der har aflivet alle
mink i deres besætning senest 19. november 2020 samt om, at der afholdes afledte statslige udgifter til
bistand med aflivning, rengøring, destruktion m.v., også uden for smittede besætninger samt
besætninger inden for en radius af 7,8 km heraf.
Der skønnes udgifter hertil på ca. 1,3 mia. kr. i 2020 og 2021.
Af aftalen fremgår endvidere, at regeringen vil fortsætte forhandlingerne om erstatnings- og
kompensationsmodeller m.v. med Folketingets partier og inddrage pelsdyrbranchen. De samlede
økonomiske konsekvenser af beslutningen om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink samt
erstatning og kompensation herfor vil afhænge af udfaldet af disse drøftelser.
Finansministeriet oplyser, at der i forhold til virkningerne på den offentlige økonomi og råderummet
vil være en umiddelbar nedgang i skatteindtægterne fra minkproduktion. Råderummet i den offentlige
økonomi afhænger imidlertid af udviklingen mere strukturelt. Her vil udgangspunktet være, at
produktionen over en periode vil omstille sig til andre aktiviteter, som også vil indebære
skatteindtægter. Frem mod 2025 er det således ikke forventningen, at situationen vedrørende
minkproduktion vil have en egentlig effekt på det samlede strukturelle råderum i dansk økonomi.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk