L 77 - 2020-21 - Bilag 33: Tillægsbetænkning afgivet den 16. december 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 Bilag 33
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 77

Folketinget 2020-21

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 16. december 2020

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe‐

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændrings‐

forslag nr. 2-5. Venstres medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 1.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer

(UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

ved 3. behand‐

ling med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet

vil stemme imod det af Venstre stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for

de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

(DF) indstiller lovforslaget til

forkas‐

telse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af

Venstre stillede ændringsforslag og imod de af ministeren

stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

(KF) indstiller lovforslaget til

forkas‐

telse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det

af Venstre stillede ændringsforslag under nr. 1 og for de

af ministeren stillede ændringsforslag under nr. 2, 4 og

5. Mindretallet vil stemme imod det af ministeren stillede

ændringsforslag under nr. 3.

fjerde mindretal

(NB) indstiller lovforslaget til

forkas‐

telse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af

Venstre stillede ændringsforslag under nr. 1 og for de af

ministeren stillede ændringsforslag under nr. 2 og 5. Min‐

dretallet vil stemme imod de af ministeren stillede ændrings‐

forslag under nr. 3 og 4.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐

in og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbe‐

tænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐

gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐

ninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget finder det kritisabelt, at

regeringen havde planlagt at haste lovforslaget igennem på

en eftermiddag som efterspurgt af statsministeren i et brev

til formanden for Folketinget den 8. november 2020. Venstre

mener ikke, det er rimeligt at gennemføre hastelove på en

eftermiddag. Folketinget skal have mulighed for at udføre

demokratisk kontrol og bearbejde forslaget i en grundig ud‐

valgsbehandling, særlig i situationer, hvor regeringen helt

åbenlyst har begået fejl og regeringen og myndighederne er

under mistanke for at have brudt loven og grundloven.

Samtidig noterer Venstres medlemmer af udvalget sig, at

regeringen kort før 2. behandling af lovforslaget havde valgt

at trække ændringsforslag nr. 1-4 tilbage og fremsætte æn‐

dringsforslag nr. 18. Det er uhensigtsmæssigt, at regeringen

i sidste øjeblik ændrer en væsentlig del af lovforslaget.

Lovforslaget kunne desværre ikke vedtages efter den

fastlagte tidsplan, da udvalget ikke havde fået svar på de

spørgsmål, der var stillet, hvoraf flere af de ubesvarede

spørgsmål var stillet inden fristen. Venstre anerkender, at

der er stillet et stort antal spørgsmål i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen af lovforslaget, men Venstre mener dog,

at dette kun er rimeligt, når vigtigheden og de vidtrækkende

konsekvenser af lovforslaget tages i betragtning.

Endvidere er Venstres medlemmer af udvalget ingenlun‐

de tilfredse med regeringens besvarelse af de spørgsmål, der

er stillet. På en stor del af spørgsmålene svares der ikke på

det, der spørges om, og i stedet henvises der blot til regerin‐

gens mangelfulde redegørelser. Konsekvensen af dette er, at

udvalgets medlemmer stadig sidder tilbage med en masse

ubesvarede spørgsmål, der gør det svært at tage stilling til

lovforslaget på et oplyst grundlag.

Derfor er Venstres medlemmer af udvalget også tilfred‐

se med, at der nu nedsættes en kommissionsundersøgelse

i form af en granskningskommission. Vi er glade for, at

AX025528

L 77 - 2020-21 - Bilag 33: Tillægsbetænkning afgivet den 16. december 2020

mange af de partier, der har været skeptiske over for en

kommission, er endt med at støtte den. Det vil Venstre gerne

kvittere for.

Hvad angår lovforslagets indhold, finder Venstres med‐

lemmer af udvalget det ligeledes problematisk, at regeringen

ikke tidligere i lovbehandlingen har sikret sig, at lovforsla‐

get er EU-lovmedholdeligt, at regeringen ikke har udformet

ændringsforslagene således, at de giver ministeren de bedste

muligheder for at få godkendt det i Europa-Kommissionen,

og at regeringen ikke tidligere i processen har igangsat en

dialog med EU med henblik på at få statsstøttegodkendelse.

Samtidig mener Venstres medlemmer af udvalget, at re‐

geringen skulle have kommunikeret tydeligere fra begyndel‐

sen af aflivningen af alle mink i Danmark, at udbetalingen

af tempobonus var under forudsætning af godkendelse i Eu‐

ropa-Kommissionen. Venstres medlemmer af udvalget op‐

fordrer regeringen til at kommunikere dette tydeligere til

landets minkavlere.

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig endvidere,

at det i lovbehandlingen af en sag af denne karakter, hvor

der er blevet begået så graverende fejl og mulige lovbrud,

er naturligt at overveje en aktivering af grundlovens § 73,

stk. 2, som kan aktiveres i forbindelse med vedtagelsen af et

lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom. Det er dog

ikke en vej, som Venstre vil gå, ej heller anbefale andre at

gå, da det efter vores opfattelse vil betyde, at minkavlerne

og deres familier vil blive taget som gidsler i en politisk

kamp. Af svaret på L 77 – spørgsmål 182 fremgår det, at

en aktivering af § 73, stk. 2, vil betyde, at udbetalingen af

erstatning og kompensation vil blive udskudt, og at der skal

tilvejebringes anden lovgivning, hvis der skal kunne udbe‐

tales inden et valg. Endvidere har formanden for Danske

Minkavlere og Kopenhagen Fur i et brev til Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg, jf. L 77 – bilag 24, skrevet, at

de fraråder, at der gøres brug af denne paragraf, da det vil

føre til mere usikkerhed for de berørte parter i sagen. Derfor

vil Venstre i denne sag gerne advare mod at gøre brug af

grundlovens § 73, stk. 2.

Venstre noterer sig på baggrund af de svar, der er givet

til Folketinget, at regeringen og et flertal i Folketinget ikke

lægger op til at give hel og fuldstændig erstatning til de

berørte minkavlere og følgeerhvervene. Venstre kan af disse

årsager ikke støtte lovforslaget.

Det er Venstres medlemmer af udvalgets opfattelse, at

regeringen har truffet deres beslutning om aflivning af al‐

le mink i panik og uden at have styr på basale ting som

lovligheden af beslutningen. Af ovenstående årsager kan

Venstre ikke støtte lovforslaget. Man kan efter Venstres op‐

fattelse ikke træffe forhastede, uhjemlede beslutninger, ej

heller under en pandemi som coronaen. Folkestyre og folke‐

sundhed skal gå hånd i hånd. Venstre ser frem til resultatet

af granskningskommissionens arbejde, så det forhåbentligt

kan afdækkes, hvem der kan holdes ansvarlig for denne

skandale, der er den triste baggrund for lovforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor‐

slaget, der giver hjemmel til at aflive alle mink i Danmark

af hensyn til folkesundheden. Aflivningen skal ses i lyset

af den voldsomme vækst i smitten blandt minkbesætninger

og risikoen for virusmutationer, som vacciner ikke giver

optimal beskyttelse imod. Aflivningen skal også ses i for‐

længelse af Statens Serum Instituts risikovurdering af fortsat

minkavl i Danmark. Risikovurderingen forholder sig dog

ikke til selve spørgsmålet om aflivning, og Statens Serum

Institut har i et høringssvar kritiseret lovbemærkningerne for

at give det indtryk.

Radikale Venstre mener, at det er afgørende for den de‐

mokratiske tillid, at der i forbindelse med beslutninger af så

vidtgående karakter som denne er fuldstændig klarhed over,

hvad der er sundhedsmyndighedernes vurdering og anbefa‐

ling, og hvad der er politiske beslutninger. Radikale Venst‐

re finder det derfor uhensigtsmæssigt, at bemærkningerne

kan skabe forvirring om dette, og så helst bemærkningerne

ændret for at fjerne denne usikkerhed. Det kan dog ikke

ske uden at genfremsætte forslaget. Derfor ønsker Radikale

Venstre at fremhæve ministerens svar på L 77 – spørgsmål

nr. 134, der bl.a. understreger, at selve aflivningen er en

politisk beslutning: »Det understreges, at det ikke har været

hensigten med formuleringen af bemærkningerne at antyde,

at SSI har anbefalet aflivning af mink, men at hensigten er

at beskrive, at det var en politisk beslutning, som regeringen

tog på baggrund af risikovurderingen fra SSI.«

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(DF, KF, NB og

LA):

Til § 7

Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»I det omfang en minkavler lider tab som følge af kravet

om aflivning af mink, jf. § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold

af mink, jf. § 1, stk. 1, yder staten fuldstændig erstatning.«

Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.

[Ny bestemmelse om fuldstændig erstatning til alle berørte

minkavlere]

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Ny paragraf

Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny

paragraf med tilhørende overskrift:

»Modregning

§ 01.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐

velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på

udbetaling efter denne lov.«

L 77 - 2020-21 - Bilag 33: Tillægsbetænkning afgivet den 16. december 2020

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetalinger

efter loven ikke kan anvendes til modregning med gæld til

det offentlige m.v.]

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

tiltrådt af

flertal

(S, V, SF, RV, EL, LA og Susanne Zimmer

(UFG)):

Ny paragraf

Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny

paragraf med tilhørende overskrift:

»Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink

§ 02.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som

følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruk‐

tion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration

m.v.«

[Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink]

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF og NB):

Til § 10

stk. 3

ændres »den 1. januar 2021« til: »den 15.

januar 2021«.

[Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse

af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige

undersøgelser]

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Ny paragraf

Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11 som ny

paragraf med tilhørende overskrift:

»Ændring af anden lovgivning

§ 03.

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15.

januar 2020, foretages følgende ændring:

Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐

velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på

udbetaling af erstatning efter § 56, stk. 1, vedrørende mink,

der er aflivet som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).««

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetaling af

erstatning efter lov om hold af dyr vedrørende aflivede mink

som følge af covid-19 ikke kan anvendes til modregning

med gæld til det offentlige m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring indsættes et nyt stk. 1 i

lovforslagets § 7, hvoraf det fremgår, at i det omfang en

minkavler lider tab som følge af kravet om aflivning af mink

i § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1,

ydes der fuldstændig erstatning.

Formålet med ændringsforslaget er i relation til erstatning

at stille de minkavlere, der lider eller har lidt tab som følge

af kravet om aflivning af mink eller det midlertidige forbud

mod hold af mink, som ved ekspropriation, uanset om den

enkelte minkavler har været udsat for et ekspropriativt ind‐

greb i grundlovens forstand. Det følger således af ændrings‐

forslaget, at minkavlere har ret til fuldstændig erstatning, i

det omfang de lider et tab som følge af forbuddet i lovens §

1, stk. 1, eller kravet i lovens § 2, stk. 1.

Begrebet fuldstændig erstatning skal forstås i overens‐

stemmelse med grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at et krav på fuldstændig

erstatning i tilfælde af ekspropriation under alle omstændig‐

heder følger af grundlovens § 73, stk. 1.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,

skal den foreslåede ordning anmeldes til og godkendes af

Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring indsættes en ny paragraf

med overskriften »Modregning«. Med den foreslåede nye

bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne

modregnes i krav på udbetaling efter den foreslåede lov om

aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015

med senere ændringer, er for det første gæld til det offentli‐

ge. »Det offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun

statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a.

statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde

er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder bå‐

de offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det

offentlige.

Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres

krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af

Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov

eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler

om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet

for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekort‐

fordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.

Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad

enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn‐

digheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning

hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse,

når betalingsfristen er udløbet og sædvanlig rykkerproced‐

ure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de

almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmo‐

L 77 - 2020-21 - Bilag 33: Tillægsbetænkning afgivet den 16. december 2020

denhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring,

der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For

alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modreg‐

ning i udbetalinger fra staten, det vil sige, selv om den

almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem

den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes

over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få

modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.

Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres kom‐

pensation m.v. hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det

at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter mini‐

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om, at der ikke kan ske modregning med gæld, der omfattes

af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i udbetalin‐

gerne til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er

muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte

modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, i disse nye udbetalingstyper, og at en

systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte erstatning

efter § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, vil tage relativt lang

tid (mellem 6 og 12 måneder) og med stor usikkerhed anslås

at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også,

at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel

gennemførelse af modregning i udbetalingerne, henset til

at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling

af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder

(transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevaresty‐

relsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig

forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres

en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af

kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medar‐

bejdere til opgaven.

Den foreslåede bemyndigelse omfatter modregning med

alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, det vil sige, hvad enten kravet er under inddri‐

velse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning

hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter alle krav på

udbetalinger efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud

mod hold af mink, dvs. både krav på tempobonus m.v. og

krav på erstatning og kompensation.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændring foreslås indsat en ny be‐

stemmelse om, at staten kan afholde udgifter i forbindelse

med aflivning m.v. af mink som følge af covid-19. Den fore‐

slåede bestemmelse tilvejebringer bevillingsmæssig hjem‐

mel til, at staten kan afholde udgifter forbundet med afliv‐

ning m.v. af mink med henblik på at hindre udbredelsen af

covid-19. Dette omfatter eksempelvis udgifter til destruktion

eller anden bortskaffelse af mink, rengøring og desinfektion,

udstyr m.v., miljømæssig forsvarlig behandling af biomas‐

se fra aflivede mink, undersøgelser af miljøpåvirkninger,

analyser m.v. hos Statens Serum Institut, administration,

herunder merarbejdstidsbetaling, erstatningsadministration,

efterbehandling m.v. og ekstern bistand i forbindelse med

aflivning m.v. af mink, m.v.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 3,

indebærer, at de ansvarlige for hold af mink ikke vil kunne

straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink, der

er anskaffet før lovens ikrafttræden, eller straffes for at over‐

træde et forbud eller påbud meddelt efter lovforslagets §

6, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før

lovens ikrafttræden, før den 15. januar 2021. Formålet med

den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale

om straf til de personer eller virksomheder, der er ansvarlige

for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden,

førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet

mod hold af disse mink.

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4,

indebærer, at ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, i

det fremsatte lovforslag skal indgives senest den 15. januar

2021, for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersø‐

gelser, der er iværksat før lovens ikrafttræden.

Til nr. 5

Med den foreslåede ændring foreslås der indsat en ny

§ 56 a i lov om hold af dyr. Med den foreslåede nye be‐

stemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne

modregnes i krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1,

i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som

følge af SARS-CoV-2 (covid-19).

De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015

med senere ændringer, er for det første gæld til det offentli‐

ge. »Det offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun

statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a.

statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde

er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder bå‐

de offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det

offentlige.

Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres

krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af

Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov

eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler

om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet

for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekort‐

fordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.

Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad

enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn‐

digheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning

hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse,

når betalingsfristen er udløbet og sædvanlig rykkerproced‐

ure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de

almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmo‐

denhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring,

der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For

alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modreg‐

ning i udbetalinger fra staten, det vil sige, selv om den

almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem

L 77 - 2020-21 - Bilag 33: Tillægsbetænkning afgivet den 16. december 2020

den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes

over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få

modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.

Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres erstat‐

ning hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsæt‐

te en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at

der ikke kan ske modregning med gæld til det offentlige i

udbetalinger af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af

dyr, til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er

muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte

modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, i disse udbetalinger, og at en system‐

udvikling, der ligeledes vil skulle omfatte udbetalinger efter

den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud

mod hold af mink, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og

12 måneder) og med stor usikkerhed anslås at ville koste

ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er

realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af

modregning i de mange udbetalinger efter lov om hold af

dyr som følge af aflivninger på grund af covid-19, henset til

at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling

af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder

(transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Fødevare‐

styrelsen. En manuel proces vil således indebære en betyde‐

lig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres

en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af

kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medar‐

bejdere til opgaven.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter

modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddrivel‐

se af gæld til det offentlige, det vil sige, hvad enten kravet

er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under

opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter

krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om

hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af

SARS-CoV-2 (covid-19).

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var

til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde‐

vareudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. december

2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. december

2020, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i

Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 15

bilag på lovforslaget.

Henvendelser

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling

modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 17

spørgsmål til henholdsvis ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justitsministeren,

forsvarsministeren og miljøministeren til skriftlig besvarel‐

se, som disse har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål,

som forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S)

nfmd.

Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF)

Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG)

Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)

Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)

fmd.

Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF)

Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 77 - 2020-21 - Bilag 33: Tillægsbetænkning afgivet den 16. december 2020

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)