L 77 - 2020-21 - Bilag 4: Notat om lovforslaget og ekspropriation, udarbejdet af Lovsekretariatet

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 Bilag 4
Offentligt

Notat

Om L 77 og grundlovens § 73

Dette notat er udarbejdet af Lovsekretariatet efter anmodning fra Karsten

Lauritzen.

I det følgende redegøres kort for lovforslag nr. L 77 (2020-21) om aflivning af

og midlertidigt forbud mod hold af mink i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt

lovforslaget vedrører ekspropriation.

Endvidere omtales den politiske aftale om aflivning og midlertidigt forbud mod

hold af mink.

Endelig redegøres for grundlovens § 73, stk. 2, om begæring om udsat stad-

fæstelse af et lovforslag vedrørende ekspropriation.

L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

Med lovforslaget foreslås det, at alle mink på danske minkfarme skal aflives.

Det foreslås endvidere at indføre et midlertidigt forbud mod hold af mink.

Lovforslagets § 7 vedrører erstatning og kompensation:

”§

Staten yder ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens

ikrafttræden, erstatning, der svarer til dyrenes værdi, samt erstat-

ning til dækning af det herved opståede driftstab. Er dyrene pelset,

jf. § 2, stk. 2, bortfalder retten til erstatning for værdien af de pelsede

dyr. 1. pkt. finder ikke anvendelse på besætninger, der er pålagt re-

striktioner efter lov om hold af dyr og bekendtgørelse om COVID-19

hos pelsdyr.

Stk. 2.

Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling fastsætter

regler om erstatning eller kompensation som følge af forbuddet mod

hold af mink, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte

regler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der

18. november 2020

Lovsekretariatet

J.nr.: 20-000915-1

Side 1 | 5

L 77 - 2020-21 - Bilag 4: Notat om lovforslaget og ekspropriation, udarbejdet af Lovsekretariatet

skal behandle sagerne, og efter forhandling med transportministeren

fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter

reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.”

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende om grundlovens §

73, stk. 1 (side 8):

”Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser

skal være opfyldt, for at der er tale om ekspropriation i grundlovens

forstand. For det første

skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”,

som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgre-

bet være ekspropriativt (der skal være tale om afståelse).

Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspropriation i

grundlovens forstand, skal tre betingelser være opfyldt, for at indgre-

bet er i overensstemmelse med grundloven. Indgrebet skal være

krævet af almenvellet, det skal ske ifølge lov, og der skal ydes fuld-

stændig erstatning til den berørte ejer.

Udtrykket ”ejendom” i grundlovens

§ 73 må forstås i vid betydning.

Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene be-

skytter ejendomsret i traditionel forstand. Det antages bl.a., at be-

stemmelsen ikke alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter,

men også særlige rettigheder af erhvervsmæssig karakter stiftet på

offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder. Udøvelse af virk-

somhed med minkavl må på den baggrund anses for beskyttet af

grundlovens § 73. Den foreslåede dvaleordning i form af et midlerti-

digt forbud mod hold af mink vil derfor udgøre et indgreb i en ret-

tighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.

Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at

spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation,

må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf

Ross, a.st., side 665 ff., Max Sørensen, a.st., side 412, Peter Ger-

mer, a.st., side 291-292 og Orla Friis Jensen, a.st., side 476 f. Som

momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,

kan der navnlig peges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet

er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få

personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig el-

ler en aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overføre rettighe-

den fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne

rettighed, samt indgrebets begrundelse (causa).

Side 2 | 5

L 77 - 2020-21 - Bilag 4: Notat om lovforslaget og ekspropriation, udarbejdet af Lovsekretariatet

For så vidt angår indgrebets begrundelse (det såkaldte causa-krite-

rium) bemærkes det, at det traditionelt antages, at hvis et indgreb er

begrundet i at afværge en fare fra et ejendomsgode, er det et for-

hold, der vil tale imod, at der er tale om ekspropriation i grundlovens

forstand. Der kan i den forbindelse henvises til U 2000.1/2 H, hvor

Højesteret fastslog, at nedslagtning af en smittefarlig husdyrbesæt-

ning ikke berettigede til erstatning efter grundlovens § 73. Der blev i

den forbindelse ikke alene lagt vægt på de samfundsmæssige inte-

resser, men tillige på, at det også er i den enkelte husdyravlers øko-

nomiske interesse, at smittespredning bekæmpes på den mest ef-

fektive måde. Endvidere blev der lagt vægt på, at der var ydet delvis

erstatning til den pågældende ejer af husdyrbestanden.

Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor beskrevne

momenter, om en ordning som den foreslåede konkret over for den

enkelte minkavler vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb i

grundlovens forstand.

Lovforslaget indebærer for det første, at der tilvejebringes hjemmel

til aflivning af mink i besætninger, hvor der ikke er konstateret

smitte, og som ligger uden for de risikozoner, der er defineret i med-

før af lov om hold af dyr. Med lovforslaget lægges der op til at yde

erstatning på samme vilkår som efter lov om hold af dyr, dvs. en er-

statning svarende til dyrenes eller produkternes værdi samt en er-

statning til fuld dækning af det herved opståede driftstab. Ved be-

regningen af denne erstatning er det tilsigtet, at den erhvervsdri-

vende stilles som ved ekspropriation. Der vil endvidere i nogle til-

fælde blive ydet en tempobonus på 20 eller 30 kr. pr. dyr afhængigt

af beliggenheden af den pågældende farm.

Der lægges for det andet med lovforslaget op til at indføre et midler-

tidigt forbud mod hold af mink til og med den 31. december 2021. I

den forbindelse lægges der op til med hjemmel i den foreslåede § 7

at fastsætte regler om erstatning eller kompensation i anledning af

det midlertidige forbud. Det er på den baggrund vurderingen, at det

foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink ikke i almindelighed

vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for de erhvervsdrivende.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil

kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervs-

drivende. Det bemærkes i den forbindelse navnlig, at der knytter sig

en vis usikkerhed til omstændighederne efter udløbet af den foreslå-

ede dvaleperiode, herunder om det i praksis kan vise sig uforholds-

mæssigt vanskeligt eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende,

Side 3 | 5

L 77 - 2020-21 - Bilag 4: Notat om lovforslaget og ekspropriation, udarbejdet af Lovsekretariatet

som på dette tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet, at genetab-

lere virksomheden inden for en rimelig tidshorisont efter ophør af

dvaleperioden.”

Den politiske aftale om mink

I aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om aflivning og midlertidigt for-

bud mod hold af mink af den 16. november 2020 fremgår bl.a. følgende om

ekspropriation (side 2):

”I nogle tilfælde, hvor en minkvirksomhed afvikles, kan sådanne for-

anstaltninger have karakter af ekspropriation efter grundlovens § 73.

Uanset om det er tilfældet eller ej, er aftalepartierne enige om, at

minkavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv skal be-

handles, som om der er tale om ekspropriation. I forlængelse heraf

er aftalepartierne enige om, at minkavlerne skal have fuldstændig

erstatning. Erstatning ydes til virksomheder som følge af beslutnin-

ger gennemført af danske myndigheder.”

Grundlovens § 73, stk. 2

Efter grundlovens § 73, stk. 2, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer

inden for en frist af 3 søgnedage efter den endelige vedtagelse af et lov-

forslag vedrørende ekspropriation af ejendom kræve, at forslaget først indstil-

les til stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på

ny herefter er blevet vedtaget af Folketinget.

Mindretalsbeskyttelsen finder anvendelse, blot lovforslaget indeholder en en-

kelt bestemmelse om ekspropriation, og en udsættelse af stadfæstelsen gæl-

der hele forslaget.

Det følger af § 15, stk. 5, 2. pkt., i Folketingets forretningsorden, at en begæ-

ring om udsat stadfæstelse skal være skriftlig og underskrevet af de delta-

gende medlemmer, og tilstilles formanden, som gør Folketinget bekendt med

den og videresender den til statsministeren.

Det fremgår ikke af grundloven, hvem der skal vurdere, om et lovforslag inde-

bærer ekspropriation, jf. grundlovens § 73, stk. 1, og dermed falder inden for

grundlovens § 73, stk. 2.

Folketingets formand ses ikke i praksis at have forholdt sig nærmere til

spørgsmålet om, hvorvidt et lovforslag vedrører ekspropriation, inden over-

sendelsen af en begæring om udsat stadfæstelse til statsministeren. I over-

ensstemmelse med den almindelige opfattelse i den juridiske litteratur har

statsministeren foretaget denne vurdering.

Side 4 | 5

L 77 - 2020-21 - Bilag 4: Notat om lovforslaget og ekspropriation, udarbejdet af Lovsekretariatet

Statsministeren meddeler Folketingets formand, om en begæring efter grund-

lovens § 73, stk. 2, tages til følge, eller om lovforslaget indstilles til stadfæ-

stelse. Folketingets formand orienterer herefter Folketinget om dette.

Om praksis på området kan nævnes, at der er blevet begæret udsættelse af

stadfæstelsen af et eller flere lovforslag efter grundlovens § 73, stk. 2, otte

gange siden 1953 og senest i folketingsåret 1989-90 vedrørende privatisering

af Statsanstalten for Livsforsikring. Begæringen er blevet afvist af statsmini-

steren i fem af tilfældene med henvisning til, at de pågældende lovforslag ef-

ter statsministerens opfattelse ikke har haft karakter af ekspropriation.

Side 5 | 5