Høringssvar til L77.
Lovforslag L77 vil efter Abildgaardkredsens opfattelse på ingen måde gavne folkesundheden, da
samfundets omkostninger i forbindelse med forslaget ville have langt større sundhedsfremmende
effekt, hvis de var blevet brugt mere hensigtsmæssigt.
Ud fra en veterinærmedicinsk vurdering er risikoen ved fortsat minkavl voldsomt overestimeret. Det
hænger sammen med at smittespredningen fra de kendte tilfælde har været unødvendig stor, at
smitterisiko og spredning ville blive reduceret på grund af pelsning i november måned og at
smitterisikoen for mennesker ville være elimineret næsten fuldstændig i løbet af forår og sommer 2021.
Smitten fra kendte udbrud på minkfarme i efteråret 2020 har fået lov til at sprede sig til andre farme og
ud i befolkningen, fordi besætningerne ikke er blevet regelret isoleret efter de kendte
veterinærmedicinske principper for bekæmpelse af smitsomme virussygdomme. Efter disse principper
må ingen og intet forlade ejendommen (uden karantæne) efter de første symptomer observeres og
indtil smittespredningen ophører to til tre uger efter. Herefter vil såvel personale, som mink ikke
længere udgøre nogen smittefare.
Ved mistanke om vindsmitte (som aldrig er påvist, men heller ikke kan afvises) isoleres tillige de
omkringliggende besætninger. Herved begrænses risikoen for smitte til mennesker væsentligt. Med
isolering af besætninger i nærheden vil en evt. vindsmitte til andre besætninger ikke kunne brede sig fra
personalet til andre mennesker.
En sådan isolering af de ramte besætninger har ikke fundet sted. Medarbejdere er f.eks. taget hjem til
fyraften, og her uforvarende smittet andre mennesker. I stedet har man indledt aflivning af minkene, på
et tidspunkt hvor den store smitteudskillelse allerede har fundet sted. Det har naturligvis ikke kunnet
reducere smittespredningen mærkbart, og det kan heller ikke afvises, at introduktion af aflivningshold
har bidraget yderligere til smittespredning.
Som standard i minkproduktionen pelses hvalpene i november måned. Det nedbringer antallet af dyr på
de danske minkfarme til under 20%. Denne decimering af bestanden vil i sig selv nedbringe
smitterisikoen væsentligt.
Risikoen for smittespredning af Coronavirus gennem mink til mennesker vil i fremtiden ikke være
aktuel, selv om produktionen videreføres ubegrænset. Det skyldes, at der med stor sikkerhed vil være
en vaccine til rådighed for både personale og mink i løbet af forår og sommer 2021. Allerede i efteråret
2020 havde danske forskere en vaccine klar til afprøvning på mink. Ved vaccination af samtlige danske
minkbesætninger og deres personale vil smitterisikoen for andre mennesker være elimineret.
Generelt synes forslaget at være fagligt meget svagt funderet. Det hænger tilsyneladende sammen
med, at det ikke er funderet i veterinærfaglig viden. Med en rettidig veterinærfaglig rådgivning og
overvågning kunne dansk minkproduktion godt have overlevet på forsvarlig vis.
Det undrer Abildgaardkredsen, da såvel zoonoser og pandemier, hvor flere arter er impliceret, og
sygdomsbekæmpelse hos dyr på besætningsniveau, er konkrete veterinærmedicinske
kernekompetencer.
På Abildgaardkredsens vegne
Karl Vestergaard Nielsen, svinefagdyrlæge
Jens Laurits Larsen, dr. med. vet. professor e. vet. mikrobiologi
Jette E. Kristiansen, Speciallæge i klinisk mikrobiologi, dr. med.
Lars Kunstmann, svinefagdyrlæge
Flemming Møller, dyrlæge, tidl. MF
Evt. spørgsmål: 50758424
Abildgaard Kredsen er en gruppe af dyrlæger og andre, som har været beskæftiget inden for forskning,
undervisning, praksis, levnedsmiddelkontrol og i industrien. Abildgaard Kredsens mål er at genetablere et
veterinært stade på internationalt niveau.